Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling

5. Fremstillingsfasen

5.1 Referenceprodukterne
5.1.1 Valg af referenceprodukter
5.1.2 Sammensætning af referenceprodukterne
5.2 Fremstilling af referenceprodukterne
5.2.1 Pulvermaling
5.2.2 Opløsningsmiddelbaseret maling
5.2.3 Vandfortyndbar maling
5.3 Emissioner og arbejdsmiljøpåvirkninger
5.3.1 Energiforbrug
5.3.2 Vandforbrug
5.3.3 Affald
5.3.4 Luftemissioner
5.3.5 Spildevand
5.3.6 Arbejdsmiljø

Formål

Formålet med denne del af projektet har været, at opgøre miljø- og arbejdsmiljøbelastningerne knyttet specielt til fremstilling af de 3 valgte referenceprodukter på TEKNOS SCHOU A/S. Opgaven bestod i at "vende" miljødata fra miljøgennemgang af hele virksomheden til produktrelaterede miljødata.

Fremgangsmåde

For at undgå en teoretisk fordeling af de samlede miljøbelastninger ud fra produktmængde, produktværdi eller andre allokeringskriterier, er det valgt at opgøre miljøbelastningerne direkte fra de enkelte processer der indgår ved fremstilling af referenceprodukterne. Dette er mere tidskrævende men er i overensstemmelse med principperne beskrevet i UMIP-projektet og i øvrigt nødvendigt for at kunne identificere, hvor miljøbelastningerne stammer fra - og en forudsætning for at kunne lave miljøforbedringer.

Det har dog kun været muligt til en vis grad, idet:

• det er muligt at skelne mellem produktionsudstyr og miljøbelastninger til henholdsvis pulvermaling, opløsningsmiddelbaseret og vandbaseret maling, men det har ikke været muligt at skelne mellem miljøbelastningerne fra forskellige serier af f.eks. pulvermaling, idet dette ville kræve detaljerede opgørelser af hvor lang tid en given proces har været anvendt til de forskellige serier og disse opgørelser var det ikke muligt at lave i praksis.
• fælles miljøbelastninger som f.eks. el til belysning, sanitært vandforbrug og spildevand osv. ("overhead") kan ikke relateres direkte til produkter og er derfor fordelt på referenceprodukterne ud fra værdien af produkterne.

Opgørelsen omfatter energiforbrug (el, naturgas), vandforbrug, affald (volumenaffald og farligt affald), luftemissioner (VOC og støv), spildevand (COD) og kemisk arbejdsmiljø (allergi og neurotoxiske påvirkninger).

Resultat

Resultatet af opgørelsen er sammenfattet i tabel 5.1, der viser nøgletal for miljøbelastningerne pr. tons af de 3 referenceprodukter.

Afsnit 5.3 indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan data er fremkommet for de enkelte miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger samt en vurdering af usikkerheden på data. Usikkerhedsvurderingen er angivet i tabel 5.1 som en skønnet variationskoefficient for hver type miljøpåvirkning.

Tabel 5.1 Nøgletal for fremstillingsfasen Se her

Miljøvurdering af fremstillingsfasen

I nedenstående fig. 5.1 er de vægtede effektpotentialer for ydre miljø og arbejdsmiljø og det vægtede ressourceforbrug vist ved fremstilling af alle 3 typer maling. Det fremgår tydeligt at mængden af farligt affald er den dominerende ydre miljø effekt i fremstillingsfasen for alle 3 typer maling. Det er dog vigtigt at pointere at dette til dels skyldes den normalisering og politiske vægtning der foretages i UMIPs værktøj. Mængden af farligt affald pr. tons maling er af samme størrelsesorden som mængden af volumenaffald pr. tons maling, men set i forhold til den samlede produktion af affald i Danmark (normalisering) er mængden af kemikalieaffald pr. tons stor, hvorimod mængden af volumenaffald pr. tons ikke er specielt stor.

