| Introduktion til kildesporing af miljøfremmede stoffer i 3. Tør kildesporing3.1 Introduktion I konceptet for kildesporing lægges der stor vægt på Fase 1, den tørre kildesporing. Dette skyldes at:
Generel og lokalspecifik viden Den tørre kildesporing bygger på, at man opsøger og sammenstiller eksisterende viden inden for to hovedgrupper:
Stofoversigter for 17 stoffer På basis af eksisterende viden er der, som en del af dette projekt, udarbejdet skematiske oversigter over mulige kilder til og anvendelser af 17 stoffer og stofgrupper (4 tungmetaller og 13 miljøfremmede stoffer, herunder de fire såkaldte "slamstoffer"). Dvs. punkt 1.c i kildesporingen er allerede dækket for disse stoffer. Samtlige oversigter findes i baggrundsrapporten, mens oversigterne for de fire slamstoffer tillige er inkluderet som Bilag 1 i denne introduktionsrapport, hvor de er suppleret med forskellige andre stofoplysninger. Den generelle viden, der er behov for, kan opdeles i tre hovedgrupper: Fysisk-kemiske data, miljøoplysninger og kildeoplysninger. Som nævnt ovenfor, indeholder projektets baggrundsrapport (bilag 4) information om den generelle viden om kilder til en række miljøfremmede stoffer. De er alle påvist i dansk spildevand og/eller slam, og for dem alle eksisterer der grænseværdier, kvalitetskrav eller reduktionsmål. Vedrører problemet et eller flere af disse stoffer, kan der derfor i den tørre kildesporing med fordel tages udgangspunkt i de nævnte oversigter. I det følgende beskrives, hvilken fremgangsmåde og hvilke kilder til information, der med fordel kan anvendes, såfremt en ny eller opdateret informationssøgning er krævet. Informationssøgning Hvor og hvordan kan man så søge generel viden om de nævnte emner? En generel oversigt med nogle eksempler gives i nedenstående skema (tabel 3.1). Tabel 3.1 - Eksempler på relevante oplysninger og informationskilder
Stof- og miljøoplysninger For de fleste stoffer, som det vil være relevant at forfølge i danske kommuner, findes der basisdata vedrørende identitet og fysisk-kemiske egenskaber. Derudover vil man kunne finde data om omsætning og spredning i miljøet for en del stoffer, primært de som enten produceres i store mængder og de, som internationalt er erkendt som problematiske i miljøet. Oplysningerne bruges til at svare på spørgsmål, som f.eks. følgende:
Baggrundsrapporten for projektet rummer nogle af de oplysninger, der skal bruges til at svare på ovenstående, og Miljøstyrelsens database for det "Nationale overvågningsprogram for vandmiljøet 1998-2003" (NOVA) rummer data for mere end 250 stoffer samt information om regulering og grænseværdier. Disse informationer vil på sigt blive tilgængelige på Internettet. Kildeoplysninger For flertallet af stoffer findes der kun alment tilgængelige informationer om anvendelser og potentielle kilder på et meget overordnet niveau. Oftest er der tale om information, der ikke er rettet mod danske forhold og som snarere beskriver stoffets funktion i processer (f.eks. slibemiddel) eller produkter (f.eks. hærder) end sætter stoffet direkte i relation til brancher eller virksomhedstyper. Oversigter over den potentielle forekomst og anvendelse af 17 stoffer, der indgår som bilag 4 i baggrundsrapporten, er forsøgt relateret til danske forhold og er inden for hver hovedkomponent af spildevandet ordnet i forhold til:
Den tilgængelige viden om anvendelserne af kemiske stoffer er stort set kvalitativ. Det vil sige, at informationerne kan bruges til at etablere en slags bruttoliste over potentielle kilder, men ikke til at rangordne dem efter relativ vigtighed i en konkret, lokal sammenhæng. Dog er der i de massestrømsanalyser, der foreligger for et antal tungmetaller og andre miljøbelastende stoffer, information, som kan bidrage til at rangordne vigtigheden af mulige kilder. Ud over skriftlige kilder er der en række institutioner, f.eks. Miljøstyrelsen, GTS-institutter (tidl. ATV), Danmarks Tekniske Universitet og brancheorganisationer, der ligger inde med relevant viden, men som ikke er almindelige, offentlige servicecentre i denne sammenhæng. Desuden vil Produktregisterets Kemiservice i et vist omfang kunne være behjælpelig med information om kildestyrken af produktgrupper. 3.3 Foreliggende lokalspecifik viden Den anden vigtige videnkategori i den tørre kildesporing er den lokalspecifikke viden om det aktuelle opland, kloaksystemets opbygning og virksomhederne, der er tilsluttet systemet. Når oplysningerne kobles med den generelle viden, der blev gennemgået i det foregående afsnit, lettes identifikationen af potentielle kilder. Og jo mere detaljerede oplysninger, man kan få om de lokale forhold, jo tættere vil man kunne indkredse sin(e) kilde(r). Den lokalspecifikke viden kan opdeles i henholdsvis kildeviden (tabel 3.2), som har med udlederen at gøre, og systemviden (tabel 3.3), som har med spildevandssystemet at gøre. Tabel 3.2 - Eksempler på kildeviden.
