[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Airsparging og jordventilation med vandrette boringer

5. Anlægsfasen

5.1 Moniteringsboringer
5.2 Vandrette boringer
5.3 Behandlingsanlæg og SRO
5.4 Bygherretilsyn

5.1 Moniteringsboringer

Boremetode

Til montering af de præfabrikerede filtre blev anvendt en 7" hulsnegl (ø160 mm indvendig). Ved boring i kældre og lignende blev der anvendt en mini-borerig af typen GeoDrill. Hvor forholdene tillod det, blev der anvendt en UniMog. Der blev boret til max. ca. 15 m, og specielt den lille borerig havde til tider svært ved at forcere stenede horisonter. Endvidere var der til tider problemer med at bundproppen af træ blev presset ud under borearbejdet, hvorved filterinstallation blev forhindret.

Filterinstallation

Efter at have nået ønsket boredybde, blev der fyldt vand i hulsneglen til lige over grundvandstanden i magasinet, og bundproppen blev slået ud med et jernrør. Herefter blev det færdige filtersystem langsomt sænket ned i hulsneglen, hvorefter alle slanger blev skåret af ved terræn og hulsneglen langsomt roteret op.

Gruskastning

Det gennemborede sandlag i den umættede zone faldt ikke sammen omkring filtrene, og det var derfor muligt at gruskaste med quartssand fra ca. 75 cm over og under de 0,50 m lange filtre i den umættede zone. Mellem gruskastningen i de to øverste filtre blev der placeret 0,5 m bentonitpiller. Omkring Montejus-pumpesystemerne i den mættede zone danner formationen en naturlig gruskastning.

Filterniveauer
Da samtlige moniteringsboringer var planlagt til at have hvert enkelt specifikt filterniveau i samme kote, blev samtlige koter til borestederne omtrentligt skønnet inden opstart af borearbejdet. De projekterede koter for center af filtrene og de faktisk opnåede fremgår af tabel 5.1. De realiserede koter er her gennemsnitskoterne for samtlige moniteringsboringer (MB1-MB17). Det vurderes, at der er en afvigelse på max. ±25 cm i dybden til de enkelte filtre. Placeringen af moniteringsboringerne fremgår af figur 5.1.

Filterkode

Projekteret
(kote m)

Realiseret
(kote m)

Bemærkninger
Sort
Grøn
Gul

9,75
7,25
4,75

9,50
7,00
4,50

Umættet zone
Hvid
Rød
Blå

2,35
-0,15
-2,65

2,10
-0,40
-2,90

Mættet zone
SVE-filtre
IAS-filtre

5
0

~ 4-5
~ 0

Niveau for hhv. airsparging (IAS) og ventilation (SVE)
Grundvand

-

3,30

Gns. grundvandstand april 98

Tabel 5.1 Moniteringsboringer. Filterniveauer i forhold til vandrette afværgeboringer

Figur 5.1    [Ses her]
Placering af installerede moniteringsboringer (MB1 - MB17)

Jordprøver På grund af den valgte hulsneglsteknik er det generelt vanskeligt at udtage niveauspecifikke jordprøver under arbejdet. Der er dog til karakterisering af forureningen udtaget i alt 12 jordprøver til analyse for chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter med forboring med almindelig snegl.

Afslutning De specielt fremstillede flanger sikrede en nem opføring af de mange slanger til selve brønden. Overkant af ø32 mm PEL-slange blev nivelleret og dataloggere blev indpakket i små plastikposer og placeret ved siden af slangerne i afslutningerne.

Defekte filtre Desværre viste det sig ved første renpumpning, at i alt 6 af de installerede 45 enkeltfiltre var defekte, idet tilførslen af kvælstof ikke kunne drive grundvandet til terræn. Årsagen hertil er ukendt, men kan skyldes klemte slanger.

5.2 Vandrette boringer

I nærværende afsnit beskrives hvilke entreprenørfirmaer, der har udført entreprisen for borearbejet henholdsvis behandlingsanlægget. Ligeledes orienteres om beboerinformation, samt væsentligst om de korrektioner til foreskrevne udbudsgrundlag (jf. tidligere afsnit 4.2), som blev udført under anlægsarbejdets udførelse.

Udbud

Borearbejdet blev udbudt i fagentreprise i indbudt licitation, og blev i perioden 25. september til midt december 1997 udført ved NNC/ Rasmussen & Schiøtz, Anlæg. I det følgende er redegjort for de erfaringer, der er indhentet under entreprisens afvikling.

Beboerinformation

Beboerne blev før anlægsarbejdets opstart via nyhedsbrev informeret om arbejdets omfang og tidsplan. Fra arbejdets opstart indløb alligevel beboerklager vedrørende uacceptable støjgener - hvilket var berettiget. Støjen var primært forårsaget af anvendelse af kritisk støjende maskiner (specielt slamsuger), samt udført arbejde uden for tilladt arbejdstid. Disse uacceptable forhold blev stoppet, idet arbejdet blev tilrettelagt, således at arbejdsgange blev afsluttet rettidigt, ligesom mindre støjende maskiner blev benyttet (dvs. slamsuger og generator).

