[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vurdering af stødvis ventilering og
pneumatisk opsprækning

5. Vurdering

5.1 Anvendelsesområder
5.2 Fordele og ulemper
5.3 Tests
5.4 Dokumentation af teknikkerne
5.5 Egnethed til forsøgsprojekt

5.1 Anvendelsesområder

Som nævnt i afsnit 2.1 og 2.2 har afværgeteknikkerne stødvis ventilering og pneumatisk opsprækning hver især 3 hovedanvendelser. Figur 5.1 er et flowdiagram, der angiver forskellige anvendelser eller oprensningsbehov, samt den teknik, der er mest relevant for at opfylde behovet.

Ud af de anvendelser, der kan medføre brug af stødvis ventilering eller pneumatisk opsprækning, vurderes følgende at have den bredeste interesse i Danmark i henhold til Lovbekendtgørelse om affaldsdepoter (Miljøstyrelsen, 1996):

• Fremskyndet nedbrydning til reduktion af forureningsudslip på lossepladser ved stødvis ventilering
• Forbedret in-situ oprensning af lavpermeable, forurenede grunde ved pneumatisk opsprækning efterfulgt af vacuumventilation eller ved stødvis ventilering.

Andre anvendelser kan være af særlig interesse inden for andre sammenhænge.

På baggrund af erfaringsopsamlingen er det pneumatisk opsprækning på lavpermeable grunde og lugtstabilisering med stødvis ventilering, der er bedst undersøgt i udlandet. Ingen af anvendelserne er velundersøgt under danske forhold.

Tabel 5.1 giver en oversigt over de væsentligste fordele og ulemper af de 6 anvendelser nævnt i afsnit 5.1.

Tabel 5.1
Oversigt over fordele og ulemper med teknikkerne stødvis ventilering og pneumatisk opsprækning.

I litteraturen er der nævnt enkelte tests, der kan udføres inden dimensionering af et anlæg. Generelt er disse tests de samme som ved almindelige oprensninger baseret på ventilation.

Testene, nævnt i litteraturen, omfatter følgende:

• ventilationstest til bestemmelse af jordens permeabilitet over for luft, før og efter udførelse af pneumatisk opsprækning
• ventilationstest til bestemmelse af effektradius ved brug af f.eks. helium som sporgas
• geotekniske undersøgelser for at vurdere risikoen for hæveskader på bygninger
• laboratorietest til undersøgelse af nedbrydelighed af affaldet/forureningen

Typen af dokumentationen af de to in-situ teknikker er forskellig, da stødvis ventilering omhandler et oprensningsforløb med en egentlig driftsperiode, mens pneumatisk opsprækning omhandler en diskret behandling uden egentlig driftsperiode.

Stødvis ventilering
Til dokumentation af oprensning af forurenet jord med teknikken stødvis ventilering anvendes hovedsagelig de samme parametre, der anvendes til dokumentation af almindelig ventilering. Dokumentation omfatter hovedsagelig måling af tryk og udløsningsfrekvens ved hver tryklanse samt måling af tryk og flow ved hver vacuumboring. Herudover vil dokumentation omfatte måling af afkastluften for indholdet af forureningskomponenter (før og efter evt. luftrensning), ilt, kuldioxid og methan.

Da stødvis ventilering kan opfattes som alternativ til bioventilering, er det ønskeligt at dokumentere mere end blot, at lokaliteten oprenses. Her tænkes på, at stødvis ventilering og bioventilering bør sammenlignes med hensyn til økonomi og oprensningstiden. En sådan sammenligning er i sagens natur vanskelig at udføre. Der er ikke fundet nogen sammenligninger i litteraturen.

Pneumatisk opsprækning
Til dokumentation af virkningen af pneumatisk opsprækning anvendes hævning af terræn (målt ved nivellering), forøgelse af permeabilitet (målt ved ventilationstest) samt forøgede fjernelsesrater for forureningen. Disse mål for virkningen synes at være veldokumenteret i USA.

Da pneumatisk opsprækning kan opfattes som et supplement til ventilering frem for et alternativ, er det ønskeligt at dokumentere mere end blot en forbedring af almindelig ventilering. Her tænkes på, at omkostningerne i forbindelse med pneumatisk opsprækning bør sammenlignes med besparelserne til vacuumventilering. En sådan sammenligning er i sagens natur vanskelig at udføre. Der er ikke fundet empiriske sammenligninger i litteraturen. Til gengæld er teknikken så udbredt i USA, at det tyder på en vis tro på, at den kan betale sig.

5.5 Egnethed til forsøgsprojekt

Da der i litteraturen ikke er fundet dokumentation for påstanden om et forbedret luftudbredelsesmønster i inhomogene jordlag og/eller affald ved brug af stødvis ventilering i forhold til almindelig kontinuerlig ventilering, vurderes laboratorie- eller feltforsøg i pilotskala til dokumentation af udbredelsesmønstret også at være relevant. Da der her er tale om dokumentation af fysiske processer fremfor de langsomme mikrobielle processer, kan et sådant forsøg udføres under kontrollerede forhold på en uforurenet grund over en kortere periode (uger til måneder). Måleparametre omfatter hovedsagelig tryk, flow og indhold af sporgas.

Under depotloven anvendes i Danmark store ressourcer på undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeanlæg på gamle lossepladser. Der er indlysende økonomiske og miljømæssige fordele ved at forkorte driftstiden af disse afværgeanlæg. Pilot- eller fuldskalaforsøg ved fremskyndet nedbrydning med stødvis ventilering på en gammel losseplads, f.eks. med den hensigt at nedbringe perkolatstyrken, vurderes derfor at være relevant. Driftstiden på et sådant forsøg kunne f.eks. være ca. 1 år pr. behandlet område (en større losseplads vil kræve trinvis behandling for ikke at blive for udstyrskrævende).

På grund af Danmarks geologi findes der mange forurenede grunde på lokaliteter med en lav permeabilitet overfor luft. Da almindelig ventilation er mindre egnet på sådanne lokaliteter, vælges ofte opgravning frem for in-situ løsninger. Der kan være store fordele forbundet med pneumatisk opsprækning, således at også disse lokaliteter kan oprenses ved in-situ løsninger. Da metoden er velafprøvet i fuldskala i udlandet, vurderes det at være relevant at udføre fuldskalaforsøg under danske forhold.