Erstatning af kraftige drivhusgasser

3 Anvendelse af HFC-stoffer og erstatningsmuligheder herfor

HFC (HydroFluorCarboner) er betegnelsen for en række stoffer, som er fremstillet ved at placere et antal fluoratomer på kulbrinter, dog således, at der stadig er brintatomer tilbage i molekylet. De mest almindelige HFC-stoffer er:

	Kemisk formel	Normalkoge-punkt (C)	GWP (100 år)	Atmosfærisk levetid (år)
HFC-23	CHF3	- 82,1	11.700	264
HFC-32	CH2F2	- 51,7	650	5,6
HFC-125	C2HF5	- 48,4	2800	32,6
HFC-134a	CH2FCF3	- 26,5	1300	14,6
HFC-143a	CF3CH3	- 47,5	3800	48,3
HFC-152a	C2H4F2	- 24,2	140	1,5
HFC-227ea	C3HF7	- 17,3	2900	36,5

Ofte ser man betegnelsen R-134a, hvor "R" står for Refrigerant. Man ser også betegnelsen HFA-134a. Det er det samme som HFC-134a. I kølemidler indgår HFC-stoffer ofte i blandinger, og disse er ofte nummereret med R-400-serien eller R-500-serien. I appendix A er givet en oversigt over kølemidler og kølemiddelblandinger.

HFC-stofferne bruges i Danmark hovedsagelig som kølemidler i køleanlæg og til opblæsning af polyurethanskum. HFC-stoffer bruges dog også til en række mindre formål, herunder som drivmiddel i specielle aerosoller. I udlandet forbruges HFC til specielle brandslukningsformål.

Dette kapitel er opdelt i afsnit efter hovedforbrugsområder. I afsnit 3.1 behandles køleindustrien og dette afsnit er opdelt i underafsnit som f.eks. husholdningskøleskabe og frysere, kommercielle køleskabe og frysere etc.

3.1 Køleindustrien

Danmark har en stor køleindustri med internationalt kendte firmaer som Danfoss, Sabroe, Gram, Vestfrost, Caravell, Elcold og Gramkow. Det vurderes, at der er omkring 15.000 ansatte i køleindustrien, som omsætter for mere end 15 milliarder kroner om året. Det er således en industri med stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse.

Køleindustrien fremstiller en lang række produkter, som spænder over et bredt spektrum. Det kan være køleskabe og frysere, som der er en stor pro-

duktion af. Det kan ligeledes være industrielle køleanlæg, som Sabroe er verdens største producent af. Det kan være komponenter til køleanlæg, som Danfoss er en af verdens største producenter af, og det kan være et mindre kølefirma, som samler et kommercielt køleanlæg i et supermarked.

I dette afsnit er køleindustrien opdelt efter hovedprodukter. Afsnit 3.1.1 omhandler husholdningskøleskabe og frysere. I dette afsnit er der medtaget både forbrug af HFC som kølemiddel i køleanlæggene og forbrug af HFC til opblæsning af isoleringsskum i kabinetterne, idet disse forbrugsområder hænger tæt sammen.

3.1.1 Husholdningskøleskabe og frysere

Der findes 6 danske producenter af køleskabe og frysere: Vestfrost, Gram, Caravell, Derby, Frigor og Elcold. Disse producerer tilsammen ca. 1,5 millioner enheder om året, og langt de fleste eksporteres. Ca. 1 million enheder er husholdningskølemøbler og knap en halv million enheder er kommercielle kølemøbler.

Salget i Danmark af husholdningskøleskabe og frysere har i årevis været fra ca. 250.000 - 300.000 stk/år, heriblandt er en stor del importerede køleskabe fra især Tyskland, Italien og Sverige.

Det vurderes, at der er beskæftiget ca. 5.000 mennesker med at producere køleskabe, frysere og komponenter hertil. Der er altså tale om en branche med stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse.

Indtil omkring 1993 blev husholdningskøleskabe og frysere fremstillet med CFC-stoffer i kølekredsen og i isoleringsskummet. Der blev benyttet ca. 100 - 200 gram CFC-12 i kølekredsen og ca. 500 gram CFC-11 i isoleringsskummet.

Herefter gennemgik køleskabsbranchen en lidt turbulent periode, idet flere teknologier blev introduceret som erstatninger for CFC. I første omgang benyttede man HCFC-stoffer som erstatning for CFC-11 i isoleringsskummet.

Danfoss udviklede nye kompressorer, som kunne benytte HFC-134a som kølemiddel. Disse teknologier blev indført på danske (og udenlandske) køleskabsfabrikker som erstatning for CFC-teknologien, og miljømæssigt var der tale om et stort fremskridt.

De danske køleskabsfabrikker var nogle af de første, som kunne levere CFC-frie køleskabe, og dette gjorde dem konkurrencedygtige på de markeder i Europa, hvor der var kommet restriktioner mod CFC-holdige køleskabe. Dette var bl.a. medvirkende til, at Vestfrost i 1994 var oppe på at producere mere end 700.000 enheder.

Siden begyndte der at komme krav om, at også HCFC-stofferne skulle udfases. Nogle virksomheder introducerede HFC-134a til opblæsning af isoleringsskummet. Det var yderligere et miljømæssigt fremskridt i forhold til tidligere, idet køleskabene nu var helt frie for ozonlagsnedbrydende stoffer.

Miljøorganisationer begyndte at stille spørgsmål til HFC-stoffernes miljø-påvirkning, idet HFC'er godtnok ikke er ozonlagsnedbrydende, men de er kraftige drivhusgasser og vil hermed bidrage til øget drivhuseffekt, når de slipper ud i atmosfæren. Derfor ville det være formålstjenligt, om man kunne finde andre alternativer til HFC-stofferne.

Det skal lige nævnes, at CFC- og HCFC-stoffer også er kraftige drivhus-gasser.

Greenpeace i Tyskland fik i 1992 i samarbejde med den tidligere østtyske køleskabsfabrik FORON fremstillet et køleskab, kaldet "Greenfreeze" med en propan/butan-blanding som kølemiddel.

Blandingen havde et tryk/temperatur-forhold som svarer til CFC-12, og man benyttede en CFC-12 kompressor. Det fungerede udmærket. Herved bidrog Greenpeace kraftigt til at bryde med en psykologisk barriere mod at benytte et brændbart kølemiddel.

Danfoss udviklede kompressorer til kulbrinten isobutan, og tyske køle-skabsproducenter bl.a. Bosch/Siemens begyndte at benytte disse. Electrolux lancerede kort tid herefter 35 modeller med isobutan som kølemiddel, således at der på et tidligt tidspunkt fandtes et stort udvalg af køleskabe med isobutan-kølemiddel.

Samtidig opdagede man, at kulbrinten cyclopentan med fordel kunne benyttes til at opskumme polyurethanskum til køleskabe, og dette blev ligeledes benyttet i nogle tyske køleskabe samt af mange af Electrolux's fabrikker. Isobutan og cyclopentan har en meget lille direkte indflydelse på drivhuseffekten sammenlignet med HFC-kølemidlerne. GWP-værdien for de to kulbrinter er omkring 3, sammenlignet med ca. 1300 for HFC-134a (med tids-horisont på 100 år og med GWP for CO2=1).

Hermed begyndte der at rulle en lavine, som på få måneder tvang den tyske køleskabsindustri over til kulbrinter. Også udenlandske producenter, som ville sælge køleskabe i Tyskland, blev tvunget til at levere køleskabe med kulbrinteteknologi, hvis de ville være med i kataloger og de store varehuses udbud. Mere end 95 % af de nye køleskabe på det tyske marked er i dag med kulbrinter i kølesystem og i isoleringsskummet.

Mange havde en frygt for, at der ville ske eksplosioner i nogle af køleskabene, idet der ville være fare for, at der ville komme en sprængfarlig blanding af kulbrinte og luft i køleskabskabinettet, og denne blanding ville kunne blive antændt af en gnist fra termostat, dørkontakt eller lampe.

Det problem blev løst ved at placere potentielle gnistdannere uden for ka-binettet og ved at forhindre, at der vil komme kølemiddellækager i kabinettet.

