|
Erstatning af kraftige drivhusgasser 2 Projektets formål og organiseringFormålet med projektet er for de kraftige drivhusgasser HFC'er, PFC'er og SF6 indenfor hver anvendelsesområde at beskrive:
Informationerne indhentes ved kontakt til relevante industrivirksomheder og brancheorganisationer i Danmark og i udlandet. Informationer søges ligele-des indhentet fra grønne organisationer. Endvidere indhentes informationer i forbindelse med faglige konferencer, blandt andet indenfor køleteknik og PU-skum. Hermed vil miljømyndighederne og dansk industri få et videngrundlag til at vurdere de praktiske, tekniske, økonomiske og sikkerhedsmæssige mulig-heder for at afvikle kraftige drivhusgasser inden for forskellige anvendelses-områder. Samtidig vil man få overblik over områder, hvor der kræves en Renere Teknologi-indsats for at udvikle ny, mere miljøvenlig produktion. Såfremt indførelse af alternativ teknologi vil få en markant ændring af energiforbruget er dette nævnt specifikt. Dette er selvsagt en meget vigtig faktor, idet et eventuelt øget energiforbrug hurtigt vil kunne reducere den miljø-fordel, der fremkommer ved at undlade at benytte kraftige drivhusgasser. Modsat kan energibesparelser være en yderligere tilskyndelse til at indføre ny teknologi. Projektet udføres af DTI Energi, med en af Miljøstyrelsen nedsat styregruppe med følgende medlemmer:
Som det er nævnt i formålsbeskrivelsen gennemføres projektet i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen og dansk industri. Der blev skrevet en statusrapport i efteråret 1997. Den blev udgivet af Miljøstyrelsen på dansk og engelsk (Arbejdsrapport nr. 101 og 102, 1997) og blev ligeledes lagt på Miljø- og Energiministeriets internet-server, Nærværende rapport er en revideret og udvidet udgave af statusrapporten fra 1997, idet der er foretaget ajourføring af data og viden om teknologiudvikling. Der er ligeledes indføjet konkrete forslag til Renere Teknologi-projekter. Arbejdets organisering Miljøstyrelsen udgav i 1995 tre engelsksprogede rapporter om alternative teknologier. Der foreligger således en omfattende beskrivelse af "state of the art", som den så ud i 1995 indenfor køleområdet, indenfor polyurethanskum og indenfor erstatning af halon til brandslukning. Rapporten er inddelt efter stoftyper. Kapitel 3 omhandler således forbruget af HFC-stoffer og erstatninger herfor. Kapitel 4 omhandler på samme måde forbruget af PFC-stoffer og kapitel 5 omhandler forbruget af SF6 og mulige erstatninger herfor. I projektet har DTI Energi været i kontakt med en lang række danske virksomheder og teknologiske institutter for at fremskaffe viden. Dette er reflekteret i beskrivelserne af de enkelte forbrugsområder og erstatningsmuligheder. Statusrapporten blev udarbejdet efter kommentarer, som fremkom af styregruppen og styregruppemedlemmernes baglande, herunder Dansk Industri's CFC-gruppe. Kommentarer er blevet tilsendt DTI Energi, som har indført relevante faktuelle kommentarer. DTI Energi har herudover modtaget kommentarer fra Jan Holmegård Hansen, Cowi, Erik Lyck, DMU, Ole John Nielsen, Forskningscentret RISØ, Rolf Segerström, Electrolux, Stockholm og Alexander Pachai, AirCon A/S. Der er ligeledes kommet referencelister for ammoniak-køleanlæg, som er opstillet af Sabroe og Gram i de senere år i Danmark. DTI Energi vil gerne takke alle, som har bidraget med kommentarer og forslag. I den endelige rapport er alle anvendelsesområder blevet revideret ud fra ny viden, som bl.a. er fremkommet fra fornyet kontakt med relevante virksomheder og ud fra indhentet viden om substitutionsmuligheder i udlandet. DTI Energi har parallelt med denne rapport udarbejdet en tilsvarende rapport for Nordisk Ministerråd. Denne omhandler nogenlunde de samme emner som den danske rapport, idet der dog er gjort betydelig mere ud af visse emner som f.eks. forbrug af SF6 i magnesium-produktion, forbrug af SF6 i forbindelse med produktion af kraftafbrydere og emission af PFC-stoffer i forbindelse med aluminiumsproduktion. Det er industriområder, som er typiske for andre nordiske lande. Den danske rapport gør til gengæld mere ud af emner, som er specifikt dansk som f.eks. produktion af køleskabe, kølecontainere, fjernvarmerør, fugeskum og støjisolerende vinduer. Appendix B i nærværende rapport er udarbejdet i samarbejde med det nordiske projekt, og vil ligeledes indgå i den nordiske rapport. Da statusrapporten har været tilgængelig på internettet, har der været en række henvendelser fra udenlandske forskere. Der kan især nævnes en kommunikation med Jochen Harnich fra Massachusetts Institute of Technology, som der er udvekslet informationer med. Det har især været om forbrug og emission af PFC-stoffer og SF6.
|
|||
|
|