[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

9. Hvordan fremmes brugen af LCA i Danmark

Som vi så i kapitel 5 havde virksomhederne forskellig motivation for at gå ind i arbejdet med LCA. Forskellige forhold påvirker virksomhedernes engagement i arbejdet med LCA. Vi har derfor spurgt om virksomhedernes vurdering af, hvilke virkemidler de skønner ville kunne bidrage til fremme af brugen af LCA her i landet.

Kundekrav anser virksomhederne som klart den vigtigste faktor. Sammenlignet med at kundekrav ikke var placeret specielt højt blandt de motiverende faktorer for virksomhederne i dag (figur 5.1), tegner der sig altså et billede af at kundekravene endnu ikke er dukket op med fuld styrke, men at alle forventer at tingene virkelig flytter sig når det sker.

Dette understøttes også af, at offentlige grønne indkøb og miljømærkning tilsvarende er blandt de virkemidler virksomhederne tror virker kraftigst, jvf. figur 9.1. Også støtteordninger spiller en rolle, hvilket stemmer overens med resultatet i kapitel 3, hvor seks ud af 13 virksomheder med offentligt støttede LCA-projekter angiver, at disse ikke ville være blevet gennemført uden støtte.

Egentlige afgifter på miljø og ressourcer har virksomhederne knap så kraftig en tiltro til, mens regulering og brugen af miljøledelsessystemer nok forventes at have nogen indflydelse på at fremme brugen af LCA, men ikke at være kraftigt virkende på samme måde, som pres der opstår via markedet.

Virksomhederne er også blevet bedt om at vurdere hvilke metoder og institutioner der er mest velegnede til at sprede viden om LCA. Vigtigst finder virksomhederne ERFA-grupper og kurser, med bøger (manualer) og software på de næstfølgende pladser, jvf. figur 9.2. Dette er en indikation af, at man ikke fremover i arbejdet med LCA ensidigt skal fokusere på manualer, men at det er nok så vigtigt at virksomhederne får mulighed for at blive undervist og dele erfaringer med andre. Uddannelsesforløb og -vækstgrupper kan på den baggrund være nogle gode koncepter, som man fremover forsøgte at fremme, f.eks. i en branchemæssig sammenhæng.

De institutioner, virksomhederne vurderer som bedst til at hjælpe med spredning af viden, er rådgivere og brancheorganisationer, medens myndigheder, TIC-centre, BST og tildels branchekonsulenter ikke anses for specielt velegnede hertil. Dette skyldes givetvis, at de sidstnævnte endnu ikke er klædt på til at rådgive herom. At der peges på brancheorganisationerne kan måske netop ses som en indikation af, at virksomhederne føler et stort behov for at snakke med kolleger om de fælles problemstillinger, de står med.

Afslutningsvist har vi spurgt virksomhederne om hvilke karakteristika, de synes er vigtige ved en LCA-metode, jvf. figur 9.3.

Vigtigst finder virksomhederne at metoden er veldokumenteret og anerkendt, dernæst at den kan bruges til noget. At der er så stor fokus på dokumentation og anerkendelse hænger formodentlig sammen med, at disse virksomheder har erfaret hvor svært det er at vurdere resultaterne af en LCA med dens mange afvejninger, afgrænsninger og usikkerheder. Noget af det, der kan skabe sikkerhed i en sådan turbulent situation, er selvfølgelig, at man trods alt har fulgt en anerkendt metode. Fremkomsten af ISO 14040-serien må derfor vurderes at få stor betydning for den legitimitet, som virksomhederne vil tilkende arbejdet med LCA.

Billedet i figur 9.3 ser mere differentieret ud, når det sammenholdes med hvilket LCA-niveau (figur 4.3), virksomhederne befinder sig på, jvf. figur 9.4. Ikke overraskende lægger LCA-tankegang virksomheder mindre vægt på operationelle resultater, pc-værktøj og at metoden er reproducerbar. LCA-screening virksomheder lægger mindre vægt på, at metoden omfatter en effektvurdering. Livscyklusvurderings-virksomheder lægger derimod stor vægt på et pc-værktøj, men mindre vægt på, at metoden er let og hurtigt at lave, hvilket jo næsten giver sig selv, når de er gået i gang med "det tunge skyts".
En vigtig forudsætning for virksomhederne er det også, at de kan hjælpes gennem dataindsamling og databearbejdning.

Forekomsten af pc-værktøjer, helst med tilknyttet database, er derfor et vigtigt redskab at kunne tilbyde dem og på den baggrund er det glædeligt, at der nu foreligger software, der med udgangspunkt i UMIP-metodologi, kan forsimple beregningsarbejdet væsentligt.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]