Standardiseret produktblad for kompostDel 1: Generel del inkl. metodeafprøvningIndhold3 Analyseparametre og -metoder 4 Standardisering af produktblad 5 Brugsvejledning 6 Brugernes vurdering af produktbladet 7 Fremtidig revidering 9 Bilag: Afprøvning af nye og gamle analysemetoder for kompost hos Hedeselskabets laboratorium 1. ForordFælles, forbedret beskrivelse af kompost Formålet med projektet "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål" er at skabe tillid blandt kompostbrugerne og at opnå bedre brugsvejledninger fra danske kompostproducenter. Projektet danner grundlag for at etablere en frivillig, fælles produktdeklaration for kompost i Danmark. De i projektet foreslåede analyseparametre for kompost udvider analyseomfanget for de fleste danske komposteringsanlæg. Det er til gengæld håbet, at værdien af analyseresultaterne bliver større for det enkelte anlæg, som direkte kan relatere analyseresultater til brugerrelevante deklarationsstørrelser. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Denne rapport: baggrund metodeafprøvning brugerundersøgelse Nærværende rapport er den ene ud af tre rapporter fra Miljøstyrelsen, og her gives baggrunden for valg af metoder og de foretagne prioriteringer i forbindelse med udvikling af produktbladet. En brugerafprøvning af det udarbejdede produktblad er også refereret i nærværende rapport. Tre rapporter i alt Den anden rapport: "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 2: vejledning til komposteringsanlæg" er et redskab for anlæggene til brug ved deklarering og udformning af brugervejledning. Den tredje rapport: "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier" henvender sig primært til laboratorier, som udtager prøver eller udfører analyser af kompost. Rapporten har til formål at sikre ensartet gennemførelse af de analyser, som branchen gennem projektet har fundet relevante. DAKOFA initiativ Projektet er blevet til gennem en arbejdsgruppe (ORGAF) nedsat af brancheorganisationen Dansk Komite for Affald (DAKOFA). Undervejs har konsulenter for de forskellige brugergrupper været hørt undervejs, og repræsentanter fra 24 komposteringsanlæg deltog i en konference om produktbladet i efteråret 1997. I ORGAF-gruppen er følgende repræsenteret (projektudførende og følgegruppemedlemmer er ikke nævnt):
Projektudgørende har desuden haft en tæt kontakt til RVF Svenska Renhållningsverkföreningen, som har arbejdet sideløbende med et certificeringssystem for kompost (Lundeberg, 1998). Der har været afholdt tre møder i projektets følgegruppe, som bestod af: Lise Højmose Kristensen, Miljøstyrelsen. Magnus Brink, Plantedirektoratet. Anvendte begreber Rapporterne under projektet ‘Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål’ anvender begreberne: Madaffald og Husholdningskompost Følgende begreber anvendes ikke og frarådes anvendt: Bioaffald, bioaffaldskompost, biokompost Stabilitet kontra modenhed Der skelnes ikke i rapporterne mellem modenhed (maturity) og stabilitet. Begrebet modenhed er i litteraturen ofte knyttet til komposten som helhed - det vil sige om kompostens potentiale med hensyn til plantevækst (Iannotti et al., 1993). Konsekvensen er, at plantegiftige forbindelser (f.eks. små, organiske syrer) påkalder sig størst opmærksomhed. Stabilitet anvendes som oftest i forbindelse med mikrobiologiske analysemetoder til beskrivelse af komposten. Herved beskrives især kulstoffets tilgængelighed for mikroorganismer, herunder evt. kvælstofimmobilisering. For brugerne af kompost er det uden betydning, om planterne får nedsat vækst pga. organiske små syrer, kvælstofmangel, eller iltmangel til rødderne. Da "stabilitet" har en mindre mytisk klang end "modenhed", vælges det at anvende stabilitet som parameter-betegnelse for alle analysemetoder, der bygger på generel registrering af det mikrobielle liv i kompost eller på bioassays/plantetests for kompost. Revideret "Slambekendtgørelse" pr. april 99 En revideret udgave af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) er sendt til høring af Miljøstyrelsen oktober 1998. Forhold, som berører nærværende projekt, er i videst muligt omfang indarbejdet. Den reviderede slambekendtgørelse forventes at træde i kraft april 1999. Revideret "Gødningsbekendtgørelse" pr. jan 99 Tilsvarende er Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 612 af 19. juli 1993 om gødning og jordforbedringsmidler m.m (Gødningsbekendtgørelsen) under revidering. Som en del af denne revidering vil kravene om analyse for citratopløseligt fosfor og vandopløseligt kalium i kompost (bilag 4, afsnit III) afløses af krav om analyse for total fosfor og total kalium. Disse ændringer er indarbejdet i nærværende projekt. Den reviderede gødningsbekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1999
2. SammendragTre rapporter Rapporten er den første af tre rapporter over projektet "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål". Formålet med projektet er at give danske komposteringsanlæg et redskab til at deklarere deres kompost til gavn for brugerne. Samtidigt skal projektet være med til at udbygge den service, som danske laboratorier kan yde anlæggene. Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi har financieret projektet. I denne første rapport "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 1: generel del, inkl. metodeafprøvning" beskrives arbejdet med udvælgelse af analyseparametre og udformning af produktbladet. Den anden rapport "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 2: vejledning til komposteringsanlæg" omhandler prøvetagning, anbefalede analyseparametre, udfyldning af produktbladet samt forslag til brugsvejledninger for specifikke brugergrupper. Den tredje rapport "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier" beskriver de analysemetoder, som er nye, og der gives henvisninger til officielle, danske analysemetoder. Fire faser Projektet er gennemført i fire faser: 1) Udvælgelse af analyseparametre og -metoder, samt af komposteringsanlæg. 2) Analyse af kompost fra de udvalgte komposteringsanlæg med de valgte analysemetoder. 3) Udarbejdelse og høring af produktblad inkl. brugsvejledninger. 4) Afprøvning af produktblad. Seks anlæg Komposteringsanlæggene er udvalgt med henblik på at sikre spredning med hensyn til råmaterialer, komposteringsmetode, anlægsstørrelse samt geografisk placering. Der var et krav om stabil kompostproduktion, og at komposten tidligere var anvendt i jordbruget. Endvidere skulle anlægget være villig til at benytte produktbladet som informationsmateriale i foråret 1998 og at indsamle brugernes reaktioner herpå. Der blev udvalgt seks anlæg: AFAV og Århus Nord (komposterer madaffald), Køstrup (komposterer madaffald og have-parkoverskud), Dronninglund, Nymølle og Vejle (komposterer 100% have-parkoverskud). Ingen danske komposteringsanlæg med spildevandslam blandt råmaterialerne kunne på udvælgelsestidspunktet leve op til udvælgelseskriterierne. Egenskaber som gødning og jordforbedringsmiddel Mulige analyseparametre og -metoder er indsamlet fra international litteratur samt fra danske ressourcepersoner indenfor jordbrugserhvervene og sammenholdt med officielle danske analysekrav. Et tysk speciallaboratorium med stor erfaring i analysering af kompost er besøgt for at diskutere analysemetoder for stabilitet, ukrudt samt spiretest. Udvælgelse af parametre tager sigte på kompostens egenskaber som gødnings- og jordforbedringsmiddel. Specifikke analyseparametre for muldjordsblandinger og voksemedier er fravalgt. Ved metodevalg er vægten lagt på referencegrundlaget for kompost. Ved valg af analysemetode og enhedsopgivelse lægges desuden vægt på tilpasning til de enkelte brugergruppers begrebsramme. Brugergruppers begrebsrammer Analyseresultater for næringsstoffer anbefales opgivet i kg/m3 og i kg/ton foreliggende kompost. Herved sidestilles brug af kompost bedre med brug af kunstgødning. Afprøvede analyser Analyseparametre afprøvet på kompost fra de udvalgte anlæg:
Stabilitetsmålemetoder Stabilitetsgrader: ikke-færdig, frisk, stabil, meget stabil Resultaterne af alle afprøvede stabilitetsmålemetoder er opstillet i et fælles skema, og der er udarbejdet et scoresystem for at kunne indplacere og sammenligne de foreskellige analysemetoder. De fire metode, som anbefales i produktbladet er alle økonomisk overkommelige analysemetoder med god reproducerbarhed og et rimeligt referencegrundlag. Da ingen enkelt metode giver et retvisende billede af alle komposttypers stabilitet, anvendes mindst to analysemetoder ved analysering for stabilitet. Analysemetoderne ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’ indgår i den anbefalede analysepakke ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Til egenkontrol anbefales ‘Solvita kompost test’ samt ‘Selvopvarmning’. Der er udarbejdet en vejledning i tildeling af stabilitesgraderne ‘Ikke-færdig’, ‘Frisk’, ‘Stabil’, ‘Meget stabil’ på basis af de opnåede analyseresultater. Resultater for rumvægt, tørstofprocent, organisk tørstof, samt indhold af ‘alle partikler < 5 mm’, ‘sten > 5 mm’ og ‘synlige urenheder > 2mm’ giver samlet et godt indtryk af kompostens fysiske fremtræden. Produktblad opdelt i 2 sider Det standardiserede produktblad er opdelt i to sider. På forsiden angives: Produktionssted og -ansvarlig, Råmaterialeforbrug, Forslag til anvendelsesområder med henvisning til specifik brugsvejledning, Næringsstoffer, Fysiske egenskaber, Jordforbedrende egenskaber, samt Prøvetagning og kvalitetskontrol. På bagsiden angives: Ukrudt og Synlige urenheder, Stabilitetsgrad inkl. delresultater, Tungmetaller, Hygiejniseringsgrad og Miljøfremmede stoffer. Specifikke brugsvejledninger: Konference efterår 97 med 24 komposteringsanlæg div. jordbrugskonsulenter I efteråret 1997 blev der afholdt en konference med ca. 100 deltagere, hvor diskussion af det standardiserede produktblad var det væsentligste punkt. Alle 120 komposteringsanlæg i Danmark blev indbudt, 24 anlæg var repræsenteret. Der deltog endvidere konsulenter for anlægsgartnere, økologisk jordbrug, konventionelt planteavl og private haveejere. Laboratorier, forskningsinstitutioner og myndigheder var også repræsenteret. Der var bred opbakning til den forbedrede informationsindsats, som det standardiserede produktblad er udtryk for. Det blev konkluderet, at produktkvalitet vil være et nøgleord for kompostafsætning i fremtiden, og at kredsløbstanken har bred opbakning. Fra økologisk side blev det fremhævet, at stadig minimering af indholdet af uønskede stoffer er nødvendigt, hvis kompost skal finde fast anvendelse i økologisk jordbrug. Afprøvning af produktblad på 4 anlæg forår 98 Fire anlæg gennemførte i foråret 1998 afsætning af kompost med det standardiserede produktblad inkl. brugsvejledninger som informationsgrundlag. Der er tilbagemelding fra 80 private haveejere, 14 anlægsgartnere og 3 landmænd. 80% af brugerne indenfor alle segmenter angiver i deres tilbagemelding, at det er en fordel med den detaljerede brugsvejledning. Selv blandt brugere, som ikke hidtil har været i tvivl om bedste anvendelse, finder 38% at det er en fordel med den detaljerede brugsvejledning. 31 % af brugerne har ændret anvendelsesmåde, enten ved at anvende mindre kompost eller ved opmærksomhed overfor nye anvendelsesmåder. Et flertal af brugerne indenfor alle segmenter er blevet mere trygge ved det miljømæssige forsvarlige i anvendelse af kompost pga. oplysninger om garantiparametrene (ukrudt, synlige urenheder, tungmetaller og miljøfremmede stoffer). Anbefalet analysepakke: Rapporten "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål: vejledning til komposteringsanlæg" rundsendes som led i dette projekt til alle komposteringsanlæg i Danmark. Det forventes, at flertallet af anlæg vil få analyseret deres kompost i henhold til den anbefalede analysepakke ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og vil anvende det standardiserede produktblad som del af deres informationsmateriale. Revidering efter 2-3 år foreslås Kompostdeklarationer opsamles hvert år af Videncentret Rendan til brug for deres kompoststatistik. Det forbedrede referencegrundlag med det standardiserede produktblad kan gennem kompoststatistikken resultere i bedre beskrivelse af dansk kompost. Efter anvendelse af produktbladet i 2 - 3 år bør analysemetoder, stabilitetsgrænseværdier og forslag til brugsvejledninger revurderes.
