Aluminium

1. Danske indsamlingsordninger

Affaldsregion Nord

Hos Affaldsregion Nord i Vojens har man i 7 år kørt med en "3-ugers indsamling" af forskellige affaldsfraktioner (Kahl, 1996). Ordningen blev for få år siden udvidet således, at man nu indsamler i alt 6 fraktioner separat:

· aviser og ugeblade

· blød plast

· hård plast

· tøj og sko

· dåser

· pap og flamingo

Fraktionerne afhentes hos forbrugerne med 3 ugers mellemrum. Dåsefraktionen indeholder skønsmæssigt 25-30% aluminiumdåser, mens resten er ståldåser. Hele fraktionen fyldes i en container, som med jævne mellemrum sælges videre til Uniscrap i Kolding.

Dåserne udgøres primært af øl- og sodavandsdåser, som er indført over den tyske grænse. Indsamlingsresultatet er derfor ikke repræsentativt for hele Danmark. Konservesdåser o.l. findes kun i meget lille udstrækning i denne fraktion, men bliver i stedet indsamlet sammen med øvrigt blik fra de kommunale ordninger.

Uniscrap i Kolding modtager 4-5 tons dåser om måneden med et aluminiumindhold på 1,0-1,5 tons. Det svarer til 12-18 tons aluminium om året. Dette sælges videre til omsmeltning hos Gotthard eller undertiden til udlandet.

Erfaringen i Vojens viser, at borgerne gerne sorterer i de mange fraktioner.

RenoVest

I Lemvig prøver man via forskellige former for undervisnings- og informationsmateriale at gøre borgerne opmærksomme på vigtigheden af at genbruge aluminium (Klausen, 1996). Dette er fulgt op med en speciel beholder til aluminium på genbrugspladserne, hvor man har erfaring for, at borgerne bringer meget aluminium hen. Det gælder dog ikke aluminium fra den daglige husholdning i form af bakker, dåser og folier, men snarere større genstande som cykelfælge, gryder og stegepander.

Man har overfor de udenlandske sommerhusturister iværksat en særlig informationskampagne for at få indsamlet de øl- og sodavandsdåser, som de medbringer fra deres hjemlande. Denne kampagne har haft "nogen indflydelse" på turisternes adfærd.

Der er ikke overblik over udgifter og indtægter i forbindelse med ordningen, ligesom man ikke ved, hvor meget aluminium der indsamles på denne måde.

Herning kommune

I maj måned 1996 afholdt de fire Green City kommuner, hvoraf Herning er den ene, en "Grøn Uge". I forbindelSe her!med valgte man i Herning at fokusere på aluminium som et materiale, der er forbundet med stort energiforbrug og med potentiale for at spare energi (Herold, 1996).

I den anledning blev der på Herning gågade opstillet en container til indsamling af aluminium. Desuden blev der opstillet en container til aluminiumindsamling på genbrugspladsen i Herning.

Efter afslutningen på Grøn Uge blev containeren på gågaden fjernet og indholdet ført over i containeren på genbrugspladsen. Over en periode af ca. 8 uger er denne container med et volumen på 660 liter fyldt. Da containeren ikke var udstyret med anordning til komprimering af aluminiumet, svarede dette til et indhold på 18 kg.

Som en årsag til, at forholdsvis små mængder er samlet ind fra kommunens i alt ca. 57.000 indbyggere, peges på, at kommunen har en stor udstrækning, og at mange mennesker derfor har 15-20 km transport til genbrugspladsen. Den indsamlede mængde svarer til ca. 2 g aluminium pr. indbygger og år.

Indholdet i containeren består for en meget stor dels vedkommende af låg fra yoghurtbægre, foliebakker, foliefade og en del øldåser, ligesom enkelte gryder og stegepander er blandt det indsamlede.

Man regner med at kunne øge indsamlingsresultatet til et par hundrede kg. aluminium pr. år ved små justeringer af ordningen.

Desuden påtænkes opstart af en ordning med indsamling på kommunens skoler, hvor en af de ældre klasser gøres ansvarlig for administrationen af en opstillet container. Klassen får da overskuddet fra salget til eksempelvis en lejrskoleudflugt.

Der er endnu ikke overblik over omkostningerne pr. indsamlet ton aluminium, men det beskrives som tvivlsomt, om indsamlingen er lønsom set ud fra et rent økonomisk synspunkt.

