Aluminium2. Anvendelser i Danmark2.1 Råvarer og halvfabrikata Den af Danmarks Statistik /3/ registrerede import, eksport og produktion af råvarer og halvfabrikata af metallisk aluminium og aluminiumlegeringer for årene 1990-1994 er samlet i bilag 5. På basis heraf og det anslåede indhold af aluminium i de enkelte varegrupper, er der i tabel 2.1 foretaget en vurdering af forsyningen af aluminium med råvarer og halvfabrikata i Danmark. Import og eksport af aluminium med affaldsprodukter og skrot fremgår af tabel 3.1 i afsnit 3.1. Begrebet "forsyning" anvendes her som en statistisk term, som beregnes som import + produktion - eksport. På baggrund af forsyningstallene estimeres i dette afsnit aluminiumforbruget til produktion af aluminiumholdige varer i Danmark. Betegnelsen "forbrug" benyttes, hvis ikke andet er nævnt, til at angive forbruget med færdigvarer i Danmark. Hvis der er tale om forbrug af råvarer til produktion vil det eksplicit være angivet. Totalt anslås forsyningen med halvfabrikata til 128.000-133.000 tons. Aluminium som forarbejdes i Danmark og videresælges som halvfabrikata fx. profiler vil imidlertid indgå to steder i opgørelsen. Når der korrigeres for denne dobbeltregning kan forbruget af aluminium med råvarer og halvfabrikata estimeres til 76.000-80.000 tons Al. Det samlede aluminiumforbrug til produktion af færdigvarer i Danmark er i bilag 3 på baggrund af Miljøstyrelsens Produktdatabase (MPI) // anslået til ca. 115.000 tons eller omkring 25.000 tons højere end det beregnes her (vedr. brugen af MPI; se indledningen til afsnit 2.2). Sammenligningen indikerer, at der i opgørelsen på baggrund af MPI evt. kan være produkter, som er medregnet to gange (både som halvfabrikata og færdigvare) eller, at der importeres halvfabrikata, som ikke er angivet her. Opgørelsen i bilag 3 anvendes som udgangspunkt for en opgørelse af aluminiumsforbruget med færdigvarer i afs. 2.2. Som det fremgår af afs. 2.2, bliver der for en række varegrupper - især grupperne "andre varer" og "diskretionerede varer" - taget højde for, at der er tale om halvfabrikata ligesom der foretages revurderinger af aluminiumindholdet i en række af varegrupperne. Med disse korrektioner, som der ikke vil blive gjort detaljeret rede for her, kommer det estimerede aluminiumsforbrug til produktion af varer i store træk til at svare til råvareforbruget opgjort i tabel 2.1. Ubearbejdet aluminium Den danske forsyning af ubearbejdet aluminium var i 1994 på ca. 32.000 tons. Hovedparten - ca. 25.000 tons - bestod af importerede primære aluminiumlegeringer, som overvejende anvendes til presning/trækning af profiler og rør. Produktion og eksport af rør er diskretioneret i statistikken. Produktionen af stænger og profiler svarer i store træk til forbruget af primære ubearbejdede aluminiumlegeringer, men en del af produktionen kan evt. være baseret på importerede profiler som skæres op, overfladebehandles og videresælges. Produktionen af sekundær ubearbejdet aluminium er baseret på omsmeltning af skrot (jf. afs. 3.1.4). Hovedparten af den producerede sekundære aluminium eksporteres. Forsyningen på ca. 6.400 tons sekundær-aluminium blev anvendt i Danmark til støbning af bl.a. køkkengrej, dørhåndtag og bildele. Produktion af aluminiumstøbegods bliver behandlet i afsnit 2.2.1. Stænger og profiler Den samlede forsyning af stænger og profiler var i 1994 på ca. 37.000 tons Al. Den danske produktion på 28.000 tons er dels baseret på importeret ubearbejdet primær-aluminium eller på viderebearbejdning af importerede stænger og profiler. Det reelle forbrug af stænger og profiler er således formentligt noget lavere end angivet under forsyning. Stænger og profiler anvendes primært til produktion af aluminiumdøre og -vinduer (jf. afs. 2.2.3), præfabrikerede huse og andre bygningskonstruktioner (jf. afs. 2.2.3), lister og profiler i byggeriet, samt møbler af metal (jf. afs. 2.2.6). Der er ingen sammenhæng mellem inddelingen i statistikken og de forskellige anvendelsesområder. Det samlede forbrug til produktion af disse varer kan jf. bilag 3, som er baseret på Miljøstyrelsens Produktdatabase //, estimeres til ca. 25.000 tons. Tråd Aluminiumtråd anvendes ulegeret til produktion af isolerede ledninger og kabler samt til snoede og flettede uisolerede kabler, som anvendes til luftledninger (jf. afs. 2.2.4). Tråden importeres i tværmål over 7mm, og bliver i forbindelse med produktion af kabler i Danmark trukket til tyndede tråd. En mindre del anvendes på Stålvalseværket som deoxideringsmiddel (jf. afs. 3.2). Plader g bånd Plader og bånd er i statistikken opdelt i henholdsvis lakerede/plastovertrukne og ubehandlede/eloxerede plader og bånd. Forsyningen på 22.000 tons ubehandlede/eloxerede plader og bånd anvendes primært som halvfabrikata til fremstilling af malede eller plastbelagte kabinetter, skilte, tryk- og offsetplader til grafisk industri samt eloxerede plader og profiler til bygge- og transportmiddelindustrien. Rør Aluminiumrør anvendes især til bremserør og kølerør. Såvel produktion som eksport er imidlertid diskretioneret i statistikken. Folie Folier opdeles i statistikken i forskellige tykkelser og i folier med og uden underlag. Denne opdeling giver indikationer på foliernes anvendelse som omtales yderligere i afs. 2.2.2. Tynde folier uden underlag anvendes dels som husholdningsfolie og emballagelåg, dels til produktion af folier med underlag. Der er ingen primær produktion af folier i Danmark, og den anførte produktion af tynde folier uden underlag må være baseret på en del af forsyningen af tynde folier uden underlag. Folier med underlag anvendes til kaffeposer (ca. 23% Al //), frysevarer, smøromslag (ca. 30% Al //), cigaretpakkepapir (ca. 50% Al //) o.lign. Angivelsen af aluminiumindholdet i folierne er behæftet med betydelig usikkerhed. Pulver og lager Pulver og flager anvendes i forbindelse med stålfabrikation som deoxidationsmiddel (jf. afs. 3.2) og som pigment i maling og lak (jf. afs. 2.2.6). Andre legeringer Ud over de i tabel 2.1 nævnte råvarer sker der en omsætning af råvarer af zinkaluminium (4% Al) og aluminiumbronze (10% Al). I følge oplysninger fra leverandører var forsyningen af disse legeringer i 1994 på ca. 5.000 tons zinkaluminium (200 tons Al) og 300-400 tons aluminiumbronze (30-40 tons Al). Den samlede forsyning med disse legeringer var således ca. 250 tons. Anvendelsen omtales yderligere i afs. 2.2.6. Tabel 2.1 Se her Udviklingstendenser British Geological Survey angiver i en opgørelse af verdens mineral produktion, at aluminiumforbruget i Danmark med råvarer og halvfabrikata i perioden 1983-1993 steg med 33% (af 1983 forbruget) //. Da der er tale om en opgørelse af forsyningen af råvarer og halvfabrikata til produktion af færdigvarer kan udviklingen i forbruget dog godt have været noget anderledes. Figur 2.1 Se her! Note: Opgørelsen er baseret på /5/ og /8/. De store linier i udviklingen i forbruget, som kan bruges til at indikere, i hvilke mængder vi i dag vil finde aluminium i udtjente produkter, kan fås ved at se på udviklingen i produktionen af primær-aluminium i hele verden jf. figur 2.1. Produktionen steg i perioden 1960-1993 med en faktor 4. Produktionsaffald Der foreligger ingen opgørelser af mængden af metallisk produktionsaffald i form af spåner klip o.lign, der produceres i Danmark. Et overslag over mængderne af produktionsaffald kan opnås på grundlag af estimerede tabsrater og råvareforbrug til forskellige produktionsprocesser. Tabel 2.2 Se her! 2.1.2 Aluminium i kemiske forbindelser Den af Danmarks Statistik // registrerede import, eksport og produktion af aluminiumholdige kemiske forbindelser for årene 1990-1994 er samlet i bilag 5. På basis heraf og det anslåede indhold af aluminium i de enkelte varegrupper er der i tabel 2.2 foretaget en vurdering af forsyningen af aluminium med kemiske forbindelser i 1994. Tabellen omfatter varenumre i Brugstariffen, hvor aluminium eksplicit optræder. Der vil således yderligere kunne være en import med aluminiumholdige kemiske forbindelser, som er ført sammen med andre forbindelser. Det vil dreje sig om bl.a aluminiumsilicater som anvendes til vaskemidler (jf. afs. 2.3.2). På baggrund af oplysninger i litteraturen om anvendelsen af aluminiumholdige kemiske forbindelser /,/ vurderes det dog, at de anførte forbindelser vil repræsentere den overvejende del af råvareforbruget af aluminium med kemiske forbindelser. Aluminium indgår som en del af er lang række mineraler; eksempelvis lermineraler, og der vil være en ganske betydelig import/eksport af aluminium med mineralske råvarer, som der ikke vil blive redegjort for her. Forbruget af aluminium med mineraler er behandlet i afsnit 2.4.1. Kunstig orund Kunstig korund består af aluminiumoxid, som gennem en opvarmning til ca. 2000 ° C i en lysbueovn, danner et kornet produkt, som på grund af sin store hårdhed anvendes som slibemiddel (jf. afs. 2.3.2). Der anvendes også en beskeden del til fremstilling af ildfast ler (jf. afs. 2.3.2). Aluminiumoxid Aluminiumoxid har en række anvendelser som keramisk materiale, som tørremateriale i petrokemisk industri, som bæremateriale for katalysatorer (jf. afs. 2.3.2) og til fremstilling af aluminiumchlorider. Aluminiumhydroxid Aluminiumhydroxid anvendes som brandhæmmer på tæpper (jf. afs. 2.3.2), som katalysator (jf. afs. 2.3.2), som råvare til produktion af aluminat og som fældningskemikalium til spildevandsrensning (jf. afs. 2.3.1). Der foregår en produktion af aluminiumhydroxidholdigt restprodukt fra overfladebehandling af aluminium (jf. afs.3.2.1). Den oparbejdede aluminiumhydroxid (som ikke indgår i tabel 2.3) anvendes til produktion af fældningsmidler. Tabel 2.3 Se her! 2.2 Anvendelse af aluminium som metal Der vil i det følgende blive redegjort for: Tab af aluminium ved produktion og anvendelse af færdigvarer Forbrug af aluminium med færdigvarer Bortskaffelse af aluminium med færdigvarer Metallisk produktionsaffald Forbrug af råvarer til produktion af færdigvarer samt bortskaffelse af metallisk produktionsaffald til genanvendelse er omtalt i afsnit 2.1.1 Tab fra produktion Tab og emissioner fra produktion af aluminiumvarer i Danmark vil samlet blive gennemgået i afs. 2.2.1. I følge Miljøstyrelsens paradigma for massestrømsanalyser skal disse tab indgå i gennemgangen af de enkelte anvendelsesområder, men det er valgt at fravige denne systematik, da der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem produktionsprocesser og anvendelsesområder. Eksempelvis anvendes anodiserede emner til produkter, som indgår i alle de øvrige afsnit. For at forenkle fremstillingen er de samlede tab fra produktionsprocesser derfor samlet i afs. 2.1.1 Overfladebehandling For at øge metallets overfladeegenskaber vil aluminiumsemner næsten altid være overfladebehandlet. De forskellige former for overfladebehandling og deres indflydelse på mulighederne for genanvendelse af aluminium er gennemgået i afs. 3.1.5. Aluminiumslegeringer Aluminium anvendes langt overvejende legeret med andre metaller. Der anvendes i hundredvis af forskellige legeringer, som oversigsmæssigt kan fordeles på tre hovedklasser, som anvendes til henholdsvis valsede, ekstruderede og støbte emner. En overordnet oversigt over typiske legeringselementer fremgår af tabel 3.2 afsnit 3.2.5. I det følgende vil det for hver anvendelsesområde blive nævnt, i hvilket omfang produkterne er valsede, ekstruderede eller støbte. For enkelte anvendelser, som skiller sig ud fra det overordnede mønster, vil legeringselementer blive nævnt, men generelt henvises til detaljer i afsnit 3.1.5. Opgørelse af forbrugsmængder Forbruget af aluminium med færdigvarer er hovedsageligt estimeret på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsens Produktdatabase, som er udviklet i forbindelse med projektet Miljøprioritering af industriprodukter (MPI) //. Dataene i MPI beskriver 1990-1992 forhold. Opdatering af databasens oplysninger til 1994 forhold fremgår i detaljer af bilag 3, som også indeholder en tabel over data for 119 varegrupper fra Miljøstyrelsens Produktdatabase. De 119 varegrupper dækker mere end 1.000 varenumre i Brugstariffen. Opgørelserne i de følgende afsnit er - hvis ikke andet fremgår - baseret på bilag 3. For en række