Der er efterhånden mere end 20 millioner driftsårs erfaringer i Tyskland, og der er såvidt vides ikke sket nogle uheld med skabene.

Nogle mener endog, at skabene er blevet mere sikre, idet der til stadighed findes folk, som opbevarer lightergas (til påfyldning af lightere) i køleskabe. Dette har desværre forårsaget eksplosionsulykker i ældre køleskabe, hvor gas er lækket fra gasdåsen og termostaten eller dørkontakten har forårsaget gnist.

Der var også frygt for, at de nye køleskabe skulle forbruge mere elektricitet, og derved ville man bidrage mere til drivhuseffekten på grund af øget CO2-emission fra brug af fossile brændsler på kraftværkerne. Også denne frygt var ubegrundet. De nye kulbrintebaserede køleskabe er mindst lige så effektive som de gamle, som er baseret på HFC-stoffer.

Køleskabe med isobutan som kølemiddel er mere støjsvage end køleskabe med HFC-134a, det er blandt andet pga. mindre trykforhold i kompressoren.

Et andet problem med HFC-134a er, at det kræver syntetisk esterolie. Denne er kraftig vandsugende, og det kan være et problem, at olien suger vand fra luften.

I Danmark var Vestfrost hurtig til at indføre kulbrinteteknologi i isoleringsskummet, og dette skete bl.a. med støtte fra Miljøstyrelsen.

Firmaet A'Gramkow i Sønderborg udviklede i 1993-94 (med støtte fra Mil-jøstyrelsen) en fyldestation til kulbrinter. Firmaet er nu blandt verdens største producenter af udstyr til at fylde kulbrintekølemiddel på køleskabe.

Danfoss er verdens største producent af kulbrinte-kompressorer til køleskabe og frysere, og ca. halvdelen af produktionen (som foregår i Flensborg) er beregnet til anvendelse af isobutan.

Kulbrinteteknologien vinder frem i Europa og i visse ulande, herunder Argentina og Kina. Det blev i december 1996 et krav for at opnå EU's miljømærke, at køleskabene ikke indeholder kraftige drivhusgasser i kølemidlet eller i isoleringsskummet, og det vil i praksis sige, at der skal benyttes kulbrinter.

Vestfrost har i 1998 fået EU's miljømærke for et køle-fryseskab, og det er så vidt vides det første og hidtil eneste skab, der har fået EU's miljømærke.

I Danmark er Vestfrost så vidt vides den eneste producent, som er gået over til cyclopentan i isoleringsskummet. Flere af de andre producenter har dog investeret i udstyr, som medfører, at de kan benytte cyclopentan. For nogle af de resterende virksomheder vil det medføre investeringer i ombygninger i fabrikken p.g.a. krav fra brandmyndigheder.

DTI Energi er informeret om, at en anden dansk producent delvis er gået over til cyclopentan.

De mindre danske producenter bruger HFC til opblæsning af isoleringsskummet. HFC bliver brugt, fordi det stadig er lidt billigere end cyclopentan, da der kræves lidt mere plastmasse i skummet, når der benyttes cyclopentan. Dette aspekt er dog ved at blive udlignet med nye plastformuleringer.

Tons	HCFC-22	HCFC-141b	HCFC-142b	HFC-134a	HFC-152a	R-404A
Isolerings-skum	0	0	7	264	0
Køle-middel				298		8

  Forbrug af HCFC og HFC-stoffer (i tons) til produktion af køleskabe og fry-sere i Danmark 1997. Der er tale om både husholdningskølemøbler og kommercielle "plug-in" køleskabe og frysere. Tallene er fra Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser, Miljøstyrelsen 1998.

Vestfrost er den eneste danske producent, som har mulighed for at påfylde isobutan på alle produktionslinier.

Greenpeace Danmark foretog i september 1996 en kortlægning af kulbrintekøleskabe, og kom frem til, at der var mere end 108 modeller på det danske marked. Mange af disse importeres fra Tyskland, Sverige, Slovenien og Italien. Greenpeace er i gang med en ny kortlægning, og de foreløbige resultater viser at antallet af kulbrintekøleskabe er steget yderligere til ca. 271 modeller. Dette svarer til ca. 41 % af alle modeller på markedet.

Det er DTI Energi's vurdering, at alle danske producenter er klar over, at der med Kyoto-protokollens optagelse af HFC-stoffer på listen over drivhusgasser som skal reduceres, vil komme visse restriktioner m.h.t. brug af HFC-stoffer i fremtiden, og "at det nok bliver nødvendigt at gå over til kulbrinterne". De danske producenter ønsker dog stadig at kunne fremstille enheder med HFC-kølemiddel til lande, der måtte ønske det.

Det gælder især USA, hvor det p.t. ikke kan lade sig gøre at sælge køleskabe med et brændbart kølemiddel.

Den HFC-frie teknologi er tilstede, og det er i Danmark udelukkende økonomiske barrierer, som kan være til hinder for at benytte den. De økonomiske barrierer består hovedsagelig i investeringer i fabriksanlæg, idet det oftest er nødvendigt at ombygge fabrikken, for at skabe specielle brandsikre områder i forbindelse med opskumningsproces og i forbindelse med påfyldning af kølemiddel.

Der skal desuden investeres i et fyldeudstyr til kulbrinter. Endvidere skal personalet oplæres. Endelig skal de nye produkter godkendes, og der skal gennemføres laboratorietest for at måle energiforbrug m.v.

Det kan nævnes, at der er ved at blive introduceret en helt ny teknologi i kompressorer. Danfoss har således introduceret en serie kompressorer til husholdningsfrysere. Disse er til isobutan og kan køre med variabel hastighed. Herved kan opnås store energibesparelser, op til 30 - 40 %.

Energibesparelsen fremkommer ikke på grund af kølemidlet, men snarere på grund af mulighed for at forbedre styringen af apparatet. De nye kompresso-rer er medtaget i Danfoss' produktprogram og forventes at have et stigende salg i de kommende år. Prisen er foreløbig noget højere end konventionelle kompressorer.

På DTU og AUC har man sammen med Danfoss og Gram forsket i en til-svarende kompressor til køleskabe. I forbindelse hermed benyttede man isobutan som kølemiddel, og der blev ligeledes målt energibesparelser på 30 - 40 %. I dette tilfælde var det afgørende at benytte isobutan som kølemiddel, idet brug af HFC-134a ville gøre kompressoren for stor. Denne kompressor er endnu ikke sat i produktion.

Det skal lige nævnes, at der p.t. ikke findes kulbrinte-kompressorer til jævnstrøm (12 V eller 24V), og at der benyttes HFC-134a som kølemiddel i små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til om-råder uden netspænding. Jævnstrømskompressorer til isobutan bør kunne udvikles, men det vil kræve en investering af kompressorproducenten, og dette vil forudsætte, at der er et marked for disse kompressorer.

Der bliver i Danmark fremstillet et antal vaccine-kølere til brug i bl.a. Indien, og det er WHO og UNICEF, som koordinerer køb af disse. Der kræves fra disse institutioner, at der benyttes HFC-134a som kølemiddel. En stor del af jævnstrømskompressorerne bliver brugt til disse apparater, der ofte er drevet af solceller.

3.1.2 Kommercielle køleskabe og frysere

De samme virksomheder, som producerer husholdningskøleskabe og frysere (Vestfrost, Gram, Caravell, Derby, Frigor og Elcold), har en stor produktion af kommercielle køleskabe og frysere. Der er især tale om iscremfrysere og flaskekølere til butikker, men også i mindre grad tale om køleskabe til hotel-ler, restauranter, bagerier o.l.

Når det drejer sig om flaskekølere og iscremfrysere, foregår produktionen på næsten samme måde, som var der tale om husholdningskølemøbler. Produktionen er på knap en halv million enheder om året, og de fleste eksporteres.

Isoleringsskummet fremstilles på samme måde som nævnt ovenfor, idet Vestfrost benytter cyclopentan og de andre benytter HFC.