3. Analyseparametre og -metoder3.1 Valg af parametre til afprøvning Dette kapitel gennemgår de analyseparametre og analysemetoder, som kan være relevante i en kompostdeklaration, dvs. den første sortering af parametre til afprøvning på laboratoriet foretages. Der tages udgangspunkt i tidligere danske redegørelser, et nyt svensk litteraturstudium samt i omfattende tyske arbejder. Hermed er overvejelser og lovgivningskrav vedr. kompostparametre, som er gældende i øvrige nordeuropæiske lande, i USA, Canada og Australien, også dækket ind. Der er ifølge dansk lovgivning en række parametre, som skal oplyses ved salg af kompost, men ofte sker det med forkerte enheder. Herved bliver oplysningerne værdiløse. Dette forhold inddrages også i dette kapitel. 3.1 Valg af parametre til afprøvning Ved valg af kompost-analyseparametre til afprøvning fokuseres der på kompost som jordforbedringsmiddel og gødning vel vidende, at kompost kan indgå i andre produkter, f.eks. muldjordserstatning, voksemedie til væksthuse eller topdressing til boldbaner og plæner. Nærværende projekt drejer sig om den færdige kompost efter harpning men inden evt. opblanding med andre materialer. Hermed lades specifikke parametre som f.eks. teksturanalyser, vandbufferkapacitet og kornkurver ude af betragtning. Parametre af denne type skal analyseres i et færdigblandet specialprodukt, hvilket komposteringsanlæg med produktion af specialprodukter vil være bekendt med. De udvalgte parametre til et standardiseret produktblad skal danne grundlag for en miljømæssig og plantevækstmæssig bedre anvendelse af kompost. Analyseresultaterne skal fremme mulighederne for sammenligning af kompost fra forskellige anlæg. Endelig skal de udvalgte parametre give anlæggene et forøget kendskab til deres kompost, til de optimale kundegrupper for produktet, som det foreligger, og til eventuelle muligheder for at forædle komposten og dermed opnå afsætning til nye kundegrupper. 3.1.1 Krav fra Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen Slambekendtgørelsen og gødningsbekendtgørelsen De officielle danske krav til analyse af kompost inden jordbrugsmæssig anvendelse og evt. salg fremgår primært af to bekendtgørelser, populært kaldet "Slambekendtgørelsen" (Miljø- og Energiministeriet, 1996) samt "Gødningsbekendtgørelsen (Plantedirektoratet, 1993b). Kravene i disse bekendtgørelser er fremstillet i andre rapporter, hvorfor der henvises til disse rapporter for yderligere omtale (se f.eks. Carlsbæk & Reeh, 1997; Carlsbæk & Brøgger, 1995). Kravene er opsummeret i første kolonne i tabel 3.1 og tabel 3.2. Det ses desværre ofte, at laboratorierne opgiver analyseresultater med enheder forskellige fra de krævede enheder jævnfør Plantedirektoratet (1993b), og som den almindelige kompostbruger ikke forstår. Typisk opgives næringsindholdet i mg pr. kg tørstof. Ofte mangler angivelse af rumvægten, og dermed bliver analyserne for næringsstoffer uanvendelige selv for fagfolk. Der er på flere områder ikke overensstemmelse mellem bekendtgørelserne, som regulerer deklarering af kompost. F.eks. kræver Miljø- og Energiministeriet (1996) angivelse af indhold af total-N som et eksakt tal, mens Plantedirektoratet (1993b) kræver et interval. Det er forskelligt, hvad komposteringsanlæggene vælger. Det er i dag kun et mindretal af kompostdeklarationer, som i henhold til Plantedirektoratet (1993b) opgiver kompostens elektriske ledningsevne på baggrund af korrekt analysemetode og med korrekt enhed. Opblandingsforholdet med vand er af afgørende betydning, og anvendelse af den korrekte enhed bunder i danske traditioner, som gør, at analysetallet umiddelbart forstås i de relevante fagkredse. Resultat som eksakt værdi - ikke som interval Det er valgt at analysere for alle de officielle danske analyseparametre med de (hvis beskrevet) officielle analysemetoder for at få et sammenligningsgrundlag for forskellige danske komposttyper. Resultaterne opgives som en eksakt værdi og ikke som et interval. Som enheder vælges konsekvent kg/m3 foreliggende kompost og kg/ton foreliggende kompost, hvis dette er muligt i henhold til parameteren. I givet fald opgives analyseresultaterne med begge de nævnte enheder. Ingen dansk standard metode for rumvægt endnu Bestemmelse af rumvægt i forbindelse med en jordbundsanalyser (Rt, Kt osv.) foretages på jord, som er tørret ved 50-60° C, stødt i en morter og sigtet gennem en 2 mm hulsigte (III Analysemetoder, metode 1), men resultatet tolkes åbenbart som et tilnærmet udtryk for en tør jords litervægt i kg ved naturlig lejring (IV Analyseresultaternes angivelse og betydning, side 1) jævnfør Plantedirektoratet (1994). Tilsvarende gælder for gartnerijorder (voksemedier). Der findes således ingen standardiseret metode i Danmark til bestemmelse af rumvægt for jord eller voksemedier i foreliggende tilstand. Det vælges i nærværende projekt at anvende Hedeselskabets Laboratoriums interne metodebeskrivelse for bestemmelse af rumvægt. Senere er der fremkommet et CEN-udkast til en standard, som forventes vedtaget i løbet af 1998 (CEN, 1998a). Denne kommende standard bliver anbefalet i nærværende projekt (beskrives senere). Det besluttes også at analysere for reaktionstallet, Rt, og for ledningstallet, Lt, idet brugerne landmænd og anlægsgartnere er vant til disse udtryk fra jordbundsanalyserne, og analyserne er billige. Plantedirektoratet ( 1993b) kræver deklarering af pH-værdi og ledningsværdi, som er kendte metoder blandt væksthusgartnere ved deklarering af voksemedier (pottemuld, opgødet spagnum). Opmærksomheden henledes på, at analysemetoder for pH-værdi, ledningsværdi, glødetab og tørstofprocent sandsynligvis skal ændres inden for det næste par år, da der synes at være enighed om vedtagelse af CEN-standarder for bestemmelse af disse parametre i jordforbedringsmidler og voksemedier (CEN 1998a,b,c,d). Den her nævnte analysering vil forbedre grundlaget for beskrivelse og sammenligning af danske komposttyper betydeligt. Det bliver et sammenligningsgrundlag, som er rettet mod brugeren, og som forstås af brugeren. Analysegrundlaget er i nærværende projekt dog begrænset med kun 6 slutprøver i alt, en prøve fra hvert anlæg. Projektet ligger op til, at der i årene fremover opnås et stort antal sammenlignelige analyseresultater, da det må forventes, at et stort flertal af danske komposteringsanlæg vil følge dette projekts anbefalinger. Tabel 3.1 Bruttoliste over parametre for generel beskrivelse, stabilitet og fysiske
egenskaber: krævede og andre ofte anvendte parametre til en kompost-deklaration. Tabel 3.2 Bruttoliste over mulige analyseparametre for næringsstoffer og
uønskede emner: krævede og andre ofte anvendte parametre til en kompost-deklaration. 3.1.2 Uformelle ønsker fra brugergrupper Kontrol for synlige urenheder Det er et generelt ønske hos brugere af kompost, at komposten ikke indeholder synlige forureninger som glas, plast og metal. I dag sikrer brugerne dette ved konkrete erfaringer med kompost fra et givet anlæg. Parameteren ‘Synlige forureninger’ bør derfor indgå blandt parametrene til afprøvning. Den tyske kompostbrancheforening (BGK) kræver analyse for synlige urenheder og har beskrevet en analysemetode herfor (BGK 1992, 1994, 1998). Bortset fra behov om oplysninger om ‘Synlige urenheder’ hidrører de uformelle ønsker fra to specifikke brugergrupper: landmænd og anlægsgartnere. Mg, S og kalk Landmænd ønsker at anvende kompost som erstatning for gødning og kalk. Landmændene ønsker derfor analyseret for indholdet af de næringsstoffer, som i dag tilføres marken med kunstgødning. Det drejer sig normalt om N, P, K, Mg og S. Som nye analyseparametre medtages derfor Mg, S og endvidere indhold af kalk (kalkvirkning), som de fleste anlæg ikke analyserer for. Fastsættelse af komposts kalkvirkning med analysemetoden "Kalkningsmidlers neutraliserende evne" (Metode II; Ikke-EF-metoder; Gødninger afsnit III nr.14; se Plantedirektoratet, 1993a) er ifølge Carlsbæk & Reeh (1998) meget mindre præcis end bestemmelse af CaCO3 med et Scheibler-apparat (Metode afsnit III, nr. 5; se Plantedirektoratet, 1994). Metoden "Kalkningsmidlers neutraliserende evne" er udviklet til deciderede kalkningsmidler. Derfor vælges som udgangspunkt at analysere for kalkvirkningen med et Scheibler-apparat. Kontrol for ukrudt Anlægsgartnere anvender kompost som et middel til at forbedre jordens fysiske tilstand, eller kompost indgår på forskellig vis i plejeforanstaltningerne. Anlægsgartnerne ønsker at anvende en ukrudtsfri kompost. Den tyske kompostbrancheforening kræver analyse for indhold af ukrudt (BGK, 1992), - analysemetoden er beskrevet i BGK (1994, 1998). Stabil kompost ønsket Der er ofte behov for at anvende store mængder af kompost på en gang ved anlægsopgaver, og dette må naturligvis ikke forringe planteetablering eller tilvækst. Derfor er anlægsgartnernes behov normalt en stabil kompost, som kan erstatte andet organisk materiale anvendt til jordforbedring, og som ikke forringer tilvækst hos de mange forskellige plantearter, der finder anvendelse i erhvervet. Analysemetoder for stabilitet beskrives og vælges i afsnit 3.1.3 og 3.1.4. Ukrudtshæmning især ved lavt indhold af små partikler Endelig anvender anlægsgartnere også kompost som ukrudtshæmmende foranstaltning. Her er erfaringen fra flis, at virkningen er bedst, når indholdet af partikler mindre end 20 mm og især mindre end 5 mm er så lavt som muligt. Hovedparten af kompost harpes over et 20 mm sold inden afsætning. Det besluttes at sigte kompostprøverne gennem 5 mm, 10 mm og 15 mm sold, hvor fraktioners størrelse angives som vægt% af komposttørstof inden sigtning på laboratoriet. Disse simple oplysninger om partikelstørrelsesfordelingen kan anvendes til vurdering af kompostens egnethed til ukrudtshæmning. Oplysningerne vil også give en ide om kompostens struktur. Andre fysiske analyser til beskrivelse af kompost, - bortset fra tørstofprocent og rumvægt, - er generelt dyre og vanskelige at forstå og egner sig ikke til generel oplysning. 