af varegrupperne er der dog på basis af en vurdering af det tilgrundliggende materiale i MPI // samt nye oplysninger foretaget en revurdering af det estimerede gennemsnitlige indhold af aluminium i varegruppen. Usikkerhedsvurdering Den største usikkerhed på det estimerede forbrug af aluminium til de forskellige anvendelsesområder er knyttet til bestemmelsen af det gennemsnitlige indhold af aluminium i de enkelte varegrupper i MPI, idet indholdet af det enkelte materiale i MPI er søgt bestemt med en absolut usikkerhed på 5% af varegruppens samlede mængde. For produkter med et lavt indhold af aluminium kan der således være en ganske betydelig usikkerhed på de estimerede mængder aluminium. Det skønnes dog af forfatterne på baggrund af en vurdering af datagrundlaget bag MPI, at usikkerheden på mængdedata for langt de fleste varegruppers vedkommende vil ligge indenfor en faktor på 2, dvs. den rigtige værdi er næppe mere end dobbelt så stor som den angivne værdi og næppe under halvdelen af den angivne værdi. For enkelte varegrupper er der som omtalt foretaget en revurdering af opgørelserne. De 119 varegrupper fra MPI er i denne undersøgelse samlet i en række varekategorier. Da der indgår flere varegrupper i hver kategori vil usikkerheden på varekategorierne være mindre end usikkerhederne på varegrupperne i MPI. Usikkerheden på opgørelsen af aluminiumforbruget med de enkelte varekategorier er skønnet af forfatterne og af tabellerne fremgår det interval, som det skønnes, at den rigtige værdi med 90% sandsynlighed vil befinde sig inden for. Brug af tabeller Da aluminium anvendes i et meget stort antal produkter, er det valgt at strukturere det følgende afsnit således, at baggrundsoplysninger for estimaterne af aluminiumforbrug med de forskellige varekategorier, fremgår af noterne til tabellerne, mens mere generelle forhold vedrørende anvendelsesområderne omtales i afsnittets brødtekst. Opgørelse af affaldsmængder Det er generelt vanskeligt at vurdere, hvor meget aluminium der kan forventes at blive bortskaffet med kasserede produkter, da det kræver et indgående kendskab til levetider for de enkelte produkter samt historisk data vedrørende omsætning af produkterne og specifikt aluminiumsindhold. Især historiske data vedrørende aluminiumsindhold er behæftet med meget stor usikkerhed. Som det fremgår af figur 2.1 er aluminiumforbruget i verden steget med en faktor 4 siden 1960 og fordoblet siden 1970. Den samlede mængde, der bortskaffes til henholdsvis genanvendelse og forbrænding/deponi, bliver i kapitel 3 balanceret med oplysninger vedrørende omsætningen af skrot og restprodukter fra affaldsforbrænding. Det betyder, at den estimerede omsætning af aluminium i genanvendelseskredsløbet har haft betydning for vurderingen af affaldsmængderne. En initiel opgørelse af de forventede affaldsmængder uden skelen til den estimerede omsætning i genanvendelseskredsløbet viste sig at overvurdere, hvor store mængder, der bortskaffes. For at afstemme mængderne i forhold til den registrerede omsætning i genanvendelseskredsløbet, som vurderes at være mere præcist bestemt, har det derfor været nødvendigt at revurdere de kasserede produkters specifikke indhold af aluminium 2.2.1 Råstofforbrug, tab og emissioner ved produktion af aluminiumvarer I det følgende vil tab og emissioner ved produktion af aluminiumsvarer blive gennemgået. Metallisk produktionsaffald, som bortskaffes til genanvendelse, er omtalt i afsnit 2.1.1. Forarbejdning af aluminium fra råvare/halvfabrikata vil primært omfatte følgende processer:
Støbning Der findes omkring 30 letmetalstøberier i Danmark. I 1990 blev der i følge // støbt ca. 4.400 tons letmetal støbegods. For at støbe denne mængde blev der nedsmeltet 6.000 tons, hvoraf en del var intern genanvendelse på støberierne. Forsyningen af sekundære ubearbejdede aluminiumlegeringer, som anvendes til støbning, har i perioden 1990-1994 svinget med et gennemsnit omkring 5.900 tons, mens produktionen af støbegods, som ikke er nævnt under andre varenumre i statistikken, har svinget omkring 2.800 tons. Det vurderes på den baggrund, at der i 1994 blev støbt 4.500-5.000 tons letmetal støbegods. Ved efterbehandlingen af den støbte aluminium sker der et bearbejdningstab af størrelsesordenen 8% af den samlede mængde støbt aluminium. Bearbejdningstabet består dels af slibestøv og spåner, dels af afskårne "finner" og keramiske filtre, der er indstøbt i emnet. Affaldet, som i 1994 indeholdt 300-400 tons Al, blev bortskaffet til deponi. Ved smeltningen udvikles metallurgisk røg som blandt andet indeholder Al2O3 og AlCl3. Partikelmængden er vejledende i // regnet til ca. 0,3 kg partikler pr. ton smelte. Det fremgår ikke hvor stor del der er aluminium, men hvis der regnes med <0,1 kg Al pr. tons smelte, kan den samlede emission fra støbeprocesser groft estimeres til <1 tons Al/år. Affedtning, bejdsning og anodisering Når metallisk aluminium kommer i kontakt med luften, danner det hurtigt et oxidlag med en tykkelse omkring 0,01 m m, der har en beskyttende virkning overfor mekaniske og kemiske påvirkninger af aluminiummet. Overfladen har dog en tendens til at blive sort og smitte af, og stort set alle emner overfladebehandles ved anodisk oxidation (anodisering), lakering, plastpålægning eller lign. Før den egentlige overfladebehandling kan foretages gennemløber aluminium-emnet en forbehandling bestående af et eller flere af trinene affedtning, bejdsning, ætsning, kemisk eller elektrolytisk "polering" og salpetersyrebehandling. Ved en anodisk oxidation er det muligt at skabe oxidlag som er mere end 100 gange stærkere end det naturlige oxidlag. Oxidlaget er sædvanligvis op til 30 m m tykt, men ved hårdanodisering kan lagtykkelser på op til 150 m m opnås. Forud for anodisering er det mest almindelige at foretage en alkalisk affedtning og bejdsning med NaOH. Aluminium forekommer i skyllevand og brugte bade fra affedtning, bejdsning og anodisering. Det opløste aluminium fældes i et renseanlæg og det producerede slam, som hovedsagelig består af aluminiumhydroxid, presses til slamkager. I en tidligere publiceret miljøvurdering af aluminium fra 1990 // er det angivet, at der ved behandling af 1.000 tons aluminium kasseres ca. 5 m3 affedtningsbade, 200 m3 bejdsebade og 50 m3 anodiseringsbade. Badene indeholdt typisk 10-20 g Al/l, og der produceredes i følge opgørelsen således op til 5 tons Al pr. 1.000 tons behandlet aluminium svarende til et tab på op til 0,5%. Tabet i forbindelse med overfladebehandling vil naturligvis være en funktion af arealet af overfladerne og ikke vægten. Der har været en tendens til at plader og profiler bliver tyndere og at tabet udtrykt i procent derved bliver større. Der har i forbindelse med dette projekt været indhentet oplysninger om tab ved overfladebehandling af aluminium fra tre større virksomheder, som udfører overfladebehandling. Baseret på oplysningerne fra disse tre virksomheder anslås det, at der som et gennemsnit kan regnes med et tab ved overfladebehandlingen på 1-2%. Processen, som den foregår ved Sapa Danmark A/S, er beskrevet i //. Ved overfladebehandling af 1000 m2 profiler dannes 1,4 tons slamkage med ca. 30% tøstof i form af aluminiumhydroxid, som afsættes til genanvendelse som fældningskemikalium. Restproduktet fra overfladebehandlingen af 1000 m2 indeholder således omring 0,15 tons Al. Slam og slamkager fra overfladebehandling er traditionelt blevet bortskaffet til deponi eller Kommunekemi, men bliver i stigende grad oparbejdet til fældningskemikalium. Det er ikke undersøgt nærmere, hvor store mængder der i 1994 bortskaffedes til henholdsvis deponi og Kommunekemi, men det skal her groft antages at være 1:1. Der foreligger ingen opgørelse af, hvor mange tons profiler og plader, der overfladebehandles i Danmark, men hvis det antages, at så godt som alle profiler og plader, der ikke importeres belagt med lak eller plast, bliver overfladebehandlet i Danmark, vil det dreje sig om 50.000-60.000 tons. Under antagelse af et tab på 1-2% fås et samlet tab på 500-1.200 tons Al. Skyllevandet fra danske anodiseringsvirksomheder indeholder i følge // 1-10 mg Al/l. Med et skønnet vandforbrug på 5-10 m3 vand pr. tons kan den samlede emission ved overfladebehandling af 50.000-60.000 tons aluminium estimeres til 0,2-6 tons Al/år. Produktion af laminerede folier Der produceres omkring 8.000 tons laminerede folier i Danmark med et aluminiumindhold på skønsmæssigt 2.000-2.800 tons Al. Forhold vedrørende produktion og produktionsaffald er nærmere beskrevet i bilag 1. Produktionen foregår ved 2 virksomheder. Fra den ene af virksomhederne genvindes aluminium i produktionsaffald ved pyrolyse, mens det fra den anden bortskaffes til forbrænding. Der foreligger ingen oplysninger om, hvor store affaldsmængderne er. I mangel på oplysninger anslås affaldsmængden til 5-15% af produktionen svarende til 100-400 tons, hvoraf halvdelen anslås at bortskaffes til forbrænding. Overfladepolering Ved overfladepolering af aluminium dannes en olieholdig slibemasse, som traditionelt er blevet bortskaffet til Kommunekemi. Overfladepolering foretages på produkter, hvor aluminium anvendes af æstetiske årsager fx elektronik. For øjeblikket (1996) er der hos H.J. Hansens Genvindingsindustri A/S forsøg i gang med at separere aluminium fra slibemassen, således at den kan genanvendes //. På baggrund af oplysninger fra branchen vurderes det, at der i 1994 blev bortskaffet 5-10 tons aluminium med slibemasse til Kommunekemi. Andre processer Spåner og støv fra ekstrudering, spåntagende bearbejdning, savning, klipning m.m. bliver overvejende genanvendt, hvorfor tabet med diffust spredt støv er relativt beskedent. I en opgørelse fra European Aluminium Association // er der opgivet et samlet tab til deponi fra produktion af profiler ud fra blokke på ca. 0,3% af omsætningen. Hvis der regnes med, at der totalt bearbejdes 50.000 tons om året svarer det til et samlet tab på ca. 150 tons. På denne baggrund anslås det samlede tab til 100-200 tons. De foreliggende oplysninger om tab i forbindelse med produktion af aluminium i Danmark er sammenfattet i tabel 2.4. Tabel 2.4
Noter: 1) Slam eller slamkager fra overfladebehandling blev i 1994 enten bortskaffet til deponi eller Kommunekemi. Det er ikke forsøgt at lave en opgørelse af, hvor meget af slammet der gik til Kommunekemi, og der regnes derfor groft med en 1:1 fordeling. I de seneste år er aluminium i slammet i stigende omfang blevet oparbejdet til brug som fældningsmiddel til spildevandsrensning.2) Der foreligger ingen oplysninger om affaldsmængder fra laminering, som derfor er groft skønnet af forfatterne.3) Omfatter tab med støv fra ekstrudering, spåntagende bearbejdning, savning, klipning m.m.4) Summer er afrundede.2.2.2 emballageAluminium til emballage fordeler sig på en lang række anvendelsesområder. De vigtigste produktgrupper er:
Egenskaber Til emballering af fødevarer anvendes aluminium på grund af sine gode barriereegenskaber overfor lys, luft (især ilt), kemiske forbindelser (fx. smagsstoffer) og fugt. Det er ydermere vigtigt, at aluminium er ugiftigt og ikke afgiver smag til de emballerede fødevarer. Aluminiumkvaliteter De tynde fleksible aluminiumfolier er oftest Al 99 legeringer, dvs. mindst 99% aluminium. De tykkere folier, som anvendes til foliebakker, er typisk lidt stivere Al Mn 1 Cu med 1-1,5% Mn og 0,05-0,2% Cu. Folier produceres af primær-aluminium. Til dåser anvendes ifølge // Al Mg Mn legeringer, der udmærker sig ved at have kraftig deformationshærdning og alligevel have høj træk- og valsbarhed. Konservesdåser af aluminium fremstilles af aluminiumplader (>0,17 mm), som er fremstillet af ca. 60% sekundær-aluminium (gamle dåser) og ca. 40% primær-aluminium. Produktion Aluminiumsfolier fremstilles ikke i Danmark. Importeret folie anvendes i Danmark til fremstilling af fleksible laminerede folier, emballagelåg, foliebakker, konservesdåser og juice- og vinkartoner. Produktionen er i detaljer omtalt i bilag 1. Forbrug Forbruget af aluminium med emballager fremgår af tabel 2.5. Det samlede forbrug beløber sig til 7.300-11.200. Forbruget angiver mængden, der anvendes med færdigvarer solgt i Danmark. Tabel 2.5 Forbrug af aluminium med emballage; 1994.
