Den Grønne Fond. Årsberetning for
1997 Den
Grønne Fond 1997
Bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsen for Den Grønne Fond bestod ved udgangen af 1997 af:
Elsebeth Gerner Nielsen (formand)
Elise Pedersen
Henrik Høegh
Bestyrelsen udpeges for et år ad gangen af miljø- og energiministeren. Henrik Høegh
erstattede i april 1997 Laue Traberg Smith som bestyrelsesmedlem. De to øvrige
bestyrelsesmedlemmer har siddet i bestyrelsen siden fondens oprettelse i 1994. Elsebeth
Gerner Nielsen meddelte ved udgangen af 1997, at hun ikke ønskede at fortsætte som
fondens formand. Ministeren har derfor udpeget en ny bestyrelse for 1998 med Elise
Pedersen som formand og Lone Loklindt og Ole Albæk som øvrige medlemmer.
Bestyrelsen har i 1997 afholdt 8 bestyrelsesmøder og behandlet 510
ansøgninger til i alt 156 mio. kr. Af de 510 ansøgninger var 112 vedrørende grønne
guider - 72 var egentlige grøn guide ansøgninger, mens 40 var øvrige ansøgninger. I
alt gav fonden 263 bevillinger til en samlet sum på godt 50 mio. kr. 185 bevillinger til
projekter, 38 grøn guide bevillinger og 40 øvrige bevillinger. Bevillingerne i 1997 var
fordelt på hele landet, og for første gang er alle amter repræsenteret. Kapitel 2
indeholder en mere detaljeret beskrivelse af fondens bevillinger efter størrelse, type og
geografisk placering.
Ordningen med grønne guider udgør omkring halvdelen af fondens
engagement. Den blev indledt i 1996 med en ekstrabevilling til Den Grønne Fond på 25
mio. kr. årligt i 3 år. Ordningen har nu eksisteret i to ud af de tre år, og indtil
videre er 1998 det sidste år, hvor der gives nye bevillinger til grøn guider. I 1997 er
der givet bevillinger til 38 nye guider og med de 28 fra 1996 er det samlede antal guider
66. Målet er at komme op 100 grønne guider i alt. De nye grøn guide bevillinger
beskrives nærmere i bilag 2.
Fonden har i 1997 disponeret over 50 mio. kr., hvoraf mindst 1/3 skal
benyttes til grønne guider. Af bevillingsrammen for 1996 var der godt 3 mio. kr.
tilovers. Beløbet blev overflyttet til 1997 og et tilsvarende beløb overflyttes fra 1997
til 1998.
Et bæredygtigt design
For Den Grønne Fond var 1997 bl.a. præget af design og arkitektur.
Fonden afholdt konferencen "Missing Links" om bæredygtig arkitektur og design,
og gav derudover en række bevillinger indenfor byøkologi og det man kan kalde
"bæredygtigt håndværk".
Konferencen blev afholdt d. 25. september på Designskolen i København.
Et af de områder, som fonden løbende har prioriteret i sin bevillingspolitik, er
projekter, der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. Det
kræver samarbejde mellem miljøfolk og formgivere - arkitekter, designere, grafikere o.a.
- et samarbejde, som ofte mangler. Derfor arrangerede fonden konferencen "Missing
Links" i et forsøg på at skabe dialog mellem de to parter. Titlen henviser til de
manglende forbindelser - uforpligtende såvel som professionelle - mellem de to verdener.
Ideen med konferencen var, at den skulle bringe græsrødder og professionelle, formgivere
og miljøfolk sammen og at der gennem oplæg og workshops skulle opstå en dialog. Den
øgede indsigt i og interesse for hinandens arbejdsområder skulle da gerne føre til
samarbejde på tværs.
