Miljøtilsyn 19971. Indledning1.1 Den kommunale miljøforvaltning Denne rapport indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale tilsynsberetninger for 1997 samt en kortfattet redegørelse for Miljøstyrelsens tilsyn det samme år. 1.1 Den kommunale miljøforvaltning 1.1.1 Udviklingen på landsplan I 1997 blev der anvendt 911 årsværk til den samlede kommunale miljøforvaltning. Det er en lille nedgang i forhold til 1996, men faldet i antal årsværk stammer udelukkende fra et faldende forbrug af fremmede tjenesteydelser, mens antallet af årsværk i kommunernes egne miljøforvaltninger og i miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne er uændret. Andel af årsværk til godkendelser, tilsyn og vejledning er uændret Andelen af årsværk, der anvendes til løsning af godkendelser samt tilsyns- og vejledningsopgaver har stort set været uændret i de seneste 3 år, mens de ressourcer, der anvendes til kortlægnings- og planlægningsopgaver, har været mere varierende. Tilsynsfrekvenser svagt stigende Tilsynsfrekvenserne er stigende, både når det gælder virksomheder og landbrug, og set på landsplan opfylder kommunerne de deminimumskrav, som blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren i november 1996. Minimumskravene til tilsyn Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev i aftalen fastlagt til:
Med 1997 som indkøringsår skal disse tilsynsfrekvenser fremover anvendes ved vurderingen af tilsynsberetningerne og de enkelte kommuners miljøtilsynsindsats. Da kravene, der afløser den gamle aftale om det kommunale tilsyn fra 1986 om et årsværk pr. 10.000 indbyggere, imidlertid først er blevet kommunikeret ud til kommunerne i foråret 1997 har de ikke kunnet indgå i kommunernes planlægning af tilsynsindsatsen for hele året. Kravene vil derfor først for alvor blive anvendt til vurdering af den enkelte kommunes tilsynsindsats i forbindelse med tilsynsberetningerne for 1998. Tilsynet skal tilrettelægges ud fra de lokale miljøproblemer - ikke på baggrund af minimumskriterierne Det skal imidlertid understreges, at mimimumsfrekvenserne ikke i sig selv er udtryk for et godt tilsyn, og de bør derfor ikke alene lægges til grund ved tilrettelæggelsen af kommunens tilsynsindsats. Tilsynsindsatsen i forhold til virksomheder og landbrug bør tage udgangspunkt i de lokale miljømæssige problemer. Miljøstyrelsens vejledninger indeholder faglige normer for hvordan miljøtilsynet kan gribes an i forhold til virksomheder og landbrug. Miljøstyrelsens brug af minimumskravene Den nye aftale fokuserer på den samlede miljøtilsynsaktivitet og ikke blot på ressourcerne til tilsynet. Hvis det fremgår af de kommende tilsynsberetninger, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, vil Miljøstyrelsen gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det vil i denne forbindelse være naturligt at tage udgangspunkt i kommunens planlægning af miljøtilsynsindsatsen. Hvis kommunen har udarbejdet en god og fyldig miljøhandlingsplan, vil handlingsplanen i almindelighed indeholde de oplysninger, som styrelsen har brug for ved denne vurdering. Miljøhandlingsplanernes rolle I miljøhandlingsplanen vil kommunens miljøindsats være relateret til en vurdering af de miljømæssige forhold og problemer i kommunen, og indsatsen vil være planlagt for de nærmeste år med henblik på at løse disse problemer under hensyn til de forhåndenværende ressourcer. Et højt håndhævelsesniveau og en fornuftig planlægning af tilsynsindsatsen kan være et tilstrækkeligt grundlag for, at minimumskravene til tilsyn på nogle punkter midlertidigt fraviges for at skaffe ressourcer til løsning af større miljøopgaver. Hvis der imidlertid hverken i miljøhandlingsplaner eller i tilsynsberetningerne findes tilstrækkelige oplysninger til at en kvalitativ vurdering kan foretages, vil Miljøstyrelsen fremover gå i direkte dialog med de kommuner, der ikke opfylder minimunsfrekvenserne, for at drøfte behovet for at opprioritere miljøtilsynet. Miljø- og Energiministeren kan nu stille specifikke krav til den enkelte kommunes tilsyn Hvis denne dialog ikke fører til de forventede resultater i form af en bedre miljøtilsynsindsats, kan miljø- og energiministeren overfor en kommunalbestyrelse eller et amtsråd nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73. På landsplan dækker brugerbetalingen ca. 50% af kommunernes udgifter i forbindelse med godkendelser og tilsyn med de virksomheder og landbrug, der betaler denne brugerbetaling. I forbindelse med