Arbejdsmiljøprofilen er vægtet efter antallet af anmeldte arbejdsskader pr. belastningstime, og talværdien udtrykker dermed antallet af forventede anmeldelser pr. tons maling. Den dominerende potentielle arbejdsmiljøeffekt er nerveskade som især skyldes en mulig påvirkning fra xylen ved fremstilling af den opløsningsmiddelbaserede maling. En noget mindre potentiel effekt er allergipåvirkning fra TGIC-hærderen ved fremstilling af pulvermaling.

Ressourceforbruget er primært forbrug af naturgas til opvarmning og forbrug af stenkul til produkton af elektricitet. Fremstilling af pulvermaling medfører det største ressourceforbrug.

Følsomhedsanalyse

Usikkerhederne på de opgjorte forbrug og emissioner er vist i tabel 5.1.

For ydre miljø vil konklusionen om at farligt affald er det største problem kun være korrekt hvis man ser de 3 referenceprodukter under et, idet den samlede mængde af farligt affald er bestemt ved vejning indenfor +/- 5%. Fordeling af mængden på produkter er og mængden af farligt affald fra det enkelte produkt kan derfor teoretisk være 0 (-100%).

En anden stor usikkerhed optrædderimod forbundet med stor usikkerhed (+/- 100 %)e

r i forbindelse med klassificeringen af farligt affald fra TEKNOS SCHOU A/S, idet noget farligt affald (f.eks. opløsningsmiddel affald) kan betragtes som giftigt affald mens andet (afhærdet pulvermaling) kan betragtes som inert affald. I miljøvurderingen vist i fig. 5.1 er hele mængden af farligt affald opgjort som giftigt affald. Hvis det omvendt antages at hele mængden kan betragtes som inert affald vil søjlen farligt affald helt forsvinde i miljøvurderingen og de væsentligste effekter vil blive volumenaffald, fotokemisk ozondannelse fra opløsningsmidler og drivhuseffekt pga. elforbrug.

For at verificere konklusionen om at farligt affald er det største problem vil det derfor være nødvendigt at bestemme mængderne ved de enkelte processer mere præcist. Samtidig bør mængden evt. opdeles i 2 kategorier, henholdsvis inert affald til KommuneKemi og giftigt affald til KommuneKemi.

Fig 5.1 Vægtede miljø- og arbejdsmiljøeffektpotentialer i fremstillings-
fasen¹

5.1 Referenceprodukterne

5.1.1 Valg af referenceprodukter

Som referenceprodukter er der valgt 3 ovntørrende produktserier af henholdsvis pulvermaling, opløsningsmiddel baseret maling og vandfortyndbar maling til overfladebehandling af metalemner.

Der er valgt 3 traditionelle produktserier ud fra følgende begrundelser:

• ønsket om at tilvejebringe grundlæggende viden om miljøforholdene over hele livscyklus for 3 produktserier, der hver især er repræsentanter for et hovedproduktområde i TEKNOS SCHOU A/S
• sekundært for at sammenligne disse produktgrupper, hvorved der kan udpeges miljømæssige focuspunkter i produkternes livsforløb. De 3 produktserier er substituerbare, dvs. for slutbrugeren vil ydelsen opleves som sammenlignelig, både for de kvalitative og de kvantitative egenskaber

Ved at vælge 3 serier af referenceprodukter dækkes et større udsnit af virksomhedens produktion, idet hver serie består af en række malinger med hver sin recept.

5.1.2 Sammensætning af referenceprodukterne

Referenceprodukternes sammensætning er beskrevet ved en bruttorecept der er sammensat af recepterne for de enkelte malinger der indgår i serien.

Recepten er således beskrevet ved et gennemsnitligt indhold og en variationskoefficient for alle råvarer der anvendes i den pågældende serie.

Bruttorecepterne for de 3 serier er vist i tabel 5.2.

