Den Grønne Fond. Årsberetning for
1997 Eksempler
på støttede projekter
I 1997 har fonden i alt støttet 185 projekter. Bilag 1 indeholder korte beskrivelser
af alle projekterne. For at illustrere bredden i og typen af projekter følger nedenfor en
nærmere beskrivelse af 7 større projekter, samt en række mindre arrangementer. De
valgte projekter dækker de områder, som fonden prioriterer højt i sin bevillingspraksis
- byøkologi, netværksdannelse, grønne tiltag inden for undervisning, Agenda 21,
internationalt orienteret miljøarbejde og opfølgning på FN’s konference i Rio i
1992 samt ændring af forbrugsvaner. Mange af fondens bevillinger indgår som støtte til
større projekter, eller går til et specifikt projekt i en forenings eller organisations
samlede arbejde. Beskrivelserne omfatter derfor i en række tilfælde andet og mere end
det specifikke fondens støtte er gået til.
Fondens største bevillinger går til Grøn Information, Det Økologiske
Råd (herunder ØkoVandspejlet), Grønne Familier, Skolen for Økologisk Afsætning og
92-gruppen. Disse seks, samt en række andre vigtige og interessante projekter, har været
beskrevet i tidligere årsberetninger og medtages derfor ikke i denne.
VesterGror
VesterGror er en forening, der arbejder for byøkologiske tiltag på
Vesterbro i København. Foreningen er stærkt forankret i Vesterbromiljøet og holder til
i en informationsbutik i Istedgade. Butikken er åben for beboere som ønsker råd og
vejledning til nye tiltag. Gennem VesterGrors samarbejde med andre parter som
Byfornyelsescenteret på Vesterbro, karreer og ejerlaug, lokale skoler og andre miljø og
byøkologiske organisationer, udgør foreningen et netværk for praktisk og teoretisk
byøkologi. Den overordnede målsætning er at udvikle og realisere økologiske
foranstaltninger til fremme af socialt og kulturelt holdbare strukturer.
Ideen om VesterGror opstod i midten af 80’erne sideløbende med, at
de første byøkologiske tanker og tiltag begyndte på Vesterbro. I 1988 vandt
VesterGror-projektet om en permakulturel karré i en Grøn By-konkurrence, udskrevet af
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). Projektet blev aldrig realiseret, men det var
med til at starte det netværk, som i 1994 førte til stiftelsen af foreningen VesterGror.
Gennem årene har VesterGror været med til at påvirke
byfornyelsesprojekter på Vesterbro i en økologisk retning og har specielt i de mindre og
folkenære projekter sat sig spor. Foreningen har været hovedkraften eller
samarbejdspartner i en række forskellige projekter. F.eks. har foreningen sammen med
Københavns Miljø- og Energikontor, Renovationsselskabet af 98 og Københavns Kommune
lavet forsøg med lokal kompostering i samarbejde med beboerne i 4 karreer på Vesterbro,
samt lavet kompostbeholdere og regnvandsopsamling i samarbejde med Sidegadeprojektet
(arbejdsløshedsprojekt for unge på Vesterbro) og Københavns Genbrugskompani, som har en
række genbrugsværksteder. Sammen med ByhaveNetværket (en forening, der arbejder for
flere byhaver i København) har VesterGror etableret nyttehaver på Enghave Plads - og
sammen med Megarosen (et samarbejde om grønne projekter i en række folkeskoler på
Vesterbro) er der på 2 lokale folkeskoler etableret drivhuse til elevernes
dyrkningsforsøg.
Ud over konkrete projekter og vejledning fremstiller foreningen
informationsmateriale og afholder seminarer om byøkologiske emner, arrangerer
gårdvandringer for at se på økologiske tiltag ligesom der arbejdes for at etablere
egentlige økolaug, som skal bestå af repræsentanter for karreer, institutioner,
næringsdrivende m.fl.
Personer med tilknytning til VesterGror og andre Vesterbro-beboere var i
1996 med til at starte Gule Reer - en forening af Vesterbro-beboere, der i fællesskab
dyrker økologiske grøntsager på en landbrugsejendom i Reerslev ved Hedehusene.
Foreningen Gule Reer, som har postadresse hos VesterGror, har fået bevillinger fra Den
Grønne Fond i 1994,1996 og 1997.
