[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vurdering af stødvis ventilering og
pneumatisk opsprækning

4. Dansk erfaringsopsamling

4.1 Aktuelle projekter
4.1.1 KK Technical
4.1.2 Hede Nielsen A/S
4.2 Forespørgsler i Danmark

4.1 Aktuelle projekter

Der er p.t. kun et enkelt aktuelt projekt under udførelse i Danmark. Dette projekt (Bredsten) beskrives i det følgende. Endvidere nævnes et projekt i Skjern, hvor der oprindeligt var planlagt stødvis ventilering samt et projekt i Horsens, hvor der anvendes stødvis/periodevis injektion af luft i den mættede zone (sparging).

Bredsten
På en grund i Bredsten (affaldsdepot nr. 605-024) har tidligere detailsalg af dieselolie og autobenzin givet anledning til forurening af jord og grundvand. Der drives nu (1997) et in-situ afværgeanlæg, der indebærer brug af BIOPUSTER®. I det følgende beskrives grunden kort, og udvalgte resultater angives. Grundlaget for beskrivelsen er Nielsen, 1996, Birch & Krogboe, 1996, og Birch & Krogboe, 1997.

Grunden blev først undersøgt af Vejle Amt (registreringsundersøgelse) i 1992 og senere af Birch & Krogboe A/S i 1994 for Oliebranchens Miljøpulje. I 1995 blev en afværgeløsning baseret på in-situ oprensning udbudt i totalentreprise. Ingeniør- og handelsfirmaet KK Technical, Ringkjøbing, blev valgt til opgaven.

Forureningen med dieselolie findes i et tidligere tankområde samt under et nærliggende værksted og en beboelsesbygning. Det angives, at forureningen kan udgøre en risiko for Bredsten Vandværk, der indvinder grundvand ca. 50 m under terræn omtrent 600 m fra grunden.

Jordbunden består af vekslende lag af sand og ler med indslag af grus og sten. Grundvandsspejlet varierer en del med tiden, og ligger ca. 4-6 m under terræn. Der blev fundet koncentrationer af totale kulbrinter op til 11.000 mg/kg tørstof i jorden og op til 270 mg/l i grundvandet.

Afværgeanlægget består af 7 vacuumboringer oprindeligt filtersat i ca. 1 - 7½ m under terræn og 2 injektionsboringer med spids omkring 6½ m under terræn, dvs. netop under grundvandsspejlet. Hermed fungerede injektionsboringerne oprindeligt som spargingsboringer.

Senere i driftsforløbet blev vacuumboringerne omboret, og i foråret 1997 blev injektionsspidserne hævet over grundvandsspejlet, således at de fungerede som ventileringsboringer. Injektionsboringerne er centralt placeret med vacuumboringerne i en omgivende cirkel.

Herudover er der udført en afværgeboring til hydraulisk kontrol af grundvandsforureningen. En situationsplan med angivelse af afværgeanlæggets placering er vist i figur 4.1.

Anlægget blev sat i drift august 1995. Indblæsning af luft sker ved et tryk mellem 2 og 4 bar ca. 1 gang pr. minut, 7 timer pr. døgn. Ydelsen er ca. 20 Nm³ pr. døgn for hver af de 2 boringer. Vacuumboringerne yder ca. 400 Nm³ pr. døgn, dvs. ca. 10 gange så stor en ydelse som injektionsboringerne. Der er i perioder fra efteråret 1996 tilsat ren ilt i injektionsboringerne.

Moniteringsprogrammet har blandt andet omfattet bestemmelse af afkastluftens sammensætning. Her blev der fundet et iltindhold på omkring 20% samt et meget lavt indhold af kuldioxid og kulbrinter.

Der er nu udført 3 kontrolboringer både efter et halvt års drift samt efter lidt over 1 års drift (nov. 1996). Jordprøver er målt med PID og analyseret for olieindhold med GC/FID. PID-målingerne viser en stigning i udslag i 2 af 3 boringer mellem opstart og den første kontrolrunde, og et fald i udslag i 3 af 3 boringer mellem første og anden kontrolrunde. GC/FID-analyserne viser generelt samme mønster. Koncentrationerne varierer fra 4.100 til 11.000 mg/kg inden driftstart og fra 25 til 7.200 mg/kg ved anden kontrolrunde. Det vekslende tal vurderes at skyldes inhomogeniteter i forureningsspredning.

Endvidere er der udført kemiske analyser af grundvandsprøver fra 2 boringer før driftstart, efter 6 måneder samt efter 21 måneders drift. Resultaterne herfra viser et fald i totalkulbrinter efter 21 måneders drift fra 270 mg/l til 11 mg/l i LB1 og et fald fra 3,3 mg/l til 2,4 mg/l i LB7. Det bemærkes, at indholdet af totalkulbrinter i LB7 efter 6 måneder var højere, nemlig 56 mg/l.

Set i lyset af denne rapports formål, er det ønskeligt at sammenligne denne in-situ metode (hvor der anvendes stødvis tilførelse af trykluft) med den gængse bioventilering (hvor der anvendes kontinuerlig indblæsning af luft). Her vil resultater fra ventilationstests og gasmåling af poreluft i moniteringsboringer være behjælpelige. Denne type resultater er ikke tilvejebragt på denne lokalitet.

