Rapport om miljøkontrollen i kommunerne i lyset af at staten overtager levnedsmiddelkontrollen

Sammenfatning

Baggrund og formål

Udvalget har med baggrund i vedtagelsen af den ny fødevarelov fra juni 1998 haft som hovedopgave

• at redegøre for de krav, som er forudsætning for at miljøkontrollen vil kunne varetage sine opgaver på et faglig højt niveau,
• på den baggrund og i lyset af overflytningen af levnedsmiddelkontrolopgaverne til staten at vurdere fremtidige modeller og konsekvenserne heraf for den kommunale miljøkontrol, og
• inddrage det arbejde herom som er igangsat i regi af Kommunernes Landsforening.

En miljøkontrol på et fagligt højt niveau

Udvalget har for så vidt angår spørgsmålet om den kvalitetsmæssige udførelse af miljøtilsynet opstillet en række kriterier for, hvorledes kommunerne udfører et godt miljøtilsyn og hvilke krav, der skal gælde til laboratorievirksomheden:

• Tilsynsarbejdet

Udviklingen i kommunernes miljøtilsyn har bevæget sig fra en tidligere rent kontrollerende funktion, der primært rettede sig mod håndhævelse af miljølovgivningen, hen imod også at omfatte en bredere og helhedsorienteret indsats, hvor miljøspørgsmålene betragtes i en større sammenhæng, og hvor forebyggelse og bæredygtighed indtager en stadig mere fremtrædende plads.

Udvalget har beskrevet kravene til "det gode miljøtilsyn" i forhold til opgaveudførelse og kompetence. Det vil sige et miljøkontrolarbejde på et højt fagligt niveau, baseret på en målsætning om på en overbevisende måde at leve op til de krav, der stilles i såvel miljølovgivningen som i de overordnede miljøpolitiske målsætninger, herunder anbefalinger fra Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening.

Udvalget har i beskrivelsen af et miljøtilsyn på et højt fagligt niveau ikke taget stilling til, i hvilket omfang opgaverne løses henholdsvis af kommunens egen stab, miljøkontrolenheder, gennem kommunalt samarbejde eller af andre eksterne konsulenter.

Beskrivelsen skal opfattes som en vejledning til de kommuner, der ikke vil nøjes med at føre tilsyn på et minimumsniveau, men ønsker at prioritere miljøarbejdet højere. Der er ikke tale om nye krav til miljøtilsynet, men om en række anbefalinger, der sammen med Miljøstyrelsens råd kan give inspiration til en videreudvikling af den lokale miljøtilsynsindsats.

• Laboratoriearbejdet

De miljøanalyser, der udføres som led i kommunernes miljøtilsyn, er hovedsagelig mikrobiologiske og kemiske undersøgelser af drikkevand, spildevand, badevand, recipienter, slam, kompost og sediment. Analyserne kan udføres af både offentlige og private laboratorier, der skal opfylde de samme krav.

Laboratorier, der udfører miljøanalyser, skal være akkrediteret og opfylde de kvalitetskrav, som er angivet af Miljø- og Energiministeriet. Laboratorierne skal desuden ved udførelsen af analysearbejdet sikre, at analysekvaliteten er i orden. Herudover skal laboratorierne varetage rådgivning vedrørende analysemetoder og parametervalg samt yde bistand ved vurdering af analyseresultaterne.

Arbejdet med miljøanalyserne skal udføres på et fagligt forsvarligt niveau, således at der ikke kan rejse tvivl om kvaliteten af arbejdet.

Analysearbejdet kræver derfor indsigt og kendskab til prøvetagning, udførelse af analyser, herunder valg af parametre samt kendskab til analysemetoder og vil derfor kræve såvel kemisk som mikrobiologisk viden/kompetance.

For at sikre det faglige niveau kræves efter udvalgets vurdering som minimum en erfaren AC-kemiker og en erfaren AC-mikrobiolog samt en ekstra AC-uddannet person, der kan bistå på det kemiske og mikrobiologiske område i tilfælde af ferie, sygdom, orlov mv.

Modeller og konsekvenser for tilrettelæggelsen af miljøkontrolarbejdet

Udvalget har ved vurderingen af de konsekvenser, der er forbundet med en udskillelse af levnedsmiddelkontrollen fra miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne, drøftet om der kan opstilles nogle overordnede forudsætninger for miljøkontrolarbejdet og -samarbejdet.

Der er i den forbindelse blevet iværksat en analyse i regi af Kommunernes Landsforening med deltagelse af repræsentanter for MLK-enhederne. Det har ikke været muligt at færdiggøre arbejde i landsforeningen inden for dette udvalgs tidsmæssige rammer.

Udvalget opstiller på den baggrund nogle overordnede forudsætninger for kommunernes opgaveløsning i forbindelse med miljøkontrolarbejdet.

Udvalget peger bl.a. på betydningen af, at der indenfor det pågældende område er et tilstrækkeligt antal tilsynsobjekter (virksomheder/landbrug), der sikrer opbygningen af den nødvendige faglige ekspertise.

Kommunerne må samtidig være indstillet på i højere grad end det er tilfælde, at delegere opgaver til miljøkontrolsamarbejdet med henblik på at sikre bæredygtige enheder. Det er således vigtigt, at den faglige kompetence teknisk/juridisk er tilstede i enhederne.

Der er flere forhold, der skal tages i betragtning ved indgåelse af kommunale miljøkontrolsamarbejder, bl.a. den erhvervsmæssige struktur og karakteren af de miljøproblemer som miljøkontrollen skal håndtere. Også de geografiske forhold og størrelsen af enhederne spiller en rolle navnlig i forhold til nærhedsprincippet.

Kommunernes Landsforening har som forudsat ved udvalgets påbegyndelse udarbejdet forslag til en overordnede struktur for den kommunale miljøkontrol. Forslaget, der peger på 6 organisationsmodeller, indeholder nogle overordnede principper for miljøkontrolarbejdets udførelse og redegør for konsekvenserne i form af fordele og ulemper ved den måde, hvorpå kommunerne kan organisere det fremtidige miljøkontrolsamarbejde.

For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser ligger det fast, at der ikke må ske forringelser af miljøkontrolarbejdet. Udvalget finder, at model b) med forslaget om, at der på landsbasis etableres 12-15 større fælleskommunale miljøcentre alt andet lige, vil give kommunerne de bedste forudsætninger for at kunne varetage en miljøkontrol på et fagligt højt niveau. Udvalget skal samtidig pege på, at også model c), hvor en større kommune løser opgaver for flere mindre kommuner, vil kunne være anvendelig.

Med hensyn til konsekvenserne af overførelsen af levnedsmiddelkontrollen til staten vil en nærmere analyse af de økonomiske/administrative/personalemæssige og erhvervsmæssige konsekvenser kræve, dels at spørgsmålet om den fremtidige, konkrete organisering af den kommunale miljøkontrol, dels at bodelingen mellem Fødevareministeriet og kommunerne på levnedsmiddelområdet, er afklaret. Det er endnu ikke sket. Udvalget anbefaler på den baggrund, at en nærmere analyse af konsekvenserne gennemføres med deltagelse af repræsentanterne for dette udvalg, når arbejdet med den kommunale struktur og bodelingsforhandlingerne er tilendebragt.