tilsynsrapporterne for 1995 og 1996 blev der foretaget beregninger af, hvorvidt den opkrævede brugerbetaling stod mål med de anvendte årsværksressourcer til det kommunale tilsyn. Disse beregninger viste, at der i et mindre antal kommuner var opkrævet mere i brugerbetaling end de pågældende kommuner havde anvendt af ressourcer på miljøtilsyn. Miljøstyrelsen har i hvert enkelt tilfælde modtaget en redegørelse for forholdene og for hvordan der vil blive rettet op på miljøtilsynsindsatsen. Beregning af brugerbetaling i forhold til årsværksindsats afventer gennemslag af minimunsaftalen Forholdene forventes at komme endeligt på plads i forbindelse med den fulde implementering af minimumsfrekvenserne for miljøtilsyn, der som tidligere anført først vil begynde at slå igennem fra 1998. Der er derfor ikke foretaget de tilsvarende beregninger på baggrund af tilsynsindberetningerne for indkøringsåret 1997. 1.1.4 "Årets tema" for 1997, harmonikrav og
selvhjælpshandlinger. Imidlertid er det fremtidige tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om harmonikravene i mellemtiden blevet overført til Plantedirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som dermed nu er ansvarlig myndighed i forhold til den fremtidige håndhævelse. Selvhjælpshandlinger Det andet "årets tema" var selvhjælpshandlinger i perioden 1995-97. 73 kommuner har oplyst, at de har foretaget ialt ca. 300 selvhjælpshandlinger, heraf de 200 alene i Århus Kommune. I de øvrige af disse kommuner viser en analyse af 96 nærmere beskrevne selvhjælpshandlinger, at 2/3 af selvhjælpshandlingerne skyldes olieforureninger eller olieuheld, typisk som følge af utætte olietanke, og især overjordiske tanke. Som følge heraf drejede langt den største del af de foretagne selvhjælpshandlinger sig om bortgravning af olieforurenet jord. Gennemførelse af selvhjælpshandlinger ender ofte som en kommunal udgift. Således blev omkostningerne ved 35 af de nævnte 96 selvhjælpshandlinger dækket af kommunerne. 1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn 1.2.1 Udviklingen på landsplan Amternes samlede ressourceforbrug til tilsynsvirksomhed i 1997 udgjorde i alt 422 årsværk og 93,8 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. Sammenlignet med 1996 er der tale om et fald i ressourceforbruget med 7 årsværk og ca. 6 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. Amterne fører tilsyn med de a-mærkede listevirksomheder, som omfatter de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Desuden fører amterne tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med registrerede affaldsdepoter og deponeringer i råstofgrave. Amtet forestår endvidere overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, dvs. fører tilsyn med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand. Virksomhederne og tilsynsressourcerne Antallet af registrerede virksomheder for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder udgjorde i 1997 i alt 3.642 virksomheder, hvilket er et fald på 223 i forhold til 1996. Af de registrerede virksomheder var 2.733 a-mærkede listevirksomheder, hvilket er 4 virksomheder mere end året før. Amternes ressourceforbrug til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 1997 i alt 178 årsværk i de amtslige forvaltninger samt 13,6 mio kr. til fremmede tjenesteydelser. Samlet set svarer dette niveau til ressourceforbruget i 1996. Tilsynsindsatsen Af de registrerede virksomheder blev i alt 2.096 virksomheder - svarende til 58 % - tilset i 1997, hvilket er den samme andel som i 1996. Ses alene på de a-mærkede listevirksomheder, blev 1.906 virksomheder - svarende til 70 % af virksomhederne - tilset i 1997, imod 72 % af virksomhederne i 1996. Mange a-mærkede listevirksomheder tilses dog flere gange årligt. Det samlede antal tilsyn i 1997 på disse virksomheder var således 3.864 tilsyn. Samlet set ligger amternes virksomhedstilsyn fortsat på et højt niveau. Håndhævelsen Antallet af myndighedsskridt på de a-mærkede listevirksomheder var i 1997 i alt 1.227 reaktioner, fordelt på henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser. Dette svarer til, at 32 % af tilsynene gav anledning til reaktion. Reaktionshyppigheden viser dermed et fald på 5 % i forhold til året før, hvor den tilsvarende andel var 37 %. Renseanlæg med overskridelser Antallet af renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 1997 i alt 212 anlæg mod 337 anlæg i 1996. Procentvis af antal anlæg med kontrollerede krav faldt antallet af