I 1997 blev VesterGror evalueret på opfordring af Den Grønne Fond, der
årligt har støttet projektet med 200.000 kr. i perioden 1995-97. Evalueringen slog fast,
at Vester-Gror har en solid folkelig forankring på Vesterbro, samt at den udfører et
imponerende arbejde set i forhold til at aktiviteterne i vid udstrækning bygger på
frivillig arbejdskraft. Evalueringen blev udført af lektor Morten Elle fra DTU.
Interviews med samarbejdsparter viste, at VesterGror opleves af såvel kommune som
Vesterbro Byfornyelsescenter som uundværlige - som en garant for, at de økologiske
hensyn bliver medtaget i byfornyelse mv. i bydelen, og som "oversætter" af
embedsverdenens planer og initiativer til et mere folkeligt forståeligt sprog. VesterGror
er desuden en værdifuld sparringpartner for byfornyelsescentret. Hovedproblemet for
VesterGror har været manglende langsigtet finansiering, der betyder, at der ikke var
penge til lønning af en fastansat med den kontinuitet, der følger heraf.
På baggrund af evalueringen og en arbejdsplan for de kommende år fik
VesterGror i 1997 en driftsbevilling på 500.000 kr. årligt i 1998-99.
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
Foreningen med det lange, men også meget beskrivende navn Netværket for
økologisk folkeoplysning og praksis, er måske bedst kendt for Nyhedsbladet Øko-Net.
Netværkets formål er at være folkeoplysende og netværksskabende inden for økologi,
natur og miljø. Målgruppen er alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, personer
ansat i offentlige og private organisationer - eller med andre ord - stort set alle med
interessere for miljø og økologi. Ideen til selve Netværket opstod på Den Frie
Lærerskole i Ollerup på Fyn. Selve foreningen har eksisteret godt 4 år med Lars
Myrthu-Nielsen som vigtigste drivkraft - og siden 1996 ansat som daglig leder.
Netværkets hovedaktivitet er Nyhedsbladet Øko-net, som formidler
ideer, små og store nyheder inden for miljø og økologi og forsøger at give et
letforståeligt overblik over hvilke tiltag, der fortages på området til brug for
undervisere og andre. Bladet udkommer 6 gange årligt - både i en trykt udgave og på
Internettet. Efterhånden har bladet fået ry for at være et godt sted at annoncere
seminarer og andre informationer, fordi det læses af mange ikke bare fra
"miljøet", men også i bredere folkeoplysningskredse. Den nye IT-teknologi
spiller en stor rolle i Netværkets arbejde. Man var tidligt ude med en Internetudgave af
Øko-Net, lige som der satses kraftigt på at bruge det elektroniske medie til udvidelse
og udbredelse af Nyhedsbladet og Netværkets virke i fremtiden.
Netværket har i mange år haft planer om at etablere et center for
praktisk økologi. I 1997 blev der lagt mange kræfter i at etablere "Skov- og
Naturcentret" i samarbejde med Kerteminde Husflidsskole og Dansk Husflidsselskab.
Centeret skulle ligge i tilknytning til Husflidsskolen og Husflidsselskabet. Samarbejdet
kom imidlertid ikke til at fungere, og centret er nu opgivet. Netværkets sekretariat
ligger derfor fortsat i Vester Skerninge på Sydfyn, hvor Lars Myrthu-Nielsen bor.
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis afholder også
seminarer om økologi i forhold til folkesundhed, informationsteknologi o.lign. og
foreningens kombinerede årsmøde og seminar er velbesøgt og danner ramme om
perspektiverende oplæg og en god debat. I oktober 1997 stod Netværket - sammen med Det
Økologiske Råd - bag et weekendmøde med titlen "Skal tumperne redde verden, når
de kloge nu ikke vil?". Det handlede om de demokratiske og økologiske
bæredygtigheder, som "de små teknologier" repræsenterer. Årsmødet i 1998
blev afholdt i januar med titlen "Økologi mellem humor og alvor". Mødet bød
bl.a. på offentliggørelse af "Kolding Manifestet: Skal tumperne redde verden - når
nu de kloge ikke vil?" - om teknologi, demokrati og bæredygtighed. Indbudt var
debattøren Ebbe Kløvedal Reich, der præsenterede og causerede over manifestet.
Manifestet blev udsendt med Nyhedsbladet Øko-Net nr. 23, februar 1998.
