[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøparametre ved flexografisk trykning

1. Introduktion

1.1 Baggrund og formål
1.2 Opbygning af rapporten

1.1 Baggrund og formål

I denne rapport beskrives resultatet af de livscyklusvurderinger, der er foretaget af en række udvalgte produkttyper i projektet "Miljø-parametre ved flexografisk trykning". Det samlede projekt har en række formål:

  • At udarbejde en generel branchebeskrivelse for flexotrykkerier, hvor eksisterende teknik beskrives.

  • At gennemføre en systematisk undersøgelse af eksisterende miljøbelastninger inden for flexografiområdet.

  • At beskrive de nye teknologier der findes, f.eks. anvendelse af vandfortyndbare farver og UV-farver, og de parametre, der er begrænsende faktorer for indførelse af ny teknologi.

  • At få gennemført en miljøvurdering der tager udgangspunkt i trykfarvernes primære livscyklus fra produktion til affald.

  • At anvise muligheder for at nedbringe eller eliminere miljøbelastningerne gennem anvendelse af renere teknologi inden for flexografiområdet.

Projektet er udført i samarbejde mellem EnPro ApS og dk-TEKNIK og arbejdet har været opdelt i følgende faser:

  • Generel branchebeskrivelse

  • Beskrivelse af eksisterende teknologi

  • Beskrivelse af kendt ny renere teknologi indenfor flexo-området

  • Miljøbelastninger og livscyklusanalyser

EnPro ApS har været primært ansvarlig for analysearbejde og rapportering af de 3 førstnævnte faser mens dk-TEKNIK har været primært ansvarlig for den fjerde fase, og nærværende rapport er en afrapportering af denne del af arbejdet. EnPro ApS har som en del af sine aktiviteter indsamlet oplysninger om ressourceforbrug og emissioner på en række udvalgte virksomheder, og disse oplysninger er blevet bearbejdet og anvendt i livscyklusvurderingerne. Herudover ligger beskrivelsen af ny og eksisterende teknologi ligeledes til grund for de analyser og vurderinger, der er foretaget i herværende rapport.

Som det fremgår af ovenstående, har det hele tiden været forudsat i projektet, at de miljøvurderinger, der foretages skulle have form af livscyklusvurderinger. Der blev derfor tidligt i projektet udarbejdet en metodisk beskrivelse af, hvorledes disse vurdering foreslåes foretaget. Denne beskrivelse, der indgår som appendix 1, tjener endvidere til at give en kort indføring i, hvad livscyklusvurderinger er.

1.2 Opbygning af rapporten

Den følgende del af rapporten er struktureret i 4 kapitler. I kapitel 2 (Formål og afgrænsning) gives først en beskrivelse af de cases, der er udvalgt som typiske for flexoområdet. Hernæst er anvendelsen af en funktionel enhed diskuteret, og endelig er den i appendix 1 beskrevne metode diskuteret og revideret under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort i løbet af projektet.

Cases

Baggrunden for, at det har været nødvendigt at definere nogle cases er, at flexoområdet som bekendt - og som det også er fremgået af den beskrivelse af branchen, der er foretaget i projektet - er kendetegnet ved en stor diversitet med hensyn til arten af det produkt, der trykkes på. Denne diversitet kendetegner såvel substratet som størrelsen af det færdige produkt. Herudover er der, som ligeledes forklaret i branchebeskrivelsen, forskellige modifikationer af den grundlæggende flexografiske trykketeknik (forskellige konfigurationer af trykværk, udformning af aniloxvalsen, materiale til trykformen, arten af rensningsforanstaltninger for spildevand og luftafkast m.m.).

Denne store diversitet med hensyn til produkterne og udformningen af processen medfører en stor variation af de parametre, der indrages i en livscyklusvurdering af produkter trykt med forskellige typer af flexofarver. For at kunne foretage disse vurderinger er det derfor nødvendigt at specificere de produkter, der skal sammenlignes. Kapitel 2 giver derfor en sådan specifikation. Der er specificeret 2 produkter (med henholdsvis plast og papir som substrat) som hver især kan trykkes med hver af de tre overordnede typer af flexofarver (opløsningsmiddelbaserede, vandfortyndbare og UV-farver). På denne måde fås ialt 6 cases.

Casene er udvalgt som typiske eksempler på produkter, der kan trykkes ved hjælp af flexografi og hvor hver af de tre typer af trykfarver kan anvendes. Eksemplerne prætenderer på ingen måde at være et vægtet gennemsnit af alle branchens produkter og teknikker, men skal snarere fremstå som typiske eksempler, som man kan relatere andre produkter og teknikker til. Hensigten med at anvende casene er således at have en basis at vurdere og sammenligne de tre typer af flexofarver ud fra, og derefter på grundlag af denne basisbeskrivelse at vurdere hvorledes de miljømæssige forhold ændrer sig ved ændringer i f.eks. tekniske foranstaltninger som f.eks. etablering af indkapsling og/eller ventilation. Hvis f.eks. casen er bygget op omkring en proces uden luftrensning kan man herefter vurdere de ændringer i emissionerne til luft og energiforbruget der vil fremkomme ved indførelse af luftrensning. Den endelige miljøvurdering vil herved ikke fremstå som en absolut udpegning af, hvilken af de tre typer af flexofarver, der er miljømæssigt mest fordelagtigt, men derimod som retningslinjer for, hvorledes man kan miljøoptimere inden for hver af de tre typer.

Opgørelse

I kapitel 3 (Opgørelse) er kvantitative og kvalitative data om ressourceforbrug og emissioner opgjort for de procestrin i trykfarvernes livscyklus, der indgår i projektet (jf. afgrænsningen i kapitel 2). Opgørelsen er struktureret således, at hver type trykfarve beskrives for sig, dog med den undtagelse, at de data, der er indsamlet i forbindelse med projektets virksomhedsbesøg er afrapporteret samlet.

Vurdering

I kapitel 4 (Vurdering) er emissionerne til arbejdsmiljø og ydre miljø screenet med hensyn til sundhedsmæssige og miljømæssige effekter. Den anvendte screeningsmetode er beskrevet i bilag 1.

Fortolkning

I kapitel 5 (Fortolkning) er der først en opsummering af, hvilke miljømæssigt potentielt belastende forhold, der er fundet ved screeningen i kapitel 4. Med baggrund heri er der dernæst en sammenligning af de tre produkttyper med henblik på at udpege de miljømæssige forhold, der er mest centrale til en vurdering af de miljømæssige forskelle mellem typerne. Disse er dernæst vurderet mere detaljeret, og endelig er der en konklusion i form af en række retningslinjer for miljømæssig optimering inden for hver af de tre teknologier.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]