[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 1998

BILAG

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3

 

Bilag 1

Oversigt over publikationer

(1) Control of Pesticides 1998. NERI Technical Report, Danmarks Miljøundersøgelser (ikke publiceret ved redaktionens afslutning).

(2) Kontrol af konserveringsmidler og farvestoffer i legetøjskosmetik. Faglig rapport nr 259, Danmarks Miljøundersøgelser, 1998.

 

Bilag 2

Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde i 1998.

Kemiske stoffer og produkter:

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

 

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1061 af 20. december 1998.

Bekendtgørelse nr. 673 af 20. august 1997 om helt eller delvist forbud mod visse bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr.524 af 28.september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987.

Lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler.

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af methylbromid til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

 

Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr.144 af 14.april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr. 289 af 22.juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr. 571 af 29.november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3.marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998.

Bekendtgørelse nr.854 af 16.december 1991 om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr.1199 af 23.december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr.974 af 13.december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

Rådets forordning nr.3093/94 af 15. december 1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 692 af 22. september 1998 om forbud mod salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr.966 af 13. december 1993 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr.443 af 6.september 1983 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr.124 af 14.marts 1986.

Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

 

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som ændret ved bek. nr. 1043 af 17. december 1997.

Bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr.73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr.2455/92 af 23.juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr.1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Cirkulære af 15.august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

 

Anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

 

Eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 303 af 18. maj 1998 om kosmetiske produkter.

 

Produktsikkerhed, Legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

 

Øvrige:

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 14. december 1989 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

 

Bilag 3

Strafferetlige afgørelser 1998 efter lov om kemiske stoffer og produkter

Der er i 1998 afsluttet 28 politisager, hvoraf 11 sager er afsluttet ved domsafsigelse. 13 sager er afsluttet med bødeforlæg og endelig er 4 sager afsluttet ved, at sagen er overgivet til anden myndighed eller ved, at sagen er frafaldet før den er nået domstolene.

 

Bekæmpelsesmidler:

Ulovligt salg og ulovlig import og anvendelse af bekæmpelsesmidler

En landmand havde solgt, importeret og anvendt en række kemiske produkter uden at have indhentet Miljøstyrelsens godkendelse og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Der var videresolgt eller forbrugt et kvantum på i alt 31.270 kg af forskellige bekæmpelsesmidler.

I 1997 blev der afsagt dom ved byretten i Kolding. Byretsdommen blev imidlertid anket. Ved Vestre landsret fik den tiltalte ved dom i 1998 konfiskeret 300.000 kr. svarende til den opgjorte fortjeneste af salget og blev samtidig idømt en bøde på 75.000 kr.

 

Ulovligt salg af bekæmpelsesmidler

Et selskab havde i perioden 1. januar til 31. oktober 1995 solgt bekæmpelsesmidlet INjecta CKB (flydende) samt INjecta CCP, uden at disse stoffer var godkendt, hvilket strider mod kemikalielovens § 33.

Firmaet fik ved retten i Hillerød konfiskeret et beløb på 558.140 kr. svarende til udbyttet ved den strafbare handling og blev samtidig idømt en bøde på 90.000 kr. Bøden er den hidtil højeste, der er idømt for en overtrædelse af kemikalieloven.

 

Ulovligt salg af bekæmpelsesmiddel

Et selskab havde i strid med kemikalielovens § 33 solgt et ikke godkendt bekæmpelsesmiddel, der kunne anvendes til træbeskyttelse og bekæmpelse af træødelæggende svamp.

Sagen blev afsluttet ved at selskabet betalte bødeforlæg på 12.500 kr.

 

Ulovligt salg af bekæmpelsesmiddel

En virksomhed havde i perioden fra medio 1995 til december 1996 uden Miljøstyrelsens godkendelse solgt 3 produkter som bekæmpelsesmidler, og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33.

Virksomheden blev frifundet ved retten i Gentofte, idet retten lagde vægt på direktørens forklaring om, at hun telefonisk havde fået oplyst fra Miljøstyrelsen, at de pågældende produkter ikke skulle godkendes. En telefonsamtale, som Miljøstyrelsen ikke kunne bekræfte havde fundet sted.

Østre Landsret ændrede byrettens afgørelse til at pålægge virksomheden en advarsel.

 

Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel

En landmand havde forsøgt at importere 15 liter bekæmpelsesmiddel af mærket "Butistan Star", selv om produktet ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33.

Bøden blev ved retten i Tønder fastsat til 5.000 kr.

 

Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel

Et gartneri opbevarede 5 kg af bekæmpelsesmidlet "Aaprotect" uden at midlet var godkendt af Miljøstyrelsen jf. kemikalieloven § 33.

Sagen blev afsluttet ved, at gartneriet betalte bødeforlæg på 4.000 kr.

 

Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel

En landmand havde fra Tyskland forsøgt at indføre 10 liter af stråforkortningsmidlet Stefes CCC 720 samt 200 gram af ukrudtsmidlet Gropper Herbizid, selv om disse midler ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33.

Retten i Tønder fastsatte bøden til 1.000 kr. under hensyn til, at aktivstofferne i produkterne er godkendte midler i Danmark og til landmandens særlige forhold som tysk landmand med marker i Danmark.

 

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmidler

Et selskab havde i perioden fra 1. februar 1993 til 31. oktober 1996 anvendt 386.070 kg ikke godkendte bekæmpelsesmidler til imprægnering af træ og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33.