Siden 1994 har Netværket i stigende omfang modtaget støtte fra Den
Grønne Fond, både til den daglige drift og til konkrete arrangementer. Til drift i 1998
er bevilget 600.000 kr.
Skolernes EnergiForum
Siden energikrisen i 70’erne er der på energiområdet udkommet en
lang række bøger og andet undervisningsmateriale. Gennem det sidste årti har meget nyt
materiale handlet om samspillet mellem energi og miljø. Dette har medført et stigende
behov for at få et overblik over kvaliteten af det eksisterende materiale, men også et
overblik over, hvor der er huller.
Energiorganisationer og undervisere har derfor taget initiativ til
Skolernes EnergiForum, som skal samle trådene og informere om undervisningsmateriale m.m.
inden for energi og miljø. Det idémæssige afsæt er dels Energiplan 21, dels
undervisningsministeriets "Grønt islæt i undervisningen".
På sigt håber initiativtagerne til Skolernes EnergiForum, at det
udvikler sig til et organ, som undervisere - lærere i folkeskolen og voksenundervisning -
kan kontakte for at få inspiration til undervisningsforløb, materialer m.v. inden for
energi og miljø. Den organisatoriske opbygning er delt i 3 niveauer: lokalt, regionalt og
nationalt. Det lokale niveau er den enkelte skole og underviser, det regionale - opdelt
efter amter - omfatter de regionale formidlingscentre som Energi- og Miljøkontorerne og
Amtscentralen, samt lokale myndigheder og elselskaber. Skolernes EnergiForums sekretariat
er det nationale niveau.
Første skridt til etablering af netværket af lokale, regionale og
nationale kontaktpersoner og grupper blev taget på et seminar i september 1997 på
Amtscentralen i Århus Amt. Her var inviteret bredt inden for undervisning og emnerne
energi og miljø. Seminariet mundede ud i, at der blev valgt kontaktpersoner fra 13 amter
samt fra hovedstadsregionen.
Skolernes EnergiForums opgave er at skabe overblik over eksisterende
undervisningsmateriale, finde de emnemæssige huller, som kræver nyt materiale, samt
indsamle gode regionale besøgssteder.
Bag Skolernes EnergiForum står initiativtagerne Organisationen for
Vedvarende Energi (OVE), Informationssekretariatet for Vedvarende Energi (IVE - under
Dansk Teknologisk Institut) og Forum for Energi og Udvikling (FEU) - samt repræsentanter
fra Amtscentralerne, Elforsyningsselskaberne (ELFOR), Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer og Energibevægelsen OOA. Det er et storstilet projekt hvor de indledende
skridt blev taget i starten af 1996. Tiden fra miden af 1997 til midten af 1998 skal
bruges til at få organiseret netværket i Skolernes EnergiForum, hvorefter arbejdet
forventes at give resultater i form af nye undervisningsaktiviteter. Budgettet for de 3
faser ligger på 4-5 mio. kr., hvoraf de godt 2 mio. er skaffet tilveje. Økonomisk er det
samlede projekt indtil videre støttet af Undervisningsministeriet med 150.000 kr.,
Energistyrelsen med godt 1,6 mio. kr. og EU’s Altener midler med 80.000 kr.
Fonden støttede i 1997 Skolernes EnergiForum med en bevilling på
298.750 kr. til udarbejdelse af en elektronisk præsentations- og formidlingsform via
CD-ROM og Internettet. Formidlingsmaterialet skal bruges til undervisning i miljøvenlig
energi, på et niveau svarende til folkeskolens 6.-10. klasse, og skal kunne bruges af
lærerne som et værktøj til planlægning af undervisningen. Materialet kommer til at
indeholde eksempler på forskellige undervisningsforløb, der kan fungere som inspiration
og derudover give læreren mulighed for at planlægge et undervisningsforløb, der tager
højde for niveau, emneønsker, penge, ekskursionsmuligheder m.m. Materialet skal kunne
anvendes både i trykt og elektronisk form, men den elektroniske form prioriteres højt,
idet det giver gode muligheder for løbende opdatering.