Noter: 1) I tabellen fraviges systematikken, som anvendes i de øvrige afsnit, ved at "Al indhold" angiver indholdet af aluminium i emballagetypen og ikke det færdige produkt (som fx kan være en dåse tun). I bilag 3 er angivet aluminiumindholdet i en række færdigvarer, hvor der anvendes aluminiumemballage.2) Aluminiumforbruget med ulaminerede folier, som anvendes til husholdningsfolier, emballagelåg (fx. på smøreost) eller omvikling af fødevarer og chokolade kan estimeres ud fra forsyningen af folier <21 m m uden underlag fratrukket forbruget af folier til produktion af laminerede folier i Danmark. Beregnet på denne måde fås en mængde på 1.800-2.500 tons. Import/eksport med færdigvarer skal her groft regnes at ophæve hinanden. Hvis der alternativt tages udgangspunkt i estimater fra producenter af forbruget til de to væsentligste områder; emballagelåg og husholdningsfolie fås et bud på forbruget på 2.200-2.700 tons. På den baggrund anslås forbruget at ligge indenfor intervallet 2.000-2.700 tons.3) Forsyningen af laminerede folier var i 1994 på ca. 8.300 tons (jf. tabel 2.1). Aluminiumindholdet er anslået at være 25-35%, således at aluminiumforbruget med folierne kan anslås til 2.500-3.700 tons Al. De laminerede folier anvendes bl.a. til kaffeposer bestående af 7-12 m m tykt aluminiumlag omgivet af et udvendigt lag polyester og et indvendigt lag polyetylen. Aluminiumindholdet i en typisk pose vil være ca. 23%. Andre produkter er smørfolie med lag af polyetylen og papir (30% Al) eller cigaretpakkepapir, som ud over aluminium (50%) består af papir. Det har ikke været muligt at kortlægge import/eksport af laminerede folier med færdigvarer, da folierne anvendes til mange forskellige typer varer. Import/eksport skal groft regnes at ophæve hinanden.4) Aluminiumfolie på 0,021-0,2 mm anvendes overvejende til foliebakker. Forsyningen af denne type folie var i 1994 på 8.300 tons (jf. tabel 2.1). Hovedparten bliver imidlertid anvendt til produktion af bakker som eksporteres. En opgørelse fra Sekretariatet for Aluminium og Miljø // estimerer at forsyningen af aluminiumbakker i 1994 var på ca. 1.800 tons, hvoraf de 1.500 tons var produceret i Danmark. Bakkerne anvendes primært til emballage af fødevarer som skal kunne opvarmes fx. kyllingeretter, leverpostej eller tærter eller færdigretter på catering og institutionsmarkedet. Mindre mængder anvendes til andre formål som fx. fyrfadslys. Eksempelvis kan forbruget af aluminium med leverpostej, kager og fjerkræ i 1994 på basis af MPI opgøres til henholdsvis 750, 80 og 260 tons (jf. bilag 3). Det har ikke været muligt at kortlægge import/eksport af foliebakker med færdigvarer da bakkerne anvendes til mange forskellige typer varer, og forbruget i Danmark skal derfor groft regnes at svare til forbruget af aluminiumbakker til produktion af færdigvarer og dagligvarekonsum i Danmark.5) Aluminiumbelagte kartoner anvendes til saft- og juice og langtidsholdbare mælkeprodukter. Kartonerne vil typisk indeholde 17-19 g Al/m2 svarende til ca. 5% af emballagens vægt //. Forbruget er i 1992 opgjort til 165 mi 1/1 liters kartoner og 14 mio. mindre emballager med en samlet vægt på 5.090 tons. Med et aluminiumindhold på 5% svarer dette til ca. 260 tons aluminium. Forbruget var i 1992 stagnerende og forbruget i 1994 skal på det foreliggende grundlag anslås til 200-300 tons Al.6) Konservesdåser af aluminium anvendes primært til konserves af skaldyr og fisk; især makrel og tun. Der er dog også et stigende forbrug til kæledyrsfoder. Forbruget til produktion af fiske- og skaldyrskonserves estimeres i bilag 3 på baggrund af MPI til ca. 6.500 tons, mens forsyningen med disse produkter estimeres til ca. 2.200 tons. Dette estimat stemmer dog dårligt overens med oplysninger fra den førende danske producent af konservesdåser af aluminium, der vurderer, at der årligt anvendes ca. 1.800 tons dåser til fødevareproduktion i Danmark. Dette overslag skal vurderes at være mere præcist end overslaget på baggrund ag MPI, men på basis af de statistiske oplysninger om import/eksport af de omtalte konservestyper skal forbruget med færdigvarer i Danmark anslås kun at være 30-60% af forbruget til produktion af færdigvarer.7) Der importeres i størrelsen 6.000 tons aluminiumdåser til påfyldning af øl og sodavand på danske bryggerier. Aluminiumdåser må ikke anvendes til øl og sodavand i Danmark og hele produktionen eksporteres derfor efter påfyldning.Der vil imidlertid være en import af øl på aluminiumdåser i forbindelse med grænsehandel. I Tønder bliver der således fra kommunens 12.700 indbyggere indsamlet omkring 3 tons aluminiumdåser om året. Forbruget med privat importeret øl skal på den baggrund groft anslås til 200-600 tons Al. Aluminiumdåser anvendes i Danmark bl.a. til cacaomælk. Det har ikke været muligt at få sikre oplysninger om forbruget af aluminium med disse dåser. Forbruget skal som et groft skøn anslås til 100-300 tons. 8) Forsyningen af aluminiumtuber til produktion af færdigvarer i Danmark kan på baggrund af oplysningerne i statistikken opgøres til ca. 250 tons. Tuberne anvendes til en lang række varer fra mayonnaise til maling og det har ikke været muligt at lave en opgørelse af import/eksport med færdigvarer. Forbruget med færdigvarer skal derfor groft anslås til 200-300 tons Al.9) Andre anvendelser vil være spraydåser, svøb til vinflasker, kapsler og tablet-rør af aluminium. Fra 1995 er forsyningen af beholdere, der anvendes til aerosoler, særskilt opgjort i statistikken til 22 tons. Der vil dog være en væsentlig import/eksport med færdigvarer. Som eksempler på anvendelsen kan nævnes, at det i MPI (bilag 3) anslås, at aluminiumforbruget med hårlak og deodorant var på henholdsvis 28 og 68 tons. Samlet skal aluminiumforbruget med spraydåser anslås til 100-150 tons. Forsyningen af tabletrør var i 1994 negativ, men har i perioden 1990-1994 været på gennemsnitligt 22 tons. Samlet anslås forbruget med andre anvendelser til 150-400 tons Al.10) Summer er afrundede.Udviklingstendenser Forbruget af aluminium til emballage har været stigende, men synes generelt at være stagnerende. Der er dog stigning i brugen af aluminiumdåser, hvor aluminium fx i stigende omfang erstatter blik til kæledyrsfoder. Indførelse af aluminiumdåser til øl og sodavand vil ifølge en opgørelse fra GenvindingsIndustrien resultere i et forventet årligt forbrug af aluminium med øldåser på ca. 4.000 tons //. Forudsætningen for beregningen er, at aluminiumsdåser forventes at dække ca. 14% af markedet; i størrelsesordenen 300 mio. dåser pr. år. Hvis der regnes med en genanvendelsesgrad på 90% vil det forventede øgede forbrug af dåser resultere i et øget tab af aluminium med emballage på ca. 400 tons om året. Tab ved brug Emballager kan blive kastet i naturen og således blive tabt til omgivelserne. Der vil i denne forbindelse blive set bort fra et et eventuelt tab. Affaldsbortskaffelse Stort set alt aluminium, der anvendes til emballager vil blive bortskaffet til forbrænding/deponi. Der har i de seneste år været gennemført en række forsøg med indsamling af aluminiumemballage, som er beskrevet nærmere i bilag 2. Samlet er der kun indsamlet en mængde svarende til 60-100 tons. De eneste ordninger, hvor der omsættes større mængder, er indsamlingsordninger for aluminiumbakker fra madudbringning, hvor der årligt indsamles 55-60 tons. Da emballager har en kort levetid vil der blive bortskaffet en mængde svarende til forbruget, og det anslås, at der i 1994 med emballager bortskaffedes 7.200-11.100 tons aluminium til forbrænding deponi. På grundlag af en undersøgelse af dagrenovation fra 1992/93, anslås det i tabel 3.5, at der i 1994 blev bortskaffet 9.100-15.000 tons metallisk aluminium med dagrenovation. Sammenstillingen indikerer, at de rigtige værdier for forbruget skal findes i den høje ende af de anslåede intervaller. 2.2.3 ByggematerialerAluminium anvendes inden for byggeriet i følgende produktgrupper:
Aluminium anvendes i byggeriet især på grund af materialets gode korrosionsegenskaber, som resulterer i et lavt vedligesesholdelsesbehov. Materialets lave vægt har endvidere en betydning ved større konstruktioner og ved montage. Aluminium har i en årrække i stigende grad erstattet andre byggematerialer som træ (drivhuse, døre, vinduer), eternit (beklædningsplader), kobber eller kobberlegeringer (inddækninger, beslag), bly (inddækninger), zink (inddækninger) og jern (konstruktioner). Anvendelsen af aluminium til facadeplader og aluminiumglas konstruktioner har i øvrigt haft stor indflydelse på udviklingen af ny arkitektur til især erhvervsbyggeri. Aluminiumkvaliteter Til beklædnings og facadeplader anvendes oftest plader af AlMn1 eller AlMg1 legeringer, som er typiske legeringer anvendt til valsede produkter. AlMn1 kan ud over mangan, som forekommer i 0,9-2% og som generelt forbedrer aluminiums korrosionsegenskaber, også indeholde små mængder af andre legeringsmetaller. AlMg1 indholder 0,5-1,1% Mg. Til profiler og lister anvendes næsten udelukkende legeringer af typen AlMgSi eller AlMg 0,5Si, som er typiske for ekstruderede emner. Overfladebehandling Facadeplader er oftest overfladebehandlet med lak eller kunststof. For at give en bedre vedhæftning af lakken og undgå underkorrosion er lakerede plader og profiler inden lakering belagt med et tyndt lag chrom. Profiler er oftest eloxerede eller overfladebehandles med lak/kunststof. Produktion Der er i Danmark er væsentlig produktion af vinduer og døre af såvel plast som aluminium, drivhuse og aluminiumkonstruktioner. Produktionen foregår ved en lang række virksomheder, hvis antal det ikke er søgt at bestemme. Udviklingstendenser Aluminiumforbruget i byggeriet har været stigende og vurderes yderligere at stige de kommende år. Stigningen vil være afhængig af udviklingen i arkitekturen. Yderligere udbredelse af brugen af glaspartier, aluminium vinduer og -døre samt farvede aluminiumbeklædninger kan potentielt resultere i en betydelig stigning af aluminiumforbruget i byggeriet. Tab ved brug Tab af aluminium fra byggematerialer vurderes at være marginalt. Tabel 2.6
Noter: 1) Aluminiumindholdet er angivet med flg. notation: [ min, ,max] : Angiver mindste og største gennemsnit (jf. MPI; bilag 3) i de varegrupper som indgår i varekategorien. min-max: Aluminiumindholdet er anslået i forbindelse med dette projekt. Det vurderes, at det gennemsnitlige aluminiumindhold for hele varekategorien med 90% sandsynlighed vil befinde sig inden for intervallet. Se i øvrigt indledningen til afsnit 2.2 vedrørende brugen af data fra MPI.2) På grundlag af oplysninger fra importører og forhandlere af aluminiumvarer til byggeriet anslås af Metalforeningen //, at der årligt (1996) anvendes ca. 5.000 tons aluminium til lister, beklædnings- og facadeplader og ca. 2.500 tons gulvplader. Forsyningen af overfladebehandlede aluminiumplader og bånd, som det vurderes fortrinsvis anvendes i byggeriet, kan på baggrund af de statistiske oplysninger anslås til ca. 9.000 tons. På dette grundlag vurderes det, at der i 1994 anvendtes 7.000-10.000 tons aluminium med lister, beklædnings-, facade- og gangplader.3) Estimatet bygger på specifikke oplysninger i statistikken om forsyningen af aluminiumsdøre og -vinduer.4) Vinduer af plast laves typisk af plastprofiler med en kerne af aluminium. I forbindelse med MPI er der for en række forskellige plastvinduer oplyst et aluminiumindhold på mellem 0,2 og 33% aluminium.5) Beslag af aluminium omfatter hængsler, anverfere, udskyderstænger og dørgreb.6) Drivhuse er i statistikken ført sammen med andre præfabrikerede huse og er således ikke medregnet under "andre aluminiumkonstruktioner". Det anslåede forbrug af aluminium med drivhuse er baseret på et estimat foretaget af Metalforeningen //.7) Andre aluminiumkonstruktioner er ført i statistikken som aluminiumkonstruktioner og omfatter en lang række konstruktioner så som brosektioner, gittermaster, el- og radiomaster, overbygninger på skibe, trapper, stilladser, rækværker og skydedøre.8) Summer er afrundede.Affaldsbortskaffelse Aluminium bortskaffes fra byggeriet i forbindelse med nybyggeri (klip og stumper) eller i