Der har hidtil ikke været kompressorer til isobutan i den rigtige størrelse for de kommercielle apparater. Danfoss er dog i et samarbejde med Vestfrost, Caravell og DTI Energi ved at udvikle en ny kompressor til isobutan.

Kompressorerne kan endvidere køre med variabelt omdrejningstal. De vil passe til de fleste kommercielle kølemøbler.

De første erfaringer viser, at kompressorerne fungerer tilfredsstillende. Dette projekt modtager støtte fra Energistyrelsens CO2-midler, og derer fremstillet 40 stk flaskekølere og 50 stk. iscremefrysere, som skal testes i butikker, samtidig med at et antal standardapparater afprøves.

Det bør nævnes, at der i Storbritannien er fremstillet enheder med kulbrinter som kølemiddel. Der er benyttet kompressorer til CFC-12 eller HFC-134a og en kulbrinteblanding (propan/butan), som har samme tryk/temperatur-forhold. Elstar har bl.a. fremstillet vinkølere og ølkølere med kulbrinter som kølemiddel. Dette firma har opstillet tusinder af disse kølere og benytter udelukkende kulbrinter som kølemiddel.

Den nugældende standard specificerer, at kølemiddelfyldningen for brænd-bare kølemidler er begrænset til 150 gram. Det vurderes, at de fleste kom-

mercielle køleskabe og frysere vil have en kølemiddelfyldning, som er mindre end denne mængde.

3.1.3 Kommercielle køleanlæg

Kommercielle køleanlæg er anlæg, som f.eks. anvendes til køling i supermarkeder, specialbutikker, hotel- og restaurationer og i EDB-rum. Det kan også være mindre køleanlæg i industrien.

Typiske kommercielle køleanlæg haves f.eks. i supermarkeder, hvor der hidtil er benyttet direkte køling. Kølekompressorerne står i et maskinrum separat fra kølestedet. Kølemiddelvæske sendes via lange rør ind i butikken, hvor den fordamper i kølefladerne i frysegondoler, kølegondoler eller andre kølemøbler i butikken.

Kølemiddelgassen suges retur til kompressorerne. Dette princip eksisterer i utallige forskellige varianter og størrelser, lige fra små bagere eller slagtere til EDB-centraler, over hoteller og restauranter til meget store varehuse med måske mere end 50 kølesteder.

I afsnit 3.1.7 beskrives luftkonditioneringsanlæg, men det bør nævnes, at der ikke er en skarp overgang mellem kommercielle køleanlæg og luftkonditioneringsanlæg. Man vil ofte se anlæg som har flere kølesteder, heriblandt luftkonditionering.

Tidligere blev benyttet CFC eller HCFC-baserede kølemidler som R-502, HCFC-22 og CFC-12. I de senere år er mange anlæg blevet konverteret til HFC-baserede kølemidler som HFC-134a eller R-404A. De nye anlæg, som er bygget i de senere år, er ligeledes med HFC-kølemidler.

Fornyelig er der (i Danmark og i udlandet) bygget nogle anlæg med indirekte køling, se senere.

HCFC-22	R-404a	Andre HFC'er
600	102	66

Forbrug af HCFC- og HFC-kølemiddel i kommercielle køleanlæg i 1997 i tons. ( Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser, Miljøstyrelsen 1998). Det skal præciseres, at forbruget er rubriceret til "Kølemiddel (andre områder)", hvilket vurderes til hovedsagelig at være kommerciel køling og luftkonditionering.
Herudover benyttedes 54 tons HFC-134a til "kølemiddel (andre områder)".
De 66 tons "Andre HFC'er" er 26 tons R-401A, 14 tons R-407C, 10 tons R-402A og 16 tons andre HFC'er.

Det kommercielle køleområde er det mest "brogede" område inden for køleindustrien. Der er et stort antal virksomheder, som sælger og installerer køleanlæg. Køleanlæggene sammensættes af standardkomponenter, som indkøbes. Der er ofte meget lange rørstrækninger involveret, og lækage-raten har tidligere været meget stor, dvs. af størrelsesordenen 20 - 25 % af kølemiddelfyldningen om året.

AKB (Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening) har ydet en stor indsats for at fremme kvaliteten, således at anlæggene bliver mere tætte.

Det har resulteret i mere tætte anlæg, men det er ikke muligt at undgå en vis lækage igennem pakninger, samlinger eller direkte utætheder. Der er ingen, som kender det nøjagtige tal for lækageraten, men branchen har en formule-ret politik om at reducere den. Der er imidlertid grænser for, hvor tæt anlæggene kan blive, dette gælder især for direkte køling i bl.a. supermarkeder.

Hvis der derimod benyttes indirekte køling kan både kølemiddelfyldning og lækagerate reduceres drastisk.

De kommercielle køleanlæg udgør en meget stor økonomisk værdi, idet der er mange af dem. Der er stadig mange anlæg, som kører med CFC-køle-

midler, fordi det ikke kan betale sig at konvertere dem til HFC-baserede kølemidler, da de snart skal skrottes. Det har som hovedregel været de nyere køleanlæg, som er blevet konverteret til HFC-kølemidler.

Det har været forsøgt at konvertere et anlæg til propan, men konklusionen blev, at det er urealistisk at konvertere et CFC/HCFC eller HFC-anlæg til propan, da der oftest ikke kan fremskaffes den fornødne dokumentation til godkendelse hos Arbejdstilsynet.

Derfor vil det være fornuftigt at lade de eksisterende anlæg køre videre, men gøre dem så tætte som muligt. Når de skal skrottes, skal man selvsagt sørge for at opsamle kølemidlet og lade det indgå i KMO (Kølebranchens Køle-middelOrdning). Her vil det enten blive renset og genanvendt, eller det vil blive sendt til destruktion.

KMO er en frivillig ordning i kølebranchen og har fået økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen.

Ved naturlige kølemidler forstås stoffer, som i forvejen indgår i naturens kredsløb, f.eks. ammoniak, kulbrinter, CO2, vand og luft.

Der er bygget anlæg i Danmark og i udlandet, hvor der benyttes naturlige kølemidler til supermarkedsanlæg. Der er tale om enten ammoniak eller kulbrinter som kølemiddel. Da disse ikke må sendes ind i selve butikken, skal der benyttes indirekte køling, d.v.s. der må indføres et sekundært kølemiddel (brine).

Man har i mange år benyttet sekundære kølemidler i visse industrielle køle-anlæg, og der kan være tale om vand/glykol-blandinger eller vand/salt-blandinger. På det seneste er det kommet på tale at benytte sjapis eller CO2 under højere tryk. Anlæg med indirekte køling er dyrere end anlæg med direkte køling, idet der bl.a. skal investeres i en ekstra pumpe og en varmeveksler. Til gengæld vil der være meget mindre lækage af kølemiddel, ned til ca. 5 % om året. Kølemiddelfyldningen er ligeledes meget mindre end for tilsvarende direkte systemer.

I Sverige er der krav om, at der skal benyttes indirekte køling. Ifølge Svensk Kylnorm skal der være indirekte køling, hvis kølemiddelfyldningen i det primære kølesystem er større end 30 kg. Hvis fyldningsmængden er mellem 10 og 30 kg skal systemet være delvis indirekte, det vil i praksis sige at køling af kølesteder vil være indirekte, mens køling af froststeder kan være direkte køling.

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har ydet økonomisk støtte til at bygge et nyt køleanlæg hos Schou-Epa (nu Kvickly), der er det største supermarked i Roskilde. Der benyttes et ammoniak-køleanlæg, som er placeret i en container på taget af bygningen. Ammoniak-køleanlægget køler en vand/salt-blanding, som herefter pumpes ind i butikken i to temperaturniveauer til hhv. køling og frost.

Projektet er udført af Sabroe+Søby i samarbejde med DTI Energi. Anlægget erstatter ca. 30 gamle CFC- eller HCFC-baserede køleanlæg, og energibesparelsen er ca. 35 %.

Energibesparelsen i forhold til et nyt parallelkoblet HFC-køleanlæg vil dog være minimalt, og muligvis vil det have lidt større energiforbrug.

