Kortlægning af papirpotentialet i
kommunerne
1 Metodik og datagrundlag
1.1. Projektets afgrænsningProjektet er afgrænset til at omfatte følgende kategorier af papir fra private husstande:
Alle de nævnte kategorier af papir er ifølge genvindingsbranchen egnet til genanvendelse. I kortlægningen indgår ikke mængden af: aftørringspapir, gavepapir, affaldssække, snavset og vådt papir og pap, drikkevareemballager o.l (plast og metallamineret karton), samt bølgepap. De her nævnte mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion. 1.2. MassestrømsanalyseKortlægning af papirpotentialet i private husstande kan betragtes som et delelement i en massestrømsanalyse. I en massestrømsanalyse ses nærmere på det totale papirflow fra import af råstoffer til fremstilling af pulp og videre til papirproduktion, fremstilling, distribution, forbrug og affaldshåndtering af papirprodukter. I dette projekt er udgangspunktet alene en opgørelse af den mængde papir, der forventes at nå frem til den enkelte private husstand, dels som følge af husstandens indkøb dels som følge af distribution direkte eller indirekte (hjemtagning af papir, aviser etc fra arbejdet) til husstanden. I princippet bør målepunktet for en sådan analyse være husstanden og dennes forbrug (omsætning) af papir. Af hensyn til den praktiske gennemførelse er valget af et sådant målepunkt ikke en reel mulighed i projektet, idet dette ville kræve registrering af alt papir tilført husstanden. Målepunkterne kan derfor i dette projekt noget upræcist siges at ligge et sted i distributionsleddet lige før husstanden samt i affaldshåndteringsleddet umiddelbart efter husstanden. Det er klart, at valget af disse vagt definerede målepunkter giver anledning til en vis usikkerhed i bedømmelsen af projektets resultater. Hertil kommer, at analysen ikke medtager alle papirprodukter men kun de, der relativt enkelt kan identificeres. Andre papirprodukter kortlægges således ikke men vurderes kvalitativt. Hvilke papirprodukter eller bladkategorier, der udgør projektets population fremgår afsnit 1.1. 1.3. Kortlægningens datagrundlagDer findes i dag ingen kilder, der samlet indeholder de oplysninger, der er tilstrækkelige for at kunne beregne en potentialemængde. Det er derfor nødvendigt at indsamle oplysninger på forskellig vis. I denne undersøgelse anvendes dels publiceret materiale dels oplysninger indsamlet telefonisk. Som grundlag for kortlægningen er der taget udgangspunkt i to centrale kilder, der har bred anvendelse inden for mediaverdenen. Media Scandinavia Den ene centrale kilde er "Media Scandinavia" udgivet af Danske Reklamebureauers Brancheforening, DRB. Den udgives årligt og indeholder reklamebærende media for hele Norden, hvilket betyder, at som hovedregel indgår kun de udgivelser, der optager eller indeholder reklamer eller anden form for annoncering. Informationerne i udgivelsen bringes uden afgift for media og uden ansvar for udgiveren (DRB). Oplysningerne er indsamlet fra hver enkelt media og DRB har ikke haft mulighed for en vurdering af de enkelte media med hensyn til redaktionel standard, kvalitetskriterier mv. Udgivelsen indeholder for Danmark oplysninger om ca. 60 dagblade, 275 distriktsblade, 250 ugeblade og månedsmagasiner samt 650 fagblade og medlemsblade. Udgivelsen indeholder for hver media oplysninger om oplag, sideantal, udgivelsesfrekvens mm. og er den mest omfattende registrering af reklamebærende media i Danmark. Oplagstal og markedstal Den anden centrale kilde er "Oplagstal og markedstal", der udgives af Dansk Oplagskontrol (DO). Udgivelsen indeholder oplysninger om salg og markedsandele på geografi for dagblade, distriktsblade samt ugeblade- og månedsmagasiner. Organisationen er den eneste uafhængige kontrol