[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

8. Hvad kommer der ud af LCA-arbejdet

Vi har i de foregående afsnit set hvorledes virksomhederne har arbejdet med livscyklusvurderinger. Spørgsmålet er nu, hvad de har fået ud af det, dels miljømæssigt dels bredere som økonomiske og markedsmæssige fordele.

Næsten halvdelen af virksomhederne angiver at arbejdet med LCA har afsløret nye miljøegenskaber ved deres produkter som de ikke var bekendt med før. Typisk er der tale om at virksomhederne bliver klar over, at der er en anden vægtning mellem livscyklusfaserne, f.eks at papirets fremstilling er væsentligt mere miljøbelastende end trykkeprocessen, eller at der opstår miljøeffekter i løbet af livscyklus som man tidligere slet ikke havde skænket en tanke, f.eks. at methan-dannelsen ved deponering i nogle tilfælde kan give et væsentligt bidrag til drivhuseffekten.

Udover at virksomhederne har lært noget nyt, har LCA-arbejdet også ledt til nye prioriteringer for virksomhedernes miljøindsats. I alt angiver 70 procent af virksomhederne at arbejdet med LCA faktisk har medført nye prioriteringer, mens kun 15 procent eller 4 virksomheder angiver at dette ikke er sket. Generelt er der her tale om at energiforbrug, besparelser på og valg af materialer for mange virksomheder er kommet mere i fokus.

Hvordan den viden, der er bragt på banen med LCA-arbejdet, har udmøntet sig på den enkelte virksomhed er meget forskellig. Relativ mange virksomheder, nemlig 11, har udnyttet denne viden til procesændringer på egen virksomhed mens det for 8 virksomheder har betydet ændringer i produktets konstruktion. Kun hos 3 virksomheder har LCA-arbejdet medført ændringer hos deres leverandører, jvf. tabel 8.1.

Tabel 8.1 Har LCA-arbejdets resultater dannet grundlag for:
(spm. 49) n=26

Det skal her tages i betragtning, at mange af de ændringer der rapporteres om nu, har fundet sted rimelig kort tid efter at miljøerkendelser fra LCA-arbejdet er indhøstet. Det kan således formodes, at de 70 procent af virksomhederne, der angiver at have fået "nye prioriteringer" fremover vil udmønte disse prioriteringer i flere konkrete ændringer.

Virksomhedernes arbejde med ændringer i produkter og processer har blandt andet bestået i besparelser på materialer og hjælpestoffer/kemikalier. Lige så hyppigt sker der imidlertid substitution af materialer og hjælpestoffer/kemikalier. Der tegner sig her et billede tilsvarende det vi kender fra virksomhedernes arbejde med miljøledelse og renere teknologi. I begyndelsen af miljøarbejdet laves der meget hyppigere ressourcebesparelser (god husholdning) end substitution, men jo mere virksomhederne arbejder med miljøspørgsmålene des hyppigere anvendes substitution og ændringer i processer og produkter.

Interessant i denne sammenhæng er det endvidere at relativt mange virksomheder laver ændringer i produkterne, der påvirker miljøet gennem forbedringer i produktets brugsfase (f.eks. energiforbrug) eller ved at produktet bliver mere genbrugeligt, bedre kan afbrændes eller lignende.

Generelt kan vi konkludere, at virksomhederne har haft gode erfaringer med deres LCA-arbejde. Over to tredjedele af virksomhederne (18) agter da også fremover at basere virksomhedens produktudvikling på LCA. Forespurgt med hvilken vægt, disse 18 virksomheder vil lade resultater af deres LCA-arbejde indgå i produktudviklingen, vil over halvdelen gøre det med meget stor eller stor vægt, jvf. figur 8.1. Seks virksomheder har svaret, at LCA ikke vil indgå i produktudviklingen fremover. Blandt disse seks er der fire i gruppen store virksomheder. Bemærkelsesværdigt er måske, at tre af dem desuden tilhører den gruppe, der har lavet grundig livscyklusvurdering (figur 4.3). Det er ikke muligt på grundlag af denne undersøgelse at give forklaringer på, hvorfor disse virksomheder ikke vil lade LCA indgå i produktudviklingen.

Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere hvilke fordele der er opnået som følge af det gennemførte LCA-arbejde jvf. figur 8.2. Næsten halvdelen af virksomhederne anfører at de har fået et bedre image, medens noget færre anfører at de har fået konkurrencefordele, ressourcebesparelser eller på anden vis økonomiske besparelser. Et bedre forhold til myndighederne er der også en del virksomheder der har opnået.
Sammenholdes de opnåede fordele med de forventninger, virksomhederne havde til LCA-arbejdet (tabel 5.2), har der generelt fundet en pæn målopfyldelse sted.

Dette gælder dog ikke, når det drejer sig om konkurrencefordele, hvor kun halvdelen vurderer, at de rent faktisk har opnået dette. Igen skal det dog understreges, at for mange af virksomhederne er de oplevede fordele opnået ganske kort tid efter LCA-arbejdet, hvorfor der måske over tid finder en yderligere målopfyldelse sted.

Forespurgt om fordelene ved at gennemføre LCA-arbejdet opvejede udgifterne hertil svarer ca. en tredjedel ja, lige så mange nej, og den resterende tredjedel ved ikke hvad de skal svare hertil. Det er klart, at for en del af virksomhederne drejer det sig om, at de har trådt deres "LCA-barnesko" og har brugt mange timer hertil. Udvikling af værktøjer og databaser vil formodentlig mindske tidsforbruget fremover og dermed trække balancen over i LCA’s favør.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]