3.1.3 Tyske krav og anbefalinger Branchekrav implementeret i lovgivning Den tyske kompostbrancheorganisation Bundesgütegemeinschaft Kompost (BGK) fandt i slutningen af 1980’erne, at de daværende tyske lovkrav til kompost og kompostkvalitet generelt var for ringe. BGK opstillede derfor en række yderligere krav til komposteringsprocessen og til kompostens kvalitet. BGK anvender et kompostkvalitetsmærke, godkendt hos et tysk kvalitetssikringsinstitut (BGK, 1992). BGK’s kvalitetskrav har medført en betydelig kvalitetsforbedring af tysk kompost, et bedre image samt en forbedret afsætningssituation for kompostprodukterne. En arbejdsgruppe nedsat under den tyske forbundsstat har anbefalet, at BGK’s kvalitetskrav til kompostkvalitet og yderligere krav vedrørende kontrol af komposteringsprocessen implementeres i de tyske delstaters lovgivning (Barth, pers. komm.; LAGA, 1995). Flere delstater har fulgt disse anbefalinger. De tyske lovkrav og branchekrav til analyse af kompost er opsummeret i anden kolonne i tabel 3.1 og 3.2. Analysemetoderne er beskrevet i BGK (1994, 1998), hvor supplerende analysemetoder for enkelte parametre også er beskrevet. Disse supplerende metoder er nævnt i 3. kolonne i tabel 3.1 og 3,2 og gennemgås i det følgende. Besøg på tysk laboratorium Der er i forbindelse med nærværende projekt aflagt et besøg hos et af BGK anerkendt tysk laboratorium til analyse af kompost "Institut für Bodenökologie und Umweltbewertung", og de tyske analysekrav og analysemetoderne jævnfør BGK (1994) blev diskuteret (Meyer-Spasche, pers. komm.). Stabilitets-analysemetoden ‘selvopvarmning’ er obligatorisk Mange tyske komposteringsanlæg vælger at supplere den obligatoriske analysemetode for stabilitet ‘Selvopvarmning’ med måling af iltforbruget ved hjælp af apparaturet ‘Sapromat’, som beskrevet i BGK (1994). Ved måling af meget lavt iltforbrug eller meget lav kuldioxidudvikling, eksempelvis ved meget stabile komposttyper, anses infrarød spektrofotometri for mest præcis (Denecke, pers. komm.). Dette dyre apparatur forefindes dog kun på 2 -3 kommercielle laboratorier i Danmark i dag. De mikrobiologiske analyser for kålbrok og tobakmosaikvirus nævnt i tabel 3.2 udføres i dag kun af ét tysk laboratorium ‘PlanCoTec’ tæt på Kasel (PlanCoTec, 1996). Der er ikke kendskab til, at metoderne har været brugt som standardanalyse for kompost (Meyer-Spasche, pers. komm.). Metoderne er beskrevet af LAGA (1995) som en del af godkendelsesproceduren for komposteringsanlæg i forbindelse med kontrol af hygiejniseringsgrad. Karse-spire-test anvendes ikke Den beskrevne karsetest med kompost som et tyndt vækstlag for karsefrø anvendes ikke i dag til kontrol af tysk kompost (BGK, 1994; Meyer-Spasche; pers. komm.). Sammenlignet med andre plantephytotoxiske test, som bl.a. udføres på Hedeselskabets Laboratorium, er beskrivelse af metode og resultat for karsetesten utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse med international standarder. BGK har beskrevet analysemetoder til bestemmelse af luftvolumen og vandkapacitet i kompost (BGK, 1994, 1998). Disse to fysiske parametre indgår som væsentlige analyseparametre ved udvikling af voksemedier til væksthuse. Idet parametrene er udviklede med henblik på væksthusdyrkning og måles i færdigblandede voksemedier og yderst sjældent vil være relevant at bestemme for 100% kompost, besluttes det at undlade at analysere for de to parametre i nærværende projekt. Tysk analysemetode for rumvægt er uegnet Metoden til bestemmelse af rumvægt af foreliggende kompost som beskrevet i BGK (1994, 1998) er ikke fulgt. Metoden anses for at være for arbejdskrævende i forhold til dens formodede præcision, og den er udviklet til at blive anvendt på kompost efter sigtning gennem 10 mm sold. Analysemetoden går ud på at fylde kompost i en 1 liters målecylinder, som bringes til fald fra 10 cm højde ned på en gummimåtte 10 gange. Dette gentages tre gange med ny påfyldning af kompost hver gang. Potteforsøg med vårbyg i kompost-spagnum-blanding Det besluttes at gennemføre alle de analyser, der kræves for at opnå BGK’s kompostkvalitetsmærke, og hvor tilsvarende ikke indgår blandt de officielle danske analysekrav. Det drejer sig om: selvopvarmning, plantetest med vårbyg, ukrudt, synlige urenheder samt sten (BGK, 1992). Vårbygtesten, der normalt udføres med 25 og 50 vol% kompost i voksemediet, udføres også i 100% kompost som en erstatning for karsetesten. BGK’s test for ukrudt anvender mindre mængde prøve og en kortere tidsperiode end tilsvarende test for ukrudt i spagnum (Zevenhoven et al., 1997). Endvidere er de opstillede grænseværdier og betegnelserne for et givet indhold mildere end ved testen for ukrudt i spagnum. Det kan overvejes at anvende principperne fra analysemetoden for ukrudt i spagnum, hvis komposten skal anvendes i betydelige mængder i det væksthuserhvervet. Dvs. undersøge betydeligt større mængde af kompost (25 mod 3 liter), og undersøge fremspiringen over en længere periode (28 mod 15 dage). Iltforbrug over 4 døgn som stabilitets-analysemetode Endvidere besluttes det i nærværende projekt at analysere for iltforbrug, men der skal anvendes en anden metode end nævnt i BGK (1994, 1998), fordi danske laboratorier ikke længere anvender apparaturet ‘Sapromat’. En Sapromat måler iltforbruget direkte. I stedet anvendes et simpelt apparat "OxyTop", som er udviklet til iltmålinger i spildevandsslam, og arbejdsgangen tilpasses kompost. En OxyTop måler tryktabet, når ilt forbruges pga. ånding, og den udviklede kuldioxid opfanges ved hjælp af NaOH. Infrarød måling af kuldixoidudviklingen kræver avanceret udstyr, som kun et fåtal af danske laboratorier er i besiddelse af, og derfor fravælges denne metode. 3.1.4 Nordiske overvejelser C- og N-forbindelser jævnfør svensk litteraturstudie I et svensk litteraturstudium fremhæves, at hvis én parameter relaterende til kvælstof-cyclen skal udpeges som et generelt gældende udtryk for kompost-stabilitet, så er det "vandopløseligt organisk C" i forhold til en eller anden fraktion af "organisk N" eller "vandopløseligt organisk N" (Kron, 1997). Det er almindeligt kendt, at det ofte anvendte udtryk for kompoststabilitet "total-C/total-N" ikke er generelt gældende, men i høj grad afhænger af råmaterialernes fysisk-kemiske opbygning (se f.eks. Hue & Liu, 1995). org.-C/org.-N i vandigt ekstrakt Forholdet ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ med en grænseværdi på 5-6 til at skelne mellem Ikke-færdig kompost og Frisk kompost (immature/mature compost) blev først foreslået af Chanyasak & Kubota (1981). Dette C/N-forhold tager hensyn til den mikrobielle tilgængelighed af C og N, idet bakteriers næringsoptag finder sted fra vandfasen i en given matrix (Chanyasak et al., 1982). Der er fundet god overensstemmelse mellem denne metode til beskrivelse af kompoststabilitet (maturity) og plantevækst i dyrkningsforsøg. De største udbytter opnåedes med kompost, hvor ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ var 5 - 6 (Chanyasak et al., 1983a,b; Hirai et al., 1986). ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ er blandt analysemetoderne for stabilitet anvendt ved undersøgelser af Iannotti et al. (1993), der henviser til Hirai et al. (1983) for en nærmere beskrivelse af de anvendte metoder. Undersøgelserne er også gengivet i Iannotti et al. (1994). Hue & Liu (1995) har sammenlignet flere forskellige analysemetoders egnethed ved bestemmelse af stabilitet af forskellige komposttyper. ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ indgår blandt de afprøvede metoder. Hue & Liu (1995) foreslår at anvende "vandopløseligt-C/total-organisk-N", hvis indholdet af vandopløseligt-organisk-N er under detektionsgrænsen. Grænseværdien 0,70 foreslås til at skelne mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’ kompost (immature/mature compost) i disse tilfælde. Total-C ingen anvendelsesmæssig betydning Analyse for total-C er forholdsvis dyrt, og oplysning om total-C har ingen anvendelsesmæssig betydning, idet total-C/total-N som nævnt ikke er egnet til et generelt gældende udtryk for kompost-stabilitet. Endvidere fastsættes indholdet af organisk stof i kompost sandsynligvis bedre med glødetabsbestemmelse end ud fra total-C, bl.a. fordi omregningsfaktoren fra total-C til organisk stof i kompost ikke kendes. Det organiske stof i kompost indeholder mindre end 58,7% C, som anvendes ved teksturanalyser af muldjord, - 54% C kan anvendes med lige så stor korrekthed (se f.eks. Carlsbæk & Reeh, 1998; Iglesias Jiménez & Pérez García, 1992). Huminsyreindeks Analysemetoderne "Huminsyreindeks" (Adani et al., 1995), "Optisk densitet af vandigt ekstrakt" (Mathur et al., 1993) og "Let-ekstraherbare lipider/total-ekstraherbare lipider" (Dinel et al., 1996) fremhæves også i det svenske litteraturstudium som potentielt relevante til angivelse af kompoststabilitet (Kron, 1997). Ud fra gennemgang af referencerne vurderes ‘Huminsyreindeks’ til at være den bedste af de tre nævnte metoder. Det er den eneste af de tre metoder, hvor analysemetoden angives som værende færdigudviklet, og hvor der er opstillet en generel grænseværdi mellem ‘Ikke-færdig’ kompost og ‘Frisk’ kompost. Det anses for vigtigt at medtage stabilitets-analysemetoder, som ikke er direkte afhængige af den mikrobielle aktivitet og af, at fugtigheds-, ilt- og temperaturforhold i de udtagne prøver er passende for mikrobiel aktivitet. Det vælges at afprøve ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ og ‘Vandopløseligt-organisk-C/total-organisk-N’, begge analysemetoder som beskrevet i Hue & Liu (1995). Endvidere vælges ‘Huminsyreindeks’ jævnfør Adani et al. (1995). Solvita kompost test Repræsentanter fra den Svenska Renhållningsverksföreningen (RVF) fik kendskab til stabilitets-analysemetoden ‘Solvita kompost test’ under den årlige tyske kompostkonference i Kassel i april 1997 (Lundeberg, pers. komm.). ‘Solvita kompost test’ er en visuel metode til bestemmelse af kompost-stabilitet baseret på måling af mikrobiel respiration (se figur 3.1). Analysemetoden er anerkendt i syv amerikanske delstater, heraf krævet som analysemetode for kompost-stabilitet i tre delstater (Woods End Research Laboratory, 1997). Metoden er velegnet til egenkontrol ifølge producenten, fordi den er hurtig og nem at udføre. Grundet svensk interesse i nærværende projekt kom metoden til projektudførendes kendskab, og det blev besluttet at afprøve og sammenligne analysemetoden med de øvrige metoder til bestemmelse af kompoststabilitet. Såfremt metoden gav troværdige, reproducerbare resultater, ville den være meget interessant. Resultat ofte efter 4 timer ‘Solvita kompost test’ er usædvanlig som analysemetode til bestemmelse af mikrobiel aktivitet, idet selve respirationsmålingen gennemføres i løbet af kun 4 timer. Resultatopgivelserne er primitive med 8 farve-muligheder, og reelt er der kun 5 muligheder, da det kan være meget svært at skelne mellem flere af farverne. De primitive resultat-opgivelser kan være en konsekvens af den hurtige måling og især af det meget simple analyseudstyr. Intervallet for resultatopgivelserne og grupperingen af resultaterne er imidlertid meget anvendelsesorienteret og brugbart (se side 6 i den engelske manual til Solvita kompost test, jævnfør kapitel 6 i bilaget til denne rapport).
