Samfundsøkonomisk vurdering af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter

7. Case - arealanvendelse

7.1 System til prioritering af punktkilder

For at illustrere hvorledes den i kapitel 5 beskrevne metode kan anvendes, foretages der i dette kapitel en gennemgang af metoden. I casen på arealanvendelsesområdet tages der udgangspunkt i det samme område, Haslev-området i Vestsjællands Amt, som blev anvendt i kapitel 6 til at illustrere brugen af metoden på grundvandsområdet.

Som beskrevet i afsnit 5.2 er det ved brug af metoden en forudsætning, at scoresystemet er gennemgået for samtlige forurenede lokaliteter med en eksisterende arealanvendelseskonflikt i det enkelte amt. I dette kapitel gennemgås blot et enkelt depot pga. arbejdets tidsbegrænsning, og da dette vil være tilstrækkeligt til at illustrere metodens anvendelse. Det depot, der er valgt som eksempel, er depot nr. 4 fra Haslev-området, jf. beskrivelsen heraf i bilag 4. Når gennemgangen af dette depot er foretaget, vil det blot være at følge samme procedure for samtlige punktkilder med en eksisterende arealanvendelseskonflikt.

7.1 System til prioritering af punktkilder

Det projekt, der i dette afsnit henvises til, er "System til prioritering af punktkilder" fra Miljøstyreslen 1995, når intet andet er nævnt.

På ejendommen (depot nr. 4) har der siden 1967 været drevet renseri. Arealet anvendes i dag desuden til beboelse og kontor- og erhvervsformål. Der er på grunden fundet klorerede opløsningsmidler (hovedsageligt tetrachlorethylen og trichlorethylen), som kan forårsage en uacceptabel afdampning af sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet i bebyggelsen.

I forbindelse med den vurdering, der foretages i henhold til system til prioritering af punktkilder, skelnes der mellem to typer af forurenede lokaliteter på arealanvendelsessiden:

• Industridepoter (industrier, gasværker, tankstationer osv.).
• Losse- og fyldpladser (arealer med risiko for lossepladsgas).

For de depoter, som både indeholder kemikalier og risiko for metahangas eksplosion, gennemføres vurderingen for begge typer.

Den forurenede lokalitet, som i denne rapport anvendes til at illustrere metodens anvendelse, hører under kategorien "industridepoter".

Som nævnt i projektet skal en vurdering heraf foretages på baggrund af:

• Forureningens eksponeringsveje (kontaktrisiko), herunder arealanvendelsens følsomhed.
• Forureningens flygtighed og giftighed (farlighed).
• Vurderingen af særlige forhold.

En nærmere definition af de anvendte begreber findes i Miljøstyrelsen (1995c).

Der skal udarbejdes et datablad for hver enkelt punktkilde. Det datablad, der skal benyttes i forbindelse med arealanvendelse, er datablad nr. 3 i projektets bilag 1. Den del, der skal anvendes for industridepoter er gengivet nedenfor:

Depot nr.:

INDUSTRIDEPOTER

Dybde til forureningen (forureningens overflade): ____________m

Eksponeringsrisiko: Findes i beslutningsdiagram 4.3

Kemiske stoffer: (flygtighed, giftighed og farlighed) findes i afsnit 4.2 og bilag 3

Særlige forhold: Findes i beslutningsdiagram 4. 2

Først og fremmest skal dybden til forureningen angives, dvs. antal meter fra overfladen og ned til forureningen. For depot nr. 4 er denne dybde cirka 2 meter.

Herefter foretages en sammenstilling af arealanvendelsestypen med de mulige eksponeringsveje for den konkrete forureningstype efter projektets figur 4.3, som er angivet i bilag 6b.

Først ses på forureningens flygtighed, her skelnes mellem flygtige stoffer og ikke flygtige stoffer (i projektets bilag 3, som er gengivet i bilag 6c, er opdelingen foretaget for en række af de hyppigt forekommende stoffer). For depot 4 er der tale om klorerede opløsningsmidler, hvorfor diagrammet følges i forhold til flygtige stoffer.

Når der er tale om flygtige stoffer, er der mulighed for eksponering af stofferne enten ved direkte kontakt med forurenet jord eller ved indånding af dampe både ude og inde. En mulig eksponering vil derfor afhænge af forureningens beliggenhed på arealet. Er forureningen fx væk fra bygninger, og er arealet befæstet eller ubefæstet eller forureningen under/opad bygninger, og hvad er den nuværende anvendelse af arealet osv. jf projektets figur 4.3, som er angivet i bilag 6b.

For depot 4 ligger forureningen under bygninger, som i dag anvendes til beboelse, kontor- og erhvervsformål, hvorfor en afdampning af forureningen vil kunne give anledning til indeklimaproblemer. I henhold hertil skal der ifølge figuren i bilag 6b herefter foretages en følsomhedsvurdering af arealanvendelsen, jf. Miljøstyrelsen (1995c). Depot 4 vil i henhold til figuren i bilag 6b betragtes som følsom.

