| Introduktion til kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet 2. Kildesporing - en oversigtÅrsager til kildesporing Der kan være forskellige bevæggrunde i en kommune til at ville lokalisere kilder til miljøbelastende stoffer. Det kan for eksempel skyldes, at formelle grænseværdier eller kvalitetskrav er overtrådt, men der kan lige så vel være tale om at ville sende et lokalt miljøpolitisk signal. Behovet for en kildesporing kan også være, at der er konstateret driftsproblemer på renseanlægget eller uønskede virkninger på vandmiljøet i kommunen. Kendt problemstof Det skal præciseres, at kildesporingskonceptet, der præsenteres på de følgende sider, er beregnet til situationer, hvor der er tale om at opspore kilderne til en aktuel belastning med et på forhånd kendt problemstof. Driftforstyrrelser og recipienteffekter Andre relevante problemstillinger, driftsforstyrrelser på renseanlæg eller effekter i vandmiljøet, er altså ikke omfattet af konceptet før problemstoffet (eller -stofferne) er identificeret. Der er dog heller ikke tale om nogen modsætning med hensyn til fremgangsmåde, idet arbejdet med at identificere problemstoffet kan opfattes som en "Fase ¸ 1" i en kildesporing, mens "Fase 0" er de indledningsvise overvejelser om, hvordan problemet skal tackles. Se Figur 2.1 for en oversigt over de forskellige faser i en kildesporing. Kildesporing eller...? Det første man må gøre sig klart, hvis man overvejer at iværksætte en kildesporing af et miljøfremmed stof eller et tungmetal er:
Det er i den forbindelse vigtigt at være klar over, at det i mange tilfælde vil kræve et stort ressourceforbrug at nå frem til at foretage en egentlig "juridisk holdbar" udpegning af en enkelt eller nogle ganske få kilder, der forårsager problemet. Dette kræver ofte, at der gennemføres tilsynsmålinger på specifikke virksomheder, og det er vanskeligt at sikre sig, at prøverne er repræsentative for udledningen, og at evt. specialudledninger er inkluderet. Der er dog også en række andre vanskeligheder med at få et klart og entydigt billede af kilder i kommunens kloaknet. Det skyldes f. eks. ufuldstændige oplysninger om virksomheder og spildevandsudledninger, forekomst af indsivning i ledningsnettet, "fortidens synder" i form af akkumulering i kloaknettet eller tekniske begrænsninger med prøvetagning og massebalancer. Derfor bør det tidligt overvejes om andre tiltag (se kapitel 0) eller blot elementer af kildesporingskonceptet kan give samme bidrag til løsning af problemet som en komplet kildesporing. Spredning af kemiske stoffer Miljøfremmede kemiske stoffer anvendes overalt i samfundet og spredes til omgivelserne via mange forskellige mekanismer, ad forskellige transportveje og på forskellige tidspunkter i deres såkaldte livscyklus. Den store kompleksitet i spredningsveje af miljøfremmede stoffer betyder, at stofferne kan tilgå spildevandssystemet på forskellige steder, på forskellige tidspunkter og i forskellige koncentrationer. Mange stoffer vil i varierende grad lande i spildevandssystemet alene på grund af de mange aktiviteter og funktioner i vort samfund, der baserer sig på brugen af vand (ikke mindst vask og rengøring). Punktkilder og diffuse kilder En af de indledende overvejelser går derfor på, om problemet overvejende skyldes punktudledninger eller snarere diffus belastning. Nogle stoffer er så vidt udbredte i samfundet, at de findes i betydelig mængde uanset, hvor i systemet man leder efter dem (diffus belastning). Selv stoffer med mere afgrænsede anvendelser har almindeligvis både et punktbidrag og et diffust bidrag, og kan derfor påvises i både industri- og husspildevand og i vejvand, men i forskellige koncentrationer. Konkret, lokal kildesporing er i sagens natur nytteløs over for rent diffuse belastninger. Kildesporingens faser Fase -1 og Fase 0 betegner aktiviteter som leder op til en beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en "rigtig" kildesporing (se oversigten på Figur 2.1). Den praktiske gennemførelse af en kildesporing deles af både faglige og ressourcemæssige grunde hensigtsmæssigt op i to hovedfaser:
Foretages først og fremmest ved skrivebordet (derfor "tør") og omfatter udnyttelsen af eksisterende generel og lokalspecifik viden og erfaring til at indkredse den konstaterede forurenings kilde(r) mest muligt, eventuelt til et niveau, hvor direkte aktion over for problemets årsag(er) er mulig. Hvis der er behov, tages der prøver i kloaknettet (derfor "våd"). Denne efterfølgende fase er ofte ikke nødvendig, men omfatter, på baggrund af den tørre kildesporings resultater, gennemførelse af et praktisk, målrettet prøvetagnings- og analyseprogram for yderligere at indsnævre de mulige kilder til et antal, der muliggør en direkte indsats til afhjælpning af problemet. Figur 2.1 - Oversigt over de forskellige faser i en kildesporing. Se her |