forbindelse med renoverings- eller nedrivningsarbejder. Da forbruget af aluminium har været stærkt stigende de seneste årtier vil mængderne, der fjernes fra byggemassen ved nedrivning eller renoveringsarbejder, være væsentligt mindre end det aktuelle forbrug. Aluminium og plastdøre og vinduer vil således kun optræde i meget små mængder i byggeaffald. Hvor meget, det vil dreje sig om, foreligger der ingen oplysninger om. Som det fremgår af figur 2.1 (afs. 2.1.1), er aluminiumforbruget steget med en faktor 4 siden 1960, men det er ikke muligt at vurdere, om det også vil være tilfældet for byggematerialer. Der er i dag en væsentlig genanvendelse af aluminium facadeplader, som anvendes til erhvervsbyggeri, der ofte forandres fx servicestationer. Det skal her groft antages, at den samlede mængde der i 1994 bortskaffes fra byggeriet svarede til 10-20% af forbruget. Bortskaffelse til genanvendelse Ved nybygninger står enten entreprenøren eller bygningsarbejderne for salget af aluminiumrester, der afsættes til små produkthandlere, som samler sammen og sælger videre til de store produkthandlere. Der foreligger ingen oplysninger om omfanget, men da plader og profiler oftest leveres færdige til montering må det forventes, at spildet er beskedent. I forbindelse med nedrivninger eller renoveringer vil aluminium anvendt til facade- og tagplader, aluminiumkonstruktioner, aluminiumdøre og vinduer, og andre større aluminiumdele repræsentere en værdi, der gør, at aluminiummet vil blive indsamlet. Det vurderes i genanvendelsesbranchen, at 96-98% af aluminiumaffaldet genanvendes. Sammenholdt med ovenstående vurdering af at mængder, der totalt bortskaffes, svarer til 10-20% af forbruget, kan det estimeres, at der i 1994 blev bortskaffet 1.800-5.000 tons Al med byggevarer til genanvendelse. Bortskaffelse til forbrænding/deponi Det vil dog næppe være rentabelt at indsamle aluminium i plastvinduer, bundprofiler på trævinduer, kantprofiler på trapper, aluminiumbeslag eller håndtag og andre anvendelser, hvor aluminiummet manuelt skal afmonteres. Et incitament for sortering kan være, at det er billigere at skaffe sig af med det sorterede affald. Hos glarmestre sorteres aluminium fra termoruder eksempelvis fra glasset, fordi det er billigere at komme af med rent glasaffald. Forbrændingsegnet byggeaffald, som bortskaffes til forbrænding, må godt indeholde mindre mængder aluminium, som sidder på træet. Det er forfatternes erfaring, at containere med brændbart byggeaffald fra renoveringer næsten altid indeholder mindre mængder aluminium. Det er dog næppe mere end i størrelsesordenen 0,1-1% af affaldet. Der bortskaffedes i 1994 16.000 tons byggeaffald til forbrænding. Det samlede aluminiumindhold i dette affald vil under ovenstående antagelse være <160 tons. Hvis der alternativt tages udgangspunkt i, at det på grundlag af oplysninger fra nedrivningsbranchen vurderes at 2-4% af aluminiumaffald fra byggeriet ikke indsamles, og det groft antages, at der totalt bortskaffes en mængde svarende til 10-20% af forbruget, kan det estimeres, at der til forbrænding/deponi bortskaffes 40-210 tons Al. Dette estimat vil blive anvendt som det aktuelt bedste estimat på mængden, der bortskaffes til forbrænding/deponi. Potentielt må det dog forventes, at dette tab kan stige da forbruget har været stigende gennem en årrække og de aktuelle bortskaffelsesmængder repræsenterer et forbrug for måske 20-40 år siden. Især aluminium i plastvinduer vil repræsentere en væsentlig potentiel kilde til aluminium i byggeaffald, hvis det ikke vil være muligt at frasortere aluminium fra vinduerne. Den øgede anvendelse af aluminium i sammensatte produkter som plastvinduer og aluminiumlister på trævinduer og døre kan betyde, at andelen af aluminium med byggeaffald, som bortskaffes til forbrænding/deponi, vil stige. Det aktuelle forbrug af aluminium vil, hvis al aluminium anvendt med plastvinduer samt halvdelen af aluminium anvendt til beslag i fremtiden bliver bortskaffet til forbrænding/deponi, resultere i et tab i størrelsesordenen 3.000-4.000 tons Al 2.2.4 Elektriske og elektroniske produkter Aluminium anvendes til elektriske og elektroniske produkter hovedsageligt til følgende formål:
Egenskaber Aluminium anvendes i elektriske ledere på grund af metallets relativt gode ledningsevne og gode korrosionsegenskaber. Kobber har en bedre ledningsevne og større styrke, men aluminiums lavere pris, gør det konkurrencedygtigt i forhold til kobber til kabler, hvor tykkelsen af lederen spiller en mindre rolle. I elektronik anvendes aluminium til køleribber på grund af metallets lave vægtfylde og gode korrosions- og varmeledningsegenskaber. Af samme grunde anvendes aluminium i vid udstrækning til motorhuse til elektromotorer. Endvidere udnyttes metallets udseende kombineret med den lave vægt til design af apparaterne, hvor aluminium ofte anvendes ulakeret på fx frontpaneler. Til belysningsarmaturer og antenner anvendes aluminium i vid udtrækning på grund af metallets lave vægtfylde og gode korrosionsegenskaber. Aluminiumlegeringer Til elektriske ledere anvendes rent aluminium med mindst 99,5% Al (Al 99,5). Til frontpaneler på elektronik, belysningsarmaturer og antenner anvendes en række legeringer, som er karakteristiske for valset og ekstruderede aluminiumemner (se tabel 3.2). Til køleribber og motorhuse anvendes højtlegerede støbelegeringer. Aluminiumkvaliteter Til aluminiumledere kræves der en meget ren kvalitet, og der vil altid anvendes primær-aluminium. De eneste anvendelser, hvor der kan forventes aktuelt at anvendes sekundær-aluminium, er motorhuse og køleribber, hvor der kan anvendes sekundære støbelegeringer. Produktion Kabler af aluminium produceres ved en enkelt virksomhed. Produktionen svarer i store træk til den registrerede forsyning af ulegeret aluminiumtråd på 7.000 tons (jf. tabel 2.1). Aluminiumforbruget til produktion af færdigvarer fremgår i øvrigt af bilag 3. Som det fremgår var der et væsentligt forbrug til produktion af antenner, elgeneratorer og motorer, generatorer og belysningsartikler. Forbruget til produktion af en række produkter, eksempelvis TV-apparater, er dog diskretioneret i statistikken. Forbrug Det samlede forbrug af aluminium med elektriske og elektroniske produkter er i tabel 2.7 estimeret til 14.200-20.600 tons. Opgørelsen af forbruget med de enkelte anvendelsesområder fremgår af noterne. Tabel 2.7
Noter: 1) Aluminiumindholdet er angivet med flg. notation: [ min, ,max] : Angiver mindste og største gennemsnit (jf. MPI; bilag 3) i de varegrupper som indgår i varekategorien. min-max: Aluminiumindholdet er anslået i forbindelse med dette projekt. Det vurderes, at det gennemsnitlige aluminiumindhold for hele varekategorien med 90% sandsynlighed vil befinde sig inden for intervallet. Se i øvrigt indledningen til afsnit 2.2 vedrørende brugen af data fra MPI.2) Aluminium anvendes hovedsageligt til ledere i jordkabler. Jordkabler og stærkstrømskabler laves i dag næsten udelukkende med aluminiumledere (kobber indgår i kablerne som skærm).3) Uisolerede ledere er opgjort på basis af forsyningen af snoet aluminiumtråd. Anvendes til luftledninger.4) Varegruppen 85005, generatorsæt, i bilag 3 er udeladt af opgørelsen fordi den grundet ændringer i opgørelsen i Udenrigshandelsstatistikken i 1994 hovedsageligt indeholdt vindmøller, som ikke indgik i varegruppen opgjort i MPI. Aluminium indgår primært i motorerne som støbte dele af silumin (10-12% siliciumindhold). Forsyningen med motorer var relativt høj i 1994 og ca. 60% højere end gennemsnittet for 1990-1992. Varegruppen må i høj grad regnes at være halvfabrikata og forbruget som færdigvare skal derfor regnes at være 20-50% af forsyningen jf. bilag 3. I MPI, bilag 3, er der regnet med et relativt stor aluminiumindhold i elektronik, eksempelvis 8% i EDB maskiner og 7% i fjernsyn. I en norsk undersøgelse fra 1995 // angives aluminiumindholdet i dataudstyr til ca. 1% og i øvrige elektroniske produkter til 2-4%. I // er givet eksempler på sammensætningen af en række typiske elektronikprodukter: PC (1%), tuner (7%), forstærker (6%) og autoradio (3%). Et TV indeholder typisk 1-2% Al //. I en tysk undersøgelse af elektronikaffald refereret i // er gennemsnitsindholdet af aluminium opgjort til 4%. På dette grundlag skal det her vurderes, at aluminiumindholdet angivet i bilag 3 er for højt, og at det gennemsnitlige indhold snarere vil være 3-5%.For en del af elektronikprodukterne er produktionen diskretioneret i varestatistikken, således at de totale mængder ikke er medregnet under elektronik i bilag 3 (optræder under varegruppe 99999). Skrotmængden for elektroniske apparater i 1993 er i // estimeret til ca. 31.000 tons. Da forbruget har været stigende skal forbruget af elektronikprodukter i 1994 anslås til 35.000-40.000 tons med et gennemsnitligt aluminiumindhold på 3-5%. 5) Varegruppen 85005, generatorsæt, i bilag 3 er udeladt af opgørelsen fordi den grundet ændringer i opgørelsen i Udenrigshandelsstatistikken i 1994 hovedsageligt indeholdt vindmøller, som ikke indgik i varegruppen opgjort i MPI. Aluminium indgår primært i motorerne som støbte dele af silumin (10-12% siliciumindhold). Forsyningen med motorer var relativt høj i 1994 og ca. 60% højere end gennemsnittet for 1990-1992. Varegruppen må i høj grad regnes at være halvfabrikata og forbruget som færdigvare skal derfor regnes at være 20-50% af forsyningen jf. bilag 3.6) En række af husholdningsapparaterne er i MPI vurderet at have i gennemsnit 44% aluminium. Det skal her vurderes på baggrund af kildematerialet at kunne være i overkanten, således at forbruget anslås at være fra 70-100% af forbruget anslået i MPI7) Aluminium indgår langt overvejende som aluminiumplader og profiler i belysningsarmaturer.8) Lyskilder (glødelamper og lysstofrør) er ikke med i opgørelsen i bileg 4 da varegruppen i MPI vurderes ikke at indeholde væsentlige mængder aluminium. De almindeligste typer af sokler til glødelamper indeholder 1,0-1,8 g Aluminium pr stk. Aluminium anvendes også til sokler og fatninger til lysstofrør, kompaktlysstofrør, halogenlamper og damplamper. Der blev i 1994 brugt ca. 24 mio. almindelige glødelamper (220 V), ca. 13 mio. andre glødelamper (små elpærer), ca. 4 mio. halogenlamper og ca. 2 mio. lysstofrør. Det samlede forbrug med lyskilder anslås på denne baggrund til 30-60 tons Al.9) Summer er afrundede.Udviklingstendenser Forbruget af elektriske og elektroniske produkter er generelt stigende. Alt andet lige vil aluminiumforbruget dermed også stige. Der synes aktuelt ikke at være tendens til at aluminium i stort omfang erstatter andre materialer til elektriske og elektroniske produkter. Tab ved produktion Tab ved produktion fremgår af afs. 3.1.1. Tab ved brug Der foreligger ingen opgørelser af tab ved brug, som skal antages at være marginale. Affaldsbortskaffelse De forventede affaldsmængder for elektriske og elektroniske produkter i 1994 er opgjort af RENDAN A/S //. Da forbruget for de fleste af produkterne er stigende vil affaldsmængderne generelt være mindre end 100% af forbrugsmængden. Det vil forenklet i det følgende blive antaget, at det procentuelle indhold af aluminium i produkterne, som bortskaffes, svarer til indholdet i produkter der forbruges. Dette vil formentlig resultere i en mindre overestimering af aluminiummængden, der bortskaffes. Behandling og bortskaffelsesmønster for betydende varegrupper af elektriske og elektroniske produkter er oversigtsmæssigt opgjort af Videnscenter for Affald og Genanvendelse i 1994 //. Denne opgørelse vil danne basis for de følgende vurderinger af bortskaffelsesmønstret for elektriske og elektroniske produkter. Der er i de senere år dog sket væsentlige ændringer i bortskaffelsesmønstret, idet en øget del af storskraldet sorteres, og metaldele må forventes i stigende omfang at bortskaffes til genanvendelse. I de senere år er der gennemført en række forsøg med selektiv oparbejdning af elektronikskrot, som indgående er beskrevet i bilag 1. Selektiv oparbejdning skal kun regnes at omfatte <10% af den samlede bortskaffelse i 1994. I Miljøstyrelsen arbejdes der aktuelt (slutningen af 