Aluminium
2. Tyske erfaringer
Vedtagelsen af den tyske emballageforordning i 1991 har medført et fald i det tyske
emballageforbrug og en samtidig stor stigning i emballagegenbruget. Fra 1991 til 1993
faldt det samlede emballageforbrug således fra 12,8 mio. tons til 11,8 mio. tons, mens
emballagegenbruget steg fra 4,9 mio. tons i 1993 til 8,2 mio. tons i 1995 (Vestergaard,
1996 og Hansen, 1996).
Emballageforordningen foreskriver, at enhver, der sender emballage på markedet, har
pligt til at sørge for, at samme emballage samles ind igen og genbruges.
I praksis har det udmøntet sig i tre licenssystemer, som fritager producenter og
grossister for deres tilbagetagelsespligt. For transportemballage tilbyder Interseroh AG
og RESY GmbH at varetage emballageindsamlingen og -genanvendelsen, mens Duales System
Deutschland GmbH tilbyder en tilsvarende service for salgsemballage.
Emballager, som er mærket med et af de tre systemers mærke, kan frit afleveres i
ordningernes containere og på andre indsamlingssteder, hvorefter der vil blive taget
hånd om den videre genanvendelse.
Resultaterne af indsamlingen af aluminium i salgsemballager er vist i tabel 1.
Tabel 1
Indsamling af aluminium med det Duale System
År |
Aluminium-mængde
tons |
Genbrugt aluminiummængde
tons |
Genanvendelsesrate
% |
1994 1995 |
92.400
45.312 |
29.100
31.634 |
31,5
69,8 |
Siden 1. juli 1995 har kravet til indsamling af aluminium under det duale system (Der
Grüne Punkt) været en indsamlingsrate på 72%. Dette mål er nået på nuværende
tidspunkt.
Pr. 1. oktober 1996 var prisen for at få 1 kg aluminiumemballage mærket med Dem
Grünen Punkt, som er Dualen System Deutschlands miljømærke, 1,5 DM. Desuden er der
særlige satser for kombinationsemballager og fleksible emballager, som ikke er egnede til
prissætning efter deres vægt.
Indsamlingsresultaterne i tabel 4.1 er opnået for rene aluminiumemballager, mens
aluminium i eksempelvis juicekartoner og andre sammensatte materialer indgår i
statistiken som kombinationsemballager. For disse var genanvendelsesraten i 1995 51%.
Man skelner i statistiken mellem den indsamlede mængde og den genbrugte mængde, da
ikke alt indsamlet emballageaffald kan genbruges. De ovenfor nævnte genanvendelsesrater
er de reelt genanvendte mængder.
Referencer
Boesen, H. (1996) Ringe kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.
Gerd, G. (1996) AVV Hjørring. Personlig kommunikation.
Hansen, G. (1996) RenDan Videncenter. Personlig kommunikation.
Herold, M. (1996) Herning kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.
Kahl, E. (1996) Affaldsregion Nord, Vojens. Personlig kommunikation.
Klausen, J. (1996) RenoVest, Lemvig. Personlig kommunikation.
Mogensen, K. M. (1996) Bornholms Produkthandel. Personlig kommunikation.
Malmkvist, E. (1996) BOFA Bornholm, direktør. Personlig kommunikation.
Nystrøm, I. (1996) Plus Pack AS. Personlig kommunikation.
Petersen, B. (1996) Sønderjyllands amt, leder af Industriafdelingen. Personlig
kommunikation.
Rasmussen, R. P. (1996) VEGA. Personlig kommunikation.
Skotte, L. (1996) Boligbebyggelsen Hyldespjældet, beboerrepræsentant. Personlig
kommunikation.
Sørensen, C. (1996) Odense Renovationsselskab. Personlig kommunikation.
Sørensen, P. (1996) Tønder kommune, Teknisk forvaltning. Personlig kommunikation.
Vestergaard, F. (1996) Grænseoverskridende konsekvenser af den tyske affalds- og
genbrugslovgivning. Udgivet af det Tysk-Danske Handelskammer, Børsen, København.
|