Designer MDD Lesley Anne Osborne arrangerede konferencen på fondens
vegne, mens mag.art. Ulla Strømberg fra Danmarks Radio fungerede som ordstyrer på
konferencens 2 dage. Konferencen viste mange eksempler på personer og produkter, som har
taget stilling til både det bæredygtige og det æstetiske. Der var oplæg - med
efterfølgende debat - om bl.a. arkitekturen i byøkologi og bæredygtige lokalsamfund, og
om økologi og æstetik i design og produktion. I en række workshops blev der vist
konkrete eksempler på bl.a. materialer som træ og boligtekstiler, et analyseredskab for
produktdesignere og miljørigtige grafiske materialer og teknikker.
Set fra fondens side blev det en vellykket konference, hvor 130
deltagere lyttede til de 8 spændende og meget forskellige oplæg og deltog i 6 workshops.
Der var en god og langt fra enig debat om bl.a. funktion kontra æstetik. Konferencen
viste, at der er stor interesse for emnet og Elsebeth Gerner Nielsen opfordrede ved
afslutningen Danmarks Designcenter til at tage stafetten op.
En række af fondens bevillinger i 1997 har mere eller mindre direkte
ligget inden for temaet æstetiske miljøløsninger. Foreningen Det Grønne Møbel fik
støtte til at "indtage København" - hvilket rent fysisk kunne opleves på
Elmedagen i Fælledparken i september og i en udstilling af "de grønne møbler"
på Kunstindustrimuseet. Elmedagen skulle markere fældningen af de sidste syge elmetræer
i Fælledparken og samtidig gøre opmærksom på, at træerne kan leve videre i f.eks.
smukke møbler. Foreningen fik sammen med Københavns Tekniske Skole og Danmarks
Designskole etableret et lokalt produktionsnetværk for snedkere og møbeldesignere, der
udvikler miljøvenlige møbeltyper, som kan produceres af elmetræet.
Et andet klassisk område inden for design og produktion er tøj. Det
Grønne Hus i Køge gennemførte en udstilling om miljøvenligt tøj som - udover at
informere om miljøbelastningen ved tøjfremstilling, - også bød på et miljørigtigt
modeshow.
De fleste bevillinger indefor temaet har dog været til bygningsøkologi
- et område i stor udvikling. I starten af året støttede fonden oprettelsen af et
sekretariat for L.Ø.B - Landsforeningen Økologiske Byggeri - en forening, som arbejder
med kriterier for økologisk byggeri og udbredelsen af økologiske byggematerialer. I maj
arrangerede Gadkjærgård en lokal konference om økologi i byggeriet, og fonden har også
støttet det økologiske kolonihavehus, som Københavns Miljø- og Energikontor og
Økologiske Igangsætteres Daghøjskole har bygget på ydersiden af Christianshavns
Voldgrav i København.
I 1997 blev der også givet bevillinger til en række bøger om
byøkologi og økologi i bygninger, bl.a. en bog om formgivning i byøkologisk byggeri, om
bæredygtig husbygning og reparation og om økologi i parcelhuse. De to første bøger kan
bruges som undervisningsbøger og inspiration på uddannelser inden for byggeri, mens den
sidste henvender sig til gør-det-selv folk. Af mere håndværksprægede bevillinger har
fonden støttet bevarelse af de gamle håndværk og genbrug af byggematerialer i et
projekt i Industrimuseet i Horsens. En grøn guide med base i Håndværkerhuset i Ålborg
skal arbejde inden for samme område og skal derudover formidle og vejlede om
vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger, samt om miljøvenlig materialer generelt.
Grønne guider
1997 har været et afgørende år for ordningen med grønne guider -
lokale miljøvejledere. Det første hold på 29 grønne guider, som i efteråret 1996 fik
3-årige bevillinger, startede i begyndelsen af året deres praktiske virke. Nu skulle
ordningen afprøves i praksis.
Status for de 29 igangsatte projekter er: 1 af projekterne måtte
opgives, da det ikke kunne finde restfinansiering. I 2 yderligere projekter var der
problemer i samarbejdet mellem den grønne guide og den pågældende styregruppe, som
førte til udskiftning af guiden. Endelig har 1 guide været plaget af langtidssygdom, men
er nu kommet i gang igen. De resterende 25 guider har efter de forventelige
begyndervanskeligheder kørt godt og begynder nu at sætte deres spor rundt om i landet.