1996) med nye retningslinier for bortskaffelsen af elektriske og elektroniske produkter. Dette betyder, at estimaterne i det følgende bygger på et bortskaffelsesmønster, som formentlig ikke længere vil være aktuelt ved udgivelsen af rapporten. Aluminiumledere anvendes stort set kun til kabler, som enten bortskaffes til kabeloparbejdning eller efterlades i jorden. Oparbejdningen er nærmere beskrevet i afs. 3.1.2. På grundlag af oplysninger fra branchen anslås det i afs. 3.1.2, at der oparbejdes 60-300 tons aluminium med kabler (incl. uisolerede kabler) svarende til <5% af det aktuelle forbrug. At der kun behandles en relativt beskeden mængde, skyldes at ældre udtjente kabler langt overvejende har kobberledere. På den baggrund må det forventes, at det er en meget beskeden mængde, som efterlades i jorden med udtjente kabler. Som en størrelsesorden skal det anslås at dreje sig om 20-100 tons. På længere sigt kan der med den nugældende praksis (nærmere omtalt i //) dog blive tale om væsentlige mængder, der efterlades i jorden. Elektroniske produkter bortskaffedes i 1994 i høj grad til forbrænding/deponi. I // angives, at fjernsyn, videomaskiner og højtalere primært bortskaffes til deponi/forbrænding, mens Edb-maskiner og fotokopieringsmaskiner primært bortskaffes via mellemhandlere eller skrothandlere. En del af den aluminium, der bortskaffes via skrothandlere, må forventes at ende i affald fra bilfragmenteringsanlæg. Samlet for hele varegruppen skal det groft anslås, at 50-80% bortskaffedes til forbrænding/deponi, mens resten bortskaffedes via skrothandlere. Bortskaffelsesmængderne udtrykt i % af forbrugsmængder er for elektronik varierende. På baggrund af oplysningerne i // kan det estimeres, at bortskaffelsesmængden for TV, radioer, højtalere o.lign. vil være på 60-70% af forbrugsmængden, mens det for Edb-udstyr og kontormaskiner anslås, at bortskaffelsesmængden var på 70-90% af forbrugsmængden. Samlet vurderes bortskaffelsesmængden for de elektroniske produkter at være 70-80% af forbrugsmængden. På den baggrund kan det estimeres, at der med elektroniske produkter bortskaffedes 370-1.300 tons Al til forbrænding/deponi og 150-400 tons via skrothandlere. Antenner må formodes at bortskaffes via skrothandlere eller til deponi. Der findes ingen oplysninger om mængderne, som formentlig er en del lavere end forbruget. I mangel på oplysninger skal det derfor groft vurderes, at der bortskaffes i størrelsen 30-100 tons Al med antenner, som alle gik via skrothandlere. Elgeneratorer, elektromotorer og diverse maskiner bliver i høj grad bortskaffet via skrothandlernes shredderanlæg. Bortskaffelsesmønstret er ikke nærmere beskrevet. Som et bedste bud antages det her, at 10-20% af varegruppen bortskaffes til forbrænding/deponi, mens resten bortskaffes via skrothandlere. I // er bortskaffelsesmængder for kategorierne "Udstyr til medicinsk brug og laboratorier", "Elektroværktøj" og "Elapparater i øvrigt" skal bortskaffelsesmængden estimeres at være 75-85% af forbrugsmængden. Det vurderes dog, at der er sket en markant stigning i maskinernes specifikke indhold af aluminium, således at bortskaffelsesmængden samlet kun vurderes at være 30-60% af forbrugsmængden. På denne baggrund kan det estimeres, at der med elgeneratorer, motorer og diverse maskiner bortskaffedes 130-880 tons Al tilforbrænding/deponi og 1.100-3.900 tons Al via skrothandlere. Husholdningsmaskiner angives i // primært at blive bortskaffet via skrothandlere. Hvidevarer oparbejdes hovedsagelig i shredderanlæg. Bortskaffelsesmængden for husholdningsmaskiner kan på basis af // anslås til 75-85 af forbrugsmængden. Mindre husholdningsapparater må forventes hovedsageligt at blive bortskaffet til forbrænding/deponi; eksempelvis angives rengøringsmaskiner og kaffemaskiner i // at blive bortskaffet ad denne vej. For de mindre husholdningsmaskiner og apparater anslås bortskaffelsesmængden også at være 75-85%. De mindre maskiner og apparater udgør jf. bilag 3 den væsentligste del af aluminiumsforbruget med varegruppen og samlet skal det anslås, at 40-60% af varegruppen (280-660 tons Al) bortskaffes til forbrænding/deponi, mens den øvrige del bortskaffes via skrothandler (280-660 tons Al). Belysningsarmaturer angives i // primært at blive bortskaffet til forbrænding/deponi. På den baggrund skal det antages, at 60-80% bortskaffedes til forbrænding/deponi, mens resten bortskaffedes via skrothandlere. Bortskaffelsesmængden kan på basis af // anslås til 85-90% af forbrugsmængden. Det vurderes dog, at der er sket en stigning i produkternes specifikke aluminiumindhold, således at bortskaffelsesmængden for aluminium anslås kun at være 50-70% af forbruget. På denne baggrund kan det estimeres, at der til forbrænding/deponi bortskaffedes 390-1.100 tons, mens 130-560 bortskaffedes via skrothandlere. Aluminiummængden, der bortskaffes med belysningsarmaturer, vil muligvis blive overestimeret med den anvendte beregningsmetode, fordi aluminium udgør en stigende del af produkterne. Lyskilder vil blive bortskaffet til forbrænding/deponi i en mængde svarende til forbrugsmængden på 30-60 tons. Sammenfatning Sammenfattende anslås det, at der med elektriske og elektroniske produkter i 1994 blev bortskaffet 1.200-4.000 tons aluminium til forbrænding/deponi, mens der via skrothandlere bortskaffedes 1.800-5.900. Det skal bemærkes, at de to mængder er negativt korrelerede, og at begge størrelser ikke samtidig vil kunne befinde sig i den høje eller lave ende af intervallerne. Intervallerne er meget brede, hvilket realistisk udtrykker, at der kun findes en begrænset viden om, hvorledes disse produkter håndteredes i 1994. 2.2.5 Transportmidler Aluminium finder anvendelse inden for stort set alle former for transportmidler. Hovedanvendelsesområderne er:
Egenskaber Aluminium anvendes primært i transportmidlerne på grund af metallets lave vægt, som resulterer i et lavere brændstofforbrug. At materialet har gode korrosionsegenskaber er dog også et plus i denne sammenhæng. Aluminiumkvaliteter Generelt stilles der i forbindelse med transportmidler meget store krav til materialernes mekaniske egenskaber, hvilket resulterer i, at der anvendes et utal af aluminiumlegeringer, der er sammensat med henblik på at opnå nogle meget specifikke materialeegenskaber. Til motorblokke, topstykker, gearhuse, hjulfælge o.lign anvendes typisk støbelegeringer med højt indhold af kobber og/eller silicium fx. Al Si6 Cu3,5 til motordele og Al Si9,5 Cu3 Mg1 til stempler //. Generelt gør høje silicium koncentrationer legeringerne velegnede til støbning og gør emnerne modstandsdygtige overfor mekanisk slitage, fordi der dannes hårde siliciumkorn i legeringen. Karrosseriprofiler og plader til tog og køretøjer synes i store træk at ligge inden for de samme sammensætninger, som nævnt under plader og profiler til byggeformål. Produktion Der er i Danmark ved en enkelt større virksomhed en meget væsentlig produktion af kølerør, bremserør, rammer og andre ekstruderede emner til køretøjer. Produktionen er baseret på importerede ubearbejdede blokke, der ekstruderes i Danmark. Hovedparten af produktionen eksporteres. Produktionen af rør er diskretioneret i statistikken. Ved danske letmetalstøberier støbes forskellige bildele, som overvejende eksporteres. Der anvendes jf. bilag 3 væsentlige mængder aluminium til produktion af busser, tankvogne, lastbiler og cykler. I 1994 var der ikke nogen registreret produktion af aluminiumholdige tog. Dette må dog skyldes en statistisk tilfældighed da både de dansk producerede IC3 tog samt de nye S-tog i høj i vid udstrækning er bygget af aluminium. Forbrug Forbruget af aluminium med transportmidler i Danmark i 1994 er opgjort i tabel 2.8. Personbiler udgør omkring halvdelen af forbruget med transportmidler. Udviklingstendenser Aluminium anvendes i stigende grad i transportmidler for at spare brændstof. Eksempelvis har Audi fabrikken beregnet at 70% af brændstofforbruget ved normal kørsel med en Audi A8 bestemmes af bilen vægt //. Det højere energiforbrug til fremstilling af et aluminiumkarrosseri i forhold til fremstilling af et stålkarrosseri til model A8 skulle således være tjent hjem efter 60.000 km. kørsel. Hydro Aluminium, der bl.a fremstiller bildele, forudser i deres årsskrift for 1995, at det gennemsnitlige aluminiumindhold i biler vil stige fra ca. 65 kg i 1995 til 115 kg i år 2000 //. Udviklingen i retning af at erstatte stål med aluminium til biler, færger, cykler og tog må forventes at fortsætte de kommende år. Tabel 2.8
Noter: 2) Det gennemsnitlige aluminiumindhold i en personbil er i MPI anslået til 7% svarende til 70 kg for en gennemsnitsbil på 1 ton. Det skal her vurderes, at kunne være i overkanten, således at forbruget anslås at være fra 80-100% af værdien anslået i MPI. Forbruget af personbiler i 1994 var i øvrigt usædvanligt højt, bl.a. på grund af indførsel af skrotningspræmie for gamle biler. Forbruget i 1994 var således omkring 2 gange gennemsnitsforbruget i perioden 1990-1992.3) Aluminium anvendes i busser hovedsageligt til aluminiumprofiler, -plader og spændestykker. Desuden anvendes aluminium i gearkassen, vand- og luftkølere, stolestel, radiatorer og en række andre steder.4) Den totale mængde i denne varegruppe er revideret i forhold til opgørelsen i bilag 3, fordi der fra 1992 til opdateringen i 1994 er sket ændringer af varenumre i de indgående varegrupper. Varegruppen med tankvogne med et relativt stort aluminiumindhold (10%) omfatter i opgørelsen i bilag 3 således også en række andre lastvogne, og denne varegruppe vurderes derfor i gennemsnit kun at have et aluminiumindhold på 5% ligesom de øvrige lastbiler (tankbiler udgør kun en lille del). Aluminium anvendes i lastbilerne bl.a. i motorer, dele af chassis, dele af førerhuse og tanke (75% af tankene på tankvogne er lavet af aluminium).5) Reservedele til køretøjer omfatter motorer, startmotorer og kølere. Kølere indgår ikke i MPI, men på baggrund af oplysninger fra producenter vurderes det, at omkring 20% af kølerne, der anvendes som reservedele, er af aluminium (ca. 200 tons Al).6) Aluminium anvendes i vid udstrækning i tog (fx. IC3), fly og skibe (fx. katemaranfærger). Med den anvendte systematik til opgørelse af forbruget af aluminium i Danmark i 1994, falder det imidlertid sådan ud, at der dette år var en negativ forsyning inden for alle tre varegrupper. Dette skyldes for togenes vedkommende, at der dette år var registreret en produktion af de typer, hvor der anvendes store mængder aluminium. Det gennemsnitlige forbrug af aluminium med tog i perioden 1990-1992 var i følge MPI på 430 tons; hovedsagelig med IC3 tog (ca. 24 tons Al pr. togsæt) og S-tog (ca. 32 tons Al pr. togsæt).For skibe og flys vedkommende skyldes den negative forsyning at udtjente skibe og fly eksporteres, og det er i statistikken ikke muligt at skelne mellem eksport af gamle og nye skibe eller fly. Både skibe og fly bliver næsten udelukkende ophugget i udlandet og indgår således ikke i genbrugskredsløbet i Danmark. 