Samfundsøkonomisk vurdering af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter

6 Case - grundvand

6.1 Prioritering af strategi for delområdet
6.2 Prioritering mellem Haslev-området og andre delområder

For at illustrere hvorledes den i kapitel 4 beskrevne metode kan anvendes, er der i dette kapitel foretaget en gennemgang af metodens enkelte trin, anvendt på et konkret område i Danmark.

Vi har valgt at se på et område i Vestsjællands Amt, som er nogenlunde repræsentativt for landets øvrige amter. Vestsjællands Amt er blevet inddelt i 32 selvstændige grundvandsområder, som er afgrænset fra hinanden ved grundvandsskel, vandløb m.m. Indenfor disse grundvandsområder er der udpeget tre indsatsområder, dvs. områder, hvor grundvandet har en særlig vigtig betydning i forhold til indvindingsmulighederne. Som nævnt tager metoden udgangspunkt i afgrænsede delområder, og vi har valgt at benytte Haslev-området (der dækker det meste af Haslev Kommune samt den sydlige del af Ringsted Kommune), som er et af de tre områder, amtet har udpeget som indsatsområde. Ved at bruge dette område, som er relativt grundigt belyst med hensyn til punktkilder og grundvandsforhold, vil det være muligt at sætte metodens resultater i forhold til den fremgangsmåde, der benyttes i dag.

6.1 Prioritering af strategi for delområdet

Som det fremgår af Vestsjællands Amt (1997a), er der langt flere punktkilder i det udvalgte område, end dem, vi medtager i dette kapitel. Vi har kun set på de punktkilder, som af Vestsjællands Amt er udpeget som dem, der på nuværende tidspunkt med sikkerhed vides at skulle indgå i amtets indsats i de følgende år. Denne afgrænsning er først og fremmest foretaget af tidsmæssige hensyn, men dels vil det desuden være et typisk eksempel på en måde at bruge metoden på, dels vil selve anvendelsen af metoden ikke være anderledes, selvom der ses på et større antal punktkilder.

I bilag 4 findes en kort beskrivelse af otte affaldsdepoter, som er dem, der indgår i casen. Det er bl.a. disse informationer, beregningerne er foretaget ud fra. Som det vil fremgå i det følgende, må der herudover gøres en række antagelser og bruges skøn over forskellige forhold. I de tilfælde, hvor der foreligger yderligere informationer om de udvalgte depoter, har vi naturligvis benyttet disse i stedet for at foretage skøn. Der bør ved brug af metoden altid trækkes på de undersøgelser mv., som er foretaget, men casen kunne stadig have været udarbejdet, hvis der kun havde eksisteret oplysninger i forbindelse med registreringsundersøgelser.

Trin A1

På baggrund af de fundne stoffer på hver af depoterne er det vurderet henholdsvis hvor meget jord, der skal bortgraves, erstattes og renses. Som eksempel er herunder vist skønnene for depot nr. 6, jf. beskrivelsen i bilag 4. Af denne ses, at en del af forureningen (cirka 1.800 ton) tidligere er bortgravet.

Skema 6.1 Skøn over forurenet jord, depot nr. 6 (ton)

Det underliggende grundvand er endnu ikke forurenet. Vi kender ikke de geologiske data for det specifikke område, som kræves for at beregne den tid, der går, før forureningen når grundvandet, efter den metode, som er angivet ved beregningsudtryk (1) i afsnit 4.3. Der vurderes dog at være umiddelbar fare for en grundvandsforurening, blandt andet pga. at virksomheden har eksisteret i mange år (siden 1900).

Der skal udarbejdes en risikovurdering for delområdet og de dertil hørende forurenede punktkilder. Som nævnt under punkt iii. i trin A1 i afsnit 4.3 foretages vurderingen på baggrund af data fra registreringsundersøgelserne, skøn over forureningens udbredelse og beregning af tid, før grundvandet forurenes.

Vurderingen skal beskrive den risiko, forureningen udgør for miljø og sundhed. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at inddrage alle de faktorer, som er beskrevet i trin A1, men det vigtige er at få så megen information som muligt med.

Haslev-området

Vandressourcen under Haslev-området har en høj grundvandskvalitet, men samtidig er grundvandet relativt dårligt beskyttet på grund af et begrænset lerdække. Det er derfor vigtigt at beskytte området ved at eliminere de forureninger, der udgør en akut trussel mod grundvandet. Da næsten alt indvindeligt grundvand enten allerede indvindes eller er reserveret til konkrete indvindingsformål (jf. Sejerø Hansen (1994)), har det stor betydning for amtet, at grundvandsressourcen ikke forurenes i en sådan udstrækning, at grundvandet ikke kan anvendes til drikkevandsformål.