Der er i udlandet opstillet anlæg, som benytter sjapis, som er en pumpbar blanding af vand, sprit og is, som kan minde om tynd sorbet is. Sjapis er et sekundært kølemiddel, som med fordel kan benyttes til køleformål op til 0 C.

Der findes bl.a. anlæg i Tyskland, Norge og England. Teknologien synes dog ikke helt udviklet endnu, idet der har været nogle "børnesygdomme" med anlæggene.

Der findes kommercielt tilgængelige tyske og canadiske sjapis-generatorer. Disse fungerer ved, at isen genereres indvendigt i en lodret eller vandret tromle, hvorefter isen skrabes af med en mekanisk skraber. Anlæggene er ret dyre.

DTI Energi har udviklet et nyt princip for at udvikle en sjapisgenerator uden mekaniske skrabere, idet sjapis genereres ved at pumpe det igennem en al-mindelig varmeveksler med en speciel overfladebelægning. Generatoren er udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen, og der gennemføres p.t. test hos DTI Energi i samarbejde med Sabroe.

Der er oprettet et nyt "Center for Sjapis", hvor forskellige virksomheder er involveret, herunder Sabroe, Grundfos, tt-coil, Swep, Texaco, Georg Fischer, Hans Buch, Sunwell samt Institut for Anvendt Kemi, DTU. DTI Energi er involveret i alle udviklingsaktiviteter og varetager sekretariatsfunktioner samt administrerer centret.

Hovedformålet med centret er at udvikle og producere komponenter til sjapis. Viden og kompetence overføres gennem centret til produkter og sikrer dermed funktionalitet og optimalt samspil mellem produkterne. Følgende produkter skal udvikles: Sjapisgenerator, udstyr til måling af iskoncentration, pumper, rørsystemer og ventiler, varmevekslere, akkumuleringsudstyr m.v.

Centret er støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og der er endvidere tilknyttet en brugergruppe, som omfatter FDB, Slagteriernes Forskningsinstitut og Danmarks Fiskeriforening.

Sjapis forventes at få stor betydning for fremtidige køleanlæg med indirekte køling i kommercielle køleanlæg. Sjapis vil formentlig også blive benyttet til nye køleformål, så som direkte kontakt-frysning.

CO2 under højere tryk kan med fordel benyttes som kølemiddel i frostom-rådet. Der er gennemført laboratorietest hermed i Danmark, og der findes anlæg i udlandet, som benytter princippet.

I Rammeprogrammet for Naturlige Kølemidler (under Renere Teknologi-programmet) gennemfører DTI Energi to delprojekter med overskrifterne "Indførelse af ammoniak i mindre køleanlæg" og "Information til den danske kølebranche om anvendelse af ammoniak i mindre køleanlæg".

Formålet med delprojekterne er at undersøge og afklare problemstillinger i forbindelse med anvendelse af ammoniak til små og mindre splitanlæg, at rådgive og anvise metoder til anlægsdimensionering, samt sikre at opbygget viden formidles til kølebranchen og omsættes til praksis.

Projekterne omfatter markedsundersøgelser, beskrivelse af anvendelsesområder og -typer, udarbejdelse af sikkerhedsmæssige krav, dimensioneringsregler, service og vedligeholdel-sesprocedurer, analyser af problemstillinger mht. anlægskomponenter, rør og samlings-metoder, opbygning af og test med laboratorieanlæg, opbygning og måling på demonstra-tionsanlæg, samt rapportering og deltagelse i temadage og konferencer. Projekterne omfatter også etablering af kursusprogram, samt udarbejdelse af informations- og instruktionsmate-ri-ale.

Forsøgsarbejdet med laboratorieanlægget har fået et større omfang end planlagt og har foreløbig afsløret, at problemerne mod forvent-ning ikke alene ligger i rørsystemets materialer og samlingsmetoder, men også i at få kompo-nen-terne til at fungere tilfreds-stillende køleteknisk og energimæssigt acceptabelt.

DTI Energi har med støtte fra Energistyrelsen gennemført et demonstrationsprojekt, hvis formål var at udvikle og demonstrere et ammoniakbaseret gårdkøletanksystem med reduceret energiforbrug og miljøbelastning.

I februar 1998 blev køleinstallationen sat i drift ved et økologisk landbrug og har i skrivende stund fungeret upåklageligt i 7 måneder. Den samlede installation omfatter ikke alene et anlæg til nedkøling og opbevaring af mælk, men indeholder også faciliteter til mælke-for-køling, drikkevandsopvarmning, kuldeakkumulering, samt udnyttelse af kondensatorvarmen til forvarmning af brugsvand. Målinger har vist at effektforbruget pga en lav kompressor-virkningsgrad var højere end forventet, men mindre end for tidligere anlæg. Anvendelsen af ammoniak og isvand som kuldebærere indebærer, at der ikke sker udslip af halogenholdigt kølemiddel til skade for miljøet. Det er planen at skifte til en bedre kompressor. Dette vil reducere energiforbruget yderligere.

Der er gennem projektet høstet erfaringer, som giver anledning til at tro, at konceptet kan videreudvikles til et konkurrencedygtigt produktprogram. Projektet bør efterfølges af nye aktiviteter, der sikrer, at opnåede erfaringer kombineret med nytænkning og nye erfaringer fra udlandet udnyttes til produktudvikling af fremtidens mælkekølesystemer i landbruget - med miljørigtige kølemidler og lavt energiforbrug.

Der er en række andre projekter på bedding, herunder et projekt om udelukkende at benytte naturlige kølemidler på et stort city hotel.

I Sverige er der i de sidste par år bygget ca 75 nye køleanlæg med kulbrinter som kølemiddel. Disse bygger på et koncept, som Bonus Energi AB har udviklet. Som et eksempel kan nævnes, at der er bygget et nyt supermarked med køleanlæg med kulbrinter. Kølekapaciteten er 240 kW (køl) og 140 kW (frost). Der benyttes 7 halv-hermetiske kompressorer. Kølemidler er en blanding af propan og etan ("Care 50"), og fyldningen er 35 kg. Som sekundært kølemidler benyttes propylen-glykol (køl) og CO2 (frost).

Bonus Energi AB er overtaget af Sabroe A/S og konceptet markedsføres nu i hele Skandinavien, Tyskland og UK. I Appendix E er gengivet en referenceliste over kulbrintekøleanlæg opstillet af Bonus Energi AB. Linde AG i Tyskland har et tilsvarende koncept.

Det er nu muligt at købe kompressorer til propan eller propen. I Bonus-anlæggene benyttes Bitzer kompressorer. Herudover markedsfører AirCon A/S tilsvarende kompressorer fra Dorin.

I Danmark er der hidtil ikke installeret større kommercielle kølesystemer med kulbrinter som kølemidler på trods af, at flere projektrapporter har konkluderet, at der ikke skulle være forhindringer for brug af kulbrinter som kølemiddel i gældende dansk lovgivning.

En af grundene hertil kan være, at Flemming Jørgensen fra Danfoss A/S i et debatoplæg "Uden køling bliver det meste for varmt", udgivet af AKB i 1998 advarer mod at benytte kulbrinter. FJ skriver bl.a.: "I branchen som helhed mangler vi viden og erfaring ligesom vore uddannelser og ikke mindst efteruddannelse bl.a. af serviceleddet skal suppleres med viden, regler, lovgivning og almindelig sund fornuft i anvendelse af og omgang med kulbrinte-baserede køleanlæg."

Der er derfor behov for at klarlægge, om der reelt er problemer, - og i givet fald hvilke - ved projekte-ring og installation af et mellemstort kommercielt kølesystem med propan.

Et demonstrationsprojekt bør indeholde projektering, installation og idriftsætning af et anlæg på 100-150 kW køleydelse med over 7 kg propanfyldning med involvering af alle relevante myndigheder. Der bør gennemføres et måleprogram til kortlægning af ydelse, driftsforhold og energiforbrug og efterfølgende udarbejdes vejledning i, hvordan man gør, og hvem der skal spørges og ansøges osv. Et projekt bør også omfatte udvikling af grundlag for kompetancegivende (efter)uddan-nelse af kølemontører og servicepersonale.