Arbejdsgrube

Gruben blev overdækket med pressing og udstødning fra boreriggen ført i specialslange frem til afkast i det fri. Under hele borearbejdet blev gruben aktivt ventileret og forureningsniveauet i gruben løbende overvåget ved stikprøvekontrol.

Pilothul

I de planlagte traceer blev der i alt boret ca. 690 lbm 9" pilothul, samt ca. 270 lbm 10" pilothul. Under borearbejdet trak boreriggen med max. 25,7 ton og trykkede med max. 15 ton. Opboring af pilothul fra 9" til 10" blev udført, hvor uforudsete stenformationer blev påtruffet, for herved at sikre bedre pladsforhold under filterinstallationsprocessen. En metode, som viste sig velegnet, men samtidigt krævede stort boremudderforbrug. Generelt blev det nødvendigt at genopbore alle pilothuller en gang, idet første fremboring over ca. 150 m typisk varede 10-15 timer, hvorfor filterinstallation, grundet myndighedens krav til arbejdstid for anlægsaktivitet, ikke kunne udføres i direkte forlængelse af pilothuls-etableringen. En genopboring af pilothullet varede typisk 3-5 timer, incl. returtrækning af borestænger.

Boremudder

Boremudder med viskositet på 60 og i blandingsforhold 1:130 med vand, mod projekteret 1:70, blev anvendt. I alt 2310 kg boremudder samt 350 m³ vand er injiceret under borearbejdet – og 90% heraf returledt til gruben efter afsluttet bore- og filterinstallation. Håndtering og slutdeponering af boremudder påførte projektet en merudgift på ca. kr. 150.000,- mod budgetteret ca. kr. 100.000. Den store overskridelse skyldes, at alle pilothuller skulle opbores og så genopbores før filterinstalltion kunne udføres i den aktuelle geologi. I projektet var det oprindeligt påregnet, at genopboring af pilothuller ikke var nødvendige. På fremtidige projekter bør denne udgift kunne reduceres ved enten at afvande boremudder på pladsen eller på nærliggende renseanlægs slambed. Forceret afvanding kan i den forbindelse udføres ved tilsætning af kloropløsning. Afledning af vand kan ske til kloak, forudsat udledningstilladelse foreligger, samt at sandpartikler er udfældet. I forbindelse med større projekter bør genbrug af boremudder overvejes. Ligeledes bør opsugning af overskydende boremudder fra tæt sump i grube og til container ikke udføres med slamsuger, idet dette giver uacceptable støjgener. Lænsepumpe, eventuelt forsynet med støjafskærmning, bør overvejes, hvis arbejder udføres i et tæt bebygget område.

Navigation af pilothul

Navigationsudstyr, fa. Digitrack, med kombineret wireline system og walk-over locator blev anvendt. Selv med dette system faldt signalet ud, grundet lokalt kraftige magnetiske forstyrrelser ved boring under armeret betonfundament. På disse strækninger blev fremboring udført i blinde, men pga. borestængernes naturlige stivhed blev max. afvigelser i horisontalt plan på +/- 1 m konstateret, mens max. afvigelser i vertikal plan blev på +/- 0,1 m. afvigelser som var acceptable, de faktiske jordbunds- og navigationsforhold taget i betragtning.

Filterinstallation

I alt er installeret 81 lbm filter pr. IAS-boring, mens der på 2 ud af de i alt 3 SVE-boringer blev installeret 96 lbm filter. Den sidste SVE-boring blev kun på 30 lbm, grundet uforudsete jordbundsforhold, jf. figur 5.2. I forbindelse med den løbende monitering af vacuum-udbredelsen på grunden vil effekten af denne manglende filterstreng blive nøje vurderet. Det vurderes dog for nærværende, at ved enten at sætte ydelsen på SVE-filter 1b op eller alternativt at lade IAS-filter 4b køre ved lavere ydelse end fastlagt i design-fasen, at acceptable indeklimaforhold samt en tilstrækkelig oprensningseffekt vil kunne opnås. Viser moniteringen, at uacceptable indeklimaforhold skulle opstå, vil ekstra skråboringer under bygningen mod Hesseløgade blive etableret og tilsluttet separat mobilt kulfilteranlæg.

Projekterede SVE-filter, fa. Hydroquest, kunne ikke installeres, da dette blev revet itu ved installation i pilothuller, hvor der generelt blev påvist større uventede passager med stenede horisonter. Alternativt blev slidsede ø165 PVC filtre, fa. Jensen Filter, installeret. Disse filtre blev forsynet med 5 mm slidser i langsgående retning. Det effektive filterinterval var på 4%. Grundet dårlige erfaringer med forsøg på installation af Hydroquest-filtre blev det valgt ikke at montere filtervæv på SVE-filtrene. For at sikre mulighed for senere oprensning af eventuelt indsuget materiale er alle SVE-filtre derfor fremført til rensebrønde, hvorfra slamsuger kan indføre spulearrangement. Ligeledes er ekstra snavssamlere installeret på hver proceslinie inde på selve behandlingsanlægget.