Fremover vil der til aluminiumindsamlingen blive anvendt en 3 m³ container med manuel presse. Denne kan forventeligt indeholde 200 kg aluminium med en salgsværdi på 600-700 kroner. Det kan netop dække udgifterne til borttransportering af aluminiumet, men ikke til forrentning af containeren. Dette ses som økonomisk attraktivt, da udgiften til deponering eller forbrænding af det solgte aluminium er sparet.

AVV Hjørring

Affaldsselskabet AVV Hjørring dækker kommunerne Hjørring, Brønderslev, Sindal, Løkken/Vrå og Hirtshals med i alt 37.000 husstande og 87.000 indbyggere.

I de sidste 3 år har man efter et borgerønske haft en ordning med specielle aluminiumcontainere på 7 genbrugspladser i området (Gerd, 1996). Ved ordningens start var der mindst een container til aluminiumaffald i hver kommune. Siden hen er de blevet omfordelt efter befolkningstætheden i de enkelte områder.

Der har ikke været specielle informationskampagner omkring separat indsamling af aluminium. Informationen har bestået i artikler om problemstillingen i Vendsyssel Tidende, en stor annonce i samme blad og i et afsnit i den generelle informationsfolder fra affaldsselskabet.

AVV Hjørring er tilfredse med indsamlingens forløb og har ikke planer om at ændre noget ved ordningen. Der indsamles øldåser, leverpostejbakker, andre foliebakker, konservesdåser og lidt produktionsaffald fra områdets virksomheder. Det indsamlede materiale er pænt rent. Med jævne mellemrum presses indholdet af indsamlingscontainerne sammen og sælges til en skrothandler, som igen videresælger til omsmeltning hos Gotthard eller i udlandet.

Siden ordningens start for 3 år siden er der i alt indsamlet 5-6 tons aluminium i 7 containere. Det svarer til mellem 57 og 69 g aluminium pr. indbygger over en 3-årig periode. Man har ikke regnet på lønsomheden, men mener, at der er et lille overskud på indsamlingen. Dette overskud er alene muligt, fordi selskabet allerede råder over nødvendigt materiel og infrastruktur.

Odense

I Odense har man åbnet sine 8 nærgenbrugsstationer, som egentlig er beregnet til kommunens storskraldsordning, for private husholdningers aflevering af aluminium (Sørensen, 1996).

På nærgenbrugsstationernes område er opstillet små beholdere med et rumindhold på 190 liter, som er beregnet til aluminium. Det indsamlede aluminium består typisk af cykeldele, øl- og sodavandsdåser, kedler og aluminiumbakker. Når disse små beholdere er fyldt, omhældes de af personalet til en stor container med blandet metal.

Det blandede metal sælges videre til shredding og sortering hos H.I. Hansen. I 1995 var den samlede metalmængde fra de 8 stationer 2.375 tons. Det er uvist, hvor stor en del heraf aluminiumet udgjorde.

Årsagen til at man opstiller separate beholdere til aluminium og derefter blander med det øvrige metalaffald er, at man på den ene side ønsker at tydeliggøre, at det er vigtigt at indsamle netop aluminium og på den anden side alligevel sorterer aluminium sammen med de øvrige metalfraktioner.

Ordningen fungerer tilfredsstillende i sin nuværende form, og der er ikke planer om ændringer. Da aluminiumindsamlingen er integreret i et eksisterende indsamlingssystem, er den ikke forbundet med væsentlige omkostninger eller arbejdsbyrder. Man har ikke overblik over øvrige omkostninger eller indtægter i forbindelse med indsamlingen.

Midtfyns Genbrug

Kommunerne Ringe, Årslev og Ryslinge har i fællesskab oprettet Midtfyns Genbrug, som er en fælles indsamlingsordning for genanvendeligt affald (Boesen, 1996).

Ordningen består i jævnlig indsamling af forskellige affaldsfraktioner ved indbyggernes bopæle. I Årslev og Ryslinge indsamles 1 gang hver måned og i Ringe 2 gange om måneden. Affaldet indsamles med varevogne, hvor fraktionerne så vidt muligt holdes adskilte.

Det indsamlede materiale afleveres på ordningens eget genbrugscenter, hvor der sorteres yderligere i de forskellige fraktioner, som er aluminium, jern/metal, glas, pap/aviser, flamingo, indbo og møbler. Sorteringen foretages af personer i jobtilbud og af enkelte fastansatte medarbejdere. Aluminium sælges videre til skrothandler.

1995 var det første år, hvor man sorterede aluminium separat. Der blev i dette år indsamlet ca. 1 ton aluminium. I 1996 regner man med at fordoble dette tal. Oplandet har ca. 25.000 indbyggere, hvilket vil sige, at der i 1995 blev indsamlet 40 g aluminium pr. indbygger.