"Det 21. århundredes bæredygtig bosætning"
I efteråret 1996 inviterede Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og
Gaia Trust fem ministerier - Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet,
Socialministeriet, Indenrigsministeriet og Kulturministeriet - til et samarbejde om
prisopgaven "Det 21. århundredes bæredygtige bosætning". Formålet var at få
sat skub i tanker og ideer til fremtidens bosætningsformer med hensyntagen til de
økologiske, sociale og kulturelle forhold. Ved FN’s miljøkonference i Rio i 1992
forpligtede ca. 180 lande - heriblandt Danmark - sig til politisk at arbejde for en
bæredygtig global udvikling. Det er store ord, som har vist sig svære at omsætte til
konkrete handlinger. Et af hovedpunkterne i Agenda 21 er, at lokalbefolkningen skal tages
med på råd. Prisopgaven om bæredygtig bosætning i det 21. århundrede er en måde at
inddrage befolkningens tanker om og visioner for, hvordan man i fremtiden kan bo og indgå
i en lokal sammenhæng.
Ministerierne støttede ideen og i begyndelsen af 1997 var fundamentet
til en prisopgave med en samlet præmiesum på 850.000 kr. tilvejebragt. Prisopgaven
bestod af to delopgaver, hvoraf en skulle besvares for at deltage.
Besvarelse af opgave 1 krævede en helhedsorienteret beskrivelse af en
bæredygtig bosætning - en bydel, en landsby, en forstad eller et nyt økosamfund.
Besvarelsen skulle forholde sig til 16 nærmere specificerede dimensioner inden for den
sociale struktur, infrastruktur, økologi og kultur, som alle indgår i en global vedtaget
definition af et økosamfund.
Opgave 2 var en beskrivelse af nye tanker, forslag og visioner for
fremtiden, som kan indgå ved etablering af nye bæredygtige bosætninger. Besvarelsen
kunne her være forslag til byøkologiske løsninger, forslag til ny overordnet
planlægning, ny finansiering, lovændringer, nye tankestrukturer, ny teknologi, nye
hustyper eller nye produkter.
Dommerkomiteen repræsenterede en bred ekspertise inden for økologisk
arkitektur, design, landbrug/gartneri, energianlæg, kultur, social- og personlig
udvikling og økosamfund, og den bestod af Ane Bodil Søgaard - Lic. Scient. og formand
for komiteen, Anna Galster - arkitekt, Hildur Jackson - jurist og kultursociolog, Ole
Michael Jensen - Seniorforsker Phil.dr., Tove Jensen - fuldmægtig (i dag i Det Grønne
Sekretariat), Jane Kruse - energikonsulent, samt Karen Zahle - arkitekt og leder af
boliglaboratoriet på Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Bofællesskabet Munkesøgård vandt 1. præmien på 250.000 kr.
Munkesøgård skal opføres i en nær fremtid på en grund nær Trekroner Station i
Roskilde. Det sociale bofællesskab skal understøtte en økologisk livsførelse - og
omvendt. Fællesspisning, delebiler, børnehus, komposttoiletter, affaldsminimering, tele-
og Internetforbindelser og brug af vedvarende energi er eksempler på den teknologi, som
fællesskabet ønsker at bygge deres bæredygtige hverdag på. Dele af præmien er
øremærket til opførelse af tekniske fællesanlæg i bebyggelsen.
I alt kom der lidt over 50 besvarelser, hvoraf 10 - udover Munkesøgård
- blev præmieret med 50.000 kr. hver.
Præmiesummen er blevet dækket af bidrag fra Gaia og de deltagende
ministerier, mens Den Grønne Fond bevilgede 273.000 kr. til drift af sekretariatet for
prisopgaven.
Århus konferencen
I juni 1998 mødes miljøministrene fra hele Europa, landene fra det
tidligere Sovjetunionen (NIS), USA, Canada og Japan til en konference i Århus for at
diskutere miljøsamarbejdet mellem Øst- og Vesteuropa. På denne 4. konference om
miljøet i Europa er hovedtemaet borgernes adgang til miljøinformation, deltagelse i de
miljøpolitiske beslutningsprocesser samt adgang til domstolsprøvelser. 60 lande
forventes at deltage i det officielle arrangement, mens over 100 udenlandske miljø
NGO’er forventes repræsenteret uofficielt i Århus. I det officielle arrangement er
der planlagt en NGO-session med deltagelse af miljøministrene.