7) Aluminium anvendes i cykler til fælge, styr, skærme, krank og i de senere år i stigende grad også til stel.8) Summer er afrundede.Tab ved produktion Tab ved produktion er omtalt i afs. 2.2.1. Tab ved brug Aluminium tabes ikke i nævneværdig grad ved brug af transportmidler. Affaldsbortskaffelse Generelt vil transportmidler blive bortskaffet via skrothandlere. Bortskaffelse af biler og busser er mere indgående behandlet i bilag 1. Aluminiumdele i biler bliver i et vist omfang manuelt demonteret af produkthandlere og autoophuggere inden bilerne sendes til fragmentering i shredderanlæg. Det kan dreje sig om fælge, motorblokke eller kølere. Demonterede dele sælges til omsmeltning i Danmark eller udlandet. Nogle af bildelene, eksempelvis fælge, sælges til udenlandske smelteværker, der har specialiseret sig i omsmeltning af disse legeringer. Der findes ingen danske ordninger vedrørende sortering af demonterede bildele. Det har ikke været muligt at få et overblik over, hvor stor en del af bilernes aluminium, der ved omsmeltning behandles i særskilte aluminiumfraktioner, men det er forfatternes indtryk, at langt hovedparten indgår sammen med andre støbelegeringer i blandede fraktioner. I 1994 blev der grundet indførelse af skrotningspræmie for gamle biler skrottet flere end de foregående år. Der findes ingen nøjagtig opgørelse af antallet af skrottede biler, men på grundlag af oplysninger af afmeldte og genregistrerede biler i //, kan antallet af skrottede biler estimeres til ca. 150.000 biler, hvilket er ca. 70.000 flere end året før. Da aluminiumindholdet i bilerne er stigende vil biler der skrottes i gennemsnit indeholde mindre aluminium end nye biler, som i gennemsnit indeholder 60-65 kg aluminium. Biler som skrottes i 1994 indeholder skønsmæssigt 30-40 kg aluminium. Samlet skulle der således i 1994 bortskaffes 4.500-6.000 tons Al. Det vurderes i branchen, at mindst 95% af aluminium i biler genanvendes, mens op til 5% tabes ved fejlsortering eller ender i shredderaffald. Hvis der regnes med et tab på 2-5%, hvor halvdelen følger jernskrot og halvdelen ender i shredderaffald fås, at 45-150 tons aluminium ender i henholdsvis jernskrot og shredderaffald, mens 4.300-5.900 tons genanvendes. Shredderaffald behandles i afsnit 3.1.2, hvor det estimeres, at dette affald samlet vil indeholde 50-300 tons aluminium, hvoraf hovedparten må forventes at stamme fra fragmenterede biler. De fleste busser bliver, når de er udtjente i Danmark, eksporteret til videre brug i udlandet. Der skrottes i følge oplysninger fra branchen kun i størrelsen 200 busser i Danmark. Aluminiumindholdet i de skrottede busser er ikke nærmere undersøgt, men det skønnes, at der i alt bortskaffes 100-400 tons med busserne til genanvendelse. Udtjente lastbiler og specialkøretøjer bliver ligesom busserne i høj grad eksporteret. Der foreligger ingen oplysninger om omfanget af skrotning i Danmark. Det må forventes, at lastbiler, der skrottes, indeholder væsentligt mindre aluminium end nye lastbiler. På den baggrund anslås, at der med lastbiler bortskaffes 400-800 tons Al til genanvendelse. Reservedele til køretøjer må resultere i en skrotmængde svarende til forbruget på 710-1.100 tons Al. Der foreligger ingen oplysninger om skrotning af campingvogne. På grundlag af opgørelsen af forbruget skønnes det groft, at der bortskaffes 100-300 tons aluminium til genanvendelse. Skibe og fly skrottes langt overvejende i udlandet. Cykler og barnevogne vil overvejende bortskaffes via skrothandlernes shredderanlæg. Da forbruget af aluminium har været stigende, skal det groft anslås, at der kun bortskaffes en mængde svarende til 30-60% af det aktuelle forbrug, svarende til 720-2.200 tons. Godsbeholdere vil blive bortskaffet via skrothandlere. Bortskaffelsesmængden skal groft anslås, at svare til 5-20% af det aktuelle forbrug. Sammenfatning Sammenfattende estimeres det, at der i 1994 med transportmidler bortskaffedes 6.400-11.000 tons aluminium til genanvendelse, mens rundt regnet 45-150 tons blev bortskaffet med henholdsvis jern- og metalskrot og shredderaffald. 2.2.6 Andre anvendelser Aluminium anvendes i en lang række produkter ud over dé, som er beskrevet i de foregående afsnit. Anvendelsesområderne fremgår af tabel 2.9. Egenskaber Der er tale om meget forskellige anvendelsesområder, hvor aluminium anvendes af forskellige årsager. For næsten alle anvendelser gælder, at aluminium anvendes på grund af metallets gode korrosionsmæssige egenskaber. Herudover anvendes metallet på grund af den lave vægtfylde (telte, markiser, persienner og ortopædiske artikler), varmeledningsevne (køkkengrej), overfladeforhold (offset- og trykplader), elektrokemiske forhold (aluminiumanoder) eller af æstetiske årsager (rammer, dekorationsgenstande, maling og lak). Aluminiumkvaliteter Til offset- og trykplader anvendes aluminium med 99,5% aluminium (Al 99,5). Der anvendes overvejende primær-aluminium, men fra en enkel producent foreligger der oplysninger om, at der i begrænset omfang anvendes sekundær-aluminium fremstillet af gamle offsetplader. Til offeranoder anvendes primær Al 99,5%. På grund af elektrokemiske forhold er det essentielt at aluminiummet er rent. Aluminiumbronze er en kobber-støbelegering med ca. 10% aluminium. Produkter af zinkaluminium vil normalt være fremstillet af en støbelegering med 4-5% aluminium og 1% kobber. Til de øvrige varegrupper anvendes der støbelegeringer (støbte varer af aluminium i.a.n., køkkengrej og legetøj), valselegeringer (køkkengrej, persienner og skilte) eller forskellige legeringer til ekstruderede emner (møbler, telte, markiser, ortopædiske artikler og legepladsudstyr). Forbrug orbruget af aluminium med andre produkter fremgår af tabel 2.9. Detaljer vedrørende opgørelsen af de enkelte anvendelsesområder er anført i noterne til tabellen. Udviklingstendenser Det generelle billede er, at forbruget af aluminium med de enkelte varegrupper er svagt stigende eller stagnerende. For en del af varegrupperne har det dog ikke været muligt at afklare udviklingstendenser. Tab ved produktion Tab ved produktion er omtalt i afs. 2.2.1 Tab ved rug Offeranoder, der anvendes til katodisk beskyttelse af havneanlæg og skibe, vil overvejende blive afgivet til vandmiljøet. Ved udskiftning af anoderne er der omkring 10% af anoderne tilbage, som bliver bortskaffet med jern- og stålskrot (120-150 tons). Af det samlede forbrug anvendes 90% på skibe. Skibene sejler kun en mindre del af deres tid i danske farvande, men tabet vil i massebalancen for Danmark for oversigtens skyld blive angivet som et tab til vand. Tab i forbindelse med brug af de øvrige varer anses for marginale. Affaldsbortskaffelse Det kræver en indgående kendskab til levetider af produkter og forbrugsmønstre år tilbage i tiden at beregne, hvor meget aluminium der i dag bortskaffes med enkelte produktgrupper. For de fleste af produktgrupperne i dette afsnit er denne viden ikke tilgængelig. De følgende estimater af bortskaffelsesmængder og bortskaffelsesmønster er derfor hovedsagelig baseret på forfatternes grove skøn. Tabel 2.9 Se her! Forbrug af metallisk aluminium med andre produkter; 1994. Forbrug af metallisk aluminium med andre produkter; 1994. Offset- og trykplader bortskaffes via produkthandlere. Pladerne returneres i et vist omfang til omsmeltning til plader, men anvendes også til justering af sekundære aluminiumlegeringer. Der bortskaffes en mængde svarende til forbruget på 1.600-2.000 tons. Køkkengrej og sanitetsartikler vil bortskaffes via storskraldsordninger. Bortskaffelsen af storskrald diskuteres yderligere i afs. 3.3.1. Mængden der bortskaffes vurderes at være 60-80% det aktuelle forbrug. Køkkengrej og sanitetsartikler omfatter hovedsagelig produkter, hvor aluminium udgør en væsentlig del af produktet, og det vurderes, at 70-90% af disse produkter bortskaffes via skrothandlere. Det anslås således at der bortskaffes 380-720 tons Al til genanvendelse, mens de resterende 90-330 tons Al, påregnes at blive bortskaffet til forbrænding/deponi. Der foreligger ingen oplysninger om aluminiumindholdet i møbler, der bortskaffes. Som et bedste bud skal det her vurderes, at bortskaffelsesmængden svarer til 40-60% af det aktuelle forbrug. Møbler, hvor aluminium udgør en væsentlig del, vil primært blive bortskaffet via skrothandlere. Møbler, hvor aluminium kun udgør en mindre del, må påregnes i et vist omfang at blive bortskaffet til forbrænding/deponi. Fordelingen er ikke kendt, men det skal her anslås, at der til genanvendelse bortskaffes 900-2.300 tons Al (85-95% af det, som bortskaffes), mens 50-370 tons Al (5-15%) bortskaffes til forbrænding/deponi. I varegruppen telte, markiser, gardiner mm udgør stativer til markiser, som antages at blive bortskaffet via skrothandlere, den største del af varegruppen. Bortskaffelsesmængden for hele varegruppen skal antages at være 20-50% af det aktuelle forbrug. Aluminium som anvendes i forbindelse med telte, parasoller og gardiner bliver bortskaffet med storskrald og en del af dette må forventes at ende i forbrænding/deponi. Det skal således anslås, at 5-15% af den bortskaffede mængde ikke genanvendes. Det kan på den baggrund estimeres, at 12-160 tons Al ender i forbrænding/deponi mens 200-900 tons Al genanvendes. Ortopædiske artikler, legepladsudstyr og persienner antages at blive bortskaffet via skrothandlere med en mængde svarende til 20-50% af det aktuelle forbrug svarende til 40-150 tons Al. Legetøj, tasker, strikkepinde, hæfteklammer, stifter mm. vurderes overvejende at blive bortskaffet til forbrænding/deponi. Mængderne skal groft regnes at svare til 80-100% af det aktuelle forbrug for taskernes vedkommende og 50-80% af det aktuelle forbrug for de øvrige produkter. I alt bortskaffes der således 60-140 tons Al til forbrænding/deponi. Skilte vil blive bortskaffet via skrothandler, mens spejle, tavler, rammer og dekorationsgenstande bortskaffes via storskraldsordninger. Da aluminium (bortset fra i skilte) kun udgør en mindre del af produkterne må det forventes, at en del af produkterne i 1994 bortskaffedes til forbrænding/deponi. Bortskaffelsesmængden skal groft anslås at være 30-60% af forbrugsmængden og det anslås, at 20-40% af de bortskaffede produkter endte på forbrænding/deponi. Samlet drejer det sig således om 60-360 tons Al til forbrænding/deponi og 180-720 tons Al til genanvendelse. Beholdere til komprimeret eller flydende gas formodes at blive bortskaffet via skrothandlere (200-350 tons Al) Aluminium, der indgår i maling og lak, vil enten bortskaffes med jern og stålskrot, eller med malede produkter, som bortskaffes til forbrænding/deponi. Bortskaffelsesmængden skal anslås at være på 80-100% af forbruget svarende til 40-200 tons Al, der antages at bortskaffes med lige dele til jern- og stålskrot og forbrænding/deponi. Støbte aluminiumvarer vil langt overvejende bortskaffes via skrothandlere. Bortskaffelsesmængden skal i mangel på oplysninger anslås til 20-50% af det aktuelle forbrug svarende til tons 160-750 tons Al. Ved udskiftning af offeranoder er der ca. 10% af anodernes aluminium tilbage; svarende til 120-150 tons Al. Anoderne bortskaffes som jern- og stålskrot. Andre varer af aluminium dækker en lang række varer, hvis bortskaffelse det ikke har været muligt at afdække nærmere. Der vil være tale om varer som må formodes at bortskaffes via skrothandler. Bortskaffelsesmængden skal i mangel på oplysninger anslås til 20-50% af det aktuelle forbrug svarende til 200-1600 tons Al. Alubronze og zinkaluminium bortskaffes via produkthandlere. Mængden skal antages at være på 30-60% af det aktuelle forbrug svarende til 200-1.600 tons Al. Sammenfatning Sammenfattende estimeres det, at der med andre produkter bortskaffes 510-2000 tons Al til forbrænding/deponi, 3.700-9.600 tons Al til genanvendelse mens 140-250 tons Al bortskaffes med jern- og stålskrot. 2.2.7 Sammenfatning Forbrug og bortskaffelse af metallisk aluminium med færdigvarer er sammenfattet i tabel 2.10. Samlet estimeres det, at der bortskaffes 13.900-32.000 tons aluminium til genanvendelse eller med jern- og stålskrot. Dette estimat sammenlignes i afs. 3.1.6 med den registrerede omsætning af aluminiumholdigt skrot. Det samlede tab til forbrænding/deponi anslås til 9.000-17.300 tons Al. Kilder til aluminium i fast affald er diskuteret nærmere i afs. 3.3.2 og diskuteres i relation til det estimerede aluminiumindhold i restprodukter fra affaldsforbrænding i afs. 3.3.3. Tabel 2.10 Se her! Noter: 1) Angiver udviklingstendensen for hele anvendelsesområdet.2) Summer er afrundede3) Udtjente kabler efterladt i jorden.4) "Andet" repræsenterer bortskaffelse til genanvendelse eller med jern og stålskrot.5) ? angiver, at eventuelle emissioner til luft ikke er undersøgt nærmere, da emissionerne vurderes at være marginale.6) ? angiver, at det ikke er forsøgt nærmere at undersøge eventuelle tilførsler af metallisk aluminium til jord, da tilførslerne vurderes at være marginale.2.3 Anvendelse af aluminium med kemikalier Aluminium udgør en væsentlig bestanddel af en lang række mineraler - bl.a. lermineraler - og omsættes som en del af disse mineraler i meget store mængder. I denne massestrømsanalyse er der fokuseret på aluminium ud fra et ressourcemæssigt synspunkt; herunder hvilke ressourcetab der sker i forbindelse med anvendelse af aluminium i det danske samfund. Når der i denne sammenhæng tales om "tab" af aluminium, menes der dels, at aluminium går fra en form, hvor det er en mulig ressource for anvendelse som metal til en form, hvor det ikke umiddelbart er tilgængeligt for genanvendelse, dels en spredning af stoffet således at oparbejdning ikke er muligt/rentabelt med den nuværende teknologi. I denne sammenhæng er det valgt at opdele analysen af aluminiumforbruget med kemiske forbindelser i et afsnit vedrørende aluminium i kemikalier, hvor der i store træk forbruges af de samme mineralressourcer, som anvendes til metallisk aluminium og et afsnit vedrørende anvendelse af aluminium med mineraler, hvori aluminium med den nuværende teknologi ikke umiddelbart er tilgængeligt for en oparbejdning til metal. For visse anvendelser er denne skelnen dog ikke helt entydig. Forbrug af aluminium med mineraler er behandlet i afsnit 2.4 sammen med forbrug af aluminium som følgestof i andre produkter. 