Tabel 5.2 Referenceprodukter Se her

5.2 Fremstilling af referenceprodukterne

Virksomheden TEKNOS SCHOU A/S er opdelt i to fysisk adskilte lokaliteter.

Adressen Industrivej 19 rummer direktion, salg og øvrig administration. Her foregår virksomhedens produktion af pulvermaling og opløsningsmiddelholdige malinger. Endvidere findes pulver- og vådmalingslaboratorierne på denne adresse.

Tværvej 6 i Lunderskov huser produktionen af vandfortyndbare malinger samt den dertil hørende driftskontrol.

5.2.1 Pulvermaling

Fremstilling af pulvermaling sker ved de processer der er vist i figur 5.2

Fig. 5.2 Flowdiagram, pulvermaling Se her

De forskellige komponenter (bindemidler, fyldstoffer, hærdere, additiver og pigmenter) afvejes i et blandekar. Karret transporteres på en trækvogn til forblander. Blandekarret fastspændes til en blandemaskiner (forblander) og timeren indstilles på den ønskede blandetid. Blandingen foregår ved, at en rotor i bunden hvivler pulveret rundt i karret.

Efter endt blanding transporteres karret til ekstruder. Karret hejses op på en platform over ekstruderen. Der åbnes for karrets bund, pulverblandingen ledes til en doserer, der virker som buffer. I bunden findes en snekke, der bringer forblandingen videre i processen. Extruderens snekker fører blandingen frem gennem to dispergeringskamre, hvor den under varmepåvirkning (ca. 100 ° C) bliver en flydende masse.

Herefter ledes den flydende masse gennem valser ud på et afkølingsbånd, hvorefter det knuses til mellemproduktet, chips. Snekker, valser og transportbånd aftørres med opløsningsmidler efter hver charge.

De producerede chips opsamles i kar og transporteres til møllerum. Her hejses karret op på en platform over møllen. Ved hjælp af en kraftig luftstrøm bliver de producerede chips ved hjælp af vacuum ført frem til møllehuset, hvor de knuses. De anvendelige pulverpartikler udskilles i en cyklon. Gennem en sluse i bunden af cyklonen tappes pulveret. Den ikke anvendelige del af pulverpartiklerne (kaldet finstøv) udskilles i et posefilter.

Såfremt pulveret skal have en meget ensartet kvalitet ledes pulveret gennem en sigte. Herefter aftappes i 20 kg foldekasser, 500 kg trippel well bølge papkasser eller 800 kg Fairflex genbrugsemballage (big bags).

Kar, som anvendes til forblanding, rengøres med vand. Kar, som anvendes til chips, støvsuges og aftørres med opløsningsmidler.

Hver 14. dag rengøres maskindele, enten ved aftørring med opløsningsmidler eller ved at nogle af delene stilles i cylindre indeholdende en stripper (p.t. en blanding af myresyre og methylenchlorid) og opbevares i et kar indeholdende opløsningsmidler (100 l) for at forhindre korrosion.

5.2.2 Opløsningsmiddelbaseret maling

Fremstilling af opløsningsmiddelbaseret maling sker ved de processer, der er vist i figur 5.3.

Fig. 5.3 Flowdiagram, opløsningsmiddelbaseret maling Se her

De forskellige komponenter (bindemidler, fyldstoffer, hærdere, additiver, fortynder og pigmenter) afvejes i et blandekar af forskellige størrelser. Nogle råvarer pumpes direkte i blandekarret fra tanklagre. Tromler ophænges, således at råvaren kan hældes direkte i karret. Små mængder flydende råvarer tilsættes via litermål. Blandingen omrøres af en dissolver, indtil ønskelig dipersionsgrad er opnået.

Efter forblandingen transporteres blandekarret til en perlemølle. I perlemøllen sønderdeles de stærke sammenhobninger (agglomerater) af pigmenter, der er dannet under lagring og transport. Den samme maling rives evt. flere gange, alt efter type. Efter hver rivning nedvaskes karret med opløsningsmiddel.