Fonden har truffet aftale om en ekstern evaluering af ordningen med
konsulentfirmaet Grethe Korremann i samarbejde med lektor Jeppe Læssøe, DTU. En rapport
om forløbet af det første år konkluderer, at ordningen har levet op til formålet, og
at det alt i alt er gået godt.
Men naturligvis har der været indkøringsproblemer.
En spørgeundersøgelse viser bl.a., at det er kommet bag på mange,
hvor lang tid det faktisk tager at komme i gang. Der er mange praktiske problemer med at
indrette sig, og med at få det nødvendige samarbejde med de lokale aktører etableret.
Der har også været usikkerhed omkring rolleforholdet mellem styregrupper og guider - et
problem, som har fået fonden til at sikre, at også styregrupperne inddrages i kurser, ad
hoc konferencer mv.
Fonden har en mere aktiv rolle i grøn guide ordningen, end i de
almindelige projektbevillinger. En grøn guide bevilling stiller omfattende betingelser om
bevillingsmodtagernes deltagelse i det landsdækkende netværk og i fonden er der afsat
ressourcer til vidensnetværk og efteruddannelse, ligesom at sekretariatet følger aktivt
med i ordningen. Dette kan betyde usikkerhed hos guiderne, idet de kan opleve at have to
arbejdsgivere - et forhold, som fonden er meget bevidst om.
Vidensnetværket har siden starten været drevet af Grøn Information.
Opgaven blev i efteråret 1997 givet i EU-udbud og i februar 1998 blev det besluttet
fortsat at lade Grøn Information stå for opgaven, idet deres tilbud var klart det mest
kvalificerede i forhold til prisen.
Der blev i 1997 givet 38 nye bevillinger til grønne guider. Der var på
forhånd alene planlagt en enkelt bevillingsrunde med ansøgningsfrist 1. maj. Da fonden
imidlertid kun modtog kvalificerede ansøgninger nok til 29 nye bevillinger, besluttedes
det at lave endnu en ansøgningsrunde 1. november, hvor der blev givet yderligere 9
bevillinger. Det samlede antal bevillinger er hermed oppe på 66.
Alle bevillingerne er 3-årige og består af et 70 % løntilskud, dog.
max. 200.000 kr. årligt. I to tilfælde er der dog tale om bevillinger på 100.000 kr., i
overensstemmelse med fondens praksis for kommunale guider.
Det er besluttet i 1998 også at have to ansøgningsrunder. Det
oprindelige mål om ved udgangen af 1998 at have 100 grønne guider, forekommer fortsat
realistisk.
Da Folketinget i efteråret 1995 besluttede at afsætte penge til
grønne guider, omfattede beslutningen en ekstrabevilling på 25 mio. kr. Årligt fra 1996
til 1998. Der er således ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske efter 1998. Den
nævnte evalueringsrapport vil kunne indgå i Folketingets beslutningsgrundlag.
Såfremt Folketinget ikke afsætter yderligere midler i de kommende år
til grønne guider, er der tre muligheder for de enkelte grøn guide projekter: De kan
forsøge at finde tilskud andre steder, f.eks. hos kommunerne. De kan forsøge at dreje
deres virke i en retning, der muliggør indtægtsdækket virksomhed - eller de kan
betragte deres egen rolle som begrænset til de 3 år og forsøge at bruge denne periode
til at etablere nogle nye strukturer, som kan fungere uden fastansatte medarbejdere.
Evalueringsrapporten peget på, at for de to sidstnævnte løsninger er
3 år er en forholdsvis kort periode til at få et vellykket udfald.
Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de 38 nye grønne guide-projekter,
mens bilag 3 er en samlet oversigt over samtlige grønne guider.
I overensstemmelse med de politiske tilkendegivelser omkring vedtagelse
af Finansloven for 1996 er det i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond bestemt, at fonden
ved tilrettelæggelse af støtteordningen for de grønne guider skal tilstræbe, at
beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig. I forlængelse heraf
pålægges bestyrelsen at redegøre for, hvorledes den har tilgodeset dette hensyn samt
hvilke resultater det har medført.
