Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling
Bilag 1: Resumé af UMIP metoden
Der er både i Dansk og internationalt regi arbejdet meget med livscyklusanalyser i de
senere år. Det mest grundige danske arbejde er foretaget i UMIP-projektet, hvor der nu
foreligger en samlet metodebeskrivelse "Miljøvurdering af produkter" december
1995, udgivet af Instittuttet for Produktudvikling (DTU), Miljø- og Energiministeriet,
Miljøstyrelsen og Dansk Industri.
I det følgende er der givet en kort karakteristik af UMIPs metode.
Grundlæggende består metoden af følgende trin:
- Fastlæggelse af formålet med livscyklusvurderingen
- valg af afgrænsninger i vurderingsmetoden
- indsamling og bearbejdning af data
- vurdering af data
- opstilling af forslag til forbedringer
Metoden følger overordnet de principper der er angivet i SETACs "Guidelines for
Life-cycle Assessment" men er detaljeret og konkretiseret på en lang række punkter.
Referenceprodukter
Metoden tager udgangspunkt i et eller flere referenceprodukter der er udgangspunkt for
udvikling af nye og miljømæssigtbedre produkter. Referenceproduktet kan være et aktuelt
produkt der indgår i virksomhedens produktsortiment eller et tænkt produkt der består
af en kombination af råvarer og processer som kendes i forvejen.
Stykliste
For referenceprodukterne opstilles en stykliste over de komponenter produktet er
sammensat af. Styklisten indeholder oplysninger om mængde og type af materialer og
hjælpestoffer og de produktionsprocesser der indgår ved fremstillingen af komponenten.
Livsforløbmodel
Ud fra styklisten opstilles "livsforløbsmodellen" for produktet idet
uvæsentlige komponenter og sidestrømme fravælges i modellen (UMIP angiver detaljerede
kriterier herfor).
Livsforløbsmodellen er en kvalitativ beskrivelse af hvilke processer der er involveret
i hele procestræet for fremstilling af hver komponent.
"Grundkort"
For hver enkelt proces udarbejdes et "Grundkort" der sammenfatter grunddata
om processen og normaliserede in/outputs af materialer samt arbejdsmiljøbelastninger.
"Bundkort"
Disse data bearbejdes herefter så de kan lægges sammen over hele produktets
livscyklus. Det indebærer bl.a. at in- og output fra processerne skal omregnes til de
afledte stofemissioner ("termineres") og henføres til en af de 6 følgende
kilder, uanset hvilken livscyklusfase der er tale om:
- materialeforbrug
- hjælpestofforbrug
- proces el
- proces termisk energi
- proces "overhead"
- materialebortskaffelse
Datapræsentation
Resultatet bliver således at der stof for stof kan redegøres for det samlede forbrug
eller den samlede emission over hele livscyklus og forbrug/emission fordelt på kilder og
processer.
Klassificering og normalisering
De opgjorte forbrug/emissioner klassificeres efter de miljøeffekter de giver anledning
til (23 forskellige typer) og omregnes til belastningspotentialer vha.
personeqvivalent-begrebet, dvs. en given emission sammenholdes med f.eks. emissionen på
verdensplan/antal mennesker i verden.
Miljøvurdering af referenceproduktet
Vægtning
Endelig foretages en vægtning af belastningspotentialerne i forhold til hinanden, dvs.
belastningspotentialerne ganges med en vægtningsfaktor hvis størrelse afhænger af hvor
alvorlig den pågældende effekt er. For ressourceforbrug er faktoren f.eks.
1/forsyningshorisonten.
Referenceprodukternes miljøprofil er gennem ovenstående 3 trin beskrevet på et
niveau der er anvendeligt som sammenligningsgrundlag ved forbedringer af produktet eller
sammenligning med konkurrerende produkter.
Miljødiagnose
Miljøvurderingen anvendes til at identificere de største potentialer for
miljøforbedringer af produktet.
Miljøvurdering af koncepter og detaljer
Forslag til detailændringer af produktet eller helt nye produkter miljøvurderes efter
samme principper som referenceproduktet.
|