Efter rivningen tilsættes resterende råvarer (opløsningsmiddel, bindemiddel m.v.) under omrøring.

Hvis nuancen af malingen ikke er tilfredsstillende, bliver den tonet ved tilsætning af farvepasta under omrøring, indtil farven stemmer med kundens ønske.

For at kunne sammenligne malingen med kundens reference udføres en prøveopsprøjtning i en sprøjtekabine. Når farven er godkendt af laboratoriet kan malingen tappes.

Inden aftapningen omrøres malingen. Karret indholdende maling hejses op på en platform eller i en kæde, alt efter størrelsen af karret. Malingen kan tappes i emballage, som kan være dåser, spande eller tromler af forskellig størrelse.

Kar til maling rengøres i en vaskemaskine med en blandingsfortynder som rensevæske. De eventuelle malingsrester som vaskemaskinen ikke har fjernet, fjernes manuelt med børste og rensevæske.

Vandfortyndbar maling fremstilles ved de processer, der er vist i figur 5.4.

Fig. 5.4 Flowdiagram, vandfortyndbar maling Se her

Fremstillingsprocesserne for vandfortyndbar maling er præcis de samme som for opløsningsmiddelbaseret maling, dvs. forblanding, rivning, færdigblanding, toning og aftapning, der henvises til beskrivelsen under punkt 5.2.2.

Blandekarrene rengøres med højtryksrenser og rent vand til vask af kar. De eventuelle malingsrester, som ikke fjernes herved, fjernes manuelt med børste og evt. sæbeopløsning.

Det anvendte vaskevand fældes med fældningskemikalier, dekanteres og ledes til det offentlige kloaksystem. Slamresten opsamles og afbrændes på Skærbækværket.

5.3 Emissioner og arbejdsmiljøpåvirkninger

Emissioner og arbejdsmiljøpåvirkninger ved fremstilling af referenceprodukterne fremgår af de følgende sider.

Oplysningerne er samlet i en tabel for hver type emission. Hver tabel fordeler emissionen på henholdsvis på de 3 referenceprodukter og på de underliggende fremstillingsprocesser.

Opgørelsen omfatter følgende emissioner og arbejdsmiljøpåvirkninger:

• el- og naturgasforbrug
• vandforbrug
• volumenaffald og farligt affald
• luftemission af støv og VOC
• COD i spildevand
• arbejdsmiljøpåvirkning fra KRAN-stoffer (her allergi og neurotoxicitet)

Oplysningerne er generelt baseret på en miljøgennemgang af produktionen udført af TEKNOS SCHOU A/S' medarbejdere i perioden 23 jan til 6 feb 1995.

Tallene for hver delproces fra denne 14. dages periode er herefter opskaleret til årstal ud fra forholdet mellem produceret mængde i alt i 1995 og produceret mængde i 14. dages perioden.

De specifikke emissioner pr. kg produkt er beregnet som emissionen for hele 1995 divideret med årsproduktionen.

Bidrag til administration og diverse er beregnet som de målte totaltal for forbrug eller emission i 1995 for TEKNOS SCHOU A/S minus forbruget/emissionen knyttet til processerne, opgjort som angivet ovenfor. Dette bidrag er herefter fordelt på de 3 produkttyper efter produktværdien, dvs. efter forholdet mellem omsætningen i 1995 af henholdsvis pulver-, opløsningsmiddelbaseret og vandfortyndbar maling.

De anvendte omregnings- og skaleringsfaktorer er samlet i nedenstående tabel 5.3

Tabel 5.3 Omregnings- og skaleringsfaktorer

5.3.1 Energiforbrug

El- og naturgasforbruget for 1995 er vist i tabel 5.4 og 5.5.

Det samlede elforbrug for TEKNOS SCHOU A/S' afdelinger i Vamdrup og Lunderskov er målt.