Den primære beskæftigelseseffekt opnås ved, at fonden har gjort
bevillingerne betinget af en medfinansiering fra anden side - en medfinansiering der
typisk vil være af samme størrelse som bevillingen (30% af lønnen plus driftsmidler),
hvoraf effekten fordobles. Det er samtidig tilkendegivet i vejledningen for ansøgere om
støtte til grønne guider, at fonden bl.a. lægger vægt på, hvor mange stillinger, der
skabes i tilknytning til den grønne guide.
I de modtagne ansøgninger har dette forhold da også indgået med en
vis vægt i en række tilfælde. I den ovennævnte evalueringsrapport fremgår det, at der
i praksis hovedsagelig har været tale om, at der i mange tilfælde har været knyttet en
eller flere praktikanter til den grønne guide.
Kritik i pressen
I foråret 1997 blev der sat kritisk fokus på de grønne
tilskudsordninger i almindelighed, og Den Grønne Fond i særdeleshed. Bl.a. bragte
Teknologirådets magasin "TeknologiDebat" en større artikel om Den Grønne
Fond, og artiklen blev fulgt op af enkelte artikler i dagspressen, herunder en temaside i
Jyllandsposten Søndag.
Der var både ros og ris til fonden, der bl.a. måtte høre for, at man
var for ukritisk over for de lønniveauer, som ansøgerne angav, og at miljøet var
præget af "Tordenskjolds soldater". Samtidig udtryktes respekt for fondens
store åbenhed om sin praksis og beredvillighed til at hjælpe kritiske journalister med
oplysninger.
Fondens formand har udførligt svaret på kritikken i de medier, hvor
den fremkom. Selv om kritik altid giver anledning til selvransagelse, er det fondens
opfattelse, at kritikken i hovedsagen savnede sagligt grundlag. Det skal dog ikke skjules,
at udskiftningen af et bestyrelsesmedlem i foråret 1997 var forårsaget af et forhold,
som bl.a. gennem pressen blev klargjort for fonden. Fonden valgte fuldstændig åbenhed
omkring forløbet, som det også fremgik af dagspressen.
Især Den Grønne Fonds tilskud og støtte fra andre statslige ordninger
til udvikling af grønt undervisningsmateriale i Skolen for Økologisk Afsætning i Århus
blev stærkt problematiserede med slet skjulte antydninger af, at skolen malkede
statskassen for ublu beløb, der ikke stod i et rimeligt forhold til det udførte arbejde.
Det blev antydet, at støtten tilflød andre dele af den HK-koncern, som skolen indirekte
er en del af.
En ekstern evaluering af skolen - finansieret af en bevilling fra fonden
fra 1996 - dementerede imidlertid kritikken og konkluderede, at skolen leverede et godt og
solidt arbejde af stor værdi for udviklingen af et grønt islæt i undervisningen.
Evalueringen blev suppleret af en revisionsundersøgelse, der også frikendte skolen for
antydningerne om en letfærdig omgang med de bevilgede midler. Resultaterne af de to
undersøgelser forelå i august 1997.
Undersøgelserne pegede imidlertid også på, at den rene
projektfinansiering kan være et problem for en institution som SØA, der dermed henvises
til at hente midler til ny projektudvikling i overheadet fra støttede projekter. Selv om
dette inden for visse grænser er fuldt acceptabelt, har det en række negative følger
for økonomisk gennemskuelighed og for driftsstabiliteten.
Fonden besluttede på baggrund heraf i efteråret 1997 at yde SØA en
to-årig basisbevilling til projektudvikling.
Bevillingsadministration
Den Grønne Fond bestræber sig på at have en kort sagsbehandlingstid.