Der er udarbejdet et projektforslag herom.

Det kan konkluderes, at der er behov for at få mere erfaringer igennem for-søg med kommercielle køleanlæg med indirekte køling. Der er især behov for forsøg med sjapis og CO2 som sekundære kølemidler.

Det er vigtigt, at der tages hensyn til sikkerhedsaspekter og at Arbejdstilsynets regler overholdes. I den forbindelse er det vigtigt, at der skabes klarhed om regelsættet. Det er meget vigtigt, at de nye køleanlæg er energieffektive og ikke forbruger mere energi end tilsvarende nye HFC-køleanlæg.

Det er vigtigt, at der sker en billiggørelse af køleanlæg med brinesystemer (sekundære kølesystemer). Herved vil disse kunne få større udbredelse i fremtiden.

Det bør nævnes, at der også kan benyttes frikøling med udeluft eller havne-vand. Dette kan i nogle tilfælde spare energi til køleanlæg i en del af året, idet udeluft f.eks. direkte kan køle et lokale, eller havnevand kan direkte nedkøle procesvand.

Vurdering af muligheder for at benytte naturlige kølemidler indenfor kommerciel køling:

For fremtidige køleanlæg vurderes følgende:

Anlæggene kan designes til både ammoniak eller kulbrinter alt efter de sikkerhedsmæssige omstændigheder. I offentligt tilgængelige lokaler vil man normalt kun kunne anvende indirekte køling, mens man i mange andre tilfælde vil kunne anvende direkte køling.

• De store kommercielle køleanlæg kan i fremtiden designes som ammoniak- eller propankøleanlæg med indirekte køling. Som anvendelsesområde kan nævnes store supermarkeder.
• De helt små kommercielle køleanlæg kan i et vist omfang i fremtiden fremstilles som anlæg med kulbrinter eller ammoniak med direkte ekspansion. Dette kræver dog, at der opstilles/udvikles sikkerhedskrav og faste procedurer. Sikkerhedskravene omfatter bl.a. en maksimal fyldningsmængde, f.eks. 1,5 kg (for direkte ekspansion). Som anvendelsesområde kan nævnes små kølerum, kølediske i specialbutikker m.v. Til kølerum uden offentligt adgang kan benyttes direkte køling.
• Det mest problematiske er mellemområdet, hvor det af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde (med nuværende kommercielt tilgængelig teknologi kan være problematisk at bygge anlæg med indirekte køling). Som anvendelsesområde kan nævnes mindre dagligvareforretninger. Som beskrevet tidligere er der en række udviklingsprojekter i gang med sigte på at udvikle ny teknologi, som indsnævrer dette gråzoneområde. Ligeledes her kan til kølerum uden offentlig adgang benyttes direkte køling.

3.1.4 Industrielle køleanlæg

Industrielle køleanlæg er normalt meget store køleanlæg, som benyttes til proceskøling inden for f.eks. fødevareindustrien eller i den kemiske/biokemiske industri. Der benyttes i Danmark traditionelt ammoniak-køleanlæg til disse anvendelser.

Stort set alle mejerier, slagterier og bryggerier har store ammoniak-køle-anlæg. Sabroe Refrigeration er verdens største producent af industrielle køleanlæg, og det er hovedsagelig ammoniak, som benyttes som kølemiddel. Også Gram Refrigeration (York International) er kendt for at levere industrielle køleanlæg med ammoniak.

Der findes dog mange industrielle køleanlæg, som benytter CFC, HCFC eller HFC-kølemidler, og det kunne i de fleste tilfælde ligeså godt have været ammoniak-køleanlæg.

Man ser en stigende tendens til (f.eks. i fødevareindustrien), at man går over til at anvende indirekte systemløsninger for at reducere kølemiddelfyldningen og undgå ammoniak i arbejdslokaler m.m. Derfor vil der i fremtiden være behov for at udvikle anlæg, der anvender CO2 som kølemiddel.

Sabroe og DTI Energi har med støtte fra Energistyrelsen udviklet et køleanlæg, som benytter vand som kølemiddel i en kompressionsproces. Der er fremstillet et forsøgsanlæg på 2 MW kuldeydelse, og det er opstillet hos Lego til køling af plaststøbemaskiner. Anlægget har en meget høj virkningsgrad, og energiforbruget er ca. 30 % lavere end for et nyt optimeret ammoniak-køleanlæg.

Anlægget har været dyrt at fremstille, og der vil nok gå nogle år, før denne teknologi er helt færdigudviklet. Det formodes, at Lego-projektet vil blive fulgt op med andre projekter, hvor Energistyrelsen er involveret.

3.1.5 Mobile køleanlæg

Ved mobile køleanlæg forstås køleanlæg installeret i biler, tog, fly, skibe eller containere.

Kølecontainere

Den vigtigste anvendelse i Danmark er kølecontainere. Mærsk Line er verdens største fragter af kølegods, og har ca. 40.000 kølecontainere i trafik på globalt plan.

Tidligere var kølecontainere udstyret med et CFC-12-køleanlæg, og der findes stadig mange gamle containere med disse køleanlæg. Mange nyere containere er konverteret til HFC-134a.

Siden omkring 1993 blev alle nye køleanlæg installeret med HFC-134a-køleanlæg. I Japan bruges HCFC-22 til dette formål og i USA benyttes R-404A og HFC-134a. Lækageraten for denne type køleanlæg er ret høj på grund af det hårde miljø til søs.

Tidligere benyttedes CFC-11 i isoleringsskummet. Det er nu erstattet med HCFC-141b.

Mærsk Container Industri A/Sproducerer nu kølecontainere i Tinglev, og der er en forholdsvis stor produktion af disse.

Thermo King Container Denmark A/S i Langeskov fremstiller køleanlæg til installation i containere.

DTI Energi har med støtte fra Miljøstyrelsen og i samarbejde med industrien gennemført et studie, for at undersøge, hvordan fremtidens kølecontainere kan se ud.

Det er problematisk at benytte brandbare kølemidler eller ammoniak til dette formål. Derfor er "feltet" af naturlige kølemidler på nuværende tidspunkt indskrænket til brug af CO2 (og eventuelt luft) som kølemiddel.

Igennem studiet er man fremkommet med et forslag til at udvikle en prototype, hvor der afprøves et køleanlæg med CO2 som kølemiddel. Derudover kan man forsøge at benytte vakuumisolering.

Det vil være relevant med et RT-projekt på dette område, og DTI Energi har i samarbejde med industrien formuleret et projektoplæg herom.

Air condition-anlæg i biler

Tidligere benyttedes CFC-12 til dette formål, og i de senere år er benyttet HFC-134a.

Da Danmark hverken har nogen bilindustri eller et varmt klima, har der hidtil ikke været så store industrielle aktiviteter i forbindelse med A/C-anlæg til biler. Dog har A'Gramkow produceret fyldeudstyr til bilindustrien.

Man ser dog en stadig større udbredelse af A/C-anlæg i biler, og det vil må-ske blive standardudstyr i fremtiden.

Danfoss har sammen med bl.a. store bilproducenter været deltager i et EU-projekt, hvor der skal udvikles en ny type anlæg med CO2 som kølemiddel. Danfoss har udviklet en ny kompressor hertil.

Det bør nævnes, at der i nogle lande benyttes kulbrinter i bilers A/C-anlæg. Dette er således være tilfældet i Australien, hvor mange tusinde biler skulle benytte disse kølemidler. Der er formentlig tale om en kulbrinteblanding, som benyttes sammen med konventionelt udstyr, som oprindeligt er beregnet til CFC-12 eller HFC-134a.

Der har været diskussioner om brand- og eksplosionsfare i forbindelse med brug af kulbrinter i bilers A/C-anlæg. Kulbrinter kunne være et naturligt valg, idet man i forvejen har adskillige kg kulbrinter i form af benzin, dieselolie eller propangas i bilen.