Boringsudvikling I alt 5 m3 kloropløsning blev injeceret til hver boring. En gang blev kloropløsning forsøgt injeceret før borestængerne var trukket ud. Sand trængte ind i boringen og ved returtrækning af borestænger blev ø 90 PEH blindrør, grundet øget friktion mellem borestænger og blindrør, drejet af og måtte efterfølgende genmonteres. En kritisk proces. Borestænger skal derfor altid returtrækkes før tilsætning af kloropløsning udføres.

Forsegling

Forsegling med cement-bentonit blanding mod arbejdsgruben (syd) blev udført fra forseglings-kraver og frem til bund af grube, dvs. over ca. 15 m blindrørsstrækning, mod foreskrevne min. 1 m over monterede forseglingskraver, se tidligere fig. 4.10. Ændringen blev foretaget, idet der ved sammenholdelse af det teoretiske volumen mellem det forborede pilothul og ydervæg af det installerede blindrør med den reelt forbrugte mængde forseglingsblanding, kunne vurderes hvorvidt lækage ved kraver var opstået eller om disse sluttede tæt mod formationen.

Figur 5.2    [Ses her]
Vandrette afværgeboringer som udført

I projektet blev alle udførte forseglinger konstateret at være tætte.

Tryktranducertest

I de færdigmonterede boringer blev der gennemført tryktransducertest, for at verificere de lægningsdybder, der var målt ved hjælp af det magnetiske søgesystem.

Tryktransduceren blev indført i IAS-boringer og trykniveauet aflæst pr. 3 lbm, regnet i filterets længderetning. Efterfølgende blev pejling af grundvandsspejl i moniteringsboringer placeret langs filtret udført, hvorefter lægningsdybden for IAS-filtrene kunne kalkuleres ved at sammenholde målte trykniveauer over de vandrette filtre med aktuelle grundvandsstand.

I SVE-filtre, som er placeret over grundvandsspejlet, blev tryktrans-duceren, indført i et tæt vandfyldt rør, ført til terræn og trykniveauet aflæst som beskrevet ovenfor. Kote til top af det vandfyldte rør blev indmålt og lægningsdybder for SVE-filtre kunne hermed beregnes.

Generelt var der god overensstemmelse mellem resultat fra navigationsudstyr og transducertest. Max. afvigelse på 2-5% blev konstateret.

Pumpetest på IAS-filtre

Efter ca. 1/2 times luftindblæsning ved 1,2 bar og ydelse på 5-10 m3/h kollapsede vandspejlet, og modtryk i formationen faldt til 0,3 bar. Ydelsen steg langsom til slutniveau på 50 m3/h ved 0,3 bar. Testen blev afsluttet efter 4 timer.

Pumpetest på SVE-filtre

Efter at boringsudvikling med klorudskylning m.v. var udført var formationen omkring filtrene stadig fugtig/våd og kun ubetydelige luftmængder (5-10 m3/h) kunne ekstraheres ved påsætning af op til 200 mBar vakuum.

5.3 Behandlingsanlæg og SRO

Anlægsarbejdet blev udbudt i funktionsudbud og entreprisen er udført ved ved entreprenørfirmaet A-Tek Miljø A/S. I anlægsfasen opstod der ikke væsentlige problemer.

Driftscyklus

Baseret på erfaringer fra tidligere anlæg vil IAS-filtre blive drevet ved pulserende drift, hvorved en mere ensartet beluftning samt større influensradius, med hensyn til iltning, forventes at kunne opnås. Driftsøkonomisk er denne driftsform ligeledes attraktiv. SVE-filtre drives kontinuerligt, således at der altid er undertryk i jorden. Den pulserende driftsform vil blive verificeret på baggrund af den løbende monitering på anlæggget og ude i moniteringsboringerne etableret på depotet. Som led i moniteringen på selve anlægget måles ekstraheret luftmængde fra SVE-boringerne on-line, hvorfor det vil være muligt at eftervise, om de i afsnit 4.1.4 skønnede nødvendige antal poreluftudskiftninger inden for dels det PCE- og terpentinforurenede område er tilstrækkelige. IAS-filtre vil blive tilstræbt at køre om natten, hvor el-tarif er lav, idet dette er tilsluttet 3-leds-tarif forsyning.

Oprensningsniveau

Tidligere modelberegninger, hvor bidrag fra såvel konvektiv som diffusiv transport er indeholdt, har vist, at der ved en målt PCE-koncentration på ca. 0,5 mg/m3 i poreluften lige under fundamenter, vil kunne påvises PCE koncentrationer i kælderetagen, svarende til den toxikologiske grænseværdi for PCE (= 0,25 ug/m3). Et oprensnings-ningsniveau, som p.t. vurderes at være et muligt stopkriterie for afværgetiltaget, og som skønnes at skulle afvikles over en 2-årig periode.

5.4 Bygherretilsyn

Borearbejdet blev afsluttet midt december 1997 - efter ca. 2 1/2 måneds anlægsfase, hvor fuldtidstilsyn i den indledende 3 ugers periode var påkrævet.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]