Kom godt videre

Virksomhedens samfundmæssige ansvar

Hvad vil fremtiden bringe for de virksomheder, der er i gang med 2. eller 3. version af deres miljøledelsessystem, og hvor ligger udfordringerne? Vil miljøet stadig være et aktuelt indsatsområde om 10 år - og dukker nye emner op, som den ansvarlige virksomhed må fokusere på? Mange virksomheder er langt med udviklingen af miljøledelsessystemer, og de er nu også ved at være klar til at arbejde med andre elementer af målet om en bæredygtig udvikling. Nedenfor beskriver vi tendenser i udviklingen - en udvikling hvor meget få begreber er afklaret.

Samfundsudviklingen

Målet om en bæredygtige udvikling er en udfordring af kæmpe dimensioner for alle aktører. Bæredygtighed defineres som princippet om, at vores handlinger i dag ikke skal begrænse de økonomiske, miljømæssige og sociale muligheder for fremtidens generationer. I fremtiden kan alle aktører i samfundet forvente, at de vil blive konfronteret med holdninger hertil af mange af deres interessenter, og at de vil blive målt både i forhold til økonomisk formåen, miljøpræstationen og det sociale ansvar omkring velfærd og social lighed. Virksomhederne vil på sigt stå stærkest ved allerede nu at gå offensivt ind i debatten og påtage sig et ansvar for udviklingen af det bæredygtige samfund.

Bæredygtighedsbegrebets tre-deling kaldes for "The-triple-bottomline" - og betyder, at man ikke på sigt kan forestille sig et bæredygtigt samfund uden et "overskud" på alle tre "bundlinier". Det første tegn herpå er, at flere større virksomheder er begyndt at udgive regnskaber for de tre elementer - dvs. både et finansielt regnskab, et miljøregnskab og et socialt regnskab. Men det egentlige bæredygtige regnskab bør være et samlet regnskab, der viser sammenhænge mellem de tre bundlinier, der tilsammen beskriver bæredygtigheden og ikke tre opdelte rapporteringer. Et sådan regnskab har vi ikke set endnu.

De tre elementer af bæredygtighedsbegrebet har altid eksisteret og været en del af virkeligheden for virksomhederne. Men betydningen af de enkelte elementer for den enkelte virksomhed skifter afhængig af den politiske, sociale, miljømæssige mv. udvikling i samfundet. De økonomiske betingelser og krav vil som konsekvens af vores kapitalistiske verdensøkonomi altid lægge rammerne for virksomhederne. Men en virksomheds økonomiske overlevelse på længere sigt kan i høj grad været betinget af de sociale og miljømæssige aspekter som elementer af virksomhedens omdømme.

Der eksisterer en række internationale netværk, der har taget initiativ til at definere bæredygtighedsbegrebet samt de redskaber til rapportering og styring, der skal udvikles og senere anvendes i den enkelte virksomhed.

The Global Reporting Initiative (GRI) blev etableret i slutningen af 1997 med det formål at designe en fælles anvendelig vejledning i udarbejdelse af bæredygtigheds-regnskaber på virksomhedsniveau, hvor både økonomi, miljø og socialt ansvar indgår - samt især sammenhængen mellem disse tre områder. GRI udspringer af CERES (Coalition for Environmentally Responsible Economies) og har deltagere fra virksomheder, NGO'ere, konsulenter, revisorer, brancheorganisationer, universiteter og andre interessenter rundt omkring i verden. GRI lægger meget vægt på at inddrage så mange interessenter som muligt for at sikre den langsigtede anvendelse af vejledningen. På hjemmesiden www.ceres.org ligger et udkast til vejledningen, som GRI opfordrer virksomheder til at afprøve inden udgangen af 1999, hvorefter den vil blive revideret i begyndelsen af år 2000.

En ansvarlig virksomhed

Hvad vil det sige at være en ansvarlig virksomhed i et samfund, der stræber mod en bæredygtig udvikling? Indtil videre har debatten omkring bæredygtig udvikling fokuseret på den miljømæssige del heraf, og virksomhederne har indført miljøledelsessystemer og udarbejdet miljørapporter, der viser deres indsats og resultater indenfor dette felt. Men ansvarlighed handler også om, hvordan virksomheden har relationer til samfundet og dets aktører, og hvordan virksomheden opleves af andre - ofte kaldt det sociale ansvar.