Genbrugscenteret er uafhængigt af de deltagende kommuners nærgenbrugsstationer.

Man har ikke overblik over omkostningerne ved indsamling af aluminium på denne måde og tør ikke gætte på, hvorvidt aluminiumindsamlingen er en nettogevinst eller -udgift.

Tønder

Tønder kommune tilbyder sine indbyggere at få indsamlet genanvendeligt affald ved deres bopæl hver 14. dag (Sørensen, 1996). Kommunen har indgået en aftale med Genbrugscenter Vest, der står for den egentlige indsamling hos de enkelte husstande.

De indsamlede fraktioner er bl.a. glas, papir, aluminium og jern/metal. Aluminiumfraktionen udgøres overvejende af øl- og sodavandsdåser, som er indført via den tyske grænse.

Desuden indsamles aluminiumbakker fra den kommunale madordning for pensionister. Maden bringes ud på aluminiumbakker, som pensionisterne rengør og afleverer enten i forbindelse med husstandsindsamlingen eller direkte til en af de fire containerpladser i oplandet. Containerpladserne er organiseret med en central plads og tre tilhørende "satelitpladser".

På containerpladserne er der opstillet separate beholdere til aluminium. Med jævne mellemrum tømmes disse, og indholdet presses sammen til baller og sælges til en produkthandler med henblik på genanvendelse.

I 1994 blev der separat indsamlet 3.200 kg aluminium, i 1995 3.400 kg og for perioden januar til ultimo maj 1996 er der indsamlet 1.800 kg aluminium separat i Tønder kommune. Kommunen har 12.700 indbyggere. Der blev således i 1995 indsamlet 268 g aluminium pr. indbygger.

Dette indsamlingsresultat er ikke repræsentativt for hele landet, da det i al væsentlighed bygger på øl- og sodavandsdåser indført over grænsen.

Indsamlingen af aluminium påvirker ikke de generelle omkostninger til indsamling af genanvendeligt affald nævneværdigt, da den fornødne infrastruktur allerede eksisterede, før man påbegyndte indsamling af aluminium. Der er ikke overblik over de præcise omkostningsforhold ved indsamlingen.

Sønderjyllands amt

I Sønderjyllands amt har de 23 primærkommuner sortering af metal på hver af deres i alt næsten 100 containerpladser (Petersen, 1996). Der er ikke tale om en egentlig indsats for at få indsamlet ekstra mængder aluminium, men derimod om en ordning til optimering af gevinsten ved salg af de metaller, der kommer ind på containerpladserne. Sorteringen på containerpladserne foregår i tre fraktioner, som er rent jern, urent letjern og ædlere metaller.

Urent letjern er en fraktion bestående af sammensatte metalprodukter, som ikke kan adskilles til rene fraktioner. Det kan eksempelvis dreje sig om metaller med påklæbet plast eller sammenloddede metaller. Metalsammensætningen er trods navnet samlet fra hele spektret af metaller.

Ædlere metaller udgøres af metaller med en højere handelsværdi end jerns. Det vil bl.a. sige kobber, zink, aluminium og bly.

Fraktionen med ædlere metaller sælges til skrothandler, fortrinsvis Uniscrap i Aabenraa, som sorterer den dels ved magnetseparation og dels efter massefylde, ved at lede metallerne gennem en luftstrøm.

Man har ikke overblik over forholdet mellem omkostninger og ekstra indtægter ved denne ordning.

Hyldespjældet

Boligbebyggelsen Hyldespjældet i Albertslund har indført en ordning, hvor man har mulighed for at sortere sit affald i omkring 40 forskellige fraktioner (Skotte, 1996). På den måde har man nedbragt mængden af affald til deponering eller forbrænding fra ca. 3 containerfulde om ugen til ca. 3 containerfulde om året.

Aluminium sorteres i en fraktion for sig. Man har erfaring for, at bebyggelsens yngre beboere kun sorterer, når de er tvunget hertil. Det vil eksempelvis sige ved bortskaffelsen af affald, som "ikke kan være under køkkenvasken". Ligeledes er det kun de færreste, som sorterer så meget i bund, at alle ca. 40 fraktionsmuligheder udnyttes. Derfor går blandt andet en del aluminium i form af folier og bakker til deponering eller forbrænding sammen med det øvrige restaffald.

Det separat indsamlede aluminium videresælges til VEGA, som igen videreformidler til materialegenbrug. Hos VEGA skønner man, at der i 1995 kom 50-60 kg separat indsamlet aluminium ind fra Hyldespjældet (Rasmussen, 1996).

