[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

En Scenariemodel for produktionen af affald

5. Basis-scenarie og følsomhedsanalyse

For at illustrere hvordan modellen virker, vises i dette kapitel et basis-scenarie og enkelte følsomhedsanalyser med eksogene ændringer i produktion og forbrug. Modellen er velegnet til at analysere, hvordan alternative økonomiske udviklinger og politikker påvirker affaldsproduktionen, men følsomhedsanalyser med alternative ADAM-fremskrivninger vises imidlertid ikke.

Med udgangspunkt i de økonomiske fremskrivninger til finanslov 1997 og energifremskrivninger i regeringens energihandlingsplan, Energi 21, er affaldsmængden beregnet for perioden 1996 til 2005. Den aggregerede økonomiske udvikling fremgår af tabel 5.1. Fra 1996 til 2005 forventes den økonomiske aktivitet generelt at stige med ca. 25%, dog således at industriens produktion stiger en smule mindre og produktionen i handels- og servicesektoren stiger en smule mere.

I henhold til Energi 21 forventes kraftværkernes kulforbrug at falde til omkring 1/3 i forhold til 1996. Som det fremgår af tabel 5.2 medfører dette et tilsvarende betydeligt fald i produktionen af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. En del af faldet skyldes at der er taget udgangspunkt i en ekstraordinær stor energiproduktion og kulforbrug i 1996 samt nettoeksporten af el. Ifølge Energi 21 vil kraftværkernes kulforbrug imidlertid falde med ca. 50% fra 1997 til 2005 pga. substitution til andre brændsler.

Tabel 5.1 Aggregeret økonomisk udvikling i faste priser. Mio. Kr.

Tabel 5.2 Basisscenarie for udviklingen i affaldsproduktionen i tons. tryk her

Basis-scenariet i tabel 5.2 viser, at affaldsmængderne i fraktion 9-75 generelt følger kildens økonomiske udvikling, men at væksten er en smule mindre end væksten i den økonomiske aktivitet, og specielt for handel og kontor stiger affaldsmængden mindre end produktionen i branchen. Alt i alt viser basis-scenariet at affaldsmængden som følge af den øgede økonomiske aktivitet stiger i perioden 1996–2005.

For de tre store fraktioner vist i bunden af tabel 5.2 er udviklingen ganske anderledes. Som nævnt tidligere falder mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker som følge af et faldende kulforbrug. Mængden af affald fra sukkerproduktion falder som følge af en usædvanlig stor mængde i 1996 (våd høstsæson) og forventede teknologiske ændringer. Slam fra kommunale rensningsanlæg forventes at være konstant, da antallet af kommunale rensningsanlæg forventes at være uændret. Alt i alt betyder dette, at den samlede mængde affald fra disse 3 fraktioner falder i perioden.

En nærmere undersøgelse af de enkelte kilder og fraktioner afslører nogen af-kobling. For eksempel stiger "diverse ikke brændbart affald" fra husholdninger mere end det samlede privatforbrug, og mængden fra handel og kontor stiger mindre end produktionen i handels- og servicesektoren. Dette afspejler, at forskellige affaldsfraktioner er koblet til forskellige økonomiske aktiviteter, og at de forskellige økonomiske aktiviteter i dette scenarie forventes at stige forskelligt. På det aggregerede niveau er der i dette scenarie en tendens til, at afvigelser fra den overordnede økonomiske vækst opvejer hinanden, og at affaldsproduktion for de aggregerede fraktioner derfor følger den generelle økonomiske vækst.

Tabellerne 5.3-5.7 viser en række følsomhedsanalyser for ændringer i affaldsmængden, når alle eller en del af de økonomiske aktiviteter stiger med 10%. Tallene i tabellerne er affaldsindex, hvor værdien 1,1 betyder en stigning i affaldsmængden på 10% og en værdi på 1,05 betyder en stigning på 5%.

I tabel 5.3 er alle økonomiske aktiviteter (bortset fra kraftværkernes kulforbrug) forhøjet med 10%. Tabellen viser, at under disse forhold stiger affald fra de første fire fraktioner med næsten 10%, haveaffald forbliver uændret og madaffald stiger kun med ca. 5%. Husholdningsaffald og affald fra de tre produktionssektorer stiger med mellem 8 og 10%. At stigningen i den samlede mængde affald fra hver kilde ikke er 10% afspejler primært at mængden af haveaffald er uændret og den mindre stigning i andet affald. Affald fra spildevandsrensningsanlæg og andre kilder er så godt som uafhængig af den økonomiske udvikling og affaldsmængden fra disse kilder ændres kun marginalt. Den totale affaldsmængde stiger med ialt ca. 7% eller 850.000 tons.

Tabel 5.3 Ændring i mængden af produceret affald som følge af en 10% stigning i alle økonomiske aktiviteter, bortset fra kraftværkers kulforbrug.

Tabellerne 5.4 til 5.7 viser betydningen af at ændre den økonomiske aktivitet for hver af de fire første kilder med 10%, dvs. henholdsvis det private forbrug og produktion i handels- og servicesektoren, fremstillingsvirksomhed, samt bygge- og anlægsbranchen. Sammenlignes tabel 5.4-5.7 med 5.3 ses, at kilderne er næsten identiske med den økonomiske sektor, dvs. en ændring i privatforbruget har primært direkte betydning for husholdningsaffaldet, mens ændringer i handels- og servicesektorens produktion kun har direkte betydning for affald fra handel og kontor.

Tabellerne viser også, hvor meget de enkelte kilder bidrager til ændringer i affaldsmængden. Af stigningen på 6,6% i den samlede affaldsmængde kan 1,5% henføres til husholdninger (den samlede mængde i tabel 5.4), 0,6% kan henføres til handel og kontor, 1,8% til fremstillingsvirksomhed m.v. og 2,6% til bygge- og anlægsbranchen. Lignende oplysninger gives også for de enkelte fraktioner.

Tabel 5.4. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i det private forbrug.

Tabel 5.5. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen inden for handel og kontor.

Tabel 5.6. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen inden for fremstillingsvirksomhed.

Tabel 5.7. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen i bygge- og anlægsbranchen.