[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Airsparging og jordventilation med vandrette boringer

Appendix 8: Beskrivelse af procedure for design af airspargingfiltre

Nedenfor beskrives design-processen for airsparging-filtrene til Drejøgade-projektet. Designgrundlaget udnytter dels en række publicerede formler til beregning af luftindblæsning i åbne beholdere med vand og dels de klassiske formler for beregning af friktionstab m.v. i rørsystemer.

Formålet med at designe filtret er at opnå en ensartet udstrømning af luft fra filtret og til formatonen langs hele filtrets længde. Vælges f.eks. et almindeligt 30 m langt slidset PVC-rør, vil hovedparten af luftmængden strømme ud på den første meter af filtret. Det er derfor nødvendigt at reducere åbningsarealet pr. m. løbende filter, hvilket gøres ved at bore et antal små huller i et almindeligt rør.

Ud over de rent hydrauliske forhold, afhænger designet af hvilken boringskonfiguration, der er mest hensigtsmæssig med hensyn til dybde under grundvandsspejl, total længde, diameter, styrke osv. Efter disse vrige begrænsninger på filtret er fastlagt, kan selve designet af det nødvendige antal huller, ders størrelse og orientering foretages i et simpelt regneark.

De anvendte formler er på udmærket vis præsenteret i /ref. 1/, og i /ref. 2/ gives et praktisk eksempel på brugen af formelapparatet. Med dette formelapparat kan der forventes en forskel på luftindstrømningen fra filtret (m3 luft/m filter) i begyndelsen og enden af filtret på under 5 %.

/Ref. 1/: Chemical Engineers Handbook, 5th Edition, p 5-48, 5-49 og 18-61

/Ref. 2/: Simplified sparge design, Chemical Engineering, March 9, 1981.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]