To uafhængige afprøvninger Der er kendskab til to uafhængige afprøvninger af Solvita kompost test i USA, hvor der bl.a. blev sammenlignet med kuldioxidudvikling og maksimumstemperaturen opnået ved analysemetoden ‘Selvopvarmning’. McDonnell & Regenstein (1997) fandt god overensstemmelse mellem kuldioxidudvikling og Solvita-resultatet ved undersøgelse af kompostprøver af forskellig alder fra samme anlæg. ‘Solvita kompost test’ havde også god reproducerbarhed, når forskellige prøver af samme type kompost fra et givet anlæg blev undersøgt af forskellige personer. Seekins (1996a,, 1996b) sammenlignede 80 forskellige kompostprøver repræsenterende et bredt udsnit af komposteringsanlæg og mange forskellige typer af organisk affald. Der var meget god overensstemmelse mellem målinger af kuldioxidudvikling og målinger med ‘Solvita kompost test’ ved lave og ved høje Solvita-resultater, men ikke i midterområdet med Solvita resultaterne 3 og 4. Sammenligning mellem Solvita og ‘Selvopvarmning’ viste god overensstemmelse ved høje Solvita resultater 5-7, hvor resultaterne for ‘Selvopvarmning’ Tmax er < 30° C, men ikke for området med ‘Selvopvarmning’ Tmax > 30° C. Begge afprøvninger konkluderer endvidere, at ‘Solvita kompost test’ kun kan anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold). For meget varme eller meget tørre kompostprøver bør der gå minimum to døgn mellem opfugtning og gennemførelse af testen. Hvis testen anvendes til prøver udsat for anaerobe forhold (stærk lugt) eller lave temperaturer, kan der ikke forventes korrekte resultater. Miljøfremmede stoffer Den danske Miljøstyrelse har udvalgt fire miljøfremmede stoffer (-grupper) som repræsentanter og indikatorer for evt. forekomst af uønskede, menneskeskabte kulstofforbindelser i spildevandsslam og husholdningskompost (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Alle fire stoffer er forholdsvis nye og nedbrydelige. Udlandet har i højere grad fokuseret på tilstedeværelsen af gammelkendte, persistente clorerede forbindelser. Således er analyse for dioxinerne PCDD/F i husholdningskompost i et krav i en tysk delstat. og det er ofte forekommende i amerikanske delstater, at kompost analyseres for S PCB og for clorerede pesticider, f.eks. aktivstofferne 2,4-D og 2,4,5-T (Carlsbæk, 1997). Idet de danske overvejelser er af nyere dato, og analyse for miljøfremmede stoffer er meget dyre, besluttes det udelukkende at analyse for de fire stofgrupper fastsat af den danske Miljøstyrelse. Rumvægt Voksemedieproducenterne i Sverige har vedtaget en standard for bestemmelse af voksemediers rumvægt i foreliggende, løs tilstand (Svenska Torvproducentföreningen, 1997). Den svenske standard bygger på et udkast til en CEN-standard (CEN, 1996). Udkastet blev ikke vedtaget som en standard og foreligger nu som en teknisk rapport (Cooper, pers. komm.). Metoden er ikke anvendelig for eksterne laboratorier, fordi der kræves en prøve på mindst 50 liter og måles på 20 liter. Dette er for stor en mængde til at være praktisk og økonomisk realisabelt. Endvidere arbejder metoden med måling af prøven i helt løs, ikke-komprimeret tilstand, og hermed opnås for lav rumvægt sammenlignet med praksis. En eller anden form for komprimering eller "at prøven sætter sig" er nødvendig, hvis den opnåede rumvægt skal være repræsentativ for foreliggende, salgsklar kompost. Der kommer i nær fremtid en CEN-standard for laboratoriebestemmelse af (let-)komprimeret rumvægt (CEN, 1998a). Næringsstoffer o.lign. Analyse for mikronæringsstofferne B, Cu, Mn, og Zn samt de normalt uønskede natrium- og cloridioner er mest relevant med henblik på dyrkning i væksthuse. Landmænd (blad-)gødsker dog også med Mn. Det er især på humusrige jorder, at der gødes med Mn, men denne praksis er ved at brede sig til andre dyrkningssituationer, f.eks. ved dyrkning af korn på tørre og/eller lette jorde. Når husholdningskompost anvendes som en væsentlig del af et vækstmedium til f.eks. altankasser og sommerblomstbede, er der ofte bekymring blandt anlægsgartnere for evt. clorid-skade på sarte udplantningsplanter. Der er opstillet forslag til maksimalt indhold af clorid i kompost med henblik på de nævnte anvendelser (Hauke et al, 1996). Analyseres for Mn og clorid Det besluttes ud fra ovennævnte argumentation at analysere for plantetilgængeligt Mn og for clorid, mens der ikke analyseres for B, Cu, Zn og Na. Der analyseres dog for Cu-total og Zn-total som en del af tungmetalanalyserne. CEC Kationbytningskapaciteten, CEC, er et udtryk for jordens evne til at fastholde næringsstoffer på en plantetilgængelig måde. Jo højere CEC hos jorden/vækstmediet, desto bedre. Det er jordens indhold af ler og især af organisk stof, som medvirker til et højt CEC. Det må forventes, at komposts CEC stiger med stigende indhold af organisk stof, men at forholdet CEC/organisk stof vil være forskelligt afhængigt af kompostens stabilitet. Det besluttes at analysere for CEC, idet parameteren er entydigt positiv, den er relateret til plantevæksten, og selve analysemetoden er velafprøvet og reproducerbar. 3.1.5 EU’s miljømærke til jordforbedringsmidler De reviderede kriterierne for EU’s miljømærke, ‘EU-blomsten’, til jordforbedringsmidler (EU, 1998) er vedtaget efter valg af analyseparametre og -metoder i nærværende projekt. Det vurderes, at miljømærket generelt ikke vil være relevant for dansk kompost. Dette skyldes især meget strenge krav til maksimal årlig næringsstoftilførsel, og at tilførslen ikke kan beregnes som et årligt gennemsnit (se tabel 3.3). Maks. 2% N i tørstof Jordforbedringsmidler må ikke indeholde mere end 2% total kvælstof i tørstoffet ifølge kriterierne for miljømærket. Husholdningskompost kan have et højere kvælstofindhold, hvis der indgår en meget stor andel madaffald i råmaterialer. Tabel 3.3 Maksimal årlig næringsstoftilførsel jævnfør kriterierne for tildeling af EU’s miljømærke til jordforbedringsmidler (EU, 1998).
3.1.6 De valgte analyseparametre og -metoder til afprøvning De udvalgte analyseparametre og -metoder til afprøvning hos Hedeselskabets Laboratorium er opstillet i tabel 3.4. Tabellen er en opsummering af afsnit 3.1., hvor begrundelserne for valg og fravalg blandt det store udvalg af muligheder skal søges. Begrundelserne for det endelige valg til produktbladet blandt de afprøvede analysemetoder vil fremgå af kap. 4. Tabel 3.4 Analyseparametre og -metoder for kompost, som er afprøvet hos Hedeselskabet Laboratorium ved forberedelse af et standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål.
3.2 Beskrivelse af udvalgte anlæg De udvalgte analyseparametre og -metoder er afprøvet på et mindre antal danske komposttyper. Komposttyperne er valgt ud fra følgende kriterier:
Der er udvalgt seks anlæg, som repræsenterer kompost fremstillet af madaffald (kildesorteret, organisk dagrenovation) og/eller af have-parkoverskud. Der henvises til anlægsbeskrivelser i tabel 3.5. Begrundelserne for valg af disse seks anlæg skal kort gennemgås. AFAV I/S ved Frederikssund opfylder alle opstillede kriterier. Det er et anlæg med en særdeles stor andel af madaffald, hvilket er interessant for at opnå yderpunkter i analyseresultaterne af komposten. Driften har været stabil i flere år, og produkterne afsættes til jordbrugsmæssig anvendelse. Renovationscenter Århus Nord - komposteringsanlæg for køkkenaffald opfylder ikke kravet om stabil produktion og kun delvist kravet om at have afprøvede produkter, men anlægget forventer at være i stand til at deltage i afsætningsdelen til foråret 1998. Anlægget er valgt, fordi det har meget stor bevågenhed fra Miljøstyrelsen, og overdækkede/indesluttede anlæg er sandsynlige løsninger til fremtidens behandling af madaffald. Køstrup komposteringsplads i Ejby kommune er valgt som eksempel på et anlæg, der samkomposterer madaffald og have-parkoverskud. Der indgår 46 vægt-% madaffald, hvilket er i den høje ende mht. indhold af madaffald, når denne type anlæg sammenlignes. Andelen af madaffald er tilstrækkelig høj til, at næringsstofindholdet forventes at være forskellige fra 100% have-parkkompost. Madaffaldet er af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Komposteringsmetoden og anlægsstørrelsen er væsentligt forskellig fra AFAV. Vejle kommune Genbrugsterminalen komposteringsanlæg for have-parkoverskud er valgt som et mellemstort komposteringsanlæg, der komposterer 100% have-parkoverskud. Anlægget har kørt i en årrække med stabil afsætning. Nymølle Kompostcenter Vestforbrænding I/S er valgt som et stort komposteringsanlæg, der komposterer 100% have-parkoverskud. Anlægget har kørt i en årrække med stabil afsætning. Dronninglund kommunes Miljøstation er valgt til at repræsentere et lille, velindkørt og typisk anlæg til 100% have-parkoverskud. Tabel 3.5 Råmaterialer og behandling på anlæggene for de analyserede komposttyper. Se her Der var ønske om, at der også indgik et komposteringsanlæg, som behandlede spildevandsslam. Alle anlæg, som jævnfør baggrundsoplysninger til Kompoststatistik 1995 samkomposterede med spildevandsslam (Domela, pers. komm.), blev kontaktet i maj 1997. Kun tre anlæg modtog stadigvæk spildevandsslam på dette tidspunkt: Miljøstation Ettrup i Sydthy kommune: Ingen afsætning af kompost siden forår 1995. Begrænset anvendelse fordi kompostens hygiejniseringsgrad kun er ‘stabiliseret/komposteret’. Genbrugsstationen i Fjerritslev kommune: Foreløbig kun anvendt kompost ved retablering efter deponi, hvor beplantning stadigvæk mangler. BN Industrirenovation i Tønder: Meget atypisk kompost, idet der indgår betydelige mængder papirslam. Ved tidligere forespørgsel i 1995 var der fast afsætning til landmænd. Dragør Komposteringsanlæg komposterer spildevandsslam, men anlægget er først startet igen i foråret 1997 og er under indkøring. Den første kompost vil ikke være klar før foråret 1998. Det blev konkluderet, at ingen anlæg med spildevandsslam blandt råmaterialerne opfyldte betingelserne for at deltage i projektet. Der findes ingen biogasanlæg, som behandler væsentlige andele husholdningsaffald, og hvor der produceres et fast restprodukt til jordbrugsmæssig anvendelse. Det valgtes derfor ikke at medtage biogas-produkter i nærværende projekt. 3.3 Hedeselskabets metodeafprøvning og kommentarer Resultater vist i bilaget Personale fra Hedeselskabets Laboratorium udtog i juni 1997 én 45 liter slutprøve ud af én 90 liter samleprøve hos hver af de valgte 6 komposteringsanlæg. Alle prøver blev udtaget efter Plantedirektoratets forskrift (Plantedirektoratet, 1997b) uanset hvilken type råmateriale, som anlægget behandler. Analysemetoder og resultater er fremstillet i bilaget til dette miljøprojekt. Resultaterne fra hvert anlæg repræsenterer således udelukkende én prøve fra ét tidspunkt, og evt. årstidsvariation samt variation i løbet af lagerperiode er ikke beskrevet. De biologiske analysemetoder, som er nye i Danmark mht. til beskrivelse af kompost, er også gennemført på et tysk laboratorium for sammenligning af resultater. Der blev udtaget delprøver til det tyske laboratorium fra de 6 slutprøver. Metoderne, som også er udført i Tyskland, er markeret i tabel 3.4 med fodnotenr. 3. Alle disse metoder er standardmetoder i Tyskland. Kommentarer til resultater fra to anlæg De deltagende anlæg har haft mulighed for at kommentere analyseresultaterne bl.a. med henblik på at vurdere, hvorvidt nogle resultater afveg væsentligt fra det normale for anlæggets kompost. To anlæg havde bemærkninger. Køstrup angående resultater for Fækale streptokokker: Prøven til Hedeselskabet er udtaget lige efter harpning men inden eftermodning.
