[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

7. Metoder og hjælpemidler i LCA-arbejdet

Vi har i de foregående kapitler set hvilke motiver virksomhederne har for at gå ind i arbejdet med LCA og hvilken viden og erfaring, de har herom i dag. Spørgsmålet er nu hvordan virksomhederne konkret har grebet arbejdet med LCA an hos dem selv. Arbejdet med LCA kan antage mange former alt afhængig af, om det er en livscyklusvurdering eller -screening man ønsker at lave eller "blot" baserer sig på en livscyklustankegang. Hvor stort et system, regner man på? Hvad med datakvalitet og hvordan holdes der i det hele taget styr på de mange data? Skal man regne i hånden eller købes et softwareprogram?

Tabel 7.1 viser i hvilken udstrækning virksomhedernes LCA-arbejde er gennemført på grundlag af principper i forskellige metoder og retningslinier. Under andre er bl.a. anført det svenske EPS-system og retningslinier fra den amerikanske miljøstyrelse EPA. Det fremgår, at UMIP er den helt dominerende metode, hvilket kan hænge sammen med flere forhold. Allerede nu er mange ingeniører fra DTU blevet undervist i metoden og flere af disse er ansat hos rådgivere og virksomheder. UMIP er en detaljeret LCA-metode, mens SETAC og ISO kun definerer rammer og MUP er udviklet som et værktøj til materialevurdering. UMIP er desuden ikke blot en metode, men omfatter også software og database. Derudover har Miljøstyrelsen søgt at fremme brugen af UMIP-formatet i projekter støttet af Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Endelig har UMIP i 1996 kørt en stor informationskampagne over for virksomheder.

Tabel 7.1 LCA-arbejdet gennemført på grundlag af: (spm. 32) n=26

Flere af de virksomheder, der her anfører at have anvendt UMIP, har efter eget udsagn anvendt et livscyklustankegang- eller screeningsniveau. Dette kan evt. tolkes som at de har anvendt eksisterende data i databasen og afgrænset produktets livsforløb til relativt enkle modeller.

Tabel 7.2 viser hvilke livscyklusfaser, der har indgået i de gennemførte livscyklusvurderinger. Produktionsfasen er klart den bedst dækkede og brugsfasen den mindst vurderede. Spørgsmålet belyser ikke, hvor grundigt de enkelte faser er vurderet. Generelt tegner der sig det billede, at de fleste livscyklusfaser ofte behandles. Det er selvfølgelig ikke overraskende at virksomhedens egen produktion er i centrum. En forklaring på, at nogle livscyklusfaser er udeladt kan være, at der er foretaget "alt-andet-lige" betragtninger, altså at der kun sker ændringer i nogle faser og ikke i andre, hvorfor de sidste udelades af analysen.

Tabel 7.2 Faser der har indgået i LCA (spm. 33) n=26

Tabel 7.3 og 7.4 viser hvilke datakilder, der har været anvendt for forskellige virksomhedsinterne og -eksterne datatyper i forbindelse med livscyklusvurderingen.

Tabel 7.3 Datakilder til virksomhedsinterne datatyper (spm. 34)

For de interne datatyper er der således klart en overvægt af brug af massebalancer/indkøbslister og målinger. Dette skifter for de eksterne datatyper til i højere grad at lægge vægt på ekstrapolation og bedste estimat om end massebalancen stadig er et meget vigtigt hjælpemiddel.

Tabel 7.4 Datakilder til virksomhedseksterne datatyper (spm. 35)

Figur 7.1 viser i hvilken grad, det har været muligt at fremskaffe data om forskellige livscyklusfaser og -aktiviteter. Bemærk at alle værdier ligger mellem 2 og 3, hvilket vil sige fra vanskeligt til let. Sværest ser det ud for data om vedligehold og komponenter/undersamlinger. Generelt bekræftes det, at data til LCA opleves som vanskelige at fremskaffe.

På spørgsmålet om der har været anvendt allokering i LCA-arbejdet - altså en fordeling af miljøbelastninger på forskellige produkter eller komponenter - svarer 75 procent ja og 25 procent nej. Blandt de, der har anvendt allokering, angiver 75 procent at det er sket på grundlag af en teknisk baseret fordelingsnøgle, mens 25 procent angiver, at det er sket på grundlag af en økonomisk baseret fordelingsnøgle.

Tabel 7.5 viser hvordan beregningerne i livscyklusvurderingen er foretaget. Det fremgår, at næsten trefjerdedele er foretaget i et decideret LCA-program, mens en femtedel er foretaget i et regneark. På spørgsmålet om, hvilket LCA-program der er anvendt, svarer 14 virksomheder UMIP. Den store udbredelse af UMIP skyldes sandsynligvis de tidligere nævnte forklaringer.

Tabel 7.5 Hjælpemidler til LCA-beregninger (spm. 39) n=20

De LCA-programmer, der er på markedet, benyttes altså i vidt omfang af virksomhederne. Det må skønnes, at de øvrige virksomheder, der har brugt regneark eller selv lavet pc-programmer, fremover vil bruge de programmer, der nu er tilgængelige.

18 af virksomhederne angiver, at der er foretaget en vurdering af datakvalitet og usikkerheder på de indsamlede data. De nærmere omstændigheder i denne vurdering afdækkes ikke i spørgeskemaet.

Figur 7.2 viser dels hvilke miljøeffekter, der har indgået i LCA’en, dels i hvilket omfang de har været kvantificeret. Det bemærkes, at ingen af effekterne er medtaget i alle LCA’er. Der foregår altså et valg af effekter, som formodentligt hænger sammen med formålet med LCA-vurderingen og den anvendte metode. Arbejdsmiljø er den effektkategori, der inddrages i mindst omfang. Dette må formodes at afspejle, at der endnu mangler metodeudvikling på området, at der ikke er konsensus på internationalt plan om, at det bør indgå og at arbejdsmiljø er mere arbejdskrævende at opgøre. Ud af de ni virksomheder, som angiver at arbejdsmiljø indgår i LCA-vurderingen, har de syv angivet at arbejdet er gennemført på grundlag af UMIP-metoden. Dette indikerer, at det kan have væsentlig betydning, hvilke effekttyper en given LCA-metode kan håndtere.
Over halvdelen - 15 virksomheder - angiver, at der er foretaget en vægtning mellem de forskellige miljøeffekter, mens ni svarer nej til dette. På spørgsmålet om, efter hvilke principper denne vægtning er foretaget (åbent spørgsmål) er det helt dominerende svar UMIP.

På spørgsmålet om arbejdsmiljø bør indgå som et vurderingskriterium i en LCA svarer over halvdelen - 16 virksomheder - ja, mens seks svarer nej. Sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål 41 (figur 7.2) har syv af disse virksomheder rent faktisk medtaget arbejdsmiljø i LCA-arbejdet. Intentionen er således stærkere end den praktiske udførelse. En mulig forklaring på dette kunne som nævnt være manglende metodeudvikling og konsensus på området.
De 16 virksomheder, som svarede ja til at arbejdsmiljø bør indgå i LCA, er yderligere blevet spurgt om, hvilke typer af arbejdsmiljøpåvirkninger, der bør indgå i en LCA. Det ses i figur 7.3, at kemiske påvirkninger er topscoreren, mens der er stor skepsis

over for at inddrage psykosociale påvirkninger. At de kemiske påvirkninger bliver topscorer er ikke overraskende i lyset af, at stoffer og kemiske produkter også har en central placering som årsag til miljøeffekter.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]