Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling

Bilag 1: Resumé af UMIP metoden

Der er både i Dansk og internationalt regi arbejdet meget med livscyklusanalyser i de senere år. Det mest grundige danske arbejde er foretaget i UMIP-projektet, hvor der nu foreligger en samlet metodebeskrivelse "Miljøvurdering af produkter" december 1995, udgivet af Instittuttet for Produktudvikling (DTU), Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen og Dansk Industri.

I det følgende er der givet en kort karakteristik af UMIPs metode.

Grundlæggende består metoden af følgende trin:

- Fastlæggelse af formålet med livscyklusvurderingen
- valg af afgrænsninger i vurderingsmetoden
- indsamling og bearbejdning af data
- vurdering af data
- opstilling af forslag til forbedringer

Metoden følger overordnet de principper der er angivet i SETACs "Guidelines for Life-cycle Assessment" men er detaljeret og konkretiseret på en lang række punkter.

Referenceprodukter

Metoden tager udgangspunkt i et eller flere referenceprodukter der er udgangspunkt for udvikling af nye og miljømæssigtbedre produkter. Referenceproduktet kan være et aktuelt produkt der indgår i virksomhedens produktsortiment eller et tænkt produkt der består af en kombination af råvarer og processer som kendes i forvejen.

Stykliste

For referenceprodukterne opstilles en stykliste over de komponenter produktet er sammensat af. Styklisten indeholder oplysninger om mængde og type af materialer og hjælpestoffer og de produktionsprocesser der indgår ved fremstillingen af komponenten.

Livsforløbmodel

Ud fra styklisten opstilles "livsforløbsmodellen" for produktet idet uvæsentlige komponenter og sidestrømme fravælges i modellen (UMIP angiver detaljerede kriterier herfor).

Livsforløbsmodellen er en kvalitativ beskrivelse af hvilke processer der er involveret i hele procestræet for fremstilling af hver komponent.

"Grundkort"

For hver enkelt proces udarbejdes et "Grundkort" der sammenfatter grunddata om processen og normaliserede in/outputs af materialer samt arbejdsmiljøbelastninger.

"Bundkort"

Disse data bearbejdes herefter så de kan lægges sammen over hele produktets livscyklus. Det indebærer bl.a. at in- og output fra processerne skal omregnes til de afledte stofemissioner ("termineres") og henføres til en af de 6 følgende kilder, uanset hvilken livscyklusfase der er tale om:

- materialeforbrug
- hjælpestofforbrug
- proces el
- proces termisk energi
- proces "overhead"
- materialebortskaffelse

Datapræsentation

Resultatet bliver således at der stof for stof kan redegøres for det samlede forbrug eller den samlede emission over hele livscyklus og forbrug/emission fordelt på kilder og processer.

Klassificering og normalisering

De opgjorte forbrug/emissioner klassificeres efter de miljøeffekter de giver anledning til (23 forskellige typer) og omregnes til belastningspotentialer vha. personeqvivalent-begrebet, dvs. en given emission sammenholdes med f.eks. emissionen på verdensplan/antal mennesker i verden.

Vægtning

Endelig foretages en vægtning af belastningspotentialerne i forhold til hinanden, dvs. belastningspotentialerne ganges med en vægtningsfaktor hvis størrelse afhænger af hvor alvorlig den pågældende effekt er. For ressourceforbrug er faktoren f.eks. 1/forsyningshorisonten.

Referenceprodukternes miljøprofil er gennem ovenstående 3 trin beskrevet på et niveau der er anvendeligt som sammenligningsgrundlag ved forbedringer af produktet eller sammenligning med konkurrerende produkter.

Miljødiagnose

Miljøvurderingen anvendes til at identificere de største potentialer for miljøforbedringer af produktet.

Miljøvurdering af koncepter og detaljer

Forslag til detailændringer af produktet eller helt nye produkter miljøvurderes efter samme principper som referenceproduktet.