a Både friarealer og indeklima
(X) = kun i visse tilfælde

For metode c) og ved en metode, der bygger på værdien af grunden er udgangspunktet antal m³ bortgravet jord eller grundprisen. Svagheden ved disse indgangsvinkler er, at det vil komme til at handle om den fjernede mængde jord og grundværdien. Disse to størrelser vil blive de centrale elementer i metoden og hensynene til de sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med en arealanvendelseskonflikt, vil slet ikke indgå i de foretagne vurderinger. Da hensynet til sundhedsrisici bør være det centrale element, er det således ikke muligt hverken at anvende mængden af bortgravet jord eller grundværdien af den forurenede lokalitet som måleenhed for, hvor det bedst kan betale sig at rydde op først.

Tages der udgangspunkt i metode a) og b) er svagheden, at det ikke er muligt at finde en fælles effekt at måle omkostninger overfor. Ligesom det er vanskeligt at finde en måde at værdisætte en eventuel effekt.

Sammenholdt med grundvandsforureninger, hvor benefits kan opgøres som den mængde grundvand, der beskyttes/reddes, og hvor der efterfølgende kan sættes en pris på mængden af det reddede vand, er det langt vanskeligere at finde frem til en fællesnævner, der kan angive benefits ved at gennemføre en oprensning af en forurening, hvor der er en arealanvendelseskonflikt. Det bliver endnu vanskeligere, hvis den fællesnævner, der angiver benefits, skal værdisættes, jf. metodebeskrivelsen i afsnit 5.2.

Der kan anføres flere samfundsmæssige fordele (benefits) ved at gennemføre oprensning af forureninger, som udgør en sundhedsmæssig risiko i forbindelse med arealanvendelsen. Den afgørende fordel må dog være, at den (potentielle) sundhedsmæssige påvirkning af brugerne af det forurenede areal bringes til ophør.

Som det fremgår af ovenstående, er det langt mere problematisk at koble samfundsøkonomi til miljøvurderinger, når det drejer sig om arealanvendelseskonflikter i forhold til grundvandsforureninger. Dette skyldes ikke alene, at det er vanskeligt at finde frem til en fælles måleenhed, men i ligeså høj grad problemerne med at værdisætte denne fælles målestok. På baggrund af de fordele og ulemper, der er beskrevet ovenfor, er der fundet frem til en metode, som tager højde for så mange af disse aspekter, som det er skønnet muligt.

I den valgte metode til prioritering af oprydningsindsatsen i henhold til arealanvendelseskonflikter er udgangspunkt dog, jf. indledningen til dette kapitel, at den forurenede lokalitet kun skal ryddes op til eksisterende arealanvendelse, dvs. at der ikke tages højde for eventuelle ønsker om fremtidige arealudnyttelser.

Er en grund forurenet i en sådan grad, at der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med, at det anvendes til den eksisterende anvendelse, kan man enten minimere eksponeringen ved at grave det øverste jordlag af, eller man kan forhindre eller mindske eksponeringen ved at befæste området (fx asfaltere eller flisebelægge arealet). I nogle tilfælde vil det være muligt at anvende arealet til et mindre følsomt formål.

Den metode, der er beskrevet nedenfor, tager udgangspunkt i et allerede opstillet prioriteringssystem, Miljøstyrelsen (1995c), og i forlængelse heraf bliver der udarbejdet en cost-effectiveness vurdering.

5.2 Metode

Ideelt set bør vurderingen tage udgangspunkt i, om den konkrete forureningssituation medfører en eksponering, som medfører en sundhedsmæssig effekt, og i givet fald effektens størrelse. Denne vurdering er imidlertid vanskelig at foretage. En prissætning af eventuelle sundhedsmæssige effekter (øget sygelighed, reduceret livskvalitet og lignende) i en cost-benefit sammenhæng er ikke mindre problematisk.

Det foreslås, at der tages udgangspunkt i prioriteringssystemet for arealanvendelse, som er opstillet i Miljøstyrelsen (1995c). Dette system er baseret på en forholdsvis simpel beregning af en pointscore, som er en sum af to delscorer. Den ene delscore er baseret på sandsynligheden/muligheden for eksponering for forureningen, den anden delscore er baseret på farligheden af forureningskomponenten.

Eksponeringen er ifølge dette system afhængig af en række faktorer, så som:

• den aktuelle arealanvendelse
• om området er befæstet
• dybden ned til forureningen.

Ifølge systemet er farligheden i en direkte kontaktsituation ("jordspisning") bestemt af giftigheden af forureningskomponenterne, og i en inhalationssituation (afdampning af flygtige forureningskomponenter) desuden af flygtigheden af forureningskomponenterne. Forureningens styrke (koncentrationen) indgår ikke i farligheden, og systemet foreslås udbygget med en "korrektion" herfor, hvis dette er muligt (se nedenfor).

I en prioriteringssituation udpeges fx de 10 grunde, som har den højeste score for arealanvendelse. Hvis der på dette tidspunkt haves tilstrækkelige data til fastlæggelse af det generelle forureningsniveau (angivet som størrelsen af overskridelsen af eksisterende kvalitetskriterieværdier) kan der foretages en yderligere sortering, fx i følgende kategorier:

Hvis der falder flere forurenede grunde i den øverste gruppe, udføres en vurdering af, hvor mange personer der eksponeres for forureningen.

