[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Den Grønne Fond. Årsberetning for 1997

Ansøgninger og bevillinger i 1997 i hovedtal

I tabel 1-5 vises nogle hovedtal for fondens ansøgninger og bevillinger i 1997.
   I hovedparten af oversigterne er foretaget en opdeling af bevillinger i projektbevillinger og bevillinger til grønne guider. 38 af bevillingerne til grønne guider har været basisbevillinger, som fra anden runde i 1997 (9 bevillinger) har omfattet såvel et løntilskud som 35.000 kr. til edb og pr. Af guiderne fra 1996 og første runde i 1997 (hvor basisbevillingen alene omfattede løntilskud) har 40 fået ekstrabevillinger til edb, pr og seminardeltagelse. Disse 40 bevillinger er i tabellerne medtaget under grønne guider, mens ansøgninger til almindelige lokale projekter indsendt af grønne guider er medtaget under de almindelige projektbevillinger.
   Ved sammenligning af tal fra 1997 med de tidligere år, skal man være opmærksom på disse 40 bevillinger i 1997 ikke kan opfattes som almindelige ansøgninger, idet fonden selv har opfordret guiderne til at søge.
   Udviklingen i antal ansøgninger og bevillinger fra 1994 - fondens første år - til 1997, kan ses af tabel 1. Fonden har i 1997 modtaget i alt 510 ansøgninger om i alt ca. 156 mio. kr. Det kan umiddelbart se ud som om der er en markant stigning i tilsagnsprocenten, men trækkes de nævnte 40 bevillinger til grønne guider ud, har antallet af ansøgninger og bevillinger stort set har ligger på niveau med 1996, med en lille stigning i bevillingsprocenten. Det samlede ansøgte beløb er derimod markant højere, hvorfor bevillingsandelen i kr. er blevet tilsvarende lavere - 32%.
   Fondens bevillinger fordelt på grønne guider og de 6 indsatsområder som er beskrevet i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond, vises i tabel 2. Inddelingen af projekter til de forskellige indsatsområder beror i mange tilfælde på et skøn, og tallene er derfor ikke entydige.
   Projektbevillingernes geografiske fordeling (efter bevillingsmodtagerens adresse) fremgår af tabel 3. For første gang er samtlige amter repræsenteret. Ikke overraskende viser tabellen, at amterne med de største byer - Københavns Kommune, Århus Amt, Nordjyllands Amt og Fyns Amt - også er de amter med flest bevillinger til både projekter og grønne guider. 56% af det samlede beløb til projekter (og lidt under 1/3 af bevillingsantallet) er således gået til Københavns Kommune. Som det fremgår af tabelnoten er hovedparten af de "københavnske" bevillinger (39 ud af 57) imidlertid givet til nationale projekter, der til og med i sagens natur også er blandt de beløbsmæssigt største bevillinger. Lokale projekter i København tegner sig således ikke for en større andel af den samlede ramme, end der følger af kommunens befolkningsandel.
   Også de grønne guider er spredt over hele landet, og Sønderjyllands Amt er nu det eneste amt, der fortsat ikke har nogen grøn guide.
   Tabel 4 viser fordelingen på nationale og lokale projekter. I 1997 er der givet flere bevillinger til lokale projekter end til nationale, men som det også fremgår her, er de nationale projekter generelt dyrere end de lokale, og de udgør derfor beløbsmæssigt den største andel.
   Fonden støtter både store og små projekter. Tabel 5, fordelinger efter størrelse, viser, at halvdelen af fondens bevillinger i 1997 har ligget på mellem 10.000 og 99.999 kr.

Tabel 1. Ansøgninger og bevillinger 1994-97


Tabel 2. Den Grønne Fonds bevillinger 1997 fordelt på hovedtyper af projekter


Tabel 3. Den Grønne Fonds bevillinger 1995 fordelt på amter


Tabel 4. Fordeling af Den Grønne Fonds bevillinger 1997 på nationale og lokale projekter


Tabel 5. Tilskudenes fordeling efter størrelse, 1997


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]