Prøver til analyse udtages normalt på anlægget efter eftermodning. Erfaringen her
viser, at komposten efter eftermodning indeholder væsentligt færre Fækale streptokokker
end angivet i nærværende miljøprojekt. Således angiver prøvningsrapport fra Miljø
Consult FYN A/S af 6. december 1996 et indhold af Fækale streptokokker på Nymølle angående resultater for iltforbrug (respiration): Der må være byttet rundt på prøverne eller resultaterne for iltforbrug (respiration, manometrisk princip) fra Nymølle og AFAV ved målingerne foretaget hos Hedeselskabets Laboratorium. Sammenligning af resultater fra alle øvrige analysemetoder til bestemmelse af stabilitet (inkl. resultater for iltforbrug målt på det tyske laboratorium) viser, at kompost fra Nymølle er mere stabil end kompost fra AFAV. De to resultater kan kun være repræsentative for kompost fra de to anlæg, hvis ombytning antages. Analyseresultaterne er også kommenteret af projektets følgegruppe samt af DAKOFA’s ‘Orgaf-gruppe’. Der var følgende kommentarer. Ang. de mikrobiologiske analyser, især Fækale streptokokker: Prøverne til mikrobiologiske analyser er udtaget efter den forkerte prøvetagningsforskrift. Der skal ikke udtages en samleprøve, idet risiko for kontaminering af prøven er for stor ved denne procedure. Prøver til mikrobiologiske analyser skal udtages som enkeltprøver (Dansk Standard, 1983). Det er i dag erfaring for, at Fækale streptokokker kan være dårligt egnet som indikatororganisme for god hygiejnisering i forbindelse med åbne behandlingssystemer. Hygiejniseret kompost re-inficeres for nemt med Fækale streptokokker under opbevaring i det fri (f.eks. fra passerende fugle eller lastbiler), og en stor opformering vil til tider finde sted. Ang. usikkerhed på de kemiske analyser: Analyseusikkerhed på de kemiske analyser kan som huskeregel sættes til 10%. Det betyder f.eks., at samme prøves ‘organisk-N = 2,6 g/liter’ og ‘total-N = 2,3 g/liter’ ikke er signifikant forskellige (eksempel fra tabel 1 i Bilagets kapitel 3). 3.4 Typiske analyseværdier for kompost Analyseresultaterne fra Hedeselskabets afprøvning er sammenholdt med bl.a. interne analyserapporter fra de 6 komposteringsanlæg og Rendan’s kompoststatistik, og her udfra er typiske analyseværdier for dansk kompost opstillet (se tabel 3.6). Der er kun medtaget værdier for de parametre og analysemetoder, som indgår i det kommende Standardiserede produktblad for kompost. Tabellen er vejledende. F.eks. bygger medianværdierne på en vurdering og er ikke statistisk beregnede. Tabellen skal være en hjælp til laboratorier og komposteringsanlæg ved vurdering af, om opnåede analyseresultater er sandsynlige. Tabel 3.6 Typiske analyseværdier for dansk kompost. Fremhævede typer viser medianværdien, mens intervallet for analyseresultaterne er vist i parentes (< : under detektionsgrænsen). Se her Se her
4. Standardisering af produktblad4.1 Næringsstoffer og fysiske parametre I dette kapitel frasorteres nogle af de hos Hedeselskabets Laboratorium afprøvede analyseparametre og analysemetoder. De valgte analyseparametre er opstillet i et "Standardiseret produktblad for kompost". Det udarbejdede produktblad er standardiseret med det formål at sikre entydige og relevante oplysninger, der kan anføres objektivt. I forbindelse med standardiseringen er der lagt vægt på at udvælge de oplysninger og parametre, som brugerne (herunder myndighederne) efterspørger og de tilhørende analysemetoder, der vil give entydige og reproducerbare resultater. I forbindelse med standardiseringen er det endvidere valgt, hvordan og på hvilken form, de forskellige resultater skal oplyses, ligesom der er lagt stor vægt på at ensarte de valgte begreber, således at anlæggene ikke anvender forskellige formuleringer til at beskrive de samme forhold. Produktbladet er standardiseret med rubrikker, der opdeler oplysningerne i kompostindhold, produktionssted, anvendelsesanbefalinger, næringsstoffer, jordforbedrende egenskaber, fysiske egenskaber, ukrudt og synlige urenheder, samt stabilitetsgrad. Disse oplysninger er obligatoriske for al kompost, der deklareres i henhold til det standardiserede produktblad. Herudover er der for anden kompost end ren have-parkkompost rubrikker til oplysning om tungmetaller, hygiejniseringsgrad og miljøfremmede stoffer. Oplysninger om anvendelse af komposten og kompostens egenskaber er anført på produktbladets forside, mens oplysninger om kompostens indhold af uønskede stoffer mv. (benævnt "garantiparametre") er anført på bagsiden. For at brugerne til enhver tid kan genkende det standardiserede produktblad, anvendes betegnelsen "Kompostdeklaration iht. Miljøprojekt 470, 1999". Til sidst i kapitlet beskrives overvejelser bag anbefalet minimums-analysehyppighed, bl.a. set i forhold til omfanget af en anbefalet minimums-analysepakke for kompost ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. 4.1 Næringsstoffer og fysiske parametre Plantetilgængeligt-Mn Plantetilgængeligt Mn er målt som mangantal, Mnt, efter forskrifterne for jordbundsanalyser (Plantedirektoratet, 1994). Kompost må som følge af de anvendte råmaterialer indeholde mangan, men indholdet i alle 6 komposttyper er under detektionsgrænsen ved den anvendte analysemetode (tabel 1 i Bilagets kapitel 3). Dette kan forklares med, at kompost har et højt pH, og tilgængeligheden af mangan falder med stigende pH. Da der ikke har kunnet påvises tilgængeligt mangan i de udtagne prøver, udgår parameteren af det kommende produktblad. Clorid Det største indhold af clorid findes som forventet i husholdningskompost med 1,6 g Cl-/liter for AFAV-kompost og 2,0 g Cl-/liter for Århus-Nord-kompost. Tyske indledende undersøgelser viser, at clorid-følsomme plantearters vækst reduceres, når der indgår 40 vol% kompost i voksemediet, og den anvendte kompost indeholder 2,0 g Cl-/liter. Her er der ikke taget hensyn til evt. yderligere clorid-tilførsel fra vandingsvand eller anden gødning. Den særdeles clorid-følsomme planteslægt Primula får stærkt nedsat vækst allerede ved et cloridindhold på 1,0 g/liter kompost - stadigvæk med 40 vol% kompost i voksemediet (Hauke et al, 1996). Analyse for clorid udgår Ved fagmæssig korrekt anvendelse af kompost fra AFAV og Århus-Nord bør der maksimalt iblandes 20 vol% kompost ved fremstilling af voksemedium til altankasser, væksthuse, eller til brug for potteplanter i stuen. Dette er begrundet ud fra husholdningskomposts høje ledningsværdi og høje næringsstofindhold. Det vil sige, at husholdningskompost ved fagmæssigt korrekt brug kan anvendes til ("almindeligt") cloridfølsomme plantearter. Det besluttes derfor at undlade at medtage clorid på det kommende produktblad men bl.a. i lyset af ovenstående at lægge stor vægt på oplysning om fagligt korrekt brug af kompost. Det skal nævnes, at analysen for clorid er forholdsvis dyr, hvilket gør den mindre egnet til en generel standardanalysepakke for kompost. Parameteren er endvidere ikke afsætningsfremmende. Ved afsætning af husholdningskompost i større omfang til iblanding i voksemedier, bør kompostens indhold af clorid kontrolleres, og detaljeret rådgivning om anvendelse er nødvendig. CaCO3 (Scheibler) Bestemmelse af kalkvirkningen udfra indhold af total-Ca kan overvurdere kalkvirkningen en lille smule. Calcium kan forekomme i forbindelser uden neutraliserende virkning. Det evt. overvurderede indhold af CaCO3 justeres i nedadgående retning ved at opgive det beregnede indhold af CaCO3 som kg jordbrugskalk direkte uden yderligere omregning. Kalkvirkningen (neutraliserende evne) af jordbrugskalk er 70-80%. Kalkvirkning beregnes ud fra total-Ca Kalkvirkningen af kompost kan sandsynligvis mere korrekt bestemmes vha. et Scheibler-apparat efter forskriften i ISO (1995). Her opfanges kuldioxid efter tilsætning af syre, og resultaterne opgives direkte som CaCO3. Sammenligning af analyseresultater i dette miljøprojekt mellem de to metoder viser dog ikke forskelle af praktisk betydning (tabel 1 i Bilagets kapitel 3). Metoden med bestemmelse af total-Ca er valgt, fordi det er lettest håndterbare metode for laboratoriet. Valget er i overensstemmelse med, at Bundesgütegemeinschaft Kompost kræver analyse for total-Ca (resultater opgives som CaO). Er der tvivl om det opnåede resultatet, eller er kalkvirkning / ikke-kalkvirkning af stor betydning, kan analyse for total-Ca suppleres med analyse for CaCO3 (Scheibler). Rumvægt Der foreligger nu et CEN-udkast til bestemmelse af rumvægt af jordforbedringsmidler og voksemedier (1998a). Metoden indbefatter komprimering af prøven (prøvestørrelse 1 liter). Dette udkast forventes at blive vedtaget som en CEN-standard ultimo 1998, da ingen medlemslande har udtrykt væsentlige forbehold (Cooper, pers. komm.; Terry, pers. komm.). Samtidigt finder Hedeselskabets Laboratorium, at deres interne metode til rumvægtsbestemmelse bør forbedres. Derfor vælges den kommende CEN-standard (CEN, 1998a) som analysemetode for fremtidig bestemmelse af rumvægt på eksterne laboratorier. Ved intern bestemmelse på komposteringsanlæg af rumvægt kan en større prøve evt. tages i anvendelse. Dette vil formindske analyseusikkerheden især for bestemmelse af rumvægt af groftharpet kompost. Tysklands forbehold mod CEN-udkastet gik da også på, at prøvemængden er for lille til groftharpet kompost (Cooper, pers. komm.). BGK anvender to liter prøver ved bestemmelse af rumvægt for kompost harpet over sold > 15 mm (BGK, 1994). Alle partikler < 10 - 16 mm Der er kun meget små forskelle på de 6 komposttypers indhold af partikler < 16 mm, og disse forskelle kan ikke umiddelbart forklares. Således indeholder Køstrup-kompost, som er harpet over et 25 mm sold, 100% partikler < 16 mm, mens Nymølle-kompost, der er harpet over et 15 mm sold, indeholder 99,0 % partikler < 16 mm (tabel 1 i Bilagets kapitel 3). Det besluttes derfor at lade ‘Alle partikler < 16 mm’ udgå. Kun bestemmelse af partikler < 5 mm Resultaterne for ‘Alle partikler < 10 mm’ stemmer bedre overens med de af anlæggene anvendte sold end resultaterne for ‘Alle partikler < 5 mm’, men den generelle tendens for ‘Alle partikler < 5 mm’ er korrekt (tabel 1 i Bilagets kapitel 3). Der er større forskelle mellem resultaterne for de enkelte komposttyper ved ‘Alle partikler < 5 mm’ end ved ‘Alle partikler < 10 mm’, hvilket må forventes at fremme brugernes forståelse for resultaterne. Det vælges at lade ‘Alle partikler < 5 mm’ indgå som en fysisk parameter til beskrivelse af komposten og at lade ‘Alle partikler < 10 mm’ udgå. Den vigtigste begrundelse herfor (ud over overvejelserne nævnt ovenfor) er, at en 5 mm sigte i forvejen er i brug i forbindelse med bestemmelse af indhold af ‘Sten > 5 mm’. Det vil således være nemt og billigt at bestemme ‘Alle partikler < 5 mm’ i samme analysegang. Endvidere findes der en vejledende værdi for maksimalt indhold af ‘Alle partikler < 5 mm’ ved anvendelse af dækflis mod ukrudt (Vester, 1989), og denne værdi kan indgå i en vurdering af kompostens ukrudtshæmmende effekt. 4.2 Analysemetoder til bestemmelse af stabilitet Resultaterne fra de 9 afprøvede analysemetoder til beskrivelse af kompost-stabilitet er vist i tabel 4.1. Til venstre for hvert analyseresultat er anlæggets navn anført i form af en forkortelse. Resultaterne er indekseret i forhold til fire grader af stabilitet ud fra grænseværdier beskrevet i litteraturen. Det er meningen, at producenter og brugere fremover skal anvende disse fire betegnelser for stabilitetsgrader ved angivelse af kompoststabilitet: ‘Meget-stabil’, ‘Stabil’, ‘Frisk’ og ‘Ikke-færdig’. Det anses irrelevant for brugerne at forholde sig til de bagvedliggende resultater af de anvendte analysemetoder. Opstilling af stabilitetsgrader Grænseværdierne mellem de forskellige stabilitetsgrader er for analysemetoderne ‘Selvopvarmning’ og ‘Iltforbrug’ oprindeligt beskrevet i LAGA (1985), og siden anvendt af Jourdan (1988), BGK (1992, 1994), LAGA (1995) samt Becker & Kötter (1996). De helt præcise grænseværdier for ‘Iltforbrug’ anvendt i tabel 4.1 er fra Becker & Kötter (1996), som desværre ikke stemmer helt overens med BGK (1998) selv om begge refererer til samme baggrundskilde (Jourdan, 1988). Tyskerne opererer med tre stabilitetskategorier underinddelt i fem stabilitetsgrader: kompostrohstoff (rottegrad I), frischkompost (rottegrad II og III) samt fertigkompost (rottegrad IV og V). Differentiering i den stabile ende af skalaen prioriteret I Danmark er det blandt de forskellige brugergrupper anlægsgartnerne, som ønsker oplysninger om kompostens stabilitet. Interessen samler sig derfor om troværdige og reproducerbare målinger af kompost-stabilitet, når komposten befinder sig i den stabile ende af skalaen. De opstillede danske betegnelser for stabilitetsgrader ligger derfor vægt på differentiering af kategorien ‘fertigkompost’ men ikke af kategorien ‘frischkompost’. En ‘Stabil’ kompost (fertig kompost med rottegrad IV) skal være så stabil, at den kan anvendes af anlægsgartnere til de mest almindelige arbejdsopgaver i almindelig mængde (typisk et 5 cm tykt lag kompost eller indarbejdning af 33 vol% kompost, jævnfør Carlsbæk & Reeh, 1997). Der skal stilles så strenge krav til en ‘Meget-stabil’ kompost (fertigkompost med rottegrad V), at kun de allermest