Elforbruget ved de enkelte processer er skønnet ud fra aflæsning af mærkepladeeffekter og et skøn over driftstider på alt elforbrugende procesudstyr i registreringsperioden 23.01.95-06.02.95.

Herved introduceres en fejl, idet alle maskiner ikke belastes fuldt ud svarende til mærkepladeeffekten. Ud fra erfaringer skønnes det reelle effektforbrug i gennemsnit at være 25-50 % lavere end mærkepladeeffekten. For at imødegå dette, er det beregnede elforbrug reduceret med 30%.

Elforbruget til ventilation er beregnet som summen af mærkepladeeffekterne på alle ventilatorer ganget med en samlet skønnet driftstid på 5000 timer i 1995.

Elforbrug til administration og diverse er opgjort som differensen mellem det samlede elforbrug og forbruget til procesudstyr og ventilation. Dette forbrug er herefter fordelt på de 3 produkttyper efter produktværdi.

TEKNOS SCHOU A/S anvender kun naturgas til rumopvarmning (adm.+div.). Forbruget på de enkelte processer er derfor 0.

Gasforbruget er målt særskilt for Vamdrup og for Lunderskov. Det samlede forbrug er fordelt på de 3 produkttyper efter produktværdi.

Vurdering af usikkerhed på data

Usikkerheden ved vurdering af elforbruget ud fra mærkepladeeffekten skønnes at ligge indenfor +/- 25%. Tilsvarende skønnes det, at driftstiden er bestemt med en usikkerhed på +/- 25%. Den samlede usikkerhed skønnes derfor at ligge indenfor +/- Ö (25²+25²)% = +/- 35%, dvs. variationskoefficienten = 0,35. Usikkerheden på det samlede forbrug, der er målt, er dog sat til +/- 5%.

Usikkerheden på det samlede naturgasforbrug er sat til +/- 5%, da der er tale ceres ved at fordele forbruget efter produktværdien kan ikke vurderes, men den sættes her til +/- 25 %. Den samlede usikkerhed vurderes at ligge indenfor +/- 25 %, dvs.om en direkte måleraflæsning. Usikkerheden der introdu

variationskoefficienten = 0,25.

Tabel 5.4 Elforbrug Se her

Tabel 5.5 Gasforbrug Se her

Vandforbruget for 1995 er opgjort i tabel 5.6.

Det samlede vandforbrug for henholdsvis Vamdrup og Lunderskov er bestemt ved måling.

Vandforbruget ved de enkelte processer er målt eller skønnet af medarbejderne.

Vandforbrug til administration og diverse (sanitært spildevand) er opgjort som differensen mellem det samlede vandforbrug og forbruget til de enkelte processer. Dette forbrug er herefter fordelt på de 3 produkttyper efter produktværdi.

Usikkerheden på det samlede vandforbrug er sat til +/- 5 %, da der er tale om en direkte måleraflæsning.

Usikkerheden ved fordeling af vandforbruget på referenceprodukter skønnes til +/- 25%.

Den samlede usikkerhed vurderes at ligge inden for +/- 25 %, dvs. variationskoefficienten = 0,25.

Tabel 5.6 Vandforbrug Se her

5.3.3 Affald

Mængden af volumenaffald og farligt affald i 1995 er opgjort i tabel 5.7 og 5.8.

Fremskaffelse af basisdata

Den samlede mængde af volumenaffald er opgjort ud fra oplysninger fra renovatørerne på vejesedler. Volumenaffaldet består af almindelig industrirenovation og blik- og stålaffald.

Affaldsmængderne ved de enkelte processer er vurderet ved en stk. opgørelse (antal spande, poser, dunke mv.) og et skøn over vægten af de de enkelte stk.

Affaldsmængden fra administration og diverse er opgjort som differensen mellem de samlede affaldsmængder og affaldsmængderne fra de enkelte processer. Denne mængde er herefter fordelt på de 3 afdelinger ud fra produktværdien.