Den Grønne Fond mener, at det er vigtigt, at NGO’erne er
repræsenteret ved de store internationale miljømøder, og fonden har derfor givet to
bevillinger til NGO’ernes deltagelse i konferencen - Organisationen for Vedvarende
Energi (OVE) har fået støtte til at koordinere de folkelige aktiviteter parallelt med
konferencen og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har på vegne af 92-gruppen fået
støtte til at sikre en samlet og central indsats fra NGO’ernes side i forhold til
den officielle konference.
OVE vil leje Brobergskolen som ligger over for Scandinavian Center i
Århus, hvor det lukkede officielle arrangement afholdes. Skolen skal fungere som et
åbent folkeligt forum med udstillinger, en cafe, møder og arrangementer parallelt med de
officielle møder. I gymnastiksalen skal der være plads til udstillinger, som viser en
række danske og udenlandske organisationers forslag til miljøforbedringer.
Udstillingerne skal give mulighed for, at den folkelige og nære kontakt kan opstå mellem
mennesker med en fælles interesse. Der vil også blive arrangeret debat og temamøder om
aktuelle emner, TV transmission på storskærm af dialogmødet mellem de officielt
inviterede og NGO’erne (NGO-session), cykelture i Århus for at se på trafikmiljø,
pressekonferencer m.m. Ugen forventes afsluttet med, at en række europæiske NGO’er
planlægger egne møder.
Lokale miljøorganisationer som NOAH- Århus, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, Grøn Livsstils Kampagnen, SFOFs Økologiske Klub og INFONAMI
(International Forening for Natur og Miljø) samarbejder med OVE om at gøre projektet til
en folkelig begivenhed, mens der internationalt samarbejdes med ECO-Forum - en koalition
af over 100 folkelige miljøorganisationer fra hele Europa. OVE har derudover, gennem sit
medlemskab af 92-gruppen, et formelt samarbejde med andre store danske miljø og
udviklingsorganisationer.
Fonden har støttet projektet med en bevilling på 306.000 kr.
DN har på vegne af 92-gruppen fået en bevilling til at ansætte en
person, som skal koordinere de danske NGO’ers indsats før, under og efter
konferencen. Koordinatoren skal være med til at sikre en central og samlet indsats fra
NGO’ernes side, arrangere workshops, udarbejde officielle udtalelser og bistå de
danske NGO-repræsentanters deltagelse i arrangementet. I det officielle arrangement er
der som nævnt planlagt en NGO-session. Den endelige dagsorden for konferencen er endnu
ikke vedtaget, og det vides derfor ikke, om NGO’erne får én eller 4 timer og ej
heller hvilke emner, der skal debatteres. NGO’erne har taget initiativ til, at
følgende emner behandles: folkelig deltagelse, en europæisk energisparestrategi,
miljøhandlingsplaner i Østeuropa, Agenda 21, produktions- og forbrugsmønstre og
biodiversitet.
92-gruppen er et samarbejde mellem danske miljø- og
udviklingsorganisationer, som op til Rio-topmødet i 1992 mødtes for at sikre en fælles
indsats og et fælles arbejdsgrundlag. Samarbejdet fortsatte efter Rio, og omfatter i dag
18 organisationer. Fonden har givet 92-gruppen en bevilling på 1 mio. kr. til arbejdet i
1998, hvoraf godt 200.000 kr. skal administreres af DN og anvendes til Århus Konferencen.
Grøn pædagogik for småbørn
Brøndby kommune vil i 1998 starte et 3 årigt forsøgsprojekt for at
indarbejde en miljørigtig og økologisk dagligdag i daginstitutionerne.
"Udviklingsbrønden", som er det center i Brøndby Kommune, der tager sig af
efteruddannelse- og udviklingsarbejde på daginstitutionsområdet, vil blive hjertet i
dette projekt. Ideen bag projektet er, at børnene skal lære og lege sig til gode
"grønne" vaner i dagligdagen. Det skal foregå sammen med venner og voksne og
gennem konkrete handlinger i dagligdagen. Målgruppen i projektet er institutionernes
ansatte, børnene, som er i alderen 0-5 år - og deres forældre.
Baggrunden for projektet er en overbevisning om, at mange vaner og
holdninger læres allerede inden den første skoledag, og at det derfor er vigtigt med en
bæredygtig hverdag for børnene - både socialt og økologisk.
