| Miljøparametre ved flexografisk trykning 2. Formål og afgrænsning2.1 Produkter Som beskrevet i afsnit 1.2 er der i projektet defineret en række cases, som sammenligningerne i livscyklusvurderingen skal foretages ud fra. Nedenfor er disse cases beskrevet mht. produkter, processer, og kemikalier. 2.1 Produkter Følgende produkter er udvalgt som typiske:
2.2 Processer Livscyklusfaser Nedenstående gives først en oversigt over, hvilke faser der inddrages, og hvilke der ikke inddrages i vurderingerne. Denne oversigt er mere detaljeret end den, der blev givet i ansøgningen (beskrevet i appendix 1). Valgene er betinget af dels den oprindelige afgrænsning fra projektansøgningen, dels det forhold, at faser i livscyklus, der ikke afhænger af den valgte trykteknik ikke er vurderet (f.eks. færdiggøres poser af plast på samme måde, lige gyldig hvilken type trykfarve, der er anvendt). Procesudstyr Hernæst gives en specifikation af det procesudstyr, der anvendes ved produktion af de foreslåede produkter. Tabel 2.1. Oversigt over livscyklusfaser, der er vurderede i projektet.
Tabel 2.2. Specifikation af procesudstyr, der anvendes ved produktion af de beskrevne produkter. se her
2.3 Kemikalier Typerecepter for cases Som det fremgår af branchebeskrivelsen indeholder trykfarver en række funtionelle komponenter, og indenfor hver af disse er der et bredt spektrum af stoffer. I samabejde med EnPro ApS og Bjarne Jensen (Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri) blev der udvalgt typerecepter for hver af de 6 cases. Disse er anført nedenfor. I visse tilfælde er indholdsstofferne kun angivet ved en funktionsbetegnelse , og i disse tilfælde vil den miljømæssige vurdering blive givet som en vurdering af gruppen. Tabel 2.3. Typerecepter for opløsningsmiddelbaserede farver.
Tabel 2.4. Typerecepter for vandfortyndbare farver.
Tabel 2.5. Typerecepter for UV-farver.
2.4 Funktionel enhed Problematisk at definere Som nævnt i appendix 1 er det nødvendigt med en funktionel enhed, når forskellige produkter indgår i en livscyklusanalyse. I forbindelse med herværende projekt støder definitionen af en sådan imidlertid på en række problemer. Dette skyldes først og fremmest, at de virksomheder, der er besøgt i projektet ikke udelukkende producerer de produkter, der er specificeret i casene. De data, vi har fra de pågældende virksomheder er typisk totale tal på årsbasis og giver derfor et gennemsnit for produkter med små og store motiver, ét- og flerfarvetryk osv. Ydermere er der det problem, at der på nogle af trykkerierne trykkes med flere af de typer trykfarver, der er relevante for vores projekt, og data for anvendelse af hver af disse er ikke altid specificerede på hver af typerne men indgår i stedet i det samlede tal på årsbasis. Trykning af 1 m1 substrat Man kan vælge at antage, at disse forhold varierer på samme måde for alle de undersøgt virksomheder, og som konsekvens heraf relatere alle ressourceforbrug og emissioner til 1 m2 substrat. Det er imidlertid oplagt, at denne antagelse medfører en del usikkerhed. Trykning af 1 m2 fuldtonetryk med én farve For at imødegå de usikkerheder, der ligger i ovenstående fremgangsmåde kan det istedet vælges at anvende "1 m2 fuldtonetryk med én farve" som funktionel enhed. Dette kræver imidlertid en række antagelser om lagtykkelse i det færdige tryk og densitet af farverne for at kunne gennemføres. For at være operationelt må disse antagelser basere sig på gennemsnitsbetragtninger omkring farvernes sammensætning og egenskaber, og dette medfører naturligvis også en del afvigelser fra de faktiske forhold på de enkelte trykkerier. Ingen optimal løsning Det må derfor konkluderes, at det ikke er muligt at udpege en funktionel enhed, der er optimal. Vi har derfor i første omgang valgt at relatere de tilgængelige data fra virksomhedsbesøgene til begge de funktionelle enheder, der er nævnt i det ovenstående. I forbindelse med diskussion af disse data er det imidlertid valgt at tage udgangspunkt i den først beskrevne af de funktionelle enheder (1 m2 substrat), idet det vurderes at være denne, der trods alt er giver anledning til færrest usikkerheder. 2.5 Endelig vurderingsmetode Datamangel Som nævnt i indledningen, vil den metode, der er beskrevet i bilag 1 blive justeret i forbindelse med de endelige vurderinger. Baggrunden for, at vurderingerne ikke kan gennemføres helt som forudsat i starten af projektet er, at det ved virksomhedsbesøgene har vist sig, at det ikke har været muligt at få data på det detaljeringsniveau, der var forventet. Som det fremgår af afsnit 2.4 er de data, der findes fra de enkelte virksomheder i stor udstrækning samlede tal på årsbasis, som både inkluderer forskellige typer af trykfarver (på virksomheder hvor dette er relevant) og i mange tilfælde stor spændvidde med hensyn til arealet af det trykte samt anvendelsen af ét- eller flerfarvetryk. Effektvurderinger Som konsekvens heraf, vil vurderingerne i kapitel 4 kun inddrage sundheds- og miljøeffekter af de stoffer og stofgrupper, der er udpegede som typiske for hver enkelt trykfarvetype. Vurderingen af effekterne bygger på den metode, der er angivet i bilag 1. For sundhedseffekternes vedkommende vil stoffet blive betragtet som sundhedsfarligt, hvis det skal betegnes som havende middel eller høj effekt ifølge metoden. Sundheds- og miljøvurderingerne vil dernæst (i kapitel 5) blive diskuteret i sammenhæng med de data om ressourceforbrug og spild, som er opsamlet ved de gennemførte virksomhedsbesøg. 1 Der anvendes 5 store grupper af stoffer som blødgørere: citrater, phosphater, adipater, sebacater og phthalater. 2 De chelater, der anvendes idag er videreudviklet ud fra titanacetylacetonat, som er det stof, der først blev anvendt i denne funktion i trykfarver. 3 Mange andre polymertyper end acrylater har været forsøgt til vandfortyndbare systemer; men acrylater er stadig de mest udbredte. Derfor er der acrylater valgt som bindemiddel i casen. Acrylatpolymererne fremstilles ved emulsionspolymerisation som tidligere gav anledning til store restmonomerindhold. I vore dage er restmonomerindholdet på ppm-niveau. _______________________ 4 Mængden af cosolvent kan variere mellem 1 og 8%. 4% er valgt som repræsentativ gennemsnitsværdi. 5 Indholdet af amin i vandfortyndbare trykfarver vil i de fleste tilfælde nødvendiggøre ventilation. 6 Skumdæmpere kan også være langkædede alkoholer; silicone er udvalgt som et typisk eksempel. 7 Der er praktisk talt ingen kommerciel erfaring med anvendelse af UV-farver til flexografi i Danmark. Recepten er derfor et forholdsvis usikkert estimat af en typisk farve. Der sker på internationalt plan en udvikling af området. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke karakteristika ved UV-farver, der vil blive de dominerende, hvilket gør det svært at give et eksempel på sammensætningen af en typisk farve. 8 Der er meget stort spektrum af stoffer at vælge indenfor, ligesom forholdet mellem prepolymer og monomer også kan variere meget. Det er dog et typisk træk, at viskositeten af farven er høj, hvilket kan medføre, at anlægget skal ændres ved overgang til UV-farver. |