De samlede mængder af farligt affald fra TEKNOS SCHOU A/S er opgjort ved vejesedler fra renovatører og fakturarer fra KommuneKemi. Farligt affald er defineret som affald, der skal afleveres til KommuneKemi eller til anden godkendt behandling efter dispensation.

Mængden af farligt affald ved de enkelte processer er skønnet af medarbejderene ved opgørelse af stk. og skøn af vægt af dunke, tromler mv.

Mængden af farligt affald fra administration og diverse omfatter fejlproduktioner og farligt affald fra specialproduktioner.

Usikkerheden ved opgørelse af den samlede affaldsmængde er sat til +/- 5 %, da der er tale om et vejeresultat.

Usikkerheden ved opgørelse og fordeling af affaldsmængder ved de enkelte processer er skønnet til +/- 100 % .

Den samlede usikkerhed vurderes at ligge indenfor +/- 100 %, dvs. variationskoefficienten = 1,0.

Tabel 5.7 Volumenaffald Se her

Tabel 5.8 Farligt affald Se her

Mængden af støv og VOC der emitteres til luft er opgjort i tabel 5.10 og 5.11.

Fremskaffelse af basisdata

Støvemissionen forekommer fra forblanding i alle 3 afdelinger samt fra formaling og opsprøjt i pulverafdelingen. Støv afkastes gennem posefiltre og emissioner er skønnet ved at antage at emissionen ikke overstiger 5 mg/m³ fra posefiltret. Denne koncentration er herefter ganget med luftmængden i 14 dages perioden.

Støvemissionen fra alle øvrige aktiviteter er sat til 0.

Der findes ikke data for de samlede VOC-emissioner fra TEKNOS SCHOU A/S eller fordelingen på de enkelte processer. Den specifikke VOC-emission fra referenceprodukterne er derfor skønnet ud fra råvaresammensætningen (indholdet af opløsningsmidler i råvarerne) og en vurdering af, hvilket VOC-tab disse opløsningsmidler giver i processerne forblanding, rivning, færdigblanding, tapning og rengøring.

Denne vurdering er baseret på data fra Brancheorientering nr. 5 fra Miljøstyrelsen /23/, idet specielt eksempel 3 i denne rapport, vedrørende industrimaling, er baseret på tidligere målinger af VOC-emissioner på TEKNOS SCHOU A/S.

Indholdet af opløsningsmidler er opgjort til henholdsvis 0% i pulverlakken, 34,4 % i den opløsningsmiddelbaserede lak og 1,77 % i den vandbaserede lak.

Tabet af opløsningsmidler ved 50% opløsningsmidler i råvarerne er i brancheorienteringen opgjort som vist i tabel 5.9.

Tabel 5.9 Emissionsfaktorer for opløsningsmidler

Ved almindelig forholdsregning kan disse tal omsættes til VOC emissionen ved de aktuelle indhold af opløsningsmidler på 0%, 34,4% og 1,77% .

Usikkerheden er skønnet til +/- 100 %, dvs. variationskoefficienten er 1,0.

Tabel 5.10 Støvemission Se her

Tabel 5.11 VOC-emission Se her

Spildevandet er analyseret for almindelige parametre som COD, BI₅, SS, KIF, bundfald og pH. Her er valgt COD som beskrivelsesparameter.

Udledte COD-mængder for 1995 er opgjort i tabel 5.10.

COD mængden i procesudløbet fra Vamdrup er bestemt ved analyse af 4 tidsproportionale prøver for COD kombineret med et skøn over den månedligt udledte processpildevandsmængde (15 m³/måned).

COD mængden i procesudløbet fra Lunderskov er bestemt ved analyse af 4 flowproportionale prøver for BI₅ kombineret med et skøn over den ugentlige vandmængde (20 m³/uge i 46 uger). COD er sat lig 2,12 x BI₅ ud fra litteraturoplysninger.

