|
Erstatning af kraftige drivhusgasser
4 Brug af PFC-stoffer
PFC er perfluorede kulbrinter. Det vil sige stoffer, som
er dannet med basis i simple kulbrinter, hvor alle
brintatomer er udskiftet med fluor-atomer. Det er stoffer
som CF4, C2F6, C3F8 etc.
Disse stoffer er meget stabile og har derfor en meget
lang atmosfærisk levetid. De er samtidige meget
kraftige drivhusgasser. Der bruges dog kun mindre
mængder af disse stoffer i dansk industri, og det
altovervejende forbrugsområde er
køleanlæg.
I udlandet er der en vis emission af PFC i forbindelse
med produktion af aluminium, som fremstilles ud fra
aluminiumsoxid (alumina) ved en elektrolytisk proces.
PFC-stofferne dannes kun, når der optræder en
speciel effekt (anode-effekt), hvor den elektriske
spænding vokser hurtigt, hvorved der lokalt dannes
PFC-stoffer (CF4 og C2F6). I Norge og Island har man i de
senere år gjort meget for at reducere dannelse og
emission af PFC-stoffer.
I udlandet bliver også benyttet en hel del af
stoffet C6F14 i den elektroniske industri.
|
Kemisk formel
|
R-nummer
|
Normalkoge-Punkt (C)
|
GWP (100 år)
|
Atmosfærisk levetid (år)
|
|
CF4
|
R-14
|
- 127,9
|
6500
|
50.000
|
|
C2F6
|
R-116
|
- 78,2
|
9200
|
10.000
|
|
C3F8
|
R-218
|
- 36,8
|
7000
|
2.600
|
|
C6F14
|
|
+58
|
7400
|
3.200
|
Den globale emission af CF4 var i 1990 ca. 15.000 tons og
var i 1995 faldet til ca. 10.500 tons. Den globale emission
af C2F6 var i 1990 og i 1995 ca. 2.000 tons (personlig
oplysninger fra Jochen Harnish, MIT).
4.1 PFC i
kølemiddelblanding
Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning
blev der i 1997 forbrugt ca. 8 tons C3F8 (R-218) som
kølemiddel i en speciel blanding. Kølemidlet
benyttes som "drop-in" substitut til CFC-12 i
køleanlæg. Dette forbrug er i en kraftig
vækst. Forbruget i 1995 og 1996 var hhv. 1,5 og 3
tons.
Kølemiddelblandingen kendes under flere
betegnelser, herunder Isceon 49 (R-413A), som består
af ca. 88 % HFC-134a, 9 % C3F8 og 3 % isobutan.
Der dukker hele tiden nye blandinger op, men branchen er
meget forsigtig
med at benytte kølemiddelblandinger, da man er
usikker på koncentrationen af den tilbageblevne
blanding efter lækage og da man generelt ikke
ønsker at transportere flere typer af
kølemidler end højst nødvendigt i
servicebilerne.
|
Handelsnavn
|
R-nummer
|
Drop-in substitut for
|
Sammensætning
|
|
Isceon 49
|
R-413A
|
CFC-12
|
9% C3F8, 88% HFC-134a, 3% isobutan
|
|
Isceon 69L (Isceon 69S)
|
R-403B (R-403A)
|
R-502
|
39% C3F8, 56 % HCFC-22, 5% propan
|
|
Suva 95Forane 508A (Arcton TP5R3)
|
R-508B
(R-508A)
|
R-13, R-503 (lave temperaturer)
|
54 % C2F6 og 46 % HFC-23
|
|
Arcton TP5R2
|
R-509A
|
|
56 % C3F8 og 44 % HCFC-22
|
|
|
R-412A
|
|
5 % C3F8, 70% HCFC-22, 25 % HCFC-142b
|
Tabel med kølemiddelblandinger, som indeholder
perfluorerede kulbrinter.
Blandingerne kan være bekvemme at benytte, hvis man
ønsker at forlænge levetid for et CFC-baseret
anlæg og af en eller anden grund ikke kan skaffe
genbrugt CFC-kølemiddel. Det eneste grundlag for at
benytte disse blandinger er at det kan forlænge
levetiden for gamle CFC-baserede køleanlæg. Man
kan undgå denne anvendelse ved enten at konvetere sine
CFC-køleanlæg til HFC-kølemiddel eller
holde anlæggene tætte indtil de skal skrottes.
Man kan eventuelt påfylde brugt CFC fra
KMO-ordningen.
4.2 Andre anvendelser af
PFC-stoffer
DTI Energi er ikke stødt på andre
anvendelser, men der bruges formodentlig små
mængder til laboratoriebrug.
I Arbejdsrapport nr. 20, Miljøstyrelsen 1996:
"Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede
kulbrinter" (Jan Holmegaard Hansen, Cowi), nævnes:
Den ene af importørerne oplyser, at firmaet har 2
produkter indeholdende perfluorforbindelser på
importlisten. De indeholder begge perfluorhexan, C6F14, som
hovedkomponent, men ingen af disse produkter er solgt inden
for det sidste år. Det ene produkt er en inaktiv
væske til brug i elektronikindustrien, mens det andet
produkt (overaktivt produkt) er nyudviklet og derfor aldrig
solgt.
Det kan også nævnes, at det i udlandet har
været forsøgt at sælge et PFC-stof som
brandslukningsmiddel som erstatning for halon. Denne
anvendelse af PFC er forbudt i Danmark, jvf. afsnit 3.3.
|