En Scenariemodel for produktionen af affald

Den udviklede model kan betragtes som en satellitmodel til ADAM, hvor de endogene variabler er affaldsmængden fordelt på fraktion og primær kilde i ISAG, og de forklarende variabler er økonomiske aktivitetsvariabler i ADAM. Den metode, der anvendes, er, at det for de enkelte fraktioner og primære kilder i ISAG vurderes, hvilke aktivitetsvariabler i ADAM der kan forklare affaldsproduktionen. Da der imidlertid ikke findes specifikke oplysninger om, hvilke økonomiske aktiviteter der producerer bestemte affaldsmængder, er koblingen mellem økonomiske aktiviteter og affaldsproduktionen forbundet med nogen usikkerhed. De forklarende variabler, som repræsenterer vore bedste skøn på en kobling, kan således kun betragtes som indikator variabler (og ikke som beviselige sammenhænge). En væsentlig egenskab ved koblingen til variabler i ADAM er, at fremskrivningen af affaldsmængden baseres på officielle økonomiske fremskrivninger. Den anvendte metode medfører, at aggregeringsniveauet bestemmes af ISAG-kategorierne og ikke af den økonomiske aktivitet. I økonomiske modeller henføres affaldsmængder normalt til de enkelte aktivitetsvariabler i den økonomiske model. På grund af ISAG´s kildeinddeling er dette imidlertid ikke praktisk, da dette kræver en underopdeling af ISAG-kilderne på mere detaljerede økonomiske aktiviteter, og en sådan opdeling vil være forbundet med en betydelig usikkerhed. (De primære kilder i ISAG er: Husholdninger, institutioner, handel og kontor, fremstilling mv., byggeri og anlæg og rensningsanlæg.)[note 1]

Generelt kobles husholdningsaffald til kategorier af det private forbrug i faste priser,[note 2] og affald fra handel og kontor, fremstilling mv., byggeri og anlæg kobles til produktionen i de pågældende erhverv. Affald fra rensningsanlæg er eksogent. Endvidere kobles affald sædvanligvis til det nuværende forbrugs- og produktionsniveau. Alternativt kan affald fra varige forbrugsgoder kobles til tidligere forbrug. Dette kræver imidlertid en overlevelseskurve for varige forbrugsgoder, som ikke er tilgængelig. Implicit forudsætter modellen således, at nuværende køb af varige forbrugsgoder medfører udskiftning og bortskaffelse af gamle forbrugsgoder. Dette er en forenklet antagelse, som er tvivlsom for nogle varige forbrugsgoder. Generelt produceres affald dog indenfor samme år som produktion og forbrug af en vare.

Koblingen af affald til det private forbrug og produktionen i de enkelte erhverv er parallel med den metode, som anvendes af Nagelhout, D. et al (1990) and Bruvoll, A. and Spurkland, G. (1995). I Bruvoll, A. og Ibenholt, K. (1997) som præsenterer en affaldsmodel koblet til den norske MSG-EE model, argumenteres for, at den relevante forklarende variabel for erhvervenes affaldsproduktion er materialeinput og ikke produktion. Ud fra et materialebalance synspunkt argumenteres for, at den fysiske mængde materialer der anvendes i produktionsprocessen ender enten som del af produktet eller som affald. I økonomiske modeller som MSG-EE, hvor forholdet mellem materialeinput og produktion kan ændres (pga. tekniske ændringer eller substitution mellem materialeinput og andre produktionsfaktorer) kan der argumenteres for, at materialeinputtet er den relevante forklarende variabel. I ADAM forudsættes imidlertid, at materialeinputtet er input/output-bestemt og derfor en konstant andel af produktionen i de enkelte erhverv, dvs. materialeinput og produktionen ændres proportionalt. Således påvirkes en fremskrivning ikke af, om materialeinputtet eller produktionen anvendes som den forklarende variabel. Ud fra et teoretisk synspunkt og taget i betragtning, at modelleringen i ADAM kan ændres, ville materialeinputtet være at foretrække som forklarende variabel, men i denne model anvendes produktionen dog som forklarende variabel.