stabile komposttyper opnår denne betegnelse. ‘Meget-stabil’ kompost skal anvendes, hvor der er behov for særligt store mængder kompost til jordforbedring, evt. til iblanding dybere end normalt. Betegnelse ‘Ikke-færdig’ (‘Kompostrohstoff’ med rottegrad I) er valgt som stabilitetsgradsbetegnelse for råmaterialet for at indikere, at ‘Frisk’ kompost’ (frischkompost med rottegrad II og III) absolut er en færdig og anvendelig kompost. ‘Frisk’ kompost skal beskrive en kompost, der er forholdsvis vanskelig at opbevare, og hvor der vil være en vis risiko for anaerobe forhold og lugt af ammoniak eller værre, hvis ikke komposten beluftes jævnligt. ‘Frisk’ kompost skal kunne anvendes uden plantevækstmæssige problemer i de maksimalt tilladte mængder jævnfør Miljø- og Energiministeriet (1996). Det vil normalt sige et maksimalt ½-1 cm tykt lag årligt. Ved anvendelse af kompost i landbruget og andre steder, hvor kompostens gødningsegenskaber er det vigtigste, bør der normalt anvendes en ‘Frisk’ kompost. Hvis komposten opnår stabilitetsgraden ‘Stabil’, inden den finder anvendelse, vil dens gødningsværdi som kvælstofgødning være formindsket. Hvis "komposten" kun har opnået stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig’, må der forudses betydelige lugtgener, - især under udbringning af komposten. Resultaterne for ‘Solvita kompost test’ er vist som et interval, hvis ikke resultaterne af de tre gentagelser er ens. Analysemetoderne ‘Selvopvarmning’ og ‘Iltforbrug’ er gennemført én gang på Hedeselskabets laboratorium (efter indkøringsperiode) og én gang på et tysk laboratorium. Resultaterne fra Hedeselskabet er vist ud for "DK", resultaterne fra det tyske laboratorium ud for "D". Resultaterne for analysemetoderne ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’, ‘Vandopløseligt-organisk-C/total-organisk-N’ og for ‘Huminsyreindeks’ er alle vist i tabel 4.1 med såvel enkeltresultater af de to, separat gennemførte målinger (to delprøver af hver slutprøve er analyseret) som med gennemsnittet af de to målinger. De viste enkeltresultater er naturligvis baseret på målinger efter indkøring af metoderne. Anlæggenes stabilitets-score Den nederste halvdel af tabel 4.1 viser, hvor mange gange kompost fra det enkelte anlæg er tildelt en given stabilitetsgrad. "Score" er således den lodrette sammentælling i en given kolonne af de respektive bogstavforkortelser, én forekomst giver ét point. To forskellige sammentællinger er foretaget, først med alle de afprøvede metoder (vårbygtest-100% undtaget, metoden kan ikke anvendes ved næringsrige komposttyper), dernæst med de fire metoder, der med baggrund i resultaterne er valgt til at indgå i det Standardiserede produktblad for kompost. Det fremgår med al tydelighed, at analysemetoderne ikke resulterer i tildeling af samme stabilitetsgrad. Spredningen mht. de opnåede stabilitetsgrader er størst for Nymølle og Køstrup. Metoderne er rimeligt enige om, at kompost fra Dronninglund er ‘Meget-stabil’, og at kompost fra Århus er ‘Frisk’. Kompost fra Vejle og Nymølle tildeles i de fleste tilfælde stabilitetsgraden ‘Stabil’, mens Køstrup og AFAV befinder sig et eller andet sted midt imellem ‘Frisk’ og ‘Stabil’. Ved anvendelse af den beskrevne metode til beregning af stabilitetsgrad opnår både kompost fra Køstrup og fra AFAV betegnelsen ‘Frisk’. Det skyldes for AFAV’s vedkommende, at ved lige score mellem to "nabo"-stabilitetsgrader, gælder den laveste stabilitetsgrad. En grundig beskrivelse af beregning af kompost’s stabilitetsgrad findes i rapporterne "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 2: vejledning til komposteringsanlæg" (tabel 5.1) og "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier" (tabel 3.1). Grænseværdier for ‘Iltforbrug’ anvendt i de her nævnte tabeller er fra BGK (1998) som værende den officielle og nyeste reference. BGK (1998) var ikke udkommet, da afsnit 4.2 og tabel 4.1. i nærværende rapport blev udarbejdet. Der kan ikke anbefales kun at anvende én analysemetode for stabilitet pga. den store spredning i resultaterne. Det skal derfor i det følgende vælges et mindre antal anbefalede analysemetoder til bestemmelse af kompoststabilitet. Blandt disse metoder skal der udpeges minimum to, som begge skal gennemføres, hvis oplysninger om stabilitet skal have troværdighed. ‘Selvopvarmning’, ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’ bygger alle på direkte eller indirekte beskrivelse af aktuel mikrobiel aktivitet. Det er derfor vigtigt for disse metoder, at komposten har haft ideelle forhold for mikroorganismerne i perioden lige inden prøveudtagning, hvis der skal opnås et reelt beskrivende resultatet. Usikkerheden på analysemetoderne minimeres ved at udtage så store mængder kompost til analyse som muligt, - betydeligt større mængder prøve tages i arbejde end ved kemiske analyser. Analyserne forløber over flere døgn, hvilket medvirker til at minimere usikkerheden på målingerne. ‘Solvita kompost test’ forløber dog i princippet over kun 4 timer, se diskussion i tidligere afsnit 3.1.4. Tabel 4.1 Sammenligning af resultater fra de afprøvede stabilitets-analysemetoder. Alle
resultater er baseret på målinger i én slutprøve pr. anlæg.
Selvopvarmning og iltforbrug Der er generelt god overensstemmelse mellem resultaterne fra Hedeselskabets laboratorium og det tyske laboratorium. Sammenlignes resultaterne for ‘Selvopvarmning’ med resultaterne for ‘Iltforbrug’, angiver ‘Selvopvarmning’ generelt en højere ‘Stabilitetsgrad’ end ‘Iltforbrug’ med 3 komposttyper som ‘Meget-stabil’ ved selvopvarmning og 1 komposttype som ‘Meget-stabil’ ved ‘Iltforbrug’. Denne forskel er almindelig kendt, og Becker & Kötter (1996) foreslår, at grænseværdierne for ‘Iltforbrug’ justeres i opadgående retning. Måling af kuldioxidudvikling eller af iltforbrug anses for værende de mest præcise analysemetoder til beskrivelse af stabile komposttyper (Denecke, pers. komm.). Analysemetoder for kuldioxidudvikling/iltforbrug er da også blandt de oftest anvendte til beskrivelse af kompost-stabilitet. Det er muligvis mere korrekt, at grænseværdierne for ‘Selvopvarmning’ justeres i nedadgående retning (f.eks. ved ændring af grænseværdien mellem ‘Stabil’ og ‘Meget-stabil’ fra 30 til 23 ° C) i stedet for at ændre grænseværdierne for ‘Iltforbrug’. Hermed vil der opnås overensstemmelse mellem resultaterne for ‘Selvopvarmning’ og ‘Iltforbrug’ opnået i nærværende projekt mht. inddeling i stabilitetsgrader. Solvita kompost test ‘Solvita kompost test’ opnår samme rangorden mht. til de forskellige prøvers stabilitet som analysemetoderne ‘Selvopvarmning’ og ‘Iltforbrug’. Testen synes at være streng mht. at opnå høje stabilitetsgrader, og ifølge den engelske manual er det først ved resultat 7 og 8, at kompost tildeles betegnelsen "finished compost". Resultaterne 3-6 betegnes "active compost" og resultaterne 1-2 "raw compost" (side 5 i Bilagets kapitel 6). Formålet med udviklingen af ‘Solvita kompost test’ var bl.a. at frembringe en nem analysemetode, som var bedre til at skelne mellem stabile komposttyper, end det er muligt med analysemetoden ‘Selvopvarmning’ (Evans, pers. komm.). Det må siges at være lykkes til fulde. Producenten tillægger i øvrigt anvendelsesanbefalingerne i manualen i relation til det opnåede resultat (side 6 i Bilagets kapitel 6) større vægt end opdelingen i stabilitetskategorierne "finished compost", "active compost" og "raw compost". Grænseværdier justeret i forhold til manual Grænseværdierne for Solvita kompost test er justeret i nedadgående retning i tabel 4.1 i forhold til den engelske manual, hvilket giver bedre overensstemmelse med resultaterne opnået ved analysemetoden ‘Iltforbrug’. Efter denne justering sammenlignes ‘Ikke-færdig’ kompost med ubehandlet affald, ‘Frisk kompost’ med husdyrgødning og tørret/afvandet husdyrgødning, ‘Stabil’ kompost med (lagerstabil) organisk gødning og ‘Meget-stabil’ kompost med vækstmedier / muldjordsblandinger og spagnumbaserede voksemedier jævnfør den engelske manual (side 6 i Bilagets kapitel 6). Dette er i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesområder i Danmark for ‘Frisk’, ‘Stabil’, og ‘Meget-stabil’ kompost som beskrevet på de forrige sider. Grænseværdierne bør tages op til vurdering om et par år, når der foreligger flere analyseresultater. Vårbygtest De tre vårbygtest med henholdsvis 25, 50 og 100 vol% kompost opblandet med spagnum er alle gennemført med tre gentagelser, såvel på Hedeselskabets Laboratorium som på det tyske laboratorium. Vårbygtesten med 100% kompost er kun gennemført i DK. Resultaterne er vist i tabel 4.1 som gennemsnittet af de tre gentagelser og udtrykker relativ friskvægt af bladmasse ved dyrkning i de kompostberigede voksemedier sammenlignet med dyrkning i opgødet spagnum uden iblanding af kompost. Anvendes i Tyskland til differentierede af brugs- anbefalinger Det er et krav fra Bundesgütegemeinschaft Kompost (BGK), at en kompost ved vårbygtest med 25% kompost opnår et resultat på minimum 90% for at må benytte betegnelsen ‘Fertigkompost’. Vårbygtest kræves ikke gennemført ved anvendelse af betegnelsen ‘Frischkompost’ (BGK, 1992). En ‘Fertigkompost’, som ved vårbygtest med 25% kompost opnår et resultat på minimum 90% kan anbefales anvendt til jordforbedring og som organisk gødning. En ‘Fertigkompost’, som endvidere opnår et resultat på minimum 90% ved vårbygtest med 50% kompost, kan i princippet også anbefales anvendt i muld-, vækstmedie- og voksemedieblandinger. Nærmere anbefalinger med henblik på diverse blandinger bør justeres efter Lv, tilgængelige næringsstoffer (især kalium) og pH i komposten, samt evt. specielle krav fra de ønskede plantearter (BGK, 1994). Grænseværdierne opstillet af BGK og de tilknyttede anvendelses-anbefalinger svarer nogenlunde til, at grænseværdien ved vårbygtest med 25% kompost skelner mellem ‘Frisk’ og ‘Stabil’ kompost, samt at grænseværdien ved vårbygtest med 50% kompost skelner mellem ‘Stabil’ og ‘Meget-stabil’ kompost. Ud fra dette princip er det tyske laboratoriums resultater fra vårbygtest-25% og vårbygtest-50% indført i tabel 4.1. Lavere tilvækst ved afprøvning i DK end i D Ved afprøvningen på Hedeselskabets laboratorium opnås ca. samme indbyrdes rækkefølge mellem de 6 kompostprøver som ved det tyske laboratorium, når resultaterne opstilles numerisk, men resultaternes størrelse er betydeligt lavere hos Hedeselskabet laboratorium end hos det tyske. Resultaterne fra Hedeselskabets laboratorium er indført i tabel 4.1 ud fra de samme overvejelser som for de tyske resultater, men der er anvendt en grænseværdi på 65% i stedet for 90%. Denne "kompensation" mht. de lavere danske resultater bevirker, at komposttyperne tildeles stort set samme stabilitetsgrad ved anvendelse af danske som tyske resultater for vårbygtestene. Forsk. opblandingssubstrater og vårbygsorter Den lavere tilvækst ved den danske afprøvning kan delvis forklares med, at vårbyggen i højere grad har været udsat for svidning og overgødsksning i Danmark end i Tyskland. Ved den danske afprøvning er komposten blandet i spagnum tilsat gødning, kalk og ler, mens komposten i Tyskland er blandet i spagnum, som er tilsat kalk og ler men ikke gødning (Einheitserde 0 = EE0). Den tyske metodebeskrivelse foreskriver at anvende voksemediet EE01, men dette eller et tilsvarende voksemedie er ikke tilgængeligt i handelen i Danmark jævnfør Plantedirektoratet (1997a). Det blev vurderet som vigtigt, at voksemediet anvendt til opblanding var let tilgængeligt i handelen i Danmark. For at fremskaffe en lys spagnum, der i lighed med EE0 var tilsat såvel kalk som ler, blev det accepteret, at der også var tilsat gødning (Lv 3,0-5,0 før iblanding af kompost). Efter iblanding af kompost gødskes med en kvælstofopløsning jævnfør metodebeskrivelsen i BGK (1994), hvilket naturligvis forøger risikoen for svidning. Det må endvidere have betydning for de forskellige tyske og danske vårbygtest-resultater, at der ikke er anvendt samme vårbygsort ved de to afprøvninger. Det skal bemærkes, at Køstrup-kompost som den eneste af de afprøvede komposttyper opnår en højere stabilitetsgrad ved vårbygtestene end ved ‘Selvopvarmning’, ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Dette kan ikke umiddelbart forklares. Forskellige soldstørrelse på anlæggene kan ikke være en del af forklaringen, fordi alle prøver sigtes på et 10 mm sold inden anvendelse til vårbygtestene. Forskellene mellem de danske og tyske resultater er for store til, at den tyske metode ‘vårbygtest’ bør indgå som del af produktbladet for kompost. Der er ikke belæg for at acceptere den tentative grænseværdi 65% anvendt for de danske resultater fra nærværende projekt som generel grænseværdi. Det vides ikke om en gentagelse af afprøvningen med samme vårbygsort som i Tyskland og f.eks. med ugødet spagnum vil give resultater, der kan jævnføres med den tyske grænseværdi på 90%. Dyrkningstest er generelt problematiske til afprøvning af kompoststabilitet og især til at skelne mellem ‘Stabil’ og ‘Meget-stabil’ kompost. Et dårligt vækstresultat ved iblanding af større mængder kompost skyldes oftere for høj ledningsværdi, end forskelle mht. de anvendte komposttypers stabilitet. Afhængigt af planteart, vil suboptimale