Som eksempel på risikovurdering for de enkelte depoter, vises vurderingen for det ovenfor nævnte depot:

Depot nr. 6

Der er på grunden konstateret tjæreforurening og forurening med organiske kviksølvholdige forbindelser.

Tjæreforurening
Arealet bliver i dag bl.a. brugt til boligbyggeri.

Tjære er lavmobile stoffer, der sjældent giver anledning til grundvandsforurening udover lige ved forureningskilden, jf. tabel B2.2 i bilag 2. men da der er boligbyggeri på grunden, kan der være mulighed for, at der er legende børn, som spiser jorden. Der er ligeledes mulighed for eksponering af stofferne ved spisning af afgrøder, som er dyrket på det forurenede areal.

Tjærestoffer er langsomt nedbrydelige, jf. tabel B2.1 i bilag 2.

Organiske kviksølvforbindelser
Organisk kviksølv er ekstremt giftigt selv i små koncentrationer (det sundhedsmæssigt acceptable niveau ligger på 0,3 mg/kg tørstof, jf. Amterne (1995)). Den mængde kviksølv, der forurener grunden, overstiger langt det acceptable niveau.

Kviksølv kan optages ved indånding af dampe eller ved indtagelse af kviksølvforbindelser gennem føden. Indånding af kviksølv kan give akutte bronkitis-lignende effekter. Kroniske effekter består i skader på centralnervesystemet med samme symptomer som efter indtagelse.

Organiske kviksølvforbindelser er højmobile, hvorfor de også kan give anledning til grundvandsforurening, jf. tabel B2.2 i bilag 2.

Kviksølv er ikke nedbrydeligt, og den eneste mulighed for helt at eliminere en kviksølvforurening vil derfor være at fjerne forureningen. Det kan dog være temmelig vanskeligt at afgrænse en forurening med kviksølv, da kviksølv ofte spredes diffust til omgivelserne.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at forureningen med kviksølv udgør en risiko både i forhold til grundvand og i forbindelse med arealanvendelsen.

Der udarbejdes på tilsvarende måde en risikovurdering for de øvrige syv depoter indenfor delområdet.

Trin A2

Efter at have gennemgået trin A1 for alle de behandlede forureninger, opstilles nu en række alternative, samlede strategier for delområdet, som det ønskes at prioritere imellem. Denne del af analysen svarer til eksemplet i skema 4.3. Der er forud for hver strategi kort redegjort for, efter hvilke retningslinjer vi har udformet dem.

Indsats

Strategi 1:
Strategi 1 bygger på grundvandets vigtighed. Ved denne strategi er udgangspunktet, at der på alle depoter, hvor forureningen enten har nået grundvandet eller er en trussel mod grundvandet, skal være påbegyndt afværgeindsats inden udgangen af 1998.

Denne strategi har til hensigt at få elimineret alle potentielle forureningskilder (punktkilder), der truer grundvandsområdet, på en gang. Det er hermed ikke sagt, at området er totalt ryddet op, men de forureninger, der udgør en akut trussel mod grundvandet, er fjernet.

Monitering er kun medtaget i begrænset omfang i denne strategi, da der bliver sat ind over for alle depoter indenfor kort tid, i de fleste tilfælde ville det måske være en fordel at køre monitering for at kunne følge forureningens udbredelse. Opstillingen af denne og de øvrige strategier er blot eksempler på, hvorledes forskellige faktorer kan få indflydelse på resultatet af den valgte strategi.

Strategi 1

* Arealet befæstes (asfaltering), jf. beskrivelse i bilag 4.
¹⁾ Der er i september 1995 blevet gravet 234 tons forurenet jord op og kørt til rensning hos Bioteknisk Jordrens i Kalundborg. Tilbage ligger en lille forurening (<5 mg/kg).

Strategi 2:
Denne strategi bygger også på grundvandets vigtighed, men i modsætning til den første strategi har vi her valgt at lade de forureninger, der har nået grundvandet blive prioriteret højest. Det gælder dog, at de forureninger, hvor der samtidig er akutte sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med at opholde sig på arealet, vil skulle prioriteres på lige fod med de grunde, hvor forureningen har nået grundvandet. Dernæst prioriteres de forureninger, der truer grundvandet.

Udgangspunktet for denne strategi er, at der skal være påbegyndt afværgeindsats inden for en 5-årig periode. Hvis denne strategi følges, skal der være sat ind over for alle depoter inden udgangen af år 2001.

På de depoter, der har den laveste prioritet i strategi 2, vil der skulle foretages monitering.