Kommunen har 4 konkrete målsætninger for den 3-årige proces. Der skal
etableres et Ø-netværk i kommunen, som skal sikre økologiske varer til institutionerne
og kvalificere personalet til at skabe en "grøn" hverdag, som børnene kan
inddrages i. Der skal udarbejdes informationsmateriale til forældrene, som giver dem
mulighed for at følge ideen op derhjemme. Der skal udvikles kursus-på-jobbet (f.eks.
køkkenet og madlavning) tilbud for de ansatte. Endelig skal hele processen afstedkomme,
at der laves pædagogiske materialer og aktiviteter for børnene, som giver dem mulighed
for gennem leg og deltagelse i daglige gøremål at lære begreber, værdier og
handlemønstre der er centrale for en bæredygtig udvikling. 6 hovedtemaer - ressourcer
(el, vand og varme), affald, rengøring, indkøb, materialer og kost - fra dagligdagen
skal bruges til at konkretisere en grøn hverdag.
Hele processen er bygget op omkring en struktur af mindre grupper og en
central "ledelse". Der nedsættes mindre grupper på tværs af institutionerne
indenfor hvert af de 6 områder. Grupperne skal fungere som tovholdere og dynamoer i
processen og en person fra hver gruppe skal deltage i kvartårlige fællesmøder med
styregruppen. Desuden bliver der oprettet en "Grøn linie", hvor institutionerne
en eftermiddag om ugen kan få svar på spørgsmål og henvisninger til anden information.
Grøn Linie skal placeres i Udviklingsbrøndens lokaler, så der her opbygges et centralt
videnscenter. Der bliver også tilknyttet 2 ernæringsfaglige personer med speciale i
økologi.
Projektet vil løbende blive formidlet gennem Udviklingsbrønden
Nyhedsbrev, samt afslutningsvis gennem 7 samlede publikationer. Kommunens erfaringer vil
derudover blive formidlet til andre kommuner gennem en årlig konference.
Fonden har støttet projektet med en bevilling på 175.000 kr. til
materialer, kurser og andre aktiviteter det første år, mens de øvrige
ekstraomkostninger søges dækket gennem kursusgebyrer, tilskud fra institutionerne og
vikartimer betalt af kommunen.
Økologiprojektet i Stenløse
Økologiprojektet er en ekstern institution under Stenløse Kommunes
beskæftigelses- og kontanthjælpsafdeling, hvis primære opgave er aktivering inden for
miljø- og økologiområdet. Projektet består af en økologisk demonstrationshave, et
kantine og et træ- og metalværksted. Havens råvarer bruges i det kombinerede køkken og
kantine, som desuden er udgangspunkt for en grøn cateringordning, der leverer mad til
kommunale møder og kurser, institutioner og privatpersoner. Køkkenet har netop
gennemgået en ombygning for at leve op til kravene om en miljøvenlig indretning. I træ-
og metalværkstedet bygges der drivhuse, småhytter og andre mindre bygninger efter
økologiske principper. Værkstedet udfører også renoveringsarbejde som f.eks. i 1997,
hvor værkstedet har deltaget i renoveringen af en røghus i Jernalderlandsbyen i Lejre.
Økologiprojektet har nu i 2 år arrangeret Grønne Markedsdage i
Stenløse. Markedsdagene omfatter en markedsplads, boder med økologiske produkter, stande
som viser eksempler på forskellige miljøprojekter, workshops om alternativ energi og
pesticider i grundvandet, økologisk byggeri, økologisk køkkendrift, en workshop om
natur i undervisninge og meget andet. Der er underholdning med musik, gøgl,
hestevognskørsel og havevandring samt demonstration af økologisk madlavning,
multtoiletter m.m.
Projektet har mange samarbejdsparter og bl.a. gennem markedsdagene er
der skabt en stor kontaktflade til andre projekter og privatpersoner, som arbejder med
miljø og økologi. En del af medarbejdernes tid går med rundvisning, formidling og
rådgivning samt med at forberede og afholde kurser og workshop-weekender. Aktiveringen af
kontanthjælpsmodtagere foregår gennem deres aktive deltagelse i projektets mange
praktiske arbejdsopgaver samt gennem teoretisk undervisning indenfor miljø og økologi.