forhold i vækstmediet som f.eks. høj pH og lav luftkapacitet også påvirke resultaterne af dyrkningstest. Anlægsgartnere er ikke interesserede i specifikke afprøvninger med vårbyg men foretrækker afprøvninger med mere følsomme plantearter, som anvendes indenfor deres erhverv (se f.eks. Hauke et al., 1996). Metodeudvikling er uden for nærværende projekts rammer, og det vælges at lade vårbygtestene med 25% og 50% kompost bortfalde. Resultaterne fra vårbygtest med 100% kompost viser ingen sammenhæng med resultaterne fra de to andre vårbygtest, resultatet for Vejle-kompost dog undtaget. Dronninglund-kompost, som ellers placerer sig tæt på Vejle-kompost, opnår i denne test et betydeligt lavere resultat end Vejle-kompost. Resultaterne er indplaceret og grupperet i tabel 4.1 i forhold til deres indbyrdes numeriske difference. Ingen af resultaterne er placeret under stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig’, fordi dyrkning i 100% kompost som tidligere nævnt normalt ikke er fagligt korrekt, og derfor ikke kan anvendes til at diskvalificere en kompost. Vårbygtesten med 100% kompost var medtaget som "erstatning" for karsetesten beskrevet i BGK (1994), og det var nemt at medtage dette ekstra led under afprøvningen af de to andre vårbygtest. Det illustrative overfor brugerne ved dyrkning i 100% kompost må ikke negligeres, men da resultaterne fra vårbygtest-100% ikke har klar sammenhæng med de øvrige vårbygtest, og da de to andre vårbygtest bortfalder, besluttes det også at lade vårbygtest-100% bortfalde. C/N-forhold med vandopløseligt, organisk C I delprøve nr. 1 fra Dronninglund er indholdet af vandopløseligt-organisk-C lavere end detektionsgrænsen, og de to C/N-forhold kan derfor ikke beregnes for denne delprøve. Indholdet af vandopløseligt-organisk-N er over detektionsgrænsen for alle prøver, hvilket ikke var tilfældet for Hue & Liu (1995). Deres forslag om at anvende "vandopløseligt-organisk-C/total-organisk-N" med grænseværdien 0,70 er dog gennemført, skønt det reelt ikke er aktuelt. Begge C/N-forhold resulterer i samme indbyrdes rækkefølge mellem de 6 komposttyper, som også tildeles samme stabilitetsgrad ved anvendelse af de i litteraturen opstillede grænseværdier. Der er dog betydeligt større difference mellem resultaternes størrelse ved anvendelse af vandopløseligt-organisk-N end ved anvendelse af total-organisk-N. Det må derfor antages, at risiko for indplacering under "forkert" stabilitetsgrad er mindst for det C/N-forhold, som inddrager vandopløseligt-organisk-N. Der er ikke opstillet grænseværdier for metoderne mellem ‘Frisk’ og ‘Stabil’, og indplaceringen under ‘Stabil’ skyldes pladshensyn. Den angivne grænseværdi på 7 for ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ til at skelne mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’ kompost bygger på Chanyasak & Kubota (1981), der angav værdien 5 - 6 for en færdig kompost (mature compost). Iannotti et al. (1993) påpeger, at værdier under 7 ikke opnås før efter eftermodning, mens værdier omkring 7,7 opnås hurtigt i komposteringsforløbet. Mathur et al. (1993, p. 71) og Chen & Inbar (1993, p. 556) påpeger, at værdier under 7 kan opnås selv for en ‘Ikke-færdig’ kompost, hvis der blandt råmaterialerne indgår væsentlige mængder materialer med meget lave C/N-forhold, f.eks. spildevandsslam. Hue & Liu (1995) foreslår grænseværdien 17 til at skelne mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’ kompost (immature/mature compost) på basis af analyser af 16 forskellige komposttyper fremstillet af forskelligt råmateriale. Alle 6 komposttyper i nærværende projekt opnår stabilitetsbetegnelsen ‘Frisk’ ved anvendelse af 7 som grænseværdi. AFAV er imidlertid tæt på at være ‘Ikke-færdig’ med resultatet 6,5. Analyse for både ammonium og nitrat bør indgå Organisk N er af Chanyasak & Kubota (1981) defineret som total-N minus ammonium-N, og der måles således ikke nitrat-N i ekstraktet. Dette er begrundet med, at der ikke kan detekteres nitrat-indhold i deres analyserede komposttyper. Hue & Liu (1995) viderefører at undlade at analysere for nitrat,, og deres metodebeskrivelse er anvendt ved afprøvningerne i nærværende projekt. Hue & Liu (1995) analyserer ikke for indhold af nitrat til trods for, at der indgår have-parkkompost blandt de undersøgte komposttyper, og have-parkkompost almindeligvis indeholder nitrat. Der bør analyseres for indhold af nitrat ved bestemmelse af ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ fremover. Der måles således et væsentligt nitrat-indhold i de tre undersøgte have-parkkompostprøver i nærværende projekt: Dronninglund, Vejle og Nymølle. Grænseværdi med org.-C i vandigt ekstrakt Hvis der ikke kan detekteres organisk-C i det vandige ekstrakt fra en kompostprøve, kan komposten uden videre tildeles stabilitetsgraden ‘Frisk’ eller sandsynligvis mere korrekt tildeles stabilitetsgraden ‘Stabil’. Dronninglund kompost, hvor der i 1. måling ikke kan detekteres vandopløseligt-organisk-C, er ved 2. måling og ved næsten alle øvrige stabilitetsanalysemetoder en af de to mest stabile af de afprøvede komposttyper. Såvel Chen & Inbar (1993, p. 559) som Hue & Liu (1995) nævner, at indhold af vandopløseligt-organisk-C falder i løbet af komposteringsperioden. Hue & Liu (1995) foreslår at anvende grænseværdien 10 g vandopløseligt-organisk-C pr. kg kompost-tørstof for ‘Frisk’ kompost i forhold til ‘Ikke-færdig’ kompost. Huminsyreindeks Analysemetoden for ‘Huminsyreindeks’ viste sig særdeles omstændig og vanskelig at indkøre. Der indgår 5 serielle ekstraktioner i metoden, hvilket normalt medfører betydelig analyseusikkerhed. Dette tyder på at være tilfældet med den betydelige spredning på de to enkeltresultater for hver komposttype, jævnfør tabel 4.1. Grænseværdier for ‘Huminsyreindeks’ og inddeling i stabilitetsgrader er udledt af Adani et al. (1995), hvor en kompost med en værdi > 0,6 beskrives som kunne opbevares og spredes uden risiko for dannelse af plantegiftige forbindelse og uden risiko for lugtproblemer. En kompost med en værdi > 0,8 kan endvidere anvendes i voksemedier eller til sensitive plantearter uden problemer, og komposten skulle have opnået en ekstrem grad af humificiering. Det kan diskuteres, om grænseværdien 0,6 skal skelne mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’ kompost eller mellem ‘Frisk’ og ‘Stabil’ kompost. Sidstnævnte er valgt. Huminsyreindeks fravælges pga. analyseusikkerhed og pris ‘Huminsyreindeks’ fravælges som analysemetode, fordi analyseusikkerheden tilsyneladende er for stor. Således viser resultaterne af 2. måling rimelig overensstemmelse med de andre afprøvede stabilitetsanalysemetoder, mens resultaterne af 1. måling ikke er analoge med nogle af resultaterne fra de andre metoder overhovedet. Grundet den omstændige analyseprocedure anslås en måling af ‘Huminsyreindeks’ at beløbe sig til ca. 1.000 kr., hvilket vurderes til at være for dyrt for et forholdsvis usikkert resultatet, hvor metoden endvidere endnu ikke er godt verificeret internationalt. Analysemetoden er principielt tiltalende, fordi huminsyrekomplekser er unikke forbindelser, som så vidt vides ikke kan fremstilles kunstigt til rimelig pris. Hermed kan grænseværdierne ikke omgås. Metoden bør simplificeres eller automatiseres for at blive økonomisk mere attraktiv og for at nedsætte analyseusikkerheden. Grundmann (1991) samt Becker & Kötter (1996) har arbejdet med mere enkle analysemetoder for indhold af huminsyre. Becker & Kötter (1996, p. 79) har opstillet tentative grænseværdier for indhold af huminsyre (som % af organisk tørstof) til inddeling af kompost i ‘Kompost-rohmaterial’, ‘Frisch-kompost’ og ‘Fertig-kompost’. Deres analysemetode er ikke hidtil kommenteret af BGK. Det anses for væsentligt, at der blandt de anbefalede analysemetoder indgår en metode, som ikke direkte eller indirekte er afhængig af aktuel mikrobiel aktivitet. Dette besluttes at anbefale ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ i stedet for ‘Huminsyreindeks’ som supplerende målemetode for stabilitet. 4.3 Udformning af produktbladet Det standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål er vist på de følgende sider. Ud over de viste to sider består produktbladet af en tilknyttet brugsvejledning målrettet mod det valgte brugersegment – se kapitel 5. Oplysningerne i produktbladet er systematiseret i en række rubrikker. For at identificere produktbladet som det standardiserede, er i hovedet anført "Kompostdeklaration iht. Miljøprojekt 470, 1999". På side 1 anføres en række egenskaber, som komposten har eller kan tilføre jorden, hvor den udlægges. Kompost Indholdet i komposten deklareres, for at oplyse brugeren om oprindelsen af de materialer, der indgår i komposten, herunder eventuelle tilsætningsstoffer. Produktionssted Produktionssted og produktansvarlig nævnes for at oplyse brugeren om, hvor han skal henvende sig med eventuelle spørgsmål om komposten. Endvidere for at brugeren sammen med oplysninger om indholdet i komposten kan vurdere, om komposten kan sammenlignes med tidligere produceret kompost. Om brug af kompost Anvendelsen af komposten anføres for at sikre, at brugeren har kendskab til de optimale anvendelsesområder og udlægningsmetoder for den aktuelle kompost. Der skal medfølge en udbygget brugsvejledning (se kapitel 5), eller hovedtrækkene fra brugsvejledningen skal indarbejdes i denne rubrik i stedet for de nuværende tekster. Næringsstoffer Kompostens indehold af næringsstoffer anføres for at oplyse om kompostens gødningsværdi. Jordforbedrende egenskaber Kompostens jordforbedrende egenskaber anføres for at oplyse om kompostens evne til at forbedre jordens struktur/gødningsbevarende evne. Fysiske egenskaber Komostens fysiske egenskaber anføres for at give et indtryk af, hvorledes komposten vil være at håndtere i udlægningssituationen, og hvordan den vil fremtræde efter udlægningen. Prøvetagning og kvalitetskontrol Der er anført en standardtekst om prøvetagning og kvalitetskontrol, idet det ligger udenfor dette projekts rammer at udarbejde regler for anlæggenes prøvetagning. Derimod skal anlægget selv definere og beskrive deres interne kvalitetskontrol. Garantiparametre Hele side 2 på produktbladet er garantiparametre, dvs. oplysninger om kompostens indhold af uønskede stoffer. Disse oplysninger er en garanti overfor brugeren om kompostens "renhed" og er dermed med til at øge brugernes tryghed ved anvendelse af kompost. Garantiparametrene indeholder oplysninger om indholdet af ukrudt (spiredygtige frø), synlige urenheder (plast, metal og glas), tungmetaller samt miljøfremmede stoffer. Herudover oplyses stabilitetsgraden for at give et billede af, hvilken omdannelse komposten fortsat vil undergå (hermed forbruge ilt). Hygiejniseringsgrad oplyses for at kunne vælge de korrekte anvendelsesanbefalinger, hvis kompost indeholder husholdningsaffald eller spildevandsslam blandt råmaterialerne. Garantiparametrene tungmetaller, hygiejniseringsgrad og miljøfremmede stoffer er ikke lovpligtige for kompost af 100% have-parkoverskud og skal derfor ikke oplyses for denne komposttype. Dog anbefales oplysninger om indholdet af cadmium og bly. 4.4 Analysegrundpakke og analysehyppighed De analyser, der skal gennemføres for alle typer af kompost til brug for det ‘Standardiserede produktblad for kompost’ er samlet i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Herved forstås følgende analyser: Kompostbranchens analysegrundpakke
(indhold af næringsstoffer opgives som kg/m3 og som kg/ton)
(sum og separatresultater for plast, metal og glas opgives) (separate måleresultater og beregnet stabilitetsgrad opgives)
Én gang/2.000 m3 kompost dog mindst én gang årligt Det anbefales, at ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ gennemføres for alle typer af kompost mindst én gang pr. 2000 m3 kompost, dog mindst én gang pr. år. Denne analysehyppighed svarer til minimums-analysehyppighed for husholdningskompost mht. næringsstoffer og tungmetaller jævnfør Plantedirektoratet (1996). Det er også i overensstemmelse med krav vedr. analysehyppighed for have-parkkompost, idet kravet om, at deklarationen skal svare til det solgte produkt (Plantedirektoratet, 1993b) tolkes som krav om én analyse pr. år, - dog oftere hvis variationer i produktet forventes. Så vidt vides, analyserer alle danske komposteringsanlæg deres kompost mindst én gang årligt, - de større anlæg normalt to gange årligt. Kun ca. 9 komposteringsanlæg for have-parkoverskud skal muligvis analysere deres kompost oftere end i dag ved den forudsatte analysehyppighed (se tabel 4.2). Dette forudsætter, at disse store anlæg afsætter hele kompostproduktionen som ren, ublandet kompost, hvilket normalt ikke er tilfældet. Mange komposteringsanlæg til have-parkoverskud må forvente, at deres udgifter til analysering af kompost bliver 2 - 3 gange større end i dag ved overgang til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Komposteringsanlæggene til madaffald og spildevandsslam må forvente forøgede analyseudgifter på ca. 50 %. Tabel 4.2 Antal danske komposteringsanlæg fordelt efter størrelse og affaldstype. Det kan som grov rettesnor antages, at 1 ton modtaget affald resulterer i 0,5 m3 harpet kompost.