COD mængden i sanitært spildevand er bestemt som det årlige vandforbrug til administration + diverse (4.697 m³) ganget med en gennemsnitlig COD koncentration for sanitært spildevand på 530 mg/l (litteraturværdi). COD-mængden er herefter fordelt på de 3 afdelinger ud fra produktværdien.

Spredningen på COD bestemmelserne er +/- 25%. Spredningen på BI₅ bestemmelserne er +/- 80 %. De sande middelværdier skønnes at ligge indenfor +/- 2x spredningen dvs. indenfor ca. +/- 160 %, dvs. variationskoefficienten = 1,6.

Tabel 5.12 COD Se her

5.3.6 Arbejdsmiljø

Antal medarbejdertimer med allergi- og neurotoxiske påvirkninger er opgjort i tabel 5.11 og 5.12.

Fremskaffelse af basisdata

Opgørelse af arbejdsmiljøbelastningerne er begrænset til en vurdering af antal timer/år, hvor medarbejdere er udsat for KRAN-stoffer. Opgørelsen af foretaget af BST i samarbejde med TEKNOS SCHOU A/S.

Fremgangsmåde

Basis for opgørelsen var lister over anvendte råvarer i hver afdeling. Ud fra råvarernes mærkning (R-sætninger) er råvarer med K, R og A-stoffer udpeget.

De nervesystemskadende stoffer (N) er fundet ud fra AT-rapport nr. 13/1990, hvor stoffer med stof-risiko-indextal (SRI) 3, 4 og 5 er medtaget.

Ved denne opgørelse blev der kun fundet råvarer med allergifremkaldende stoffer (A) og neurotoxiske stoffer (N).

Påvirkningstiden blev skønnet ved at gennemgå produktionsprocesser, hvor KRAN-stoffer indgik, og hvor der var en mulig påvirkning, idet en påvirkning defineres som:

• belastning > 10% af grænseværdi eller
• risiko for hudkontakt eller
• registrerede gener ved APV

Påvirkningstiden er beregnet som antal ansatte udsat for belastning x skønnet belastningstid pr. år.

Belastning > 10%?

Vurdering af om belastningen er større eller mindre end 10% af grænseværdien er sket på baggrund af sikkerhedsgruppens og BST’s kendskab til og erfaring med de pågældende produktionsprocesser. Desuden er relevante måleresultater fra BST-undersøgelser brugt som grundlag i de tilfælde, hvor måleomstændighederne stadig svarer til forholdene.

Hudkontakt?

Ved angivelse af risiko for hudkontakt er der taget højde for risiko ved uheld, stænk, sprøjt eller lignende. Ved korrekt anvendelse af produktionsudstyr og værnemidler er der ikke normalt risiko for hudkontakt.

APV

Gener registreret i APV følger de APV-skemaer som er udfyldt på nuværende tidspunkt, september 1996. Registrerede gener i forbindelse med opløsningsmidler er ikke angivet på stofniveau, men generelt og er derfor noteret for alle opløsningsmidlerne.

Antal belastede ansatte

Antal ansatte er opgjort så nøjagtigt som muligt. I de tilfælde, hvor påvirkningen kun er lokal, er det beregnet hvor mange medarbejdere, som arbejder alene med denne proces. I de tilfælde, hvor påvirkningen spredes som baggrundsbelastning, eller hvor stoffet anvendes i alle produkter, er der regnet med alle i afdelingen/alle på pågældende skift.

Belastningstid

Dette gør sig også gældende ved beregning af belastningstid, hvor der ved lokale påvirkninger er regnet på tidsforbruget på den enkelte proces, hvorimod generelle påvirkninger er beregnet ud fra en 8 timers arbejdsdag og 225 arbejdsdage/år.

Vurdering af usikkerhed af data

Det skønnes, at der er en usikkerhed på +/- 50% i opgørelsen af genetimer, dvs. variationskoefficienten = 0,5.

Tabel 5.13 Allergi Se her

Tabel 5.14 Neurotoxicitet Se her

_____________________________________