Strategi 2

* Arealet befæstes (asfaltering), jf. beskrivelse i bilag 4.
¹⁾ Der er i september 1995 blevet gravet 234 tons forurenet jord op og kørt til rensning hos Bioteknisk Jordrens i Kalundborg. Tilbage ligger en lille forurening (<5 mg/kg).

Strategi 3:
I strategi 3 prioriteres ligeledes de grunde højest, hvor forureningen har nået grundvandet. Denne strategi adskiller sig dog fra de to øvrige strategier ved, at der pga. økonomien (som her skal ses som omkostninger pr. år) tages udgangspunkt i, at oprydningsindsatsen skal strække sig over en 7-årig periode. Det vil betyde, at oprydningsindsatsen på de forurenede grunde skal fordeles over de 7 år, og at der på alle depoter skal være påbegyndt afværgeindsats inden udgangen af år 2004. Under trin A5 diskuteres nærmere, hvordan økonomiske hensyn kan medtages i udformningen af strategier.

For at beskytte og redde grundvandet er man i denne strategi, hvor indsatsen generelt iværksættes senere end i strategi 1 og 2, nødt til at køre afværgeforanstaltninger i en længere årrække, da forureningen i nogle tilfælde kan have spredt sig.

Der skal dog også her tages højde for de akutte sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med forureningen, når rækkefølgen for oprydningsindsatsen prioriteres.

Som i strategi 2 vil det ligeledes her være vigtigt at følge forureningens udbredelse, da indsatsen strækker sig over tid. Dvs. at der også her skal medregnes udgifter til monitering.

Strategi 3

* Arealet befæstes (asfaltering), jf. beskrivelse i bilag 4.
¹⁾ Der er i september 1995 blevet gravet 234 tons forurenet jord op og kørt til rensning hos Bioteknisk Jordrens i Kalundborg. Tilbage ligger en lille forurening (<5 mg/kg).

Trin A3

På baggrund af trin A1 og A2 og de informationer, der ligger til grund for disse, gøres der nu antagelse om, hvor meget vand der omtrent oppumpes ved hvert depot. Der skal her tages hensyn til bl.a grundvandsspejl og forureningens formodede udbredelse. Hvornår selve boringen skal etableres, hvor mange år der skal pumpes, og om der samtidig skal foretages monitering, vil ligeledes variere depoterne imellem. Disse antagelser i den aktuelle case fremgår af strategierne under trin A2 som indsats d, e og f, jf. også beskrivelsen af fremgangsmåden for trin A3 i afsnit 4.3.

I det depot, der blev beskrevet herover (korn- og foderstofvirksomheden, depot nr. 6) er der som nævnt allerede bortgravet en del af forureningen, mens resten bortgraves som angivet i strategierne. Da der vurderes at være risiko for, at der vil udvaskes kviksølv, iværksættes der alligevel en afværgepumpning, som dog vurderes kun at skulle køre i fem år, såfremt der sættes ind overfor forureningen næste år (se strategi 1). Udskydes afværgepumpningen, som i både strategi 2 og 3, moniteres der i stedet for at overvåge udvaskningen. Til gengæld vil der måske skulle pumpes i lidt længere tid, hvilket er antaget i begge strategierne. Der antages at blive oppumpet 5 m³ i timen, dvs. 43.800 m³ om året.

Trin A4

Der er nu gjort antagelser om både indsatsens art og tidspunktet for hvert led i indsatsen (afhængig af hvilken strategi der forfølges, jf. beskrivelserne i trin A2), samt om mængden af forurenet jord og afværgevand. Ved hjælp af priserne i bilag 1 beregnes nu omkostningerne for hvert depot i de tre strategier.

For depot nr. 6 indgår b, c, e og f i strategi 1, og disse kan beregnes som følger:

Der laves tilsvarende beregninger for de øvrige syv depoter, hvorefter der kan opstilles omkostningsskemaer magen til skema 4.4 i afsnit 4.3. Ud fra ovenstående beregninger kan følgende skema således udformes:

Skema 6.2 Omkostningsskema for strategi 1, depot nr. 6

Foruden en anden tidsfordeling indgår i strategi 2 og 3 desuden omkostningerne til monitering på 36.000 kr. pr. år for det viste depot. Dette beløb lægges selvfølgelig til i de år, hvor der moniteres.

Trin A5

For hver af de otte depoter foreligger der nu tre skemaer magen til skema 6.2 - ét for hver strategi. Disse er baseret på en række specifikke forhold/antagelser for hvert depot - fx om der kræves simpel eller avanceret rensning af afværgevand, om dette afledes til recipient eller kloak eller bruges som sekundavand, osv. - som der for overskuelighedens skyld ikke redegøres nærmere for her.