Bebyggelsen har 390 husstande med hovedvægten på 1- og 2-rums lejligheder med i alt 775 beboere. Der blev således i 1995 indsamlet mellem 65 og 77 g aluminium pr. beboer. Organiseringen af opdelingen i de mange affaldsfraktioner foretages af frivillige kræfter blandt beboerne, og de nødvendige beholdere leveres af VEGA, som også forestår videresalget af de genanvendelige fraktioner.

Der er for boligselskabet derfor ikke omkostninger forbundet med indsamlingen af aluminium. Hos VEGA har man ikke overblik over forholdet mellem de udgifter, man har ved at understøtte projektet, og de indtægter, man opnår ved salg af genanvendeligt materiale.

BOFA Bornholm

BOFA på Bornholm understøtter et projekt vedr. indsamling af aluminium, som skoleelever i Østermarie står for (Malmkvist, 1996). BOFA har stillet tre containere til elevernes rådighed. Eleverne sørger løbende for at tømme containerne og sælge det indsamlede aluminium til Bornholms Produkthandel.

Hos Bornholms Produkthandel får man ca. 4 gange årligt aluminium ind fra dette projekt (Mogensen, 1996). Indholdet består først og fremmest af øldåser, og der indvejes pr. gang ca. 40 kg. Det svarer til en årligt indsamlet mængde på ca. 160 kg. Værdien heraf er ca. 500 kroner.

Da containerne stilles gratis til rådighed, har eleverne udover tidsforbruget ikke udgifter til at indsamle aluminiumet.

Et andet tilsvarende forsøg på Bornholm er gået i sig selv igen.

Foliebakker

I en række storkøkkener og kommunale madordninger for pensionister benytter man sig af aluminiumbakker til levering af maden (Nystrøm, 1996). Bakkerne er ruminddelte engangsbakker, som vejer ca. 26 g. På årsplan svarer det til 9,5 kg aluminium pr. deltager i madudbringningsordningen. Bakkerne produceres hos Plus Pack AS, som også har sat system i genanvendelsen af bakkerne. Dette arbejde blev indledt i 1987.

I ca. 35 kommuner med madordning for i alt ca. 6.000 personer har man etableret et system til tilbagetagning af alufoliebakker med henblik på genanvendelse. Systemet fungerer således, at pensionisterne afskyller bakkerne og giver dem tilbage til chaufføren ved den efterfølgende madudbringning. Chaufføren tager aluminiumbakkerne tilbage til centralkøkkenet, hvorfra de sælges til en produkthandler, der igen videresælger til omsmeltning.

I Odense, hvor en del af madudbringningen foretages med taxa, lader man taxachaufførerne håndtere tilbagetagningsordningen. Som modydelSe her!for, får taxachaufførerne provenuet fra salget af de brugte bakker.

Disse tilbagetagningssystemer er frivillige. Omkring 95% af bakkerne kommer retur, hvilket betegnes som absolut tilfredsstillende. Der omsættes årligt i de 35 kommuner 55-60 tons aluminiumbakker. Det svarer til ca. 70% af omsætningen på landsplan.

De resterende ca. 30% eller 25 tons/år omsættes i Københavns og Århus kommuner, hvor der ikke foretages indsamling af bakkerne.

I København begrundes dette med hygiejniske problemer i forbindelse med transporten af brugte bakker sammen med den friske mad. Hos Plus Pack AS er man af den opfattelse, at en supplerende grund kan være vanskeligheder med at ændre indgroede procedurer omkring madudbringningsordningen, som i København har fungeret før indsamling af aluminium blev aktuel.

I Århus bringes maden ud med frostbiler uden plads til tomme emballager. Man har derfor ikke mulighed for at tage emballagerne med retur.

Man har ikke overblik over forholdet mellem timeforbruget i forbindelse med indsamlingen og værdien af det indsamlede aluminium. Man mener dog, at indsamlingen kan betale sig, da den ekstra indsats ved indsamlingen alene består i at tage bakkerne med i madudbringningsvognen og bagefter transportere dem ud til en produkthandler.

Man har beregnet energiforbruget til produktion af en aluminiumbakke til at være 1 MJ under forudsætning af genanvendelse og 6 MJ uden genanvendelse. Anvendes tallerkener i stedet for aluminiumbakker er energiforbruget til opvarmning og afvaskning af tallerkenen ca. 1 MJ.

Som en mulig forbedring af genanvendelsen af aluminium nævnes, at kommunerne kan etablere separat indsamling af aluminium fra boligkomplekser, hvor der bor mange pensionister.