A/C-anlæg i fly

I mange år er der benyttet koldluft-køleanlæg til køling af passagerkabiner i rutefly. Der benyttes en simpel joule-proces, hvor luften komprimeres og afkøles ved varmeveksling med omgivelserne. Herefter ekspanderes luften i en turbine, hvorved den bliver kold. Processen er ikke speciel energieffektiv, men benyttes i fly blandt andet på grund af den lette vægt af komponen-ter.

A/C-anlæg i tog

Der er i Tyskland gennemført et projekt med at udvikle og afprøve et koldtluft-køleanlæg til tog. Projektet er blevet vellykket, og der er fremstillet ca. 60 enheder til ICE-tog.

3.1.6 Varmepumper

Varmepumper fungerer som køleanlæg, idet der tappes varme fra en kilde (f.eks udeluften, jord, staldluft, procesvand m.v.), og denne afsættes ved højere temperaturer til en varmebærer, som f.eks. centralvarmevand.

Der opstilles tre hovedtyper af varmepumper i Danmark: Husstandsvarmepumper, staldvarmepumper og industrielle varmepumper.

Husstandsvarmepumper benyttes til rumopvarmning og til opvarmning af varmt brugsvand. Det danske salg af varmepumper er næsten udelukkende til enkeltboliger, mens man i Sverige og Norge har et antal meget store varmepumper tilknyttet store kollektive varmeforsyninger.

Der er ca. 12 producenter af den slags varmepumper i Danmark, og der importeres en del japanske enheder.

Hidtil har man benyttet kunstige kølemider, men den største danske producent (Lodam) har udviklet varmepumper med propan som kølemiddel. Lodam har i 1997 vundet en konkurrence i Holland, og skal derfor levere 400 stk. varmepumper med propan til hollandske kunder. Der er tale om et gennembrud for miljøvenlig varmepumpeteknologi. Lodam's varmepumpeteknologi er overtaget af firmaet Nibe i Sverige. Her vil man fortsætte fremstillingen af varmepumper med propan.

Der er blevet vedtaget kriterier for Nordisk Miljømærke for husstandsvarmepumper. Ifølge disse kriterier må der ikke være kraftige drivhusgasser i kølemidlet i varmepumperne, hvis de skal kunne tildeles miljømærket.

Staldvarmepumper er ligesom husstandsvarmepumper kompakte enheder, som udnytter den varme afkastluft fra husdyr. Dette udnyttes til at opvarme bolig og/eller forvarmning af vand til rengøring og lignende i stalden. Det er stort set de samme firmaer, som opsætter husstandsvarmepumper og stald-varmepumper.

Energistyrelsen har ydet støtte til et demonstrationsprojekt om staldvarmepumper.

Industrielle varmepumper fremstilles bl.a. af Sabroe og Gram, og der benyttes bl.a. ammoniak som kølemiddel.

3.1.7 Luftkonditioneringsanlæg

Der har hidtil ikke været produktion af små A/C-anlæg til boliger i Danmark. Det er sandsynligvis, fordi vores klima ikke nødvendiggør luftkonditionering i beboelser. Man ser dog en stigende markedsføring af A/C-anlæg (ofte japanske) i Danmark.

Man har hidtil (hos producenter i udlandet) benyttet R-502 og CFC-12 og senere HCFC-22 til dette formål, og mange udenlandske producenter er ved at overgå til HFC-baserede kølemidler, herunder HFC-134a og R-507C.

En udenlandsk producent (DeLonghi) har produceret ca. 60.000 stk. A/C-anlæg med propan som kølemiddel.

IMI i UK har markedsført anlæg med Care 50 (blanding af propan og butan). Der er tale om modeller med montage på vægge og under lofter. Køleydelsen er mellem 2 og 10 kW.

Det bør nævnes, at der er en dansk producent af affugtningsanlæg, nemlig Dantherm, hvor der benyttes HFC-kølemiddel.

Situationen er anderledes for store A/C-anlæg i kontorbygninger, hospitaler m.v. Her opstilles køleanlæg (chillers), som køler vand til distribution i bygningen. Luften afkøles i varmevekslere v.h.a. det kolde vand.

Der findes en række forskellige køleanlæg til dette formål, og der er tidligere benyttet CFC-11 og andre kunstige kølemidler. Man kan udmærket benytte ammoniak til dette formål, og der er bl.a. opstillet et sådant anlæg i Postterminalen i København. Dette anlæg er for øvrigt udstyret med en havvandsvarmeveksler, således at der kan benyttes frikøling v.h.a. koldt havnevand i en stor del af året. Herved spares energi.

I appendix B er givet en referenceliste fra Sabroe for ammoniak-køleanlæg til væskekøling opsat i Danmark i de senere år. Der er tale om 114 anlæg opført siden 1990, og de er især opstillet på hospitaler, store kontorbygninger, industrivirksomheder med proceskøling, Københavns Lufthavn, fødevare-industrien og indkøbscentre.

I appendix C er givet en tilsvarende referenceliste fra Gram Refrigeration (York International) for ammoniak-køleanlæg til væskekøling. Her er listet 35 anlæg opført siden 1993, og disse er ligeledes opstillet på hospitaler, i store kontorbygninger, industrivirksomheder m.v.

Man kan på tilsvarende måde benytte propan i væskekølere til luftkonditionering. Bonus Energi AB har opstillet ca. 75 anlæg i Sverige. I appendix E er givet en referenceliste over disse anlæg.

Vanddamp-kompressionsteknologi kan ligeledes udnyttes i forbindelse med A/C. DTI Energi arbejder dels med mekanisk vanddampkompression, der er drevet af el-energi, dels af termisk vanddampkompression, hvor man udnytter spildvarme til at lave koldt vand til A/C. Dette sker vha. ejektor-teknologi, hvor vand er arbejdsmedie og kølemiddel. Spildvarmen kan komme fra decentrale kraftvarmeværker eller fra industriprocesser.

3.1.8 Lavtemperaturanlæg

Lavtemperaturkøleanlæg har en forholdsvis lille anvendelse. Der produceres køleudstyr, som kan nedkøle laboratorieprøver og andre ting til meget lave temperaturer.

Heto-Holten producerer laboratorieudstyr, herunder udstyr til frysetørring og lavtemperatur (cryo)-frysere til hospitaler o.l.

Udstyret består normalt af et to-trins kaskade køleanlæg, hvor første trin er et R-404A eller et R-403B-anlæg. Første trin køler til ca. -50 C.

Andet trin benytter kulbrinter som kølemiddel, enten etan (R-170) til ca. -80 til -90 C eller eten (R-1150) til ca. - 100 til - 120 C.

Nogle udenlandske konkurrenter benytter HFC-23 til det lave trin.

Det skulle være muligt at benytte propan i det første trin, og det vil næppe ændre på sikkerhedsaspekterne, idet der i forvejen benyttes brandfarlige kølemidler. Det kræver dog, at der kan skaffes kompressorer, som er god-

kendt til propan, og at der gennemføres test hermed. Noget tyder da også på, at det er tilfældet. Ifølge den danske agent for Dorin kompressorer kan disse benyttes til propan.

Der er muligvis også andre danske virksomheder, som producerer lavtemperatur-kølesystemer.

3.2 Polyurethanskum

Herunder vises forbruget af HCFC- og HFC-stoffer til fremstilling af poly-

urethanskum i Danmark i 1997:

	HCFC-22	HCFC-141b	HCFC-142b	HFC-134a	HFC-152a
Isolering i kølemøbler	0	0	7	264	0
Fjernvarme rør	0	0	0	0	0
Andet isolering	0	440	4	0	0
Andet hårdt skum	0	145	6	0	0
Fugeskum	0	0	0	44	5
Blødt skumplast	0	0	0	40	10

Forbrug af HCFC og HFC til fremstilling af polyurethanskum til forskellige anvendelser. Forbrugsmængderne er i tons, og tallene er fra Cowi's kortlægning: Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997, Miljøstyrelsen 1998.

Som det fremgår benyttes der stadig en hel del HCFC til opskumning af polyurethanskum. Der er især tale om HCFC-141b. Dette har (ifølge kilder i branchen) i efteråret 1998 medført en mangelsitustion på dette stof, idet flere lande (herunder Danmark) er stødt på HCFC-loft (HCFC-cap), som er besluttet i EU. Derfor er der en meget begrænset kvote til brug i sidste halvdel af 1998, og prisen er steget voldsomt.