En virksomheds omdømme bestemmes af dens interessenter bl.a. ud fra virksomhedens handlen og ageren på miljø, etik, menneskerettigheder og socialt ansvar. British Telecom (BT) har indset dette og har derfor på koncernniveau oprettet en afdeling, der skal beskæftige sig de områder, der betyder noget for BT's omdømme dvs. bl.a. miljø, etik og forhold til myndigheder - lokal agenda 21. BT ønsker at være en Corporate Social Responsible virksomhed, og det er i følge BT det mål, en virksomhed kan stræbe efter, da ønsket om bæredygtighed er et samfundsmål. En virksomhed i sig selv kan ikke være bæredygtig, da den ikke eksisterer i et vakuum, men konstant er i interaktion med sin omverden.

Et andet engelsk eksempel på en virksomhed der offentligt påtager sig et socialt ansvar, er supermarkedskæden Sainsbury, som har udarbejdet samhandelsbetingelser, som deres leverandører skal leve op til for at blive godkendt. Sainsburys begrundelse er, at de udvider deres leverandør base og specielt i udviklingslandene, og at det har gjort dem opmærksomme på, at Sainbury også må tage deres del af ansvaret for den sociale udvikling og deres ansattes vilkår. Den stigende internationalisering af samfundet gør, at mange virksomheder i stadig stigende grad tager dette alvorligt.

En multinational virksomhed som vi vel alle har været i forbindelse med - McDonald - har med deres Ronald McDonald BørneFond og etableringen af et familiehus på Rigshospitalet, samt deres politik om også at ansætte udlændinge signaleret, at de gerne bidrager i det sociale arbejde.

Hvad der egentlig skal forstås ved social ansvarlighed, er der stadig mange forskellige bud på. Det skyldes forskellighederne i de samfundsstrukturer, der er i de samfund, vi sammenligner os med. Hvad der kan synes som et oplagt socialt ansvar for en virksomhed i Pakistan, er ikke nødvendigvis oplagt for en virksomhed i Danmark med vores velfærdsstat og offentlige institutioner. Men der vil så være andre emner eller områder, hvor virksomhederne kan påtage sig et ansvar. Herhjemme har f.eks. debatten om skånejob været meget dominerende i debatten. Har en dansk virksomhed et datterselskab i f.eks. Pakistan, bør der dog som udgangspunkt være de samme krav til social ansvarlighed for datterselskabet, som der er i moderselskabet.

World Business Council for Sustainable Development (WBSD) er et internationalt virksomheds netværk. I foråret 1999 har WBSD udgivet en publikation, hvor de giver et første input fra deres side til debatten om social ansvarlighed. Publikationen beskriver, hvad social ansvarlighed kan være bl.a. ved at gengive en del eksempler fra medlemsvirksomhederne. Social ansvarlighed beskrives meget generelt som virksomhedernes fortsatte forpligtelse til at handle etisk og bidrage til den økonomiske udvikling samtidig med at velfærden i samfundet øges. Publikationen tager bl.a. fat i emner som:

• Menneskerettigheder
• Medarbejderrettigheder
• Involvering i samfundsopgaver
• Forhold til leverandører
• Interessenters rettigheder

I begyndelsen af 1997 blev The Council on Economic Priorities Accreditation Agency (CEPAA) etableret. De nedsatte et ekspertpanel, som skulle udvikle standarder for ansattes rettigheder, social rapportering og akkrediteringsprocedurer. Igen har en lang række europæiske og amerikanske virksomheder, organisationer, NGO'er og fagforeninger bidraget og spillet en stor rolle i arbejdet. Resultatet af arbejdet er blevet en standard, som kaldes SA 8000, og virksomheder kan blive certificeret herefter, hvis de lever op til et vist niveau af social ansvarlighed. De områder, der er omfattet af standarden, og hvor standarden stiller krav om et vist præstationsniveau er:

