[Forside] [Indhold] [Forrige]

10. Konklusion

Der kan drages en række konklusioner på de spørgsmål, der blev stillet op i indledningen. Det er dog vigtigt indledningsvist at minde om, at det samlede erfaringsmateriale kun omfatter 26 virksomheder.

Erfaringer med LCA i dansk industri er stadig sparsomme. Dette gælder især de mere grundige livscyklusvurderinger, hvor kun syv virksomheder angiver at have erfaring. Generelt er erfaringerne indhøstet via mindre detaljerede LCA-modeller. Det ser dog ud til, at når først en virksomhed er gået ind i LCA-arbejde fastholdes det og stadig flere produkter og processer bliver vurderet. Desuden sker der en udvikling hen imod mere grundige LCA’er: jo længere tid eller jo flere LCA’er en virksomhed har lavet, des grundigere bliver de udført.

Virksomheders motivation til at gå ind i LCA-arbejde bæres primært af et ønske om at være på forkant og opnå miljøfordele for derved at være rustet til forventede krav fra markedet. Derfor spiller også image og markedsføring en motiverende rolle. Målet med LCA-arbejdet i dag er hovedsageligt at få opgjort miljøbelastningen fra nuværende produkter med henblik på at bruge resultaterne som grundlag for produktudvikling, markedsføring og forbedret dialog med kunder og underleverandører.

Det er især virksomhedernes interne miljøafdeling eller -funktion, der tager initiativet til at gå ind i LCA-arbejde. Udspillet kommer således primært fra de miljøprofessionelle, hvilket naturligt kan hænge sammen med, at de er de første der stifter bekendtskab med LCA-metoder. Dette billede er meget tydeligt i store virksomheder, hvor der også er "længere" til topledelsen. I mindre virksomheder spiller topledelsen en betydelig rolle som initiator.

LCA-arbejdet er generelt konsulenttungt. For hver 1,5 time virksomheden selv anvender, bruges der i gennemsnit 1 konsulenttime. Billedet varierer dog meget efter hvor grundigt virksomheden arbejder med LCA-metoden. Blandt de virksomheder, der arbejder med en egentlig livscyklusvurdering, stiger den interne indsats meget voldsomt i forhold til konsulentindsatsen.

Vi har konstateret et mønster i arbejdsdelingen mellem virksomhed og konsulent gående på, at virksomheden bruger mest tid på afgrænsning af opgaven og dataindsamling, mens konsulenten tager over når det drejer sig om beregninger og afrapportering.

Ikke overraskende er LCA-aktiviteten mere formelt organiseret på store virksomheder end på mindre. Dette sker typisk i form af formelle projektgrupper med deltagelse af medarbejdere fra forskellige afdelinger, hvilket også understreger den tværorganisatoriske karakter af LCA-arbejdet. Det ser således også ud til, at det er lykkedes virksomhederne at integrere LCA-arbejdet i udviklingsarbejdet. Dette burde dog undersøges nærmere ved mere kvalitative studier i virksomheder.

UMIP-metoden ligger til grund for de fleste gennemførte LCA’er - i flere tilfælde i en screenings-udgave, hvor eksempelvis arbejdet med opgørelse af miljøbelastninger er skåret kraftigt ned til fordel for data i databasen. Dette skyldes flere forhold. Mange ingeniører fra DTU er blevet undervist i metoden og flere af disse er ansat hos rådgivere og virksomheder. UMIP er desuden ikke blot en metode, men omfatter også software og database. Derudover har Miljøstyrelsen søgt at fremme brugen af UMIP-formatet i projekter støttet af Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Endelig har UMIP i 1996 kørt en stor informationskampagne over for virksomheder.

Naturligt nok er produktionsfasen den livscyklusfase, der går igen i næsten alle de gennemførte LCA’er, hvorimod brugsfasen kun er med i fire ud af fem tilfælde. En forklaring på, at alle livscyklusfaser ikke altid indgår kan være, at der laves vurderinger på produktsystemer, hvor der ikke sker ændringer i bestemte faser eller hvor en fase ikke findes, f.eks. brugsfasen. Massebalancer, indkøbslister og målinger er de væsentligste kilder til data når det drejer sig om virksomhedsinterne data. I forhold til virksomhedseksterne data skifter kilderne mere over til ekstrapolation på grundlag af litteraturdata eller bedste estimat. Generelt bekræfter undersøgelsen, at virksomhederne oplever det som vanskeligt at fremskaffe de nødvendige data. Sværest ser det ud for data om vedligehold i brugsfasen og data fra underleverandører.

Selve beregningsarbejdet i en LCA udfører tre ud af fire virksomheder i et decideret LCA softwareprogram, hvor langt det hyppigst forekommende er UMIP.

Ingen af de gennemførte LCA’er har omfattet alle "standard" miljøeffekter. Der sker en udvælgelse, som formodentlig er afhængig af formålet med LCA’en samt den benyttede metode. Arbejdsmiljø er den effektkategori, der inddrages i mindst omfang, idet kun ni virksomheder har medtaget den. Dette formodes at hænge samen med, at der endnu mangler metodeudvikling på området, at der ikke er international konsensus om, at arbejdsmiljø bør indgå og at det er arbejdskrævende at opgøre arbejdsmiljøet.

Generelt kan vi konkludere, at virksomhederne har haft gode erfaringer med deres LCA-arbejde. Næsten halvdelen angiver, at LCA-arbejdet har afsløret miljøegenskaber ved deres produkter, som de ikke har kendt til før. Arbejdet har også i de fleste tilfælde ført til nye prioriteringer i virksomhedernes miljøindsats. Typisk er energiforbrug og materialebesparelser kommet mere i fokus. Resultaterne af LCA-arbejdet er også i stor udstrækning blevet omsat til procesændringer på egen virksomhed. Enkelte virksomheder - heraf tre som har lavet grundige LCA-vurderinger - angiver at LCA ikke fremover vil indgå i produktudviklingen. Årsagerne hertil er vi ikke bekendte med.

I forhold til de forventninger, virksomhederne har haft til LCA-arbejdet, har der fundet en pæn målopfyldelse sted. Virksomhederne vurderer, at de har fået et bedre image og opnået ressourcebesparelser. På ét punkt er de dog hidtil blevet skuffede: de har ikke (endnu) opnået konkurrencefordele. Dette kan hænge sammen med, at markedspresset endnu ikke er slået igennem, hvorfor deres konkurrenter uden LCA-arbejde ikke er sat under pres.

Kundekrav, miljømærkning og offentlige grønne indkøb vurderes af virksomhederne til at være de vigtigste virkemidler til at fremme brugen af LCA. Dette peger igen på, at et pres fra markedet er meget væsentligt. Også støtteordninger vurderes dog højt.

Erfa-grupper og kurser bliver vurderet højt som velegnede til at sprede viden om LCA. Blandt institutioner peger virksomhederne på rådgivere og brancheorganisationer som gode til at sprede LCA-viden, mens myndigheder og branchekonsulenter ikke tillægges nogen særlig rolle.

Omkring selve LCA-metoden er det et generelt billede, at virksomhederne lægger vægt på, at den er veldokumenteret og anerkendt, munder ud i operationelle resultater og findes som pc-værktøj med database.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Top]