3.2.1 Isoleringsskum

Det er allerede i afsnit 3.1.1 nævnt, at der benyttes en del HCFC og HFC til fremstilling af isoleringen i køleskabe og frysere, og der er beskrevet, hvilke alternativer som findes. Derfor vil denne anvendelse ikke blive behandlet i dette afsnit.

Fjernvarmerør

Mere end halvdelen af den globale produktion af fjernvarmerør finder sted i Danmark hos ABB I. C. Møller, Løgstør Rør, Tarco Energi og Dansk Rørfabrik (Star Pipes).

Tidligere var denne produktion storforbruger af CFC og HCFC, således forbrugtes i 1986 ca. 820 tons CFC-11. Nu opskummes isoleringsskummet med kulbrinter, især cyclopentan. En del fjernvarmerør produceres ligeledes med CO2.

Det er lykkedes for Miljø- og Energiministeriet i Danmark i samarbejde med branchen at få Verdensbanken til at godkende den slags fjernvarmerør til fremtidige projekter med Verdensbank-finansering. Dette har medvirket til at gøre pentan-opskummede fjernvarmerør til en slags standard. Mads Madsen fra European District Heating Pipe Manufacturers Association oplyser, at de danske virksomheder leverer ca. 65 % af verdensproduktionen af fjernvarmerør. En mindre del af denne produktion finder sted hos datterselskaber i bl.a. Polen.

Der er omkring 1500 ansatte på fjernvarmerørsfabrikker i Danmark. Her-udover er der virksomheder, som er beskæftiget med nedlæggelse af rør og bygning af hele energisystemer m.v. Der er også virksomheder, som er underleverandører til fjernvarmerørsfabrikkerne. Det er således en branche med stor betydning for økonomi og beskæftigelse i Danmark.

Isoleringspaneler

Mindst to virksomheder (D.C. System Insulation og Prepan/tidligere Dansystem) fremstiller sandwich-isoleringspaneler til kølehuse m.v.

Der benyttes hovedsagelig HCFC til denne produktion, idet der også fremstilles nogle paneler med CO2 tilsat lidt HFC til eksport til Sverige, som har forbudt HCFC-paneler. De nøjagtige mængder HCFC kendes ikke p.t., men det formodes, at en stor del af HCFC-mængden i rubrikken "andet isoleringsskum" benyttes til dette formål.

I 1986 forbrugtes ca. 140 tons CFC-11 til dette formål.

Som alternativ kan benyttes kulbrinter, herunder cyclopentan. Det vil dog kræve en stor investering i produktionsudstyret. Visse steder i udlandet fremstilles paneler med kulbrinter. I Finland producerer f.eks. Hurre group Oy og Makroflex Oy sandwich-isoleringspaneler ved hjælp af kulbrinter.

Et andet alternativ er at benytte CO2 (vandblæst) skum. Dette har dog en lidt dårligere isoleringsevne sammenlignet med andre løsninger.

Man kunne tænke sig, at der kan benyttes vakuumisolering til dette formål i fremtiden. En mulighed kunne være fremstilling af sandwich-paneler med stift polyurethanskum med åbne celler. En vakuumpumpe skal herefter sørge for at holde trykket nede i isoleringsmaterialet. Selve skummet er fremstillet med CO2-opblæsning. Det vil kræve et stort arbejde at udvikle denne teknologi.

Den største barriere mod indførelse af kulbrinter er en stor investering i ombygning af produktionsudstyr. Der er tale om mindre producenter, for hvilke der vil være tale om en forholdsvis stor investering.

Kølecontainere

Der benyttes HCFC-stoffer til fremstilling af kølecontainere. Forbruget af HCFC til dette formål kendes ikke, idet det indgår under kategorien "andet isoleringsskum" i Miljøprojekt nr. 342. Der er tale om en relativ ny produktion i Danmark.

Produktionen kunne ændres til kulbrinter (cyclopentan). Det vil dog kræve en del ændringer, herunder skal der tages hensyn til sikkerhed ved opskumning med cyclopentan. Der skal endvidere tages hensyn til, at en eventuel forringelse af isoleringsevnen vil medføre ændringer i konstruktionen af containerne. Mærsk Container Industri A/S oplyser, at overgang til cyclopentan kan medføre en forringet isoleringsværdi på op til 10 %.

Den største barriere mod indførelse af kulbrinter antages at være de ulem-per, som dette måtte medføre af produktionsstop, usikkerheder om kvalitet, sikring af arbejdsmiljøet samt de økonomiske konsekvenser heraf.

En anden mulighed er at benytte vakuumisolering, hvor der haves stift polyurethanskum med åbne celler. Der er i samarbejde mellem industrien og DTI Energi udarbejdet et oplæg herom. Det vil kræve omfattende ændringer i konstruktion og produktion, hvis man skal overgå til denne teknologi, og det vil i givet fald kræve omfattende undersøgelser og tests.

Andre former for isoleringsskum

Der er en del mindre producenter af polyurethanskum til isolering, som benytter enten HCFC eller HFC til en række forskellige formål. Det vil måske være for dyrt for de allermindste for disse at investere i kulbrinteteknologi, idet der kræves store investeringer i brandbeskyttelse.

Som alternativ kan eventuelt benyttes CO2-opblæst skum, men det vil have en dårligere isolering sammenlignet med skum, som er opblæst med HCFC eller HFC. Ved visse anvendelser er isoleringsevnen ikke så afgørende. Det kan være steder, hvor konstruktionen indebærer, at der i forvejen er store kuldebroer eller det kan være steder, hvor der ikke er så store temperaturforskelle.

Som eksempel på det første kan nævnes, at der fremstilles industriporte med CO2-opblæst polyurethanskum hos Nassau Doors.

Et andet eksempel er opskumning af isoleringsmateriale hos Norfrig A/S, som fremstiller kølekasser til lastbiler og sættevogne. Her benyttes nu ifølge Chris Ungermand, Shell Kemi A/S vandblæst skum. Det er lykkedes at udvikle et materiale, som har samme isolerende egenskaber, som da man tidligere benyttede HCFC-141b. Det er sket ved at benytte glasfiberforstærkede barrierer i siderne. Dette forhindrer diffusion af CO2 ud, - og luft ind i skummet.

Firmaet Tectrade A/S har udviklet en ny type af CO2-opblæse skum (ofte kaldet vandblæst skum), hvor en finere cellestruktur medfører en forbedring af isoleringsevnen.

Mange af de allermindste producenter af isoleringsskum er holdt op med selv at fremstille skummet. Man køber i stedet "blokskum", som derefter skæres op til at passe til et bestemt formål. Ofte er skummet kun en mindre del af en større kompleks maskine.

Der er en producent af blokskum i Danmark, LM Skumplast. Her har man substitueret HCFC-141b med kulbrinter (isopentan) til opskumning. Anlægget er designet af Tectrade A/S.

3.2.2 Fugeskum

Baxenden Scandinavia A/S fremstiller dåser med fugeskum og producerer mange forskellige slags. Tidligere benyttedes CFC eller HCFC-stoffer som drivmiddel i disse dåser, men det er nu forbudt. I 1986 blev der benyttet mellem 575 og 800 tons CFC og HCFC til dette formål.

Baxenden var meget tidlig fremme med et alternativ, som benytter propan og butan som drivmiddel. Dette system blev introduceret på det skandinaviske marked, og siden 1987 har der udelukkende været solgt kulbrintedrevne systemer til dette marked.

Situationen er en anden til andre markeder, herunder Tyskland. Der må maksimalt benyttes 50 gram kulbrinter i dåserne, d.v.s. max. 50 gram propan + butan. Det er derfor nødvendigt at supplere med en mængde HFC-134a (i en 700 ml dåse er der typisk 100 til 175 gram drivmiddel).

Dette skyldes en aftale, som de europæiske producenter har indgået, men man har undtaget Skandinavien fra denne regel. I andre verdensdele benyttes hovedsagelig kulbrinter som drivgas.