For almindelige ansøgninger - det vil sige andet end grønne guider - er
ansøgningsfristen 3-4 uger før bestyrelsesmøderne. Ansøgerne får normalt svar ca. 1
uge efter møderne. Det betyder, at behandlingstiden højst er 5 uger. Langt størstedelen
af ansøgningerne kommer lige omkring fristen og en stor del af ansøgerne får telefonisk
besked om udfaldet fra bestyrelsesmødet. Ofte går der således under 5 uger fra
ansøgningen er sendt til ansøgeren får svar. Enkelte gange er mødetidspunktet blevet
ændret eller en sag har krævet yderligere oplysninger, hvilket har forlænget
behandlingstiden. I 1997 har der i gennemsnit været 50 ansøgninger til hvert
bestyrelsesmøde.
Selve sagsbehandlingen består i, at sagen læses igennem og vurderes. I
et stort antal sager kræver vurderingen, at der indkaldes udtalelser fra andre
myndigheder eller rådgivning fra sagkyndige. Kontakten kan enten foregå telefonisk eller
skriftligt, og er især en værdifuld støtte i vurderingen af ansøgninger med et konkret
fagligt sigte.
Finansministeriet udsendte i efteråret 1996 rapporten
"Administration af tilskudsordninger" som på en række områder strammer op på
kravene til de administrative procedurer i ordningerne. Bl.a. som følge heraf bad fonden
i foråret 1997 revisionsfirmaet Deloitte & Touche om at gennemgå fondens
tilskudsadministration med henblik på at komme med forslag til forbedring af rutinerne.
Hertil kom, at fonden ved overflytning af administrationen til Miljøstyrelsen på en
række punkter måtte justere sin administration.
På baggrund heraf har fonden siden efteråret 1997 præciseret kravene
til revision og regnskabsaflæggelse for bevillingerne. Kravene er - i overensstemmelse
med Finansministeriets anbefalinger - forskellige alt efter bevillingsstørrelse. Som
hidtil kræves revisorpåtegning af regnskaber for bevillinger over 100.000 kr. Desuden er
der indført et krav om egentlig forvaltningsrevision ved bevillinger over 500.000 kr.
Fonden er efter overflytningen til Miljøstyrelsen gået over til det
edb-baserede tilskudsstyringssystem, som anvendes i styrelsen. Dette har i
overgangsperioden medført en del problemer - forsinkelser af udbetalinger mv. - men
driften er nu normal. Systemet betyder bl.a. lettere adgang til statistiske udtræk og
forbedrede muligheder for at krydschecke bevillingsmodtagere med andre tilskudsordninger i
Miljøstyrelsen.
Endelig har fonden indført den praksis årligt at lave
stikprøvekontrol af bevillingsadministrationen hos et par større bevillingsmodtagere. I
1997 gjaldt det Økologiske Igangsættere samt - som nævnt ovenfor - Skolen for
Økologisk Afsætning. Ingen af undersøgelserne gav anledning til bemærkninger.
Evalueringer
Fonden anser det for vigtigt, at der gennemføres evalueringer af
støttede projekter. I overensstemmelse hermed har fonden systematisk stillet krav om
evaluering af støttede projekter, når støtten har været af en vis størrelse over en
længere periode. Indtil nu har fonden givet bevillinger til, at 12 projekter kunne
evalueres.
Der er nu også igangsat en evaluering af fondens samlede virksomhed.
Som det er fremgået af tidligere årsberetninger har bestyrelsen fra starten ønsket, at
en sådan skulle iværksættes, når fonden havde fungeret en årrække. I efteråret 1997
kom evalueringsopgaven i offentligt EU-udbud. Der var stor interesse for opgaven, hvilket
viste sig gennem 18 meget kvalificerede tilbud på opgaven fra hovedparten af landets
større konsulentfirmaer med ekspertise på området.
Fonden valgte i februar 1998 at give opgaven til Statens
Byggeforskningsinstitut, der løser opgaven i samarbejde med Forskningscentret for Skov og
Landskab og analysebureauet A. C. Nielsen AIM. Evalueringen skal dels vurdere effekten af
den bevilgede støtte gennem en undersøgelse af en række udvalgte projekter (og på
grundlag af de allerede foretagne projektevalueringer) - og dels vurdere fondens
bevillingspraksis og politik. Resultatet skal efter planen foreligge i august 1998.