Herefter vurderes eksponeringsvejene på samme måde som for ikke flygtige forureninger, jf. figuren i bilag 6b. Da forureningens beliggenhed (dybde til forureningen) er 2 meter, vil scoren herefter blive lav (2 p). Denne score anføres nu på databladet, som er angivet ovenfor.

De enkelte stoffers farlighed vurderes i forhold til eksponering af mennesker. Ved udfyldelse af databladet gives en score ved direkte kontakt (hudkontakt og jordspisning) eller en score ved indånding. Scoren er gengivet i bilag 6c.

For depot nr. 4 er der tale om klorerede opløsningsmidler (tetrachlorethylen og trichlorethylen), og i henhold til bilag 6c skal begge stoffer have en score 6 for farlighed ved indånding.

Under feltet "Særlige forhold" medtages de lokale, specifikke forhold, der har betydning for en risikovurdering af forureningen, men som ikke indgår i de andre delområder. Der skelnes her mellem tre grupper: Forværrende forhold, neutrale forhold og begunstigende forhold. Fx kan forværrende forhold være, at der er konstateret synlig forurening eller tegn på misvækst.

En sådan vurdering af depot 4 må skønnes at befinde sig i gruppen forværrende forhold, da de værdier, der er målt under gulvet i kælderen, er meget høje. Da damptrykket for de klorerede opløsningsmidler er højt samt fordelingskoefficienten mellem jord og vand også er relativt lille, bevirker det, at de klorerede opløsningsmidler har let ved at gå fra jordfasen over i vandfasen og diffundere videre op i poreluften og dermed udgøre en risiko for indeklimaet. Den vil derfor, i henhold til projektets figur 4.2 som gengivet i bilag 6a, få scoren 2.

Den samlede score for hvert af de nævnte stoffer i databladet ovenfor vil derfor blive 10. Til sidst skal man tage det stof, der har den højeste samlede score. I dette tilfælde har begge de nævnte stoffer samme score, hvorfor max. score er 10.

På tilsvarende måde foretages en gennemgang af dette system for de øvrige punktkilder med en eksisterende arealanvendelseskonflikt, og de 10 punktkilder, der har højest score, udvælges så.

I henhold til metoden i denne rapport, som bygger videre på scoresystemet, bør der, i de tilfælde hvor det er muligt, angives størrelsen af overskridelsen af eksisterende kvalitetskriterieværdier efter tabellen i afsnit 5.2. For depot nr. 4 er der visse steder på grunden en overskridelse af kvalitetskriterieværdien med 200 til 300%, hvorfor depot nr. 4 vil blive placeret i den højeste kategori, der dækker intervallet >100.

I det tilfælde, hvor der falder flere grunde inden for den øverste kategori, udføres en vurdering af, hvor mange personer, der eksponeres for forureningen.

For den udsorterede gruppe af grunde foretages herefter en cost-effectiveness beregning, hvor nutidsværdien af den samlede oprensningspris divideres med antallet af eksponerede personer. De grunde, der har den laveste oprensningspris pr. eksponeret person, oprenses først.

Den forurenede grund, der indgår i casen, hører efter opstillingen af standardforudsætninger, jf. afsnit 5.2, ind under bebyggede arealer, flygtige stoffer. Typen af afværgeforanstaltningerne vil her afhænge af de bygningsmæssige og geologiske forhold.

Da der som tidligere nævnt er placeret bygninger oven på forureningen, er en traditionel afgravning af det forurenede område vanskelig. Skal der foretages en traditionel afgravning, vil det sandsynligvis forudsætte, at bygningerne rives ned. Vi går derfor her ud fra, at der foretages in-situ oprensning. Det antages, at de i bilag 1 angivne gennemsnitspriser for in-situ afværge kan benyttes i dette tilfælde, hvorfor omkostningerne for depot 4 vil være:

In-situ afværge vil skulle køre i to år, og antages at blive igangsat i år, hvorfor kun driftsomkostningerne for det andet år skal tilbagediskonteres.

Hermed fås følgende samlede omkostning, C_total, for depotet:

Det er herefter op til amtet, på baggrund af kendskab til arealets nuværende anvendelse, at opgøre hvor mange personer, der må formodes at være eksponeret for forureningen. I det skitserede eksempel antages det, at der i forbindelse med driften af renseriet opholder sig to personer på arealet, mens boligerne på arealet huser 10 personer.

Som det fremgår af afsnit 5.2 udgør disse 12 personer effektmålet for det pågældende depot, og C/E-ratio’en kan hermed beregnes:

Ved at foretage nøjagtig samme beregning for de øvrige, udpegede punktkilder, som der skal prioriteres imellem, vil det være muligt at se, hvor man får "mest miljø for pengene" i form af reduceret sundhedsrisiko.