Man leverer kun dåser med rene kulbrinte-drivmidler til lande, hvor man er vant til at arbejde med dette drivmiddel, og hvor man overholder sikkerhedsforskrifter, om at sikre ventilation m.v.

Der er sket uheld med kulbrintebaserede dåser. Dette er sket i tilfælde, hvor sikkerhedsregler ikke har været overholdt, og når det er benyttet i små rum, hvorefter der er tændt ild med en tændstik eller lighter. Men denne fare består også for dåser med HFC-drivmiddel, idet dette drivmiddel også er brandfarlig p.g.a. indhold af kulbrinter og HFC-152a (som også er brandbart).

Der er ca. 35 producenter i verden, og der er hård konkurrence. Derfor kan Baxenden ikke selvstændig bestemme den teknologiske trend, men må producere dåser med HFC-stoffer til andre lande end de skandinaviske.

Dåser med ren kulbrinte-drivmiddel er væsentlig billigere end dåser med HFC-stoffer. Drivmidlerne har dog forskellige egenskaber, så man kan ikke helt sammenligne dåserne på prisen alene. Fugemassen får forskellig egenskaber afhængigt af drivmidlet.

3.2.3 Fleksibelt skumplast

Der er i Danmark to store producenter af fleksibelt skumplast (skumgummi), nemlig Brdr. Foltmar og K. Balling Engelsen.

Størstedelen af produktionen er "vandblæst", d.v.s. der tilsættes en lille smule vand til produktionen og vand reagerer med isocyanat og danner CO2, som er det egentlige opskumningsmiddel.

En del af produktionen har traditionelt været fremstillet med CFC-11 og senere med HCFC-stoffer som drivmiddel. Det er især specielle bløde og lette kvaliteter til møbel-industrien.

I de sidste par år er der benyttet en blanding af HFC-134a og HFC-152a som drivmiddel til denne produktion.

I de andre nordiske lande benyttes udelukkende skum, som er blæst op med CO2. Der findes en aftale om ikke at fremstille skum med densitet mindre end 23 kg/m3, hvorved der ikke behøves fysiske blæsemidler.

Der er i udlandet udviklet en ny teknologi, hvor der benyttes flydende CO2 til fremstilling af fleksibelt skumplast i disse kvaliteter, og der er opstillet et antal anlæg, bl.a. i USA, Italien og Belgien. Den væsentlige barriere mod at overgå til denne teknologi er investering i nyt maskineri.

Der er mindst to leverandører af den nye teknologi, det er Canon (Italien) og Bayer (Tyskland).

Danske producenter af fleksibelt skumplast oplyser, at der ligeledes er en barriere i forhold til kvaliteten, idet der skulle være problemer med kvali-teten ved den nye CO2-teknologi.

Leverandører af ovennævnte udstyr til den nye blæseteknologi oplyser dog, at kvaliteten for det nye skum er OK.

I visse lande (også i EU) benyttes metylenchlorid til produktion af fleksibelt skumplast. Dette vil være utænkeligt i Danmark af arbejdsmiljømæssige grunde.

3.3 Brandslukningsmiddel

I forbindelse med den globale afvikling af Halon er der fremkommet nogle kemiske substitutter, herunder et der er baseret på HFC-227 (f.eks. Great Lakes FM-200). Disse markedsføres ret intensivt over store dele af verden, og det har også været forsøgt i Danmark.

Det er imidlertid i Danmark forbudt at benytte halogenerede kulbrinter til brandslukning. Der var en undtagelse for Halon-1301 og Halon-1211, men de er nu under afvikling parallelt med CFC m.v.

Danske virksomheder indenfor brandslukningsmateriel har udviklet fremragende alternative teknologier. Der kan bl.a. nævnes Inergen, som er udviklet af Dansk FireEater. Det består af inerte gasser; argon, kvælstof og lidt CO2. Inergen kan benyttes til rumslukning i EDB-centraler, kontrolrum, kraftværker, motorrum m.v.

Ginge-Kerr Danmark A/S har en tilsvarende teknologi, som kaldes Argonite. Det består af argon og nitrogen, og dette firma har end videre udviklet en teknologi med vandtåge.

Teknologien med at benytte inerte gasser til brandslukning er blevet en stor succes - også på internationalt plan. Udenlandske multinationale firmaer som eksempel Wormald markedsfører således Inergen.

Der findes også andre alternativer til kemiske brandslukningsmidler. Der kan nævnes CO2- eller skumslukning i maskinrum på skibe, bedre dektektorer kombineret med manuel brandslukning m.m. Det vil føre for vidt at komme ind på alle detaljer omkring brandslukning i denne rapport.

Hele dette område er beskrevet meget nøje i en rapport udgivet af Miljøstyrelsen i 1995: "Environmental Report No. 312: Going towards Natural Fire Extinguishants, Experience from Danish Industry".

3.4 Drivmiddel i aerosolbeholdere og "tågehorn"

Miljøstyrelsens "Aerosolbekendtgørelse" forbyder anvendelse af HFC-stoffer til brug i Aerosolbeholdere.

Forbuddet gælder dog ikke for medicinske aerosolbeholdere eller "tågehorn", da medicinske produkter er undtaget, og bekendtgørelsen ikke regulerer indholdet i aerosolbeholdere, hvor det udelukkende er en gas, som strømmer ud af dåsen. Men Miljø- og Energiministeren har bebudet en revision af bekendtgørelsen, således at også tågehorn vil blive omfattet af bekendtgørelsen.

Medicinske sprays

CFC-11 og CFC12 benyttes stadig som drivmiddel i medicinske sprays, og det er især i astmasprays. Forbruget af disse produkter udgjorde i slutningen af 1980'erne ca. 29 tons CFC-stoffer. Produkterne fremstilles ikke i Danmark.

Der har i mange år været alternative præparater, bl.a. pulver som patienterne selv inhalerer i lungerne. Det er dog ikke alle astmapatienter, som kan gøre dette.

Der er udviklet astmasprays med HFC-stoffer som drivmiddel.

Tågehorn

Der kan købes tågehorn med HFC-134a som drivmiddel. Der er tale om en aerosoldåse med et plastichorn, og apparatet er beregnet til at give en meget kraftig lyd fra sig.

Det vurderes, at de fleste tågehorn benyttes af tilskuere til fodboldkampe o.l., men de benyttes også på fritidsbåde som tågehorn for at advare andre både.

Greenpeace Danmark har fundet HFC-frie alternativer i handelen i Danmark. Der er tale om flere forskellige typer, hvor den ene benytter isobutan som drivmiddel. Den anden type benytter trykluft, og den kan genoplades på en tankstation eller med en håndpumpe. Der findes også tågehorn med elektrisk dreven kompressor. Endelig findes der manuelt betjente båthorn, som man kan puste i eller som kan aktiveres ved hjælp af en gummibold.

3.5 Andre forbrugsområder

Der er et lille forbrug af HFC i specielle dåser til nedkøling af elektroniske komponenter ved reparation af elektronisk udstyr. Ved udstrømning af flydende HFC sker der en nedkøling af det emne, som væskedråberne rammer.

Det er muligt ved denne metode at konstatere, hvorvidt komponenten er defekt. Forbruget vurderes til at være beskedent, ca. 0,5 tons om året.

Naturvårdsverket i Sverige oplyser, at man i Sverige benytter flydende CO2 til dette formål, og at AGA leverer udstyr hertil.

DTI Energi har ikke p.t. kendskab til andre anvendelsesområder for HFC-stoffer i Danmark.

Det bør dog nævnes, at det i udlandet bl.a. i Sydøstasien har været forsøgt at sælge "Push'n chill" øldåser, som køles ved direkte fordampning af HFC-134a i dåsen, og hvorved øllet køles. Dette emne har været behandlet i pressen i sommeren 1997, og de europæiske miljøministre har taget afstand fra denne anvendelse af HFC-stoffer.

Firmaet bag de selvkølende dåser harbebudet, at man vil nu vil bruge CO2 som kølemiddel i stedet for HFC-134a.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]