[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

9. Perspektivering

I løbet af få år er antallet af virksomheder, der har ladet sig miljøcertificere, vokset kraftigt med nærmest en fordobling fra år til år. Denne tendens ser ud til at fortsætte i hvert fald et par år endnu. Samtidig begynder antallet af EMAS registreringer også at tage fart efter en lidt langsom begyndelse (Andersen, 1998). Vurderet ud fra tidligere undersøgelser går mindst halvdelen af alle certificerede virksomheder med planer om at lade sig EMAS registrere (Christensen et al., 1997). Indførelsen af miljøledelse fortsætter støt og roligt. Dette understreges yderligere af den øgede fokus på miljøledelse groft sagt i hele verden. Ikke bare i de europæiske lande, men også i USA og Asien går det nu stærkt med indførelse af miljøledelse. Internationalt er presset voksende på leverandører og samarbejdspartnere, og de danske virksomheder er tilsyneladende godt rustet til at tage udfordringen op.

I Danmark øges presset på virksomhederne for at indføre miljøledelse. Mange virksomheder påvirker nu hinanden til at indføre miljøledelse primært via pres på leverandørerne. Kravet om udarbejdelse af grønne regnskaber påvirker også virksomhederne, om ikke andet så ved at nogle virksomheder har fået dispensation fra at indlevere det grønne regnskab for at få tid til at indføre miljøledelse. Inden for det næste års tid vil disse virksomheder vise sig blandt de, der har certificerede eller registrerede miljøledelsessystemer. De grønne regnskaber burde i sig selv motivere virksomhederne til at gå videre og ikke kun registrere miljøforholdene, men også arbejde systematisk med en forbedring heraf. Den igangværende evaluering af de grønne regnskaber undersøger forhåbentlig, hvorvidt en sådan positiv feedback eksisterer fra de grønne regnskaber.

Denne undersøgelse har demonstreret, at markedspresset på virksomhederne næsten ikke er til stede. Dette har i hvert fald ikke været det afgørende motiv for, at virksomhederne gik i gang med miljøledelse. Selvom miljømyndighederne i de senere år har bestræbt sig på at gøre miljøpolitikken markedsorienteret, har dette endnu ikke afspejlet sig i et direkte markedspres. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at markedspresset ikke kommer til at virke over en nat, men også at der stadigvæk er behov for at stimulere udviklingen af grønne præferencer på markedet.

Men hjælper det så at lave miljøledelse ? I USA og England (Welford, 1998) diskuteres det intenst. Mange er af den opfattelse, at miljøledelse ikke garanterer overholdelse af loven, men kun "commitment", altså hensigt om at gøre det (ISO14001 Update, 1998). Andre anfører, at miljøledelse giver falsk tryghed, fordi de stadige forbedringer kun er en mængde af små, næsten ligegyldige skridt videre end den bundlinje, som miljøreguleringen fastsætter. I denne undersøgelse har vi demonstreret, at dette ikke er tilfældet. Sammenlignet med tidligere undersøgelser af "almindelige" virksomheder og deres opfattelser af miljøet og deres arbejde hermed (Dansk Standard, 1994., Christensen et al, 1997a) er der ingen tvivl om, at de certificerede danske virksomheder går væsentligt længere end de miljøgodkendte virksomheder, både i omfanget af deres miljøpolitikker, registrerede miljøforhold og indførte renere teknologier.

Miljøledelse har haft en positiv betydning for en nyorientering af virksomheders miljøarbejde. Men dermed er den hellige grav ikke vel forvaret. Det er på sin plads at fremhæve, at miljøledelse har "problemer" på nogle områder, som der skal arbejdes videre med fremover. Vi har i denne rapport nævnt, at konkrete miljøforhold som arbejdsmiljø og miljøproblemer før og efter virksomhedens egen produktion kan behandles hyppigere og mere indgående, end det sker i dag - selv om overraskende mange faktisk tager det med. Her mangler der værktøjer – men heldigvis arbejder flere offentligt støttede projekter, for tiden med konkretiseringen af disse metoder, f.eks. omkring transport, brugen af APV i miljøledelse etc.

Et andet oplagt problemfelt er sammenhængen mellem miljøledelse og produktreguleringen. Hvordan kan miljøindsatsen i forhold til virksomhedens produkter – som der jo lægges vægt på i den nye produktorienterede miljøpolitik – integreres med miljøledelse ? Hvordan kan livscyklusvurdering bygges ind som en naturlig del af ledelsessystemets politikker, målsætninger og procedurer ? Eller skal der nogle helt andre tilgange til for at sikre, at små og mellemstore virksomheder bliver interesseret i livscyklustankegangen og begynder at lave miljøforbedringer af produkterne? Også denne type projekter begynder at kunne konkretiseres nu, blandt andet gennem den fokus på miljøledelse, som der også er i det nye støtteprogram for renere produkter.

Et af de punkter, hvor der synes at være en usikkerhed i relation til arbejdet med miljøledelse, er sammenhængen med den offentlige miljøregulering. De fleste virksomheder kan bruge den eksisterende miljøregulering (godkendelser, tilladelser osv.) som udgangspunkt for deres miljøarbejde. Men når det konkrete arbejde skal gennemføres, mangler der i høj grad et medspil fra de offentlige myndigheders side. Virksomhederne opfatter stadig myndighederne som overvejende kontrollanter og har svært ved at se, at de kan bidrage med hjælp og inspiration, når det gælder renere teknologi, miljøledelse, for slet ikke at tale om konkret råd og dåd med hensyn til indførelsen af selve systemet. En oprustning fra myndighedernes side ville være på sin plads. I hvert fald hvis hensigten er, at myndighederne ikke alene skal lave en indsats over for de "reaktive" virksomheder, men også skal indgå som sparringspartner over for de "proaktive", som er på forkant med myndighedskravene. En dimension af dette er selvfølgelig, at de certificerede virksomheder stadig skal miljøgodkendes, men til dato er der endnu ikke udviklet klare modeller for, hvordan samspillet mellem miljøgodkendelsen og miljøledelsessystemet skal se ud. Dette problem bliver stadig mere påtrængende efterhånden som stadig flere virksomheder indfører miljøledelse; ligesom muligheden for rammegodkendelser nu bliver ændret med indførelsen af IPPC direktivet.

Miljøledelse kan stadig udvikle sig på mange punkter. Et afgørende kendetegn ved miljøledelse er selvfølgelig, at to systemer er i brug, både ISO 14001 og EMAS. Allerede her kan virksomheder vælge, på hvilket ambitionsniveau de vil indføre miljøledelse. Ud fra vores undersøgelser bekræftes det klart, at EMAS er væsentligt mere ambitiøst. Ikke alene fordi der laves en offentligt tilgængelig miljøredegørelse, hvor virksomheden skal publicere sine politikker, målsætninger og handlingsplaner samt miljømæssige status, men også fordi disse EMAS virksomheder går væsentligt mere radikalt til værks med såvel miljøregistreringer, hvilke miljøforhold der inddrages i styringssystemet som, hvor tit der faktisk indføres renere teknologier i relation hertil. EMAS er på mange måder miljøledelsens Cadillac udgave. Derfor er der et perspektiv i at motivere de allerede miljøcertificerede virksomheder til at tage endnu et skridt og også lade sig registrere efter EMAS. Forudsat at miljøledelse mere eller mindre af sig selv breder sig som ringe i vandet, bør fokus for den fremtidige indsats i høj grad være at motivere så mange virksomheder som muligt til at tage skridtet fuldt ud og lade sig registrere under EMAS ordningen.