Der skal i dette trin beregnes en samlet nutidsværdi for hver strategi, og for at illustrere variationen mellem de enkelte depoter, er nedenfor vist nutidsværdien for hvert depot i hver af strategierne. Som vist under trin A5 i afsnit 4.3 benyttes beregningsudtrykkene i afsnit 4.5 til nutidsværdiberegningen.

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 1.000 kr., hvorfor der kan være uoverensstemmelse mellem summen af de angivne tal og "I alt" i sidste søjle.
Det fremgår bl.a af dette skema, at nutidsværdien af de omkostninger, der er vist i skema 6.2, er 5,027 mio. kr.

I afsnit 3.1 blev der argumenteret for, at en gevinstmaksimeringsanalyse - hvor udgangspunktet er, at alle strategier har lige store samlede omkostninger, og hvor prioriteringskriteriet så er at opnå den størst mulige effekt - ikke vil være den mest hensigtsmæssige metode i nærværende sammenhæng. Hensynet til at man i amterne råder over et bestemt beløb hvert år, vil dog stadig kunne indgå, sådan som metoden her er udformet. Fx ville dette kunne gøres ved at sætte som betingelse for alle de strategier, der opstilles, at de samlede årlige omkostninger ikke må overskride et bestemt beløb.

For at illustrere dette ses på de tre strategier, som blev opstillet under trin A2. Når der - under trin A4 - ganges priser på, så der kommer beløb i strategi-skemaerne, kan man blot lægge tallene sammen "på tværs" og hermed få de samlede omkostninger for hvert år. Skema 6.4 herunder viser resultatet af en sådan beregning for hver strategi i de første tre år.

Skema 6.4 Samlede årlige omkostninger i hver strategi (mio. kr.)

Ved at beregne de årlige omkostninger er det samtidig lettere at inddrage hensynet til andre delområder i amtet. Det kan på baggrund af skema 6.4 vurderes, om indsatsen i dette delområde beslaglægger en for stor del af amtets samlede årlige budget. Et andet eksempel kunne som ovenfor nævnt være, at det årlige beløb, som amtet vil afsætte til det konkrete delområde, er fastlagt på forhånd. Antages dette beløb fx at være 7 mio. kr. om året, ville det kun være strategi 3, som ville kunne komme i betragtning. Det skal understreges, at beregningerne i skema 6.4 ikke er en del af trin A5, men blot er medtaget for at vise, hvordan budgethensyn kan inddrages i metoden.

Trin A6

Der vil ofte være en række betydelige fordele udover den reddede grundvandsressource ved at oprense et delområde. Der bør foretages en opregning af disse effekter for at give et samlet billede af virkningerne af indsatsen. Det, der dog især er interessant i forbindelse med prioriteringen mellem alternative strategier, er, om der mellem disse vil være betydelige forskelle på sideeffekterne. Dette vil i givet fald betyde, at man i amtet kan argumentere for, at en strategi, som har højere samlede omkostninger end en anden, alligevel bør vælges på grund af, at de yderligere positive sideeffekter vurderes at være mere værd end meromkostningen i forhold til den billigste strategi.

I bilag 3 er der opstillet en liste med typiske sideeffekter i forbindelse med oprensning af punktkilder. For det område, som er analyseret i dette kapitel, kan specielt nævnes, at det udgør en vigtig del af vandforsyningen i Vestsjællands Amt, da der er grundvand i rigelige mængder og af høj kvalitet. Hermed er der væsentlige positive sideeffekter ved en samlet indsats for området, både hvad angår opretholdelse af forsyningssikkerhed og sikring af drikkevandskvaliteten, hvilket igen betyder nedsat risiko for sundhedsfare.

Støj- og forureningsgener i forbindelse med afværgeforanstaltningerne må formodes at være store for dette område, sammenlignet med mange andre områder, da størstedelen af de undersøgte depoter er placeret indenfor bymæssig bebyggelse.

Som illustration af sideeffekterne for delområdet kan specielt nævnes det ovenfor omtalte depot - korn- og foderstofvirksomheden, depot nr. 6. Da depotet ligger tæt på et eksisterende vandværk, vil en oprensning af depotet bidrage til at redde dette vandværk, hvilket igen betyder en økonomisk besparelse, samt at en eventuel overbelastning af andre vandværker undgås. Endelig er dette depot et eksempel på en eliminering af en arealanvendelsesrisko som følge af bortgravning af den forurenede jord, idet arealet skal anvendes til boligbebyggelse og haver.