overskridelser i perioden 1989 til 1995 fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 20 %. Af de 212 ulovlige udledere i 1997 havde 86 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1997, 58 anlæg i hvert af de seneste to år, 25 i hvert af de seneste tre år, 20 i hvert af de seneste fire år og 23 i hvert af de seneste fem år eller mere. Der er således tale om, at 68 af de nævnte anlæg har overskredet udledningstilladelserne i tre år i træk eller mere. Selvom dette er et fald i forhold til 1996, hvor det tilsvarende antal var 85 anlæg, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at såvel antallet af anlæg med flerårige overskridelser som det samlede antal anlæg med overskridelser fortsat er for stort og derfor bør nedbringes. Miljøstyrelsens tiltag På den baggrund - og i lighed med Miljøstyrelsens opfølgning på indberetningerne for 1996 - vil Miljøstyrelsen i 1999 anmode amterne om at orientere Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der inkl. 1998 har overskredet fire år i træk eller mere, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt. For de af disse anlæg, der ikke enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt, vil amterne blive anmodet om en nærmere redegørelse. Miljøstyrelsen vil på baggrund af redegørelserne vurdere, hvorvidt Miljøstyrelsen selv skal indgive politianmeldelse af ulovligt fungerende anlæg, og/eller hvorvidt der er grundlag for at bede Indenrigsministeriet undersøge, om der i enkelte amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov. 1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer Miljøtilstanden Miljøtilstanden i vandløb og søer må stadig anses for utilfredsstillende, idet kun 43% af vandløbene og 30% af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1997. Tilsynsindsatsen Omfanget af amternes miljøtilsyn med vandløb er reduceret i perioden 1989 til 1997. Faldet er på 46%, idet der i 1989 indgik 11.302 besøgte stationer i tilsynet, mens der i 1997 blot indgik 6.090 stationer. Uensartet vurderingsgrundlag Amterne bruger forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er identiske. Variation i amternes metodevalg og prøvetagningsstrategi betyder dog, at det ikke er muligt at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløb. Denne situation er klart utilfredsstillende ikke mindst set i lyset af de offentlige investeringer i bl.a. renseanlæg, der er foretaget for at forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer. Miljøstyrelsen har i 1998 udsendt en vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. I den forbindelse er der introduceret en ny bedømmelsesmetode, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Det forventes, at amterne fremover vil anvende metoden i et sådant omfang og efter sådan en strategi, at amternes samlede tilsyn kan give et landsdækkende billede af miljøtilstanden i danske vandløb. Overvågningen af amternes tilsyn med ferskvandsovervågningen er pr. 1. januar 1999 overgivet fra Miljøstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen nøje vil følge udviklingen i tilsynsarbejdets omfang i de kommende år og om nødvendigt vil drøfte problemstillingen med Amtsrådsforeningen. 1.2.5 Tilsyn med jordforurening Jordforureninger Med udgangen af 1998 havde amterne registeret i alt 4.048 lokaliteter efter affaldsdepotloven. Kommunale registreringer indberettes via amterne. Forekomst af nyere forureninger registreres ikke på samme systematiske måde, men ifølge indberetningerne var der 298 nyere forureninger, som blev konstateret i 1996 og 1997. Da indberetningerne ikke dækker samtlige kommuner er det reelle tal formentlig højere. Det er ikke muligt på basis af indberetningerne at vurdere det faktiske omfang af nyere forureninger. Oprydninger For samtlige amter og kommuner skete der i 1997 oprydning på i alt 889 lokaliteter. Heraf var 100 oprydninger finansierede af amterne og staten via henholdsvis affaldsdepotloven og værditabsloven. Endvidere blev 375 oprydninger foretaget som frivillige oprydninger og 414 oprydninger finansieret under andre oprydningsordninger, herunder primært via Oliebranchens Miljøpulje. Samlet set, dog undtaget nye og frivillige undersøgelser og oprydninger, blev der i 1997 anvendt ca. 525 mio. kroner på området. 1.3 Miljøstyrelsens tilsynsindsats. Miljøstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f.eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning. Miljøstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug. |