2.3.1 Drikke- og spildevandsrensning Aluminiumforbindelser anvendes som fældningskemikalier i forbindelse med drikkevands- og spildevandsrensning. Til spildevandsrensning anvendes aluminiumsulfater, aluminiumchlorider og aluminater. Sidstnævnte er aluminiumhydroxidderivater på basis af forskellige metaller; især natrium, kalium og calcium. Princippet i fældningen er, at de positivt ladede aluminiumioner neutraliserer og binder opløst og kolloidalt stof i vandet, så der dannes større partikler, som udfældes. I forbindelse med spildevandsrensning på kommunale renseanlæg anvendes fældningskemikalierne især med henblik på fældning af opløst fosfor. Til samme formål har der traditionelt været anvendt - og anvendes stadig - jernforbindelser. Produktion Der er i Danmark en produktion af fældningskemikalier. Omfanget af produktionen er ikke kendt, men det anslås ud fra oplysninger fra producenter, at der til produktionen i 1995 blev anvendt 1.000-2.000 tons aluminiumhydroxid (350-700 tons Al, hvis der regnes som rent aluminiumhydroxid), som omdannedes til aluminater og forskellige polyaluminiumprodukter i form af chlorider og sulfater. Produktionen i 1994 må forventes at have været noget mindre, da der er tale om et stigende forbrug. Der er hverken i 1994 eller 1995 en registreret produktion af aluminat eller aluminiumsulfat og produktionen af aluminiumchlorider er diskretioneret Forbrug Der foreligger ingen samlede opgørelser af forbruget af aluminiumholdige fældningskemikalier. Forbruget har været stærkt stigende, hvilket vanskeliggør er præcis bestemmelse af forbruget i 1994. Følgende oplysninger ligger til grund for et estimat af forbruget: I en undersøgelse fra 1994 af fældningskemikaliers indhold af miljøfremmede stoffer // anslås, at forbruget af aluminiumbaserede fældningskemikaler i kommunale renseanlæg i 1996 vil være på 3.000-6.000 tons - under forudsætning af, at der kan ekstrapoleres fra erfaringer fra de 30 anlæg, som indgik i undersøgelsen. Hvis der regnes med et gennemsnitligt Al indhold på 7-10%, vil det svare til 210-600 tons Al. Den registrerede forsyning på 1.600 tons aluminater formodes så godt som 100% at blive anvendt som fældningskemikalier. Kommunernes direkte import af fældningskemikaler er ikke registreret i Udenrigshandelsstatistikken. Eksempelvis blev der i 1995 alene fra Tyskland direkte importeret over 1.200 tons natriumaluminat, som ikke indgår i statistikken. Forsyningen af aluminiumchlorider var i 1992 på 910 tons. For 1994 er produktionen diskretioneret, så det er ikke muligt at fastslå forsyningen. Af forsyningen på 3.000 tons aluminiumsulfater formodes hovedparten at anvendes til fældningskemikaler. Aluminiumsulfat bruges til klaring af drikkevand på tre danske vandværker //. Det samlede forbrug af aluminiumsulfat til drikkevandsklaring i 1994 skønnes til 250-350 tons (15-35 tons Al). Til rensning af spildevand fra papirfremstilling anvendes baseret på oplysninger fra industrien og forhandlere skønsmæssig 100-300 tons aluminiumsulfat (6-30 tons Al). Samlet skal det på det foreliggende grundlag anslås, at forsyningen af aluminiumholdige fældningskemikalier til kommunal spildevandsrensning 1994 var på 3.000-5.000 tons, som med et gennemsnitligt aluminiumindhold på 7-10% svarer til 230-570 tons Al, mens der til drikkevandsrensning og rensning af industrielt spildevand blev brugt en mængde svarende til 20-70 tons Al. Udviklingstendenser Forbruget af aluminiumholdige fældningskemikalier er i kraftigt vækst. Stigningen i forbruget vil ske på bekostning af de jernholdige fældningskemikalier. En dansk analyse af fældningskemikaliers indhold af tungmetaller // finder dog, at aluminiumprodukterne ikke entydigt har lavere tungmetalindex end jernprodukterne, og at der er meget store forskelle mellem produkter inden for den samme produktgruppe. Det anbefales på den baggrund i undersøgelsen at substituere til mindre tungmetalholdige produkter inden for den samme produktgruppe. I fældningskemikaliebranchen vurderes, at miljøvirkningerne af aluminium i slam ikke er godt nok belyste til, at man kan anvende aluminiumkemikalierne ukritisk. For slammet er det først og fremmest et problem, at aluminiumforbindelserne fører til en forsuring af slammet, som efterfølgende giver grundvandsproblemer i form af nedsivende aluminiumioner, når slammet deponeres eller spredes på landbrugsarealer. Tab ved produktion Ved produktion af aluminater fås nogle restprodukter, som dels anvendes til produktion af kaligødning, dels bortskaffes til Kommunekemi, men som må forventes kun at indeholde marginale mængder af aluminium. Bortskaffelse Det ligger eksplicit i funktionen af fældningskemikalier anvendt til spildevandsrensning, at de skal ende i den producerede slam. Med den anvendte systematik i denne rapport vil fældningskemikalierne anvendt til spildevandsrensning på kommunale renseanlæg regnes at blive tilført til spildevand og deres videre skæbne vil blive yderligere omtalt i afs. 3.5 vedrørende omsætning med spildevand. Fældningskemikalier anvendt til spildevandsrensning i industrien og drikkevandsrensning (20-70 tons Al) skal regnes at blive bortskaffet til deponi. 2.3.2 Andre anvendelser Uorganiske aluminiumforbindelser anvendes i en lang række produkter, hvoraf skal nævnes:
Vaskemidler Aluminiumsilicater anvendes i fosfatfrie vaskemidler til blødgøring af vandet. De anvendte forbindelser tilhører en gruppe af forbindelser, der kaldes zeolitter, som er en betegnelse for aluminiumsilicater med et Si/Al forhold fra 1/1 og opad. Der er omkring 40 naturlige og 100 syntetiske zeolitter //. Som eksempel har zeolit A, som anvendes i vaskemidler, molekyleformlen Na56[(Al12Si12)O48]× 27H2O. Aluminiumindholdet i zeolit A er 10%. Syntetiske zeolitter fremstilles fra aluminater og silicater. I forbindelse med en vurdering af vaskemidlernes miljømæssige egenskaber, blev der i 1992 testet 21 kompaktvaskemidler //. Fjorten af vaskemidlerne indeholdt zeolitter; heraf 1 som indeholdt både zeolitter og fosfater. Koncentrationen af zeolit i de 13, som ikke indeholdt fosfor, var på 15-32% med et gennemnit omkring 25%. Aluminiumkoncentrationen kan således anslås til ca. 2,5%. Forbruget af vaskemidler i 1994 kan baseret på oplysninger i statistikken anslås til ca.16.000 tons. Der foreligger ingen oplysninger om hvor stor en del fosfatfrie vaskemidler udgør af det samlede forbrug. Som et bedste bud skal det her anslås at være 20-40%. Under forudsætning af at 20-40 af vaskemidlerne er fosfatfrie med gennemsnitligt 25% zeolit og at den anvendte zeolit indholder ca. 10% Al, kan det samlede aluminiumforbrug med vaskemidler anslås til 80-160 tons Al. Til sammenligning er det i en schweizisk undersøgelse, hvor alle anvendte vaskemidler var fosfatfrie, estimeret at der årligt blev brugt ca. 0,5 kg aluminium pr indbygger med vaskemidler //. Omregnet til danske forhold skulle det svare til ca. 2.500 tons Al/år. De anvendte zeolitter vil blive ført bort med vaskevandet til kloakken. Slibemidler Korund er et naturligt forekommende mineral som består af ca. 99% aluminiumoxid. Korund fremstilles i dag kunstigt som såkaldt elektrokorund ved at opvarme aluminiumoxid til ca. 2000° C i en elektrisk lysbueovn. Korund, som er et hårdt kornet produkt, anvendes som slibemiddel til tromleslibning, på slibebånd og i slibesten. Der er en registreret dansk produktion på ca. 2 tons kunstig korund. Forsyningen af kunstig korund var i 1994 på 559 tons (290 tons aluminium), der dels bruges direkte til fx. tromleslibning, dels bruges til produktion af slibebånd og slibesten. Der er i statistikken ikke specifikke oplysninger om forbruget af slibepapir og slibebånd indeholdende korund. Forbruget af aluminium med korund skal på det foreliggende grundlag groft anslås til 200-400 tons Al pr. år. Forbruget er stagnerende. Slibemidler må i store træk forventes at blive bortskaffet til deponi eller forbrænding/deponi med industriaffald. Slibemateriale fra tromleslibning bliver i et vist omfang bortskaffet til Kommunekemi, men der foreligger ingen oplysninger om omfanget. Det skal på denne baggrund groft antages, at der bortskaffes 180-300 tons aluminium med slibemidler med fast affald, mens de resterende 20-100 tons bortskaffes med kemikalieaffald til Kommunekemi. Katalysatorer Aluminiumforbindelser anvendes i lighed med forbindelser af en række andre metaller til katalysatorer. Aluminiumoxid, Al2O3, og bøhmit, Al2O3× H20, anvendes som bæremateriale til katalysatorer fx. til biler //. På grundlag af bøhmit kan der dannes såkaldt pseudobøhmit med et stort overfladeareal som bl.a. anvendes til katalysatorer i den petrokemiske industri. //. Tidligere blev aluminiumchlorid (AlCl3) i vid udstrækning anvendt som katalysator ved petrokemiske processer, men denne anvendelse er ikke længere aktuel. Til dansk produktion af katalysatorer, som foregår ved en enkelt virksomhed, skønnes det, at der i 1994 blev anvendt i størrelsesordenen 300-600 aluminium med bøhmit, som enten importeredes eller blev fremstillet i Danmark ud fra importeret gibbsit Al2O3× 3H20 (omtalt i afsnit 2.1.2 som aluminiumhydroxid). Hovedparten af katalysatorerne eksporteredes. Der foreligger ingen oplysninger om forbruget af aluminiumholdige katalysatorer i Danmark. Størsteparten af den danske produktion eksporteres, og det skal forsigtigt anslås, at det danske forbrug vil være i størrelsen <50 tons aluminium. Brugte katalysatorer bliver bortskaffet til oparbejdning i udlandet. Porcelænsfremstilling Aluminium vil som en bestanddel af lermineraler anvendes til fremstilling af porcelæn og lertøj (jf. afs. 2.4.1). Til porcelænsfremstilling anvendes der imidlertid også korund (99% Al2O3) til fremstilling af ildfast ler og aluminiumoxid (Al2O3) til glasur. Forbruget til dansk produktion skal på baggrund af oplysninger fra den største danske producent groft anslås samlet at svare til 10-30 tons Al. På grund af manglende oplysninger om import/eksport med færdigvarer skal forbruget med færdigvarer i Danmark groft antages at svare til forbruget til produktion på 10-30 tons Al. Ved bortskaffelse antages porcelænet at blive bortskaffet med dagrenovation til forbrænding/deponi. Flammehæmmere Aluminiumhydroxid anvendes som flammehæmmer på tæpper, hvor det indbygges i tæppernes bagsidebelægning. Der anvendes ca. 500 g Al2O3× 6H2O svarende til 73 g Al pr m3. Tæpper med brandhæmmere anvendes til hoteller, skoler, kontorbygninger og i mindre grad skibe. Det skønne af branchen, at i størrelsen 25-30% af tæpper produceret i Danmark er behandlet med aluminiumhydroxid. Der er i Danmark to anlæg, der lægger flammehæmmere på tæpper. Til den danske produktion skønnes det af branchen, at der anvendes i størrelsesordenen 700-800 tons aluminiumhydroxid (240-280 tons Al). Der blev i 1994 produceret 14,2 mio. m3 tæpper i Danmark. Hvis 25-30% af tæpperne er belagt med 73 g Al pr m3 vil det svare til 260-310 tons Al, hvilket er lidt større end estimatet baseret på aluminumhydroxidforbruget. Estimatet på 240-280 tons Al skal dog vurderes at være det mest præcise skøn. Der foreligger ingen