Liste- og anmeldevirksomheder Liste- og anmeldevirksomheder (hhv. Bek. nr. 794 af 9. december 1991 og nr. 367 af 10. maj 1992) registreres af kommunen tillige med autoværksteder mv. (Bek. nr. 922 af 5. december 1997). Registreringen rummer kun oplysninger om navn, adresse og virksomhedskategori i forhold til bekendtgørelsernes systematik, som også bruges i MISS-systemet (kategorierne A-K samt Q). Koblingen mellem identitet og kategori er vigtig i forhold til sammenstillingen med de generelle kildedata. Andre relevante kildetyper De nævnte kategorier rummer imidlertid ikke alle de typer af kilder, der kan være relevante i forbindelse med kildesporing af miljøfremmede stoffer. Kategorierne er f.eks. begrænset til erhvervsvirksomheder og herunder primært virksomheder af industriel karakter. Blandt andet i forhold til stoffer, der indgår i professionelle vaske-, rengørings- og desinfektionsmidler, er imidlertid også store kontorvirksomheder og offentlig administration vigtige tillige med hospitaler, laboratorier, skoler, institutioner og sportsanlæg. Drejer kildesporingen sig om den slags stoffer, må det anbefales, at man gennemgår sit opland og registrerer disse kildetyper, når de er over en vis størrelse (dvs. skønnes at give et større punktbidrag end en almindelig boligblok). Oplysninger om stoffer mv. Blandt det tilsynsmateriale, som allerede er til rådighed i kommunen eller kan skaffes fra virksomhederne, er f. eks. råvarelister, udledningsstilladelser, og viden om produktionsprocesser. I mange tilfælde er den relevante viden ikke en del af tilsynsrapporter m. m., men findes i medarbejdernes erfaringsbank. Oplysninger om spildevandsmængder eller, alternativt, vandforbrug er vigtig information ved vurderingen af de mulige kilders størrelse. Ofte er oplysningerne om spildevandet ufuldstændige, mens data om vandforbrug findes. Imidlertid ligger disse oplysninger sjældent i miljøafdelingen, men skal skaffes andetsteds i den kommunale forvaltning. Dette er ikke altid problemfrit. Tabel 3.3 - Eksempler på systemviden.
Kortmateriale De kommunale grundkort findes i dag som oftest på digitaliseret form og i mange tilfælde også med tilkoblede databaser med matrikel- og adresseoplysninger. En hel del kommuner har også deres ledningsnet indlagt på grundkortene, evt. med tilhørende data om ledningsnettet og dets knudepunkter og brønde. Hvor sådanne kort foreligger, kan der fås et overblik over de potentielle kilders placering i oplandet og tilslutningspunkt på ledningsnettet. Anden systeminformation For at kunne gøre vurderingen af forureningsbidrag mere konkret og stedspecifik er det vigtigt at have noget mere kvantitativ information om systemet, dvs. beregninger eller målinger af de vandvolumener, der tilføres fra de enkelte deloplande og oplysninger om spildevandets karakter. Tidligere genneførte måling af vandføring i kloaknettets knudepunkter, døgn- og ugevariation o. lign. kan være værdifulde i en vurdering af et forureningsbidrag fra forskellige oplande. Personlig kontakt til relevante medarbejdere kan bringe viden frem, som ikke er skriftligt afrapporteret, eller som findes i andre kommunale afdelinger. Komplicerende forhold Det varierer fra kommune til kommune, hvor mange oplysninger, der findes, og hvor ofte de opdateres. De relevante oplysninger findes sjældent samlet i én afdeling, men skal indhentes forskellige steder fra. Lagring og arkivering af oplysninger foregår også efter forskellige systemer, der kan være betinget af, med hvilket formål de indsamles eller blot skyldes historiske forhold. 3.4 Lagring og håndtering af informationer Der er mange typer af oplysninger på forskellige niveauer, der skal håndteres ved en kildesporing. Det er afgørende at få koblet den generelle viden om et stof og dets anvendelser med den lokale viden om oplandet og dets aktiviteter. Dette arbejde kan gøres, og er hidtil blevet gjort, manuelt, men skønnes hensigtsmæssigt at kunne organiseres ved hjælp af en såkaldt relationsdatabase. Sådanne databaser er i dag ret brugervenlige og fungerer udmærket på almindelige pc'er. Gevinsten ved at lagre og organisere data på denne måde tiltager naturligvis proportionalt med størrelsen og kompleksiteten af virksomhedsstrukturen i oplandet og af kloaksystemets opbygning. En database vil yderligere åbne mulighed for at lave tværgående søgninger i et større omfang og langt hurtigere end, hvad der er muligt manuelt. Formodentlig vil en database også kunne bruges til andet kommunalt miljøarbejde end kildesporing. Hvis der foreligger et digitaliseret kortgrundlag, kan der etableres et egentligt database/GIS-system, der giver mulighed for umiddelbar visualisering af de mulige kilders placering og tilslutning til kloaknettet. Som ved al struktureret lagring af information er ulempen ved et databasesystem, at det er nødvendigt at inddele mulige kilder og anvendelser i nogle standardkategorier for at kunne koble og styre de generelle og de lokalspecifikke inputs (de lokale virksomheder er på forhånd registreret i nogle standardkategorier). Derved tabes noget information, og antallet af mulige kilder, der udpeges af databasen bliver bredere end, hvad basisinformationen angiver. Som det fremgår af skemaernes (tabel 3.2 og 3.3) opstilling af informationsbehov til tør kildesporing, bør der til en sådan opgave sammensættes et så bredt team som muligt, idet der principielt er behov for erfaring og viden om både miljøkemi, analytisk kemi, prøvetagning, spildevandssystemer og om industrier og deres processer. |