af mediernes oplag og samarbejder med annoncører, reklamebureauer og media. Opgørelsen af distribuerede oplag sker i samarbejde med Danske Dagblades Forening og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Opgørelsen baseres på tællingsskemaer til de enkelte udgivelser, der skal registrere oplaget på en nærmere fastsat dag i året. Der er med andre ord ikke tale om en total registrering af samtlige udgivelsers salg/distribution men om en punkttælling, der opregnes til totaltal for året. Som følge heraf vil der også kunne konstateres forskelle mellem en udgivelses oplagstal i de 2 kilder. Kilden anvendes til kontrol af oplagstal og til at belyse salg og distribution på geografi (kommuner). Gallup Til fordeling af distriktsblade på geografi er der anvendt materiale fra analyseinstituttet Gallup. Instituttet undersøger hvert år hvilke distriktsblade den enkelte husstand modtager. Undersøgelsen gennemføres som en telefoninterviewundersøgelse af 64.000 husstande. Alle kilder Som supplement til dataindsamlingen eller som led i en efterprøvning af datakvalitet er der søgt oplysninger hos en lang række virksomheder og organisationer. Det gælder mediernes brancheorganisationer, bladdistributionsvirksomheder, de større bladhuse, samt ca. 250 redaktioner såvel som trykkerier. Henvendelserne er alt overvejende foretaget telefonisk og i enkelte tilfælde skriftligt. Der har været afholdt møder med Post Danmark og Forbrugerkontakt. I forbindelse med kortlægning af restpapirmængden er der udelukkende taget udgangspunkt i litteraturen. Restpapirmængden kaldes fremover for "Andet papir". Fremgangsmåden ved dataindsamlingen er mere detaljeret beskrevet i kapitel 2. 1.4. Kortlægningens populationKortlægningen af papirpotentialet i private husstande omfatter væsentlige papirprodukter eller bladkategorier, og der er tale om både dansk- og udenlandskproducerede udgivelser. Der er i undersøgelsen tale om følgende overordnede kategorier:
Kortlægningens population er afstemt efter tidligere tilsvarende undersøgelser. Det har dog undervejs i undersøgelsen vist sig, at potentialet for fagblade og medlemsblade ikke tidligere har været vurderet, og at kun en del af "ugebladspotentialet" er belyst i tidligere undersøgelser. Videre har tidligere undersøgelser slet ikke set på omfanget af telefonbøger, adresserede forsendelser og andet papir. For at papirpotentialet til genanvendelse i denne undersøgelse skal være mest mulig dækkende er der derfor foretaget en vurdering af omfanget af distribution af fagblade og medlemsblade såvel som telefonbøger, der i modsætning til tidligere nu også kan genanvendes. Populationen af ugeblade/månedsmagasiner er ligeledes udvidet. Begrænsning Det er vigtigt at understrege, at de udgivelser, der indgår i kortlægningen, ikke er fuldt dækkende for en præcis opgørelse af potentialet. Som nævnt tidligere, findes der ingen samlet registrering over samtlige udgivelser på det danske marked. Dette gælder for danske såvel som udenlandske udgivelser. Følgelig er det vanskeligt at redegøre for hvilke udgivelser, der mangler i kortlægningen. Visse udgivelser f.eks. kataloger, programmer, oplysningsmateriale, ikke reklamebærende medier (medlemsblade, foreningsblade) kan være indeholdt i kategorien Adresseløse tryksager eller Adresserede forsendelser men kan også være helt uden for kortlægningen som det f.eks. gælder gratisblade og tilsvarende materiale, der uddeles på besøgssteder - typisk i byerne (cafér, værtshuse, spillesteder museer, billetkontorer, messer o.lign.). De nævnte begrænsninger betyder, at kortlægningen kun kan beskrive sammensætningen for den del af potentialet, der udgøres af de registrerede udgivelser. 