• Børnearbejde
• Forenings- og organisationsfrihed
• Diskrimination
• Disciplinær afstraffelse
• Arbejdstid
• Økonomisk dispensation
• Ledelsessystem for implementering og efterlevelse af standarden

Værdibaseret ledelse som en del af den sociale ansvarlighed

Fremtidens virksomheder vil komme til at sammentænke mange emner i &eacutet fælles og måske mere overordnet ledelsessystem. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt, at virksomhederne fastlægger og skærper deres værdigrundlag inden for en lang række emner, hvor de måske ikke før har taget stilling - og dermed fastlægger deres krav til løsninger og de beslutninger, de træffer. Det kan udover respekten for natur, miljø og mennesker være ønsket om at være en troværdig samarbejdspartner og en attraktiv arbejdsplads, være sit sociale, humanitære og etiske ansvar bevidst, eller en ambition om at levere æstetiske og poetiske produkter mv.

Nogle kalder denne nye ledelsesform for værdibaseret ledelse, hvor virksomheder med udgangspunkt i deres etik og værdier etablerer ledelsessystemer og kommunikerer herom til omverdenen.

Dafolo A/S arbejder med værdibaseret ledelse over for en udvalgt interessentgruppe - medarbejderne - fordi de øvrige interessenter bedst nås gennem medarbejderne. Ledelsen og medarbejderne har sammen identificeret de værdier, der er rigtige for deres virksomhed og fundet ud af, hvordan de sammen kan nå disse. En af værdierne er at tage størst muligt miljøhensyn. Det er en rettesnor for medarbejderne i dagligdagen f.eks. ved at slukke for lys og maskiner i pauser, komme med forbedringsforslag etc. Dafolo udtrykker det på følgende måde: "Værdibaseret ledelse stiller store krav til at arbejde sammen - at føre dialog med sine kolleger. Men kun gennem dialog opnås enighed om - eller konsensus om - hvad vi vil sammen. Hvad er rigtigt for os - hvilke værdier vil vi handle efter - sammen?"

Bondo Gravesen A/S udvikler, producerer og leverer et fysisk produkt - et møbel. Det er det møbel, som kunden køber til en given pris. Bag dette produkt ligger imidlertid en række elementer, værdier mv. som virksomheden vægter højt, og som er mindst lige så vigtige som selve produktet og er grundlaget for produktets succes. Alle enkeltheder i og omkring det produkt Bondo Gravesen A/S leverer, danner grundlag for den helhed som de kalder Holistisk Design. Elementerne heri er bl.a. service, ergonomi, miljø, kvalitet samt moral og etik.

I fremtidens vidensbaserede samfund vil der også være behov for styring og rapportering på virksomhedernes videnressourcer, herunder medarbejdernes kompetencer, kundeloyalitet, patenter mv. Erhvervsfremme Styrelsen har i 1998 sat et projekt i gang med 19 virksomheder, der i løbet af tre år skal arbejde med videnregnskaber og videnstyring. Dette er en anden tilgang til begrebet værdibaseret ledelse, hvor værdien her betyder fastlæggelse af den forretningsmæssige værdi, der ligger i virksomhedens evne til at udvikle og forny sig med det formål at skabe fremtidig vækst og udvikling.

Fremtidens ledelsessystemer

I revisionen af både ISO 9000 og ISO 14001 lægger ISO nu op til en tilpasning af systemerne med hinanden, således at de bærende systemelementer bliver de samme, og at princippet om fortsatte forbedringer bliver identiske i begge standarder. 

Praksis viser da også, at systemerne sagtens kan koordineres, og at strukturen er brugbar. Det er ikke så meget et spørgsmål om systemet eller standarden, men i højere grad et spørgsmål om, hvilke emner virksomhedernes ledelse ønsker og vælger at lade indgå i deres ledelsessystemer.

Systemerne og standarderne lægger således ikke noget til hinder for, at virksomhedernes kan inddrage andre emner og lade deres miljøledelsessystem eller kombinerede kvalitets- og miljøledelsessystem omfatte social og etisk ansvarlighed og dermed arbejde med emner, som yderligere peger i retning af en bæredygtig udvikling.