Matematisk kan forholdet mellem affaldsmængden og den forklarende variabel formuleres på adskillige måder. Generelt anvendes i modellen følgende grundligning:

(Eq. 1)

hvor

er mængden af affaldsfraktion f og kilde s i år t og basisåret t₀
(For enkelte fraktioner og kilder underopdeles yderligere udfra affaldstyper og supplerende informationer)

er den forklarende variabel for fraktion f og kilde s i år t og basisåret t₀. (En eller flere aktivitetsvariabler i ADAM)

er en mængde af affald adderet til den specificerede affaldskategori i år t. Denne mængde kan være enten positiv eller negativ.

er proportionalitetsfaktoren imellem ændringer i mængden af affald og den forklarende variabel

er en tidsafhængig koefficient der tager højde for mulige ændringer i relationen

Som eksempel, hvis

er mængden af papir og pap (fraktion f) fra husholdninger (kilde s), er den forklarende variabel det private forbrug af andre ikke varige forbrugsgoder (ADAM variablen fCi "andre ikke varige forbrugsgoder i faste priser"), dvs. mængden af papir og pap affald, der indsamles fra husholdningerne, forudsættes at følge udviklingen i forbruget af andre ikke varige forbrugsgoder.

Sættes =1.0, er ændringer i mængden af affald proportional med ændringer i den forklarende variabel. Er =0.5, medfører en 1% stigning i den forklarende variabel en 0.5% stigning i mængden af affald. En begrundelse for at kan tænkes at være forskellig fra 1.0 er, at ændringer i den forklarende variabel kan betyde en ændret vægtning af de affaldsproducerende dele af den forklarende variabel.

er en tidsserie af koefficienter normeret til 1.0 i basisåret. Hvis ændres over tid, ændres affaldskoefficienten tilsvarende. (Affaldskoefficienten er forholdet mellem mængden af affald og den forklarende variabel.)

Forudsættes
= 1.0,
er affaldskoefficienten i periode t lig koefficienten i basisåret gange

dvs.

.

Ændres

5% fra år t₀ til år t, ændres affaldskoefficienten ligeledes 5%.

kan ændres som følge af affaldspolitik, ændringer i det fysiske indhold af den forklarende variabel, ændringer i vægtningen af de affaldsgenererende dele af den forklarende variabel, ændringer i adfærd som f.eks. indpakning af varer.

Mængden

kan være positiv eller negativ og adderes til mængden af affald i den specificerede kategori. Ofte er det affald, der "flyttes" fra en anden affaldskategori.

Forudsættes

reduceres Eq. 1 til:1

(Eq. 2)

hvor

er affaldskoefficienten beregnet i basisåret

dvs. affaldskoefficienten er konstant. I ovennævnte norske og hollandske modeller samt i den første version af nærværende model forudsættes netop konstante affaldskoefficienter, men for at gøre det muligt at indarbejde effekter af affaldspolitik og ændringer i affaldskoefficienter formuleres modellen her som eq.1 med 1996 som basisår. Når tilstrækkelig lange tidsserier er tilgængelige og under forudsætning af, at kan beskrives ved en regulær trend, er det muligt at estimere koefficienterne til denne samt . P.t. eksisterer der affaldsdata for 1994 til 1996, og på dette grundlag er det ikke muligt at estimere de nævnte koefficienter, men i kapitel 4 er dataene anvendt til at analysere forudsætningen om konstante affaldskoefficienter.

En anden udvidelse af modellen kunne være, at måle de forklarende variabler i tons i stedet for i faste priser. Danmarks Statistik udvikler for tiden et Nationalregnskab i tons, hvilket giver mulighed for at koble produktion i faste priser og i tons. Til fremskrivning af affaldsmængder synes produktion eller materialeinput i tons at være en bedre forklarende variabel end i faste priser. Forholdet mellem tons og faste priser varierer mellem erhverv og kan af forskellige grunde ændres over tid.

Sluttelig, for at være en komplet affalds- og miljømodel, må denne desuden indeholde en modellering af affaldsbehandlingen, affaldsproduktionen fra behandlingsanlæg (affald fra sekundære kilder) samt de miljømæssige effekter af alternative affaldsbehandlinger. Da ISAG indeholder data for behandlingsfaciliteter og affald fra sekundære kilder, er en del basisinformation tilgængelig. Med udgangspunkt i behandlingsandele for et basisår (defineres udfra ISAG) samt vedtagen affaldspolitik, der definerer de fremtidige behandlingskapaciteter og –andele, er det muligt at fremskrive affaldsproduktionen fra sekundære kilder samt de miljømæssige effekter af alternative behandlinger. Modellering af disse aspekter ligger imidlertid udenfor nærværende models rammer.

_________________________

1. En fuldstændig beskrivelse af ISAG affaldskilder, fraktioner, type og behandlingskategorier og ADAM´s forbrugs- og erhvervskategorier findes i bilag 1.

2. I økonomiske modeller tolkes udviklingen i variabler målt i faste priser som udviklingen i faktiske eller fysiske kvantiteter.