For den udsorterede gruppe af grunde foretages herefter en cost-effectiveness beregning, bestående i at oprensningsprisen divideres med antallet af eksponerede personer. Grundene med den laveste oprensningspris pr. eksponeret person oprenses først.

Denne vurdering er - ligesom i metoden for grundvand i kapitel 4 - en omkostningsminimeringsanalyse, hvor prioriteringen foretages ud fra C/E-ratio’er. De samlede omkostninger, C_total, fastlægges ved hjælp af en nutidsværdiberegning, jf. afsnit 4.5 samt eksemplet under trin A5 i afsnit 4.3, mens den samlede effekt, E_total, opgøres som antallet af eksponerede personer. Beregningsudtryk (3) i afsnit 4.4 viser, at C/E-ratio’en udregnes ved blot at dividere C_total med E_total. I nærværende sammenhæng er denne ratio et effektivitetsmål, som viser, hvor store omkostningerne er pr. eksponeret person.

Ved at udregne C/E-ratio’er for alle de punktkilder, der skal prioriteres imellem, vil det således fremgå, ved hvilken af disse man får mest mulig "reduktion af sundhedsrisiko for pengene", nemlig punktkilden med den laveste C/E-ratio.

Da der er lagt vægt på, at metoden i høj grad skal bygge på hensynet til sundhed og miljø, må det være en forudsætning, at der er udregnet en score for samtlige registrerede punktkilder, før udpegningen af de eksempelvis 10 grunde med højest score finder sted.

Beregning af oprensnings-/afværgningsomkostninger
Oprensning/afværgning rettet mod arealanvendelsesproblemer kan gribes an på mange måder. Overordnet set kan man enten fjerne forureningen, eller man kan afskære kontaktmuligheden med forureningen. Ved forureninger på friarealer med ikke-flygtige stoffer kan man således bortgrave forureningen eller den terrænnære del af forureningen og udlægge ren jord, eller man kan befæste området med fliser, asfalt eller lignende.

I tilfælde af, at der endnu ikke er planlagt en oprensning-/afværgningsmetode, udføres beregninger af udgifter ud fra nedenstående standardforudsætninger. Enhedspriser findes i bilag 1. Der kan være store variationer i enhedspriserne, alt efter størrelsen af de oprensede områder, og hvor problematiske oprensningerne er (adgangsforhold, funderingsforhold, antal af ledninger i jorden o.a.). Det tilrådes derfor, at beregningen foretages på baggrund af et skitseprojekt indeholdende økonomisk overslag.

Ved opstilling af standardforudsætninger, er sagerne opdelt i nedenstående forureningstyper. Dette er en simplificering, da forureningen på den enkelte grund ofte omfatter såvel friareal som bebygget areal.

Friarealer, ikke-flygtige stoffer
Ved tilstedeværelse af terrænnære forureninger med ikke-flygtige stoffer udskiftes den øverste meter jord, hvilket medfører, at der skal udskiftes 2 t jord pr. m².

Friarealer, flygtige stoffer
Der er typisk tale om forureninger med lette olieprodukter, klorerede opløsningsmidler eller "frisk" tjære, stammende fra udslip fra tanke, olieudskillere eller kloaksystem - udslip som er sket i en vis dybde. Der regnes med en udskiftning af jord i dybdeintervallet 2 - 4 m.u.t., hvilket svarer til 4 t jord pr. m².

Bebyggede arealer, ikke-flygtige stoffer
Der foretages normalt ikke afværgeforanstaltninger.

Bebyggede arealer, flygtige stoffer
Typen af afværgeforanstaltningerne afhænger af bygningsmæssige og geologiske forhold.

Gunstige bygningsmæssige situationer er fx, hvor der findes krybekælder, eller hvor der er indskudt et kapillarbrydende lag under byggeriet. I så fald kan der udføres forholdsvis billige afværgeforanstaltninger, f.eks bestående af udlægning af diffusionstæt membran i krybekælder og/eller etablering af aktiv eller passiv ventilation af krybekælder/kapillarbrydende lag. Priseksempel (ekskl. moms): udlægning af membran i krybekælder på 600 m²: ca. 200.000 kr., ventilationsanlæg i samme kælder: ca. 100.000 kr. Evt. er begge foranstaltninger nødvendige. Årlig driftsudgift ved ventilation: 20.000 kr.

Gunstige geologiske situationer er fx, hvor der under bygningen findes en permeabel jordtype, som ikke er vandmættet. Der kan her f.eks foretages en vacuumventilation af jordlaget under bygningen. Priseksempel: indskydning af dræn under bygning (150 m²), installering af vacuumpumpe og aktiv kul filter: ca. 400.000 kr. Årlig driftsudgift: ca. 100.000 kr.

I ugunstige situationer kan det være meget dyrt at sikre en bygning, så dyrt at en nedrivning kan komme på tale. Priseksempel for villa (200 m²): opbrydning af gulve, etablering af ventilationslag, nyt gulv og ventilationssystem:

1.300.000 kr. Årlig driftsudgift: 150.000 kr.

Ovenstående priser stammer fra konkrete sager, som Kemp & Lauritzen har været rådgiver på.