Hvad angår de positive sideeffekter, som vedrører sikring af grundvandsressourcen samt beskyttelse af nuværende vandværker, taler disse for en hurtig indsats. Dette taler for at vælge strategi 1 fremfor de øvrige strategier. Til gengæld vil støj- og forureningsgenerne være betydeligt større, når der sættes ind overfor samtlige depoter indenfor de næste to år som i strategi 1, sammenlignet med strategi 2 og især 3, hvor der er en større tidsspredning, hvorfor generne må formodes at virke mindre på de mennesker, der bor i området.

Trin A7

Det fremgår af skema 6.3 ovenfor, at den første strategi har de laveste samlede omkostninger målt i nutidsværdi (for strategi 2 er omkostningerne 5% højere, mens de for strategi 3 er cirka 16% højere). Opregningen af sideeffekter under trin A6 peger også på strategi 1 for en del af de positive effekter. De øgede negative sideeffekter ved strategi 1 vurderes ikke at "vende billedet", hvorfor denne vælges som den bedste af de opstillede strategier.

I praksis vil det være muligt at lade de sammenlignede strategier for et delområde være langt mere forskellige end i denne case, fx med større tidsmæssige forskelle og forskellige afværgemetoder. Dette kunne fx være bortgravning kontra udvaskning/oppumpning eller in-situ rensning. Hermed vil der være større forskelle mellem strategierne, både med hensyn til omkostninger og sideeffekter.

6.2 Prioritering mellem Haslev-området og andre delområder

Trin B1

Efter gennemgangen af trin A1 - A7 er der nu udpeget en strategi for Haslev-området. For at kunne sammenligne dette område med andre delområder, må den årlige bæredygtige vandindvinding opgøres, Q som her er lig med E. For Haslev-området vurderes denne at være cirka 5 mio. m³. Denne vandmængde skal medregnes for hvert af de år, omkostningerne kører over, og af skemaet for strategi 1 under trin A2 fremgår det, at denne periode er 20 år.

Trin B2

Nu kan cost-effectiveness ratio’en bestemmes, da denne beregnes som forholdet mellem de samlede omkostninger og den samlede mængde reddede vand. Ud fra skema 6.3 samt tallene i trin B1 fås:

Den absolutte værdi af C/E-ratio’en er ikke væsentlig for analysen, da den blot skal ses relativt til ratio’er for andre områder. Det vil dog bemærkes, at 50 øre pr. m³ er en meget lav "enhedsomkostning". Dette skyldes, at de 5 mio. m³ hvert år i samtlige af de betragtede år, ikke er et reelt billede af hvor meget vand, der rent faktisk reddes. Den mængde vand, som i virkeligheden kan siges at blive reddet, er det som ville være blevet forurenet i den betragtede periode (her 20 år), såfremt der ikke var foregået nogen indsats overhovedet. Da der i Haslev-området allerede nu er en del grundvand både fra sekundære, men også fra primære magasiner, der er forurenet, ville der selvfølgelig være endnu mere forurenet grundvand om 20 år. Hvis det fx blev antaget, at 5% af den samlede grundvandsressource var forurenet om 20 år, så ville den reelle C/E-ratio være 10 kr./m³, hvilket umiddelbart virker som en mere realistisk enhedsomkostning. Det er imidlertid langt sværere og behæftet med langt større usikkerhed at forsøge at beregne den reelle mængde forurenet vand over en længere periode, hvorfor den bæredygtige årlige indvinding benyttes som mål for det reddede vand.

Trin B3

For at kunne prioritere mellem forskellige delområder kræves der præcis det, som er lavet ovenfor for Haslev-området. For alle de delområder, der analyseres i det enkelte amt, udpeges der ved gennemgang af trin A1 - A7 en strategi bl.a. ud fra den samlede omkostning. Ved desuden at vurdere hvor meget vand, der årligt kan indvindes - jf. trin B1 - kan C/E-ratio’en beregnes. C/E-ratio’erne for hvert delområde kan herefter blot sammenlignes, da den laveste viser, hvilket delområde det kan betale sig at prioritere højest ud fra en økonomisk betragtning.

Som nævnt får antagelsen om, at det reddede vand udgøres af hele ressourcen allerede fra og med første år, ikke direkte indflydelse på resultatet, da antagelsen gælder for alle de sammenlignede delområder.

De sideeffekter, der i trin A6 opregnes for den valgte strategi i hvert delområde, bør også her inddrages, før der prioriteres mellem delområderne. Igen vil man kunne argumentere for valg af et andet delområde end det med lavest C/E-ratio, hvis der er betydelige, positive sideeffekter, som kan retfærdiggøre dette.