1.5. Potentialets beregningsforudsætningerBeregningen af potentialet støtter sig i al væsentlighed på de nævnte kilder og med de usikkerheder, der er knyttet hertil. Kun private husstande Beregningen er gennemført under den forudsætning, at alle solgte og distribuerede aviser (dagblade såvel som distriktsblade), ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade primært bortskaffes i den private husstand. Det er således ikke foretaget en vurdering af hvor meget, der rent faktisk bortskaffes gennem ordninger for erhvervsvirksomheder. Oplagsstørrelse Der anvendes tre typer af oplagsstørrelser i kortlægningen. Det drejer sig om følgende:
Som hovedregel er betalt nettoplag anvendt som grundlag for beregningerne. Det gælder for alle avis- og ugebladsudgivelserne. For andre udgivelser i løssalg dvs. uden for abonnementsordninger vil der i de fleste tilfælde være tale om, at en mindre del af oplaget ikke bliver solgt. Det er yderst vanskeligt at bestemme størrelsen af returoplaget, der varierer meget afhængig af den enkelte udgivelse. For dagblade oplyser branchen, at der regnes med en returoplag på ca. 10 pct. af det trykte oplag. For ugeblade og månedsmagasiner kan returprocenten variere mellem 15 og 50 pct. Det understreges, at der er tale om skøn. I nærværende kortlægning er der ikke foretaget modregning som følge af returoplag. Betydningen heraf omtales i kapitel 4. Spild og trim Potentialeberegningerne indeholder ikke og bør heller ikke indeholde den mængde papir, der optræder som trim og makulatur under selve trykprocessen og bogbinderspild ved evt. hæftning eller limning. I en vurdering af det samlede papirforbrug, skal en sådan mængde imidlertid medtages. 1.6. Beregning af potentialetSom nævnt tidligere beregnes det totale potentiale på baggrund af både kvalitative og kvantitative inputs. Aviser, ugeblade, fag- og medlemsblade mv. Opgørelsen af aviser, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger og vejvisere er kvantitativ. Der er tale om at multiplicere en bladvægt med det samlede årsoplag for hver enkelt udgivelse. Herved fremkommer en totalvægt på årsbasis for den pågældende udgivelse. Samtlige udgivelsers totalvægte summeres. Herved fås den samlede mængde for distributionen af de nævnte media. Denne mængde kaldes også for et potentiale. I princippet er der tale om en ganske enkel beregning. Imidlertid forefindes oplysninger om en udgivelses bladvægt kun sjældent tilgængelig. Den må følgelig beregnes. For hver udgivelse er der indsamlet oplysninger om følgende parametre:
På basis af disse forhold er det enkelt at beregne en bladvægt og en totalvægt på årsbasis. I de tilfælde, hvor det har været muligt at få adgang til oplysninger om bladvægte, er der kun suppleret med oplagsstørrelse og ud-givelseshyppighed. Mere detaljerede informationer om fastlæggelse af de enkelte parametre fremgår af kapitel 2. Adresseløse tryksager Opgørelsen af adresseløse tryksager tager udgangspunkt i interviews med distributørerne. Markedet for distribution af adresseløse tryksager dækkes af 4 store distributører. Ud over disse gennemfører frivillige organisationer m.v. lejlighedsvis husstandsomdeling af særlige publikationer. Kvantitative oplysninger er modtaget fra Post Danmark, Forbrugerkontakt, Tele Danmarks Forlag, Lokalbogsforlaget og Mostrups Forlag. Adresserede forsendelser Opgørelsen af adresserede forsendelser omfatter forsendelser til private husstande. Der er alene tale om brevforsendelser. Andet papir Opgørelsen af andet papir tager udgangspunkt i tidligere affaldsanalyser og undersøgelser af dagrenovationssammensætningen fra private husstande. Der er tale om en skønnet mængde. Opgørelsen udtrykkes som et samlet potentiale på landsplan opgjort som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand. |