Økologiprojektet har eksisteret i godt 4 år. Der er 4-6 faste
medarbejdere med en mere eller mindre direkte tilknytning til Økologiprojektet. De
fungerer som projektledere for hhv. haven, køkkenet og værkstedet, en Agenda 21
koordinator, en grøn jobkonsulent og en naturvejleder.
Friluftsrådet støtter projektet med løn til en naturvejleder,
Udviklingscenteret for beskæftigelse på særlige vilkår betaler løn til den grønne
jobkonsulent, mens projektlederne og Agenda-koordinatoren lønnes af kommunen. Derudover
har projektet været støttet af Socialministeriets AKTIV-pulje og EU’s socialfond.
Den Grønne Fond har støttet markedsdagene samt udarbejdelse af et
hæfte om miljøvenlig køkkendrift i mindre professionelle køkkener. I 1997 gav fonden
en bevilling til 1998 på 400.000 kr. til at ansætte en projektleder, der kan styrke
formidlingsarbejdet, udarbejdelse af undervisningsmateriale og andre udadvendte
aktiviteter som kurser og markedsdage.
Ved udgangen af 1997 er projektet under omorganisering, idet
formidlings- og Agenda 21-arbejdet skilles ud i et selvstændigt Agenda 21-center.
Samarbejdet med beskæftigelses- og kontanthjælpsafdelingen omkring udadvendte
aktiviteter prioriteres dog stadig højt.
6 arrangementer i Rio2-ugen
RIO2-ugen var en dansk markering af fem-året for FN’s konference om
miljø- og udvikling, som fandt sted i Rio i 1992. Rio2-ugen blev afviklet i den sidste
uge af maj 1997. Landet over var der en række arrangementer, som satte fokus på miljø
og Lokal Agenda 21. FN markerede fem-året ved at holde en ekstraordinær
generalforsamling i New York i juni 1997 - også omtalt som UNGASS.
Idéen til kampagnen opstod i 92-gruppen, og Den Grønne Fond gav i 1996
en bevilling til et samlet kampagnesekretariat, der blev placeret i Mellemfolkeligt
Samvirke og fungerede i et halvt år.
Fonden støttede i forbindelse med Rio2-ugen en række mindre lokale
arrangementer, som på forskellig vis forsøgte at få lokalbefolkningen til at debattere
miljø og Lokal Agenda21. De 3 følgende arrangementer er eksempler herpå.
Amager Kulturpunkt fik en bevilling på 12.000 kr. til at opstille en
stand i Amagercentret og arrangementer på det lokale bibliotek. Fra standen blev uddelt
forskelligt materiale om miljø. Interessen var specielt stor for materiale der var rettet
mod familien og den enkelte som forbruger, samt hæfter om en giftfri have. På
biblioteket stod Københavns Miljø- og Energikontors byøkologiske udstilling side om
side med en emballage-kampagnesøjle og andet materiale. Endvidere blev der arrangeret et
debatmøde og et børnearrangement, hvor en grøn guide lavede genbrugslegetøj.
Børnearrangementet var en stor succes.
Nørager Kommune arrangerede en række aktiviteter i forbindelse med
Rio2-ugen. Som afslutning få ugen arrangerede Væksthus Nørager en Grøn Markedsdag i
Mejlby. Markedsgæsterne kunne få information om vand- og energibesparelser, økologiske
produkter, et sundt helbred og meget andet ved de 12 forskellige boder, der var opstillet.
Dagen bød også på konkurrence og anden underholdning. Ålborg Stiftstidende skrev om
arrangementet, at "Miljøet gik op i en højere enhed, da der blev holdt Grøn
Markedsdag i Mejlby. Vejret var fremragende til en dag i det fri, og der var dagen igennem
godt besøg på markedspladsen".
Fonden støttede arrangementet med 4.000 kr.
I Ålborg havde Ålborg Miljø- og Energikontor taget initiativ til en
Rio2-uge. Der blev inviteret til debatmøder, byøkologisk rundvisning, "kritisk
cykeltur" og åbent hus flere steder. Det hele blev afsluttet med en økologisk
markedsdag. Dagen blev "åbnet" med et stort økologisk morgenbord serveret på
genbrugs service. Der var boder med salg af økologiske råvarer og andre miljørigtige
produkter - fra skønhedsmidler til cykeldesign - og der var korsang og mulighed for at
få sig en snak med bodernes indehavere.
Fonden støttede arrangementet med 8.500 kr.
|