oplysninger om import og eksport af flammehæmmede tæpper. Under antagelse af at import modsvarer eksport skal aluminiumforbruget som flammehæmmer i tæpper i 1994 groft skønnes til 240-280 tons Al. Ved bortskaffelse vil brandhæmmere i tæpper blive bortskaffet til forbrænding/deponi. Papir Til fremstilling af pap og papir anvendes polyaluminiumhydroxichlorider og aluminiumsulfater. Her ud over indgår aluminium i papir som en bestanddel af lermineralerne kaolin og bentonit (jf. afs. 2.4.1). Polyaluminiumhydroxichlorider anvendes til at neutralisere klæbepartikler i papirmassen. Til dansk produktion af papir anslås det, på baggrund af oplysninger fra producenter, at der i 1994 anvendtes en mængde svarende til 10-20 tons Al. Efter papirproduktionen er dette aluminium bundet i papiret. Aluminiumsulfat anvendes som binder i papirmassen ved harpikslimning af papiret. Da både harpiks og papir har anioniske overflader kan kationerne fra aluminiumsulfatopløsningen virke som brobyggen mellem partiklerne. En mindre mængde aluminiumsulfat anvendes til stabilisering af pH i papirmassen. Til dansk produktion af papir anvendes der i størrelsen 500-900 tons aluminiumsulfat (excl. forbrug til vandrensning) som med et aluminiumindhold på 5-10% svarer til svarer til 25-90 tons Al, som indarbejdes i papiret. Natriumaluminat er tidligere blevet anvendt som bindemiddel i papir. Hovedparten af papiret anvendt i Danmark bliver imidlertid importeret. Tre typiske papirtyper anvendt til grafiske produkter er i // angivet at indeholde op til 0,1% kaliumaluminiumsulfat, alum, KAl(SO4)2 × 12 H20 (se tabel 2.14). Dette svarer til 0,006% Al. Langt hovedparten af aluminium i papiret vil forekomme i lermineralerne kaolin og bentonit. Forbruget af papir i Danmark var i 1994 på ca. 1,7 mio. tons. Her skal groft regnes med at papiret i gennemsnit indeholdt 0,006-0,02% Al som kemikalie svarende til et samlet forbrug på 100-340 tons Al. Forbruget af aluminiumsulfat som binder i den danske produktion er faldende på grund af ændrede produktionsmetoder, hvilket er årsag til det registrerede fald i forsyningen af aluminiumsulfat fra ca. 6.000 tons i 1992 til 2.900 i 1994. Papir bliver i vidt omfang genanvendt, men aluminiummet i papiret vil på et eller andet tidspunkt ende på forbrænding/deponi. Der må således forventes at blive bortskaffet en mængde svarende til det årlige forbrug med papir på 100-340 tons Al. En mindre mængde papir bortskaffes i form af wc-papir til spildevand, men da aluminium både som kemikalie og lermineral først og fremmest anvendes i de bedre papirtyper, vil der her blive set bort fra dette bidrag, som regnes som marginalt. Aluminatcement Calcium-aluminatcement produceres ud fra raffineret aluminiumoxid og kridtsten. Calcium-aluminatcement adskiller sig fra almindelig Portland cement ved at hærde hurtigere. Forbruget i Danmark i 1994 var på ca. 270 tons aluminatcement, som blev importeret. Indholdet af Al2O3 i aluminatcement kan i følge // variere fra 21% til 99,8%. Her skal regnes med et gennemsnitligt aluminiumindhold på 15-40%, således at forbruget på 270 tons svarer til 40-110 tons Al. Andre anvendelser af uorganiske forbindelser I størrelsen 50-100 tons aluminiumoxid (ca. 15-30 Al) anvendes på raffinaderierne som tørremateriale. Aluminiumchlorid (AlCl3) anvendes i begrænset omfang bl.a. til antiperspirant, som syre ved farveproduktion, produktion af detergenter og til tøjbehandling. Organiske carboxylater - aluminium salte af carboxylsyrer - anvendes især til tekstilfarvning, til pharmaceutiske formål eller som katalysatorer og lign i den kemiske industri og fødevareindustrien //. Der er ingen statistiske oplysninger om forbindelserne og de enkelte anvendelsesområder er ikke undersøgt nærmere. Der er i litteraturen angivet en lang række andre industrielle anvendelser af aluminiumforbindelser, men der har ikke kunnet identificeres yderligere forbindelser, som skulle omsættes i væsentlige mængder med færdigvarer. Forbruget af aluminium med kemikalier i andre produkter skal groft anslås til 100-500 tons, hvoraf <50 tons regnes at blive bortskaffet med spildevand eller med kemikalieaffald, mens resten regnes bortskaffet til forbrænding/deponi. 2.3.3 Sammenfatning Den foreliggende viden om forbrug af aluminium med kemikalier er sammenfattet i tabel 2.12 Der er ingen af anvendelserne, der regnes at kunne give anledning til signifikante emissioner/tab til luft og jord. Anvendelse af kemiske forbindelser vil derimod give anledning til det største bidrag af aluminium til spildevand jf. afs. 3.5. Tabel 2.11 Se her! Aluminium indgår som en bestanddel af mange typer af mineraler bl.a feldspater, pyroxener, amfiboler, glimmermineraler og lermineraler, som tilsammen udgør mere end 78% af jordskorpens vægt //. Gennemsnitkoncentrationen af aluminium i jordskorpen er estimeret til 82 g/kg //. Sammen med siliciumoxid danner aluminiumoxid grundbyggestenene i lermineraler, som indgår i jordarterne. Gennemsnitligt indhold af aluminium i jord er i // angivet til 71 g/kg med en variation på mellem 10 og 300 g/kg. Gennemsnitsindholdet i jord er p.g.a. jordens humusindhold lidt lavere end gennemsnittet i jordskorpen. Indholdet af aluminiumoxid, Al2O3 i danske lerarter er på 10-25%. Lerfraktionen udgør i danske jorde 1-35% //. Der vil således ske en stor omsætning af aluminium med jord og grus. I 1994 anvendtes der 20 mio. m3 grus, sand og sten i Danmark //. I dette afsnit vil der imidlertid kun blive gjort rede for omsætningen af aluminium med mineraler, som efter brug vil tilføres spildevand, forbrændingsanlæg og deponier, og dermed have indflydelse på de opstillede massebalancer for aluminium. I praksis vil det sige omsætningen af aluminium med lermineraler, kalk og kridt, hvorimod anvendelse af jord, sand og grus ikke vil blive omtalt. Forbruget af aluminium med mineraler i Danmark fremgår af tabel 2.13. Tabel 2.12 Se her! Papir Papir Lermineralerne kaolin og bentonit anvendes som filler i og til bestrygning af papir. Af tabel 2.14 fremgår indholdet i tre typer af papir, som anvendes i Danmark. En opgørelse af det totale forbrug vanskeliggøres af, at fillerne i forbindelse med genanvendelse kommer til at indgå i papirtyper, hvor de teknisk set ikke er nødvendige, samt at kaolinindholdet i forskellige papirtyper er meget forskelligt. Forbruget af kaolin som filler i papir i Vesteuropa i 1990 var på 1,57 mio. tons // svarende til et aluminiumforbrug på ca. 330.000 tons. Hvis det danske forbrug af papir med filler ikke væsentligt adskiller sig fra forbruget andre steder i Vesteuropa, skulle forbruget med kaolin i 1994 groft kunne anslås til 4.000 til 8.000 tons. I et schweizisk undersøgelse estimeres det gennemsnitlige aluminium indhold i papir til 1,2%. Hvis dette også er gældende for danske forhold fås et forbrug med nyt papir (ca. 800.000 tons excl. papir produceret på basis af returpapir) på ca. 10.000 tons. Forbruget af bentonit er i denne sammenhæng marginalt. På dette grundlag skal forbruget af aluminium med mineraler i papir anslås til 6.000-12.000 tons Al/år. Ved genanvendelse vil filleren delvist blive vasket ud og ende i papirslam, som deponeres, genanvendes til cementfremstilling eller samkomposteres med spildevandsslam og udspredes på landbrugsjord. Det har ikke været muligt at analysere den præcise fordeling på de tre bortskaffelsesformer. Der skal her groft regnes med at slutdestinationen for filler er forbrænding/deponi. Tabel 2.13
Noter: 1) De tre papirtyper skal betragtes som eksempler og kan ikke tages som udtryk for gennemsnitligt indhold i papir til de tre formål.2) Kaolinen kommer i det aktuelle tilfælde næsten 100% fra brugte aviser og ugeblade.
2.4.2 Kul og andre brændsler Der er i princippet ikke nogen større forskel mellem aluminium anvendt med mineraler og aluminium anvendt som følgestof. I den herværende terminologi dækker betegnelsen "aluminium som følgestof " aluminium i produkter, hvor indholdet af aluminium er uden betydning for anvendelse af produkterne. I disse produkter vil aluminium efter anvendelse oftest ende i restprodukter. Fossile brændstoffer indeholder naturligt aluminium i små mængder. Der foreligger ingen samlede opgørelser af aluminiumindholdet i kul anvendt i Danmark, og der er ikke lavet aktuelle massebalancer for aluminium for danske kraftværker. Kul Der blev i 1994 anvendt 12 mio. tons kul til energifremstilling ved kraftværker, industrier og fjernvarmeselskaber. Af disse blev ca. 93% anvendt ved kraftværkerne. Indholdet af aluminium i kul vil variere betydeligt afhængig af kullenes oprindelse. I // angives det gennemsnitlige indhold af aluminium i kul anvendt i Danmark til 0,5-1,4%. Til sammenligning angives i // værdier i størrelsen 0,7-3% for kul afbrændt i de to undersøgte værker. I // angives et gennemsnit for kul på 1% med et intervalbredde fra 0,3 til 3%. Det synes således rimeligt at antage, at kullene anvendt i Danmark i 1994 som et gennemsnit skulle indeholde 0,5-1,4% Al. Det samlede forbrug med kul skal på den baggrund anslås til 60.000-168.100 tons aluminium. Kulaske nævnes i litteraturen som en mulig fremtidig råvare til aluminiumfremstilling. Emissionen til luft vil i høj grad afhænge af det aktuelle røggasrensningsudstyr. Det har ikke været muligt at fremskaffe aktuelle målinger. På kraftværker må langt hovedparten (anslået 99%) af aluminiumnet forventes at ende op i flyve- og bundasken, mens det på mindre kraftvarmeværker og industrier vil ende i slagger og flyveaske. Det er i det følgende valgt at se bort fra de marginale mængder, der må forventes at ende i afsvovlingsprodukter. I tabel 2.15 er der angivet en opgørelse af den forventede bortskaffelse af aluminium med restprodukter fra kulfyring. Det samlede produktion af flyveaske og bundaske ved kraftværkerne var i 1994 på ca. 1,5 mio. tons, som må forventes at have et gennemsnitligt indhold på 4-11%. Tabel 2.14
Noter: 1) Fordelingen for kraftværkerne bygger på // og //. Fordelingen for varmeværker/industri bygger på //.Olie Indenlandsk forbrug af fuelolie var i 1994 på 1,2 mio. tons fuelolie og 0,08 mio. tons smøreolie //. Indenlands forbrug af benzin og gasolier i 1994 var på ca. 7 mio. tons //. Der foreligger ingen oplysninger om aluminiumindhold i olieprodukter anvendt i Danmark. Aluminium i olie betragtes normalt ikke som et problem, og det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om aluminium i olieprodukter. Sammenlignet med omsætning med kul må omsætningen med olieprodukter formodes at være marginal og skal som et groft estimat antages at være <100 tons Al/år. Biobrændsler Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om aluminiumindhold i biobrændsler og omsætningen vurderes at være marginal. 2.4.3 Andre anvendelser som følgestof Aluminium vil som naturligt forekommende grundstof i små mængder indgå som følgestof i stort set alle produkter. I forhold til omsætningen som mineral i afs. 2.4.1 og omsætningen med kul i afs. 2.4.2 må det dog antages, at omsætningen med øvrige varer er ret beskeden. Eksempelvis bliver det i afs. 3.5 på grundlag af amerikanske undersøgelser vurderet at omsætningen med fødevarer vil være <40 tons Al/år (i denne mængde indgår også drikkevand og afgivelse fra husholdningsgenstande). Der foreligger ingen oplysninger om omsætning med gødning og foderstoffer. I afs. 2.4.1 anslås omsætningen med jordbrugskalk til ca. 900 tons Al/året. Omsætningen med handelsgødning og foderstoffer er næppe større end dette. Daglig indtagelse af aluminium med føden er i USA angivet til mindre end 20 mg/dag, der både stammer fra fødevarer, drikkevand og afgivelse fra kogegrej. Der har ikke kunnet fremskaffes danske målinger, men baseret på de amerikanske erfaringer skal det anslås, at <40 tons Al/år vil bortskaffes med humane sekreter. Samlet vurderes omsætningen af aluminium med følgestof i andre produkter ikke at være større end 10.000 tons. 2.4.4 Sammenfatning De foreliggende oplysninger om forbruget af aluminium med mineraler og som følgestof i andre produkter er sammenfattet i tabel 2.16. Tabel 2.15 Se her!
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||