Retten i Nyborg fastsatte konfiskationsbeløbet til 400.000 kr. og idømte samtidig selskabet en bøde på 50.000 kr.

Dommen er anket til landsretten dels under henvisning til, at byrettens fastsættelse af konfiskationsbeløbet efter Miljøstyrelsens opfattelse er sat for lavt udfra de givne oplysninger, dels under henvisning til den lave bødefastsættelse i forhold til konfiskationsbeløbet. Efter praksis fastsættes bøden normalt til min. ¼ af det konfiskerede beløb.

 

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmidler

En gartner havde anvendt ikke-godkendte bekæmpelsesmidler henholdsvis produktet "Denkavepon-50" og produktet "Dedevap", hvilket strider mod kemikalielovens § 33.

Med anklagerens tiltræden vedtog den tiltalte at betale en bøde på 2.500 kr.

 

Anvendelse af bekæmpelsesmiddel i strid med forskrift på emballagen

En landmand havde anvendt et giftigt bekæmpelsesmiddel ulovligt jf. kemikalielovens § 35, stk. 8 jf. stk. 5, idet han til bekæmpelse af krager havde udlagt leverpostej iblandet bekæmpelsesmidlet Parathion. På emballagen til bekæmpelsesmidlet fremgik det, at det kun måtte anvendes til vanding og sprøjtning ved angreb af insekter og lignende skadedyr på kulturplanter. Landmanden havde med anvendelsen voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare herfor, idet en hund, der spiste leverpostejen, døde af forgiftning.

Landmanden blev ved retten i Sæby idømt en bøde på 10.000 kr.

 

Opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Ulovlig opbevaring af giftige stoffer

En person havde i sin lejlighed ulovligt opbevaret giftige stoffer. En række giftstoffer var opbevaret i et for børn tilgængeligt uaflåst chatol i strid med klassificeringsbekendtgørelsens § 37, stk. 1. Derudover var giftstofferne ikke opbevaret i deres oprindelige emballage, men i plastbægre og reagensglas i strid med bekendtgørelsens § 38, stk. 1. Emballagerne manglede endvidere mærkning om indholdet, hvilket kunne give anledning til forveksling jvf. § 38, stk. 4.

Derudover manglede en række stoffer en etikette på emballagen med stoffets navn, farebetegnelse, faresymbol samt R- og S-sætninger, og opfyldte således ikke bekendtgørelsens § 39, stk. 3. Den tiltalte havde tillige overtrådt våbenloven.

Den tiltalte blev ved retten i København idømt en betinget fængselsstraf på 3 måneder samt en tillægsbøde på 5.000 kr. Fængselsstraffen må ses i lyset af, at der samtidig med overtrædelsen af klassificeringsbekendtgørelsen var tale om en overtrædelse af våbenloven.

 

Ulovlig opbevaring af giftigt produkt

En virksomhed havde med henblik på salg opbevaret 3 spande med "Kultjære" frit tilgængeligt på en åben hylde i butikslokalet, selvom man ikke havde tilladelse til salg af giftige produkter, hvorfor der var tale om en overtrædelse af klassificeringsbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Virksomheden valgte at betale bødeforlæg på 8.500 kr.

 

Anvendelsesbegrænsninger:

Ulovligt salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande

En importør havde solgt omkring 430 skjorter til børnetøjsforretninger i Danmark, selv om lynlåsen på skjorterne afgav nikkel i et ulovligt omfang. Salget var i strid med nikkelbekendtgørelsens § 1.

Importøren blev ved retten i Grindsted idømt en bøde på 10.000 kr.

 

Ulovlig salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande

En engrosvirksomhed havde til detailforhandling solgt smækbukser forsynet med selespænder og metalknapper, som ved test viste sig at overstige grænseværdien for nikkelafgivelse jvf. nikkelbekendtgørelsens § 1.

Retten fandt ikke, at der efter bevisførelsen var grundlag for at antage, at knapperne og spænderne på smækbukserne ved normal anvendelse vil komme i længerevarende, tæt berøring med huden. Derimod antog retten, at knapper og spænder, hver gang bukserne tages af og på, kortvarigt vil komme i berøring med huden på fingrene.

Virksomheden blev under hensyn til omstændighederne i sagen idømt en bøde på 5.000 kr. ved retten i Terndrup.

 

Ulovligt salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande

8 importører og/eller producenter solgte beklædningsgenstande, der fra fastgjorte metalgenstande (spænder, knapper, lynlåse og lign.) afgav nikkel i større mængder end det tilladte jvf. nikkelbekendtgørelsens § 1.

Virksomhederne indbetalte alle bødeforlæg på mellem 10.000 kr. og 20.000 kr.

 

Ulovligt salg af nikkelholdig "guld"-halskæde

En importør havde i strid med nikkelbekendtgørelsens § 1 til forskellige forretninger solgt 165 stk. "guld"-halskæder, der afgav for meget nikkel.

Sagen blev afsluttet ved, at importøren indbetalte bødeforlæg på 10.000 kr.

 

Ulovlig markedsføring af kemisk produkt

En forretning i København havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 10, stk. 3, solgt farvet lampeolie i flasker, hvorved produktet kunne forveksles med saftevand og dermed vildlede brugeren med hensyn til den risiko, der kunne være forbundet med anvendelsen af produktet.

Virksomheden blev ved retten i København idømt en bøde på 5.000 kr.

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]