[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

5. Udvikling og afprøvning af plast til retrograd rodfyldning

5.1 Retroplast
5.2 Klinisk afprøvning af Retroplast
5.3 Sammenfatning

Retrograd rodfyldning (se figur 5.1) anvendes, når ortograd rodfyldning (rodfyldning efter gennemboring af tandens tyggeflade til rodkanalen) er vanskelig eller umulig at udføre, og i tilfælde hvor gentagne ortograde rodfyldninger har fejlet. Begge behandlinger søger at fjerne eller isolere årsagen til en betændelsestilstand i knoglevævet omkring roden: bakterier i rodkanalen.

Efter opklapning af tandkød og udmejsling af knoglevæv præpareres og fyldes en kavitet i den apikale del af roden. Et materiale til retrograd rodfyldning bør besidde evnen til at skabe et bakterie- og evt. toksintæt aflukke til rodkanalen. Desuden bør materialet være uopløseligt i vævsvæsker og være biokompatibelt.

Figur 5.1.
Til venstre ses retrograd rodfyldning med amalgam i en cylinderformet kavitet udformet i rodens apikale del. Til højre ses retrograd rodfyldning med plast og dentinbinder i en flad skålformet kavitet (illustration fra Munksgaard et al., 1996). Rodkanalerne er fyldt med rodfyldningsmateriale fra tidligere udført, men mislykket ortograd rodfyldning.

Indtil for få år siden var amalgam det foretrukne materiale til retrograd rodfyldning. Amalgam har imidlertid visse ulemper: Kontakten til kanalvæggene er ikke altid tilstrækkelig til at skabe bakterietæthed, teknikken kræver en kavitet med underskæring til retention, og dets indhold af tungmetaller er blevet kritiseret ud fra et toksikologisk synspunkt. Succesraten er endvidere mindre end den der opnås med ortograd rodfyldning med guttaperka og sealer.

5.1 Retroplast

Da plast kan bindes til tandroden ved hjælp af dentinbindingssystemer er der skabt mulighed for at anvende dette til retrograd fyldning. Applikationsfladens dimension er afgørende forskellig når plast anvendes til retrograd rodfyldning, i sammenligning med plast anvendt til fyldning af kaviteter på tyggefladerne. Ved retrograd rodfyldning appliceres plastet på en næsten flad overflade (se figur 5.1) hvilket hindrer kontraktionsspalter i at opstå i modsætning til plast placeret i kasseformede kaviteter på tyggeflader, sammenlign figur 4.1.

Vi har gennem en årrække udviklet et plast til dette formål. De første formuleringer var baseret på et to-komponent plast, dvs. to pastaer der efter sammenblanding polymeriserer. Som fyldstof anvendtes dels amorft siliciumoxid og dels finddelt sølv. Sidstnævnte var begrundet i ønsket om en høj røntgenkontrast. Senere erstattedes sølvet med en filler indeholdende ytterbiumtrifluorid, da sølvet viste den uheldige egenskab at mindske holdbarheden af plastet. I et samarbejde med firmaet DMG i Hamburg er der nu udviklet et plast, kaldet Retroplast, der er dualhærdende, dvs. polymeriserer efter sammenblanding og efter belysning. Som røntgenkontrastmiddel anvendes zirkoniumoxid. Materialet markedsføres af Sterngold Implamed hvis europæiske hovedsæde ligger i Stockholm.

5.2 Klinisk afprøvning af Retroplast

Undersøgelser af plastets anvendelighed til retrograd fyldning er beskrevet i en række arbejder. Disse er foregået som laboratorieundersøgelser, ved brug af aber samt ved kliniske afprøvninger på flere hundrede patienter. Hovedparten af resultaterne fra de kliniske afprøvninger er publiceret af oral kirurg Jørgen Rud, E. Christian Munksgaard samt tandlæge Vibe Rud. Resultater fra alle afprøvninger kan findes i følgende referencer: Munksgaard et al., 1989; Rud og Munksgaard, 1989; Rud et al.,1989¹, 1989², 1990, 1991¹, 1991², 1993, 1996, 1997, 1998; Andreasen et al., 1989, 1993 samt Ambus og Munksgaard, 1993.

5.3 Sammenfatning

Retroplast kan erstatte amalgam til retrograd fyldning. Retroplastfyldninger har ca. 50% større succes end retrograde amalgamfyldninger.
På baggrund af resultater beskrevet i detaljer i de ovennævnte arbejder kan det konkluderes:

1. Retroplast giver ikke uheldige vævsreaktioner. Tværtimod gendannes knoglevævets normale morfologi i intim kontakt med plastet.
   
2. Succesraten ved anvendelse af Retroplast er betydeligt større end ved anvendelse af amalgam (eller andre materialer). Således ses ca. 90% overlevelse ved observationstider på op til 10 år. Den tilsvarende succesrate for amalgam er ca. 60%.
   
3. Med Retroplast kan der foretages fyldning på alle type rødder hvilket ikke er muligt med andre typer af retrograde rodfyldningsmaterialer.
   
4. Plastteknikken giver mulighed for restaurering af rodresorptioner, rodperforationer og i nogle tilfælde rodfrakturer. Dette kan normalt ikke udføres med traditionelle materialer.
   

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]