[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Aluminium

 

2. Tyske erfaringer

Vedtagelsen af den tyske emballageforordning i 1991 har medført et fald i det tyske emballageforbrug og en samtidig stor stigning i emballagegenbruget. Fra 1991 til 1993 faldt det samlede emballageforbrug således fra 12,8 mio. tons til 11,8 mio. tons, mens emballagegenbruget steg fra 4,9 mio. tons i 1993 til 8,2 mio. tons i 1995 (Vestergaard, 1996 og Hansen, 1996).

Emballageforordningen foreskriver, at enhver, der sender emballage på markedet, har pligt til at sørge for, at samme emballage samles ind igen og genbruges.

I praksis har det udmøntet sig i tre licenssystemer, som fritager producenter og grossister for deres tilbagetagelsespligt. For transportemballage tilbyder Interseroh AG og RESY GmbH at varetage emballageindsamlingen og -genanvendelsen, mens Duales System Deutschland GmbH tilbyder en tilsvarende service for salgsemballage.

Emballager, som er mærket med et af de tre systemers mærke, kan frit afleveres i ordningernes containere og på andre indsamlingssteder, hvorefter der vil blive taget hånd om den videre genanvendelse.

Resultaterne af indsamlingen af aluminium i salgsemballager er vist i tabel 1.

Tabel 1
Indsamling af aluminium med det Duale System

År

Aluminium-mængde
tons

Genbrugt aluminiummængde
tons

Genanvendelsesrate
%

1994

1995

92.400

45.312

29.100

31.634

31,5

69,8

Siden 1. juli 1995 har kravet til indsamling af aluminium under det duale system (Der Grüne Punkt) været en indsamlingsrate på 72%. Dette mål er nået på nuværende tidspunkt.

Pr. 1. oktober 1996 var prisen for at få 1 kg aluminiumemballage mærket med Dem Grünen Punkt, som er Dualen System Deutschlands miljømærke, 1,5 DM. Desuden er der særlige satser for kombinationsemballager og fleksible emballager, som ikke er egnede til prissætning efter deres vægt.

Indsamlingsresultaterne i tabel 4.1 er opnået for rene aluminiumemballager, mens aluminium i eksempelvis juicekartoner og andre sammensatte materialer indgår i statistiken som kombinationsemballager. For disse var genanvendelsesraten i 1995 51%.

Man skelner i statistiken mellem den indsamlede mængde og den genbrugte mængde, da ikke alt indsamlet emballageaffald kan genbruges. De ovenfor nævnte genanvendelsesrater er de reelt genanvendte mængder.

Referencer

Boesen, H. (1996) Ringe kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.

Gerd, G. (1996) AVV Hjørring. Personlig kommunikation.

Hansen, G. (1996) RenDan Videncenter. Personlig kommunikation.

Herold, M. (1996) Herning kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.

Kahl, E. (1996) Affaldsregion Nord, Vojens. Personlig kommunikation.

Klausen, J. (1996) RenoVest, Lemvig. Personlig kommunikation.

Mogensen, K. M. (1996) Bornholms Produkthandel. Personlig kommunikation.

Malmkvist, E. (1996) BOFA Bornholm, direktør. Personlig kommunikation.

Nystrøm, I. (1996) Plus Pack AS. Personlig kommunikation.

Petersen, B. (1996) Sønderjyllands amt, leder af Industriafdelingen. Personlig kommunikation.

Rasmussen, R. P. (1996) VEGA. Personlig kommunikation.

Skotte, L. (1996) Boligbebyggelsen Hyldespjældet, beboerrepræsentant. Personlig kommunikation.

Sørensen, C. (1996) Odense Renovationsselskab. Personlig kommunikation.

Sørensen, P. (1996) Tønder kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.

Vestergaard, F. (1996) Grænseoverskridende konsekvenser af den tyske affalds- og genbrugslovgivning. Udgivet af det Tysk-Danske Handelskammer, Børsen, København.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]