[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Standardiseret produktblad for kompost

7. Fremtidig revidering

7.1 Kompoststatistikken
7.2 Ekspertgruppe
7.3 Layout af produktblad og brugsvejledning

Anvendelse af det ‘Standardiserede produktblad for kompost’ vil være til stor gavn for brugerne af kompost og giver komposteringsanlægget incitamenter til en løbende forbedring med hensyn til produktion, kvalitet og rådgivning. Revidering af produktbladet er påkrævet med få års mellemrum, hvis disse fordele skal opretholdes. Dette gælder optimering af analysemetoder, tilpasning af produktbladet til faste restprodukter fra biogasanlæg (når disse restprodukter foreligger i væsentlige mængder), ændrede miljøregler, osv.

7.1 Kompoststatistikken

Kompostbranchens analysegrundpakke på oplysningsskema

Rendan har mulighed for at forbedre grundlaget for opstilling af typiske analyseværdier for forskellige typer af kompost ved den årlige udarbejdning af Kompoststatistikken. Det forudsætter, at komposteringsanlæggene får komposten analyseret i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og udarbejder et standardiseret produktblad på basis heraf. Dette standardiserede produktblad skal da fremsendes til Rendan i forbindelse med indsendelse af oplysningsskemaet til det pågældende års kompoststatistik.

Kompostanlæggene får ved en forbedring af disse oplysninger i kompoststatistikken bedre mulighed for at sammenligne deres egen kompost med kompost fra andre anlæg. Endvidere kan Rendans indsamling af produktblade anvendes af ved en ekspertgruppes revidering af tekstforslag til brugsvejledninger og af analysemetoder.

7.2 Ekspertgruppe

Der lægges op til, at en ekspertgruppe mødes ca. hvert 3.år for at revidere de til laboratorierne anbefalede analysemetoder, herunder grænseværdierne opstillet i tabel 5.1 for beregning af stabilitetsgrad. Ekspertgruppen bør også justere tekstforslagene til brugsvejledninger opstillet i kapitel 4, bl.a. ud fra de forbedrede oplysninger om typiske analyseværdier for kompost.

Ekspertgruppen kan sammensættes med udgangspunkt i DAKOFA’s arbejdsgruppe for biologisk affaldsbehandling, og suppleres med repræsentanter fra

  • Kommercielle analyselaboratorier
  • Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre/Have- og Landskabsrådet
  • Landbrugets Informationskontor/planteavlskonsulent
  • Miljøstyrelsen
  • Plantedirektoratet
  • Referencelaboratorier for Miljøstyrelsen & Plantedirektoratet

7.3 Layout af produktblad og brugsvejledning

Det standardiserede produktblad og brugsvejledningerne er af et meget primitivt layout. Det vil være en afsætningsmæssig fordel, hvis informationerne leveres på en mere imødekommende facon med farvetryk og billeder, f.eks. af kompostmile, kompostudbringning, sunde planter i kompostforbedret jord etc.

Standard-layout til små anlæg

De fleste komposteringsanlæg har imidlertid ikke økonomiske ressourcer til at få fremstillet et professionelt materiale. Efter den første ekspertrevidering af produktblad og brugsvejledninger bør lay-outet forbedres.0 Det kunne resultere i 3 små pjecer om anvendelse af kompost (manualer rettet mod henholdsvis private haveejere, anlægsgartnere og landmænd, manualen til landmænd evt. kombineret med anvendelse af spildevandsslam) og et forbedret produktblad, som det enkelte komposteringsanlæg stadigvæk skal udfylde med analyseresultater


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]