Med baggrund i den meget varierende geologi på lokaliteten samt den begrænsede kontrol og monitering er det vanskeligt at vurdere effekten af afværgeforanstaltningen. Sammenligning med gængs bioventilering kan af samme grund ikke foretages på denne lokalitet.

Skjern
På Banestyrelsens arealer ved Skjern station har oplagring og brug af diesel til tankning af lokomotiver givet anledning til forurening af jord og grundvand under banearealet. Der var oprindeligt projekteret med anvendelse af en kombination af almindelig air sparging i den mættede zone og stødvis bioventilering i den umættede zone. KK Technical blev valgt som entreprenør.

Inden udførelse af anlægget blev ventilering af den umættede zone opgivet, da spargingsanlægget blev vurderet som tilstrækkeligt til oprensningen. Som følge heraf omtales dette projekt ikke videre.

4.1.2 Hede Nielsen A/S Horsens
På Hede Nielsens fabriksarealer i Horsens har tidligere produktion af acetylen givet anledning til forurening af grundvandet og den nærliggende Torsted Bæk. Der drives nu (1997) et in-situ afværgeanlæg, der indebærer periodisk injicering af ren ilt under grundvandsspejlet (sparging). Hermed ligger afværgemetoden uden for udviklingsprojektets afgrænsning, der kun omfatter den umættede zone. Alligevel medtages grunden her, da den er én af få i Danmark med relevans for projektet. Grundlaget for beskrivelsen er Petersen & Vestergaard, 1997.

Grunden blev undersøgt i perioden 1987-88. Efterfølgende blev der udført laboratorieforsøg og pilotforsøg. I marts 1996 blev et fuldskala anlæg opstillet af Carl Bro A/S for Hede Nielsen A/S.

Forureningen stammer fra udsivning af procesvand fra kalkkuler og klaringsbassiner i forbindelse med efterbehandling af procesvand fra acetylenproduktion. Det udsivende vand indeholdt især sulfid og base og medførte kraftige lugtgener i Torsted Bæk.

Jordbunden består af op til 2 m fyld underlejret af smeltevandssand. Under sandlagene er der i enkelte boringer truffet moræneler. Grundvandsspejlet findes ca. 1,5 - 2 m under terræn. Det er vurderet, at forurening strømmer i dette øvre magasin ud til bækken. Koncentrationer af svovl i forureningsfanen er anslået til ca. 250 mg/l.

Afværgeanlægget består af 7 iltlanser og en række moniteringsboringer. Lansernes spids er sat i smeltevandssandet i 3 - 6 m under terræn, dvs. ca. 1- 4 m under grundvandsspejlet. Lanserne er placeret i en række parallelt med bækken for at sikre, at forureningsfanen iltes inden udstrømning til bækken. En situationsplan med angivelse af afværgeanlægget angives i figur 4.2.

Anlægget blev sat i drift i marts 1996. Indblæsning af luft sker i pulser, der varer ca. 10 sekunder. Tryk og flow er fastsat individuelt i de forskellige lanser. Maksimumstrykket er dog 5 bar.

I forbindelse med et pilotforsøg blev der målt vandspejlsstigninger på ca. 0,5 m i en afstand på 2 meter fra injektionsboringen. Denne ændring er vurderet til at have betydning for ilttransporten via konvektion ud i magasinet.

Moniteringsprogrammet under drift af fuldskalaanlægget har omfattet måling af pH, redoxpotentiale og sulfidkoncentration i grundvandet i to boringer (M5 og M8) nedstrøms spargingsboringer og i én boring (M7) opstrøms. Desuden er bækkens tilstand observeret.

Resultaterne har vist et fald i sulfidkoncentration fra 400 til 15 mg/l i M5 og fra 200 til 60-100 mg/l i M8. pH-værdien har været nogenlunde stabil i hele perioden, omkring 10 i begge boringer. Opstrøms boring M7 har vist en varierende sulfidkoncentration mellem 35 og 200 mg/l. Det vurderes, at denne ændring har sammenhæng med grundvandspejlsændringer i samme periode.

Observationer af bækkens tilstand har vist en klar forbedring, siden anlægget blev sat i gang. Belægninger af svovlbakterier er stort set forsvundet og lugtgenerne ligeså.

Afværgeanlægget beskrevet ovenfor omfatter udelukkende pulserende injicering af luft i den mættede zone. Da der ikke er anvendt kontinuerlig indblæsning af luft, kan værdien af pulserne ikke vurderes.

For at undersøge om ovenstående projekter er de eneste eksempler, hvor der er opbygget danske erfaringer med stødvis bioventilering eller pneumatisk opsprækning, er der taget kontakt til flere relevante firmaer, m.m. Bilag 2 angiver en liste over de steder, der er blevet kontaktet.

Forespørgselsrunden har ikke resulteret i andre kilder til danske erfaringer end de ovenfor beskrevne. Der er heller ikke nærtstående forsøg eller oprensninger i Danmark.