I 1997 er der færdiggjort evalueringer af Skolen for Økologiske
Afsætning, VesterGror samt de to vinderprojekter af fondens konkurrence i 1995 om lokale
byøkologiske centre - Agenda Center Albertslund og Miljøbutikken Den Grønne Tråd i
Odense. Foreningen Bæredygtig Design og Økologiske Igangsættere bliver evalueret i
begyndelsen af 1998. Evaluatorerne har været indbudt til bestyrelsesmøder, for derved at
give bestyrelsen mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedrørende evalueringerne.
En række af evalueringerne har peget på, at projekterne ikke har
økonomi til at sikre kontinuiteten og udviklingen i arbejdet. Hvis projekterne
hovedsageligt er baseret på frivillig arbejdskraft, kræver det frivillige med tid, lyst
og en fast base. Hvis medarbejderne er lønnet i form af projektansættelse, er der risiko
for, at de gode medarbejdere går til faste stillinger. Udgangspunktet for en langsigtet
planlægning er med andre ord dårlig. Hvis miljøaktivister, foreninger og organisationer
med visioner for en bæredygtig fremtid skal udvikle en strategi for, hvordan de i samspil
med samfundet kan komme videre, kræver det overskud og en vis sikkerhed for dagen i
morgen.
Fonden yder et 3 årigt løntilskud til de grønne guider. Det sker ud
fra en opfattelse af, 3 år er et minimum for at sætte noget nyt i gang. Derudover har en
række foreninger og organisationer gennem et par år fået driftstilskud og som noget nyt
har fonden i 1997 i 2 tilfælde givet flerårige driftstilskud. Specielt de flerårige
driftstilskud skal være med til at sikre kontinuitet og det overskud, der skal til for at
udvikle foreningen/organisationen i takt med tiden.
Sekretariatet
1997 var et år med to store ændringer i hverdagen i fondens
sekretariatet. I sommeren 1997 vedtog Folketinget loven om Den Grønne Jobpulje med
henblik på at etablering af nye grønne job. Da grundlaget for begge ordninger er at
støtte nye grønne initiativer, besluttede ministeriet, at de to støtteordninger skulle
have fælles sekretariat. Det Grønne Sekretariat blev etableret den 1. august 1997 med
Den Grønne Fonds hidtidige medarbejder Vagn Jelsøe som sekretariatetsleder. Rent fysisk
betyder det, at fondens sekretariat er flyttet fra Højbro Plads til Slotsholmsgade 12.
Med et fælles sekretariat sikres, at samspilsmulighederne mellem de to ordninger kan
udnyttes optimalt, og at "kundeservicen" kan blive bedst mulig. Ansøgninger kan
vurderes i det fælles sekretariat, og de to ordninger har mulighed for at støtte
forskellige aspekter i et projekt. F.eks. kan fonden støtte formidling af et generelt
emne, mens Den Grønne Jobpulje kan støtte det erhvervsorienterede i projektet.
Den Grønne Jobpulje startede i september 1997 og en del af ansøgerne
har tidligere modtaget støtte fra Den Grønne Fond. I nogle tilfælde har der været tale
om nye erhvervsorienterede initiativer som f.eks. en dele-bil-ordning på initiativ fra
Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense, i andre tilfælde har projekter udviklet og
kvalificeret sig til at kunne tilbyde en serviceydelse inden for et område. Det tyder
på, at fonden i sin 4 årige levetid har været med til at skabe grobund for nye
initiativer, som kan udvikle sig til selvfinansierende varige grønne jobs. Det er fonden
godt tilfreds med.
Den Grønne Fonds administration er fra august 1997 blevet varetaget af
fuldmægtig Christian Daub, hortonom Mette Rasmussen og overassistent Grethe Andersen -
samt Vagn Jelsøe som den fælles sekretariatsleder for fonden og Den Grønne Jobpulje, og
assistent Sajada P. Hassan og studentermedhjælper Tine Pedersen som også er en del af
det fælles sekretariat.
|