Modificeret efter Domela (1997). ______________________________ Specifikationer for EE0: lys, letomsat til middelomsat spagnum uden gødning, pH justeret til ca. 6, tilsat 15-20 % ler, tør volumenvægt 250-280 g/l (Meyer-Spasche, pers.komm.). Analysemetode med resulterende slutdetektionsgrænse under 0,04 mg Cd/kg tørstof skal anvendes.
5. Brugsvejledning5.1 Beregning af anbefalet mængde Brugsvejledningen er den mest anvendte og af mange brugere den eneste anvendte del af oplysningerne på det standardiserede produktblad (jævnfør brugerundersøgelsen gengivet i kapitel 6). At analyseresultater oplyses værdsættes dog af en stor del af brugerne som et udtryk for troværdighed og åbenhed. Forslag til brugsvejledninger for tre forskellige typer af kompost, underinddelt i fire på baggrund af fire brugergrupper, findes i kapitel 4 i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 2: vejledning til komposteringsanlæg". De generelle forslag til brugsvejledninger er først og fremmest inspireret af et udkast til en dansk manual for anvendelse af kompost i grønne områder (kapitel 8 i Carlsbæk & Reeh, 1997), samt af fire tyske manualer for kompostanvendelse rettet mod henholdsvis de grønne områder, gartneri, frugtavl og private haver (Stöppler-Zimmer et al. 1994, 1992a, 1992b; Stöppler-Zimmer & Gottschall, 1992). Desuden inddrages Jensen & Reeh (1998) samt Carlsbæk & Reeh (1998). Overvejelserne bag de anbefalede mængder kompost gennemgås i det følgende. 5.1 Beregning af anbefalet mængde Mængden af kompost, som må tildeles et givet jordbrugsareal pr. år, er reguleret i detaljer af i "Slambekendtgørelsen" (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Der er to væsentlige undtagelser: bekendtgørelsen omfatter ikke kompost af 100% have-parkoverskud; maksimal mængde-tildeling i private haver (uanset komposttype) er ikke reguleret. Miljølovens generelle bestemmelser om ikke at give anledning til forurening af omgivelser og grundvand, - det vil bl.a. sige at gødskning bør ske ud fra planternes behov -, gælder naturligvis også for de to undtagelser. Anvendelse af kompost i jordbrugserhvervet giver med andre ord ikke anledning til nærmere overvejelser, idet denne anvendelse er klart reguleret. Mindre, adskilte arealer i parker og grønne områder antages dog ikke at være omfattet af bekendtgørelsen, der regulerer på hektarniveau (100 m * 100 m). Den maksimale tilførsel af kompost til grønne områder mindre end 1 ha, som er nævnt i nærværende rapport, bygger derfor på samme overvejelser som anvendelse af den givne komposttype i private haver. Evt. anvendelse af have-parkkompost indenfor landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet bygger også på disse "privat-have overvejelser". 5.1.1 Private haveejere og anlægsgartnere (grønne områder) Den maksimale tilførsel af kompost på én gang til private haver og mindre arealer i de grønne områder bør ligge mellem 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr. 100 m2 og 1,7 kg ‘Ammonum-N + Nitrat-N’ pr. 100 m2. Denne anbefalede maksimale mængde forudsætter, at arealerne ikke gødes hvert år, og at komposten i tildelingsåret er den eneste anvendte gødning. Formålet er at begrænse den potentielle risiko for udvaskning af nitrat og at undgå overgødskning med især fosfor på længere sigt. Overskrides den anbefalede maksimale mængde kompost, er der udover forøget risiko for nitrat-udvaskning også risiko for svidning af planterødderne. Tilførsel af maksimal mængde af en typisk have-parkkompost (jævnfør tabel 3.6) bør således ligge mellem: 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr 100 m2 = 3,4 m3 have-parkkompost pr 100 m2 (3,4 m3 have-parkkompost svarer til 2,2 tons) 1,7 kg Ammonium-N + Nitrat-N pr 100 m2 = 8,5 m3 have-parkkompost pr 100 m2 (8,5 m3 have-parkkompost svarer til 5,5 tons) Tilførsel af maksimal mængde af en typisk husholdningskompost (jævnfør tabel 3.6) bør ligge mellem: 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr 100 m2 = 1,5 m3 husholdningskompost pr 100 m2 (1,5 m3 husholdningskompost svarer til 0,7 ton)
1,7 kg Ammonium-N+Nitrat-N pr 100 m2 =2,8 m3 husholdningskompost pr 100 m2 (2,8 m3 husholdningskompost svarer til 1,3 ton)
Anvendelse i forårs- og sommer-månederne af maksimal kompostmængde er optimalt. Anvendelse om efteråret bør primært finde sted på allerede bevoksede arealer (komposten udlægges ovenpå jorden), - som minimum bør arealet beplantes lige efter udlægning/indarbejdning. Enhver anvendelse i vinterhalvåret skal undgås. Der bør ikke tilføres anden gødning det samme år som udlægning af maksimal mængde kompost. Dette gælder især ved maksimal tilførsel af en næringsrig kompost som f.eks. husholdningskompost. Det kan dog være nødvendigt at tilføres supplerende N-kunstgødning efter et par måneder til meget kvælstofkrævende planter som f.eks. porrer. Den anbefalede maksimale kvælstofmængde er analog til kvælstofgødskning af landbrugsafgrøder med lang vækstsæson. Eksempelvis ligger kvælstofnormerne for vinterraps og vinterhvede mellem 158 og 188 kg N/ha*år afhængigt af klimaområde. Vedvarende sletgræs gødes betydeligt mere. Kvælstofnormerne for gartneriafgrøder m.m. indenfor produktionserhvervet ligger typisk på 100 - 300 kg N/ha*år med de laveste normer for buske og træer og de højeste for grønsager, enårige og stauder (Plantedirektoratet, 1998). Planter i private haver og grønne områder gødes dog ikke som i landbruget for at opnå maksimal udbytte, når der ses bort fra køkkenhaven, men for at opnå en god etablering og et optimalt æstetisk indtryk med det lavest mulige plejeniveau. Den jordforbedrende effekt af kompost er i mange tilfælde vigtigere end kompostens gødningsvirkning. P og K gødskning skal ofte justeres i flere år Hvis der tilføres den anbefalede maksimale mængde kompost, skal gødskningen med P og K justeres i flere år fremover. Planters maksimale fosforbehov kan dækkes ved tilførsel af 0,25 kg citratopløseligt fosfor3 pr. 100 m2 pr. år. Dette er dog en norm fra landbruget, hvor der fjernes fosfor hvert år med afgrøderne (Landskontoret for planteavl, 1996). Til gengæld kræver blomstrende havebrugsplanter mere fosfor end landbrugsafgrøder. Have-parkkompost indeholder typisk 0,4 kg citratopløseligt fosfor pr. m3, og de anbefalede maksimale mængder have-parkkompost kan derfor dække fosforbehovet i 5-14 år. Husholdningskompost indeholder typisk 0,7 kg citratopløseligt fosfor pr. m3, og denne komposttype vil dække behovet i 4-8 år ved de anbefalede maksimale tildelinger. Det forudsættes, at jordens fosfortal i forvejen er på et passende niveau, nemlig Pt 3-5, dog Pt 5-10 for blomsterbede og prydbuske (Holgersen, 1994). Fosforbehovet er dækket i en betydeligt kortere periode, hvis der ikke er tilført fosfor til arealet i en årrække, hvilket ofte er tilfældet i disse områder. Tilførsel af den maksimale mængde kompost allerede året efter bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Pt < 5. Fuldstændigt analoge betragtninger gør sig gældende for kalium. Her sættes planternes maksimale kaliumbehov til 0,7 kg K pr 100 m2 pr. år (Landskontoret for planteavl, 1996), men det skal dog holdes op imod, at der ønskes et højere kaliumtal i havebruget end i landbruget. En typisk have-parkkompost indeholder 1,1 kg vandopløseligt K4 pr. m3, de anbefalede maksimale mængder have-parkkompost dækker derfor kaliumbehovet i 5-13 år. Husholdningskompost indeholder typisk 2,1 kg vandopløseligt kalium pr. m3, og denne komposttype vil dække behovet i 5-8 år ved de anbefalede maksimale tildelinger. Det forudsættes, at jordens kaliumtal i forvejen er på et passende niveau, nemlig Kt 10-15, dog Kt 20-25 for frugttræer (Holgersen, 1994). Kaliumbehovet er dækket i en betydeligt kortere periode, hvis der ikke er tilført kalium til arealet i en årrække, hvilket ofte er tilfældet i disse områder. Tilførsel af den maksimale mængde kompost allerede året efter bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Kt < 15. Den praktiske erfaring viser, at det er svært at opnå en jævn sammenblanding af muld og kompost, hvis kompostlaget er tykkere end 5 cm (kun aktuelt for have-parkkompost). For store mængder (frisk) kompost og dårlig sammenblanding anses ofte for at være forklaring på nedsat vækst i forbindelse med anvendelse af have-parkkompost. Erfaringerne viser også, at tilførsel af mere end 2-3 cm næringsrig kompost på en gang i flere tilfælde har medført nedsat plantevækst (Carlsbæk & Reeh, 1997). Det er vigtigt ved rådgivning overfor især private haveejere at give så enkle råd som muligt. Tilsvarende skal anbefalingerne til anlægsgartnerne være lette at implementere og forholde sig til behov og praksis af i dag. Derfor forenkles mængdebetragtningerne ved anvendelse i private haver og grønne områder til, at der som årligt gennemsnit maksimalt bør tildeles 1 cm have-parkkompost eller 0,5 cm husholdningskompost, og dette erstatter normalt samme års behov for P og K. Der bør ikke tilføres mere end 4 cm have-parkkompost eller 1,5 cm husholdningskompost på en gang5. Den maksimale komposttilførsel erstatter normalt samme års behov for kvælstof, og behovet for P og K i minimum tre år. Nogle plantearter har specielle krav, f.eks. krav om meget lav gødningstilførsel. I øvrigt gælder alle de tidligere nævnte forudsætninger. Ved et udtalt behov for jordforbedring, kan der om foråret tilføres op til 8 cm have-parkkompost på en gang, men dette kræver, at komposten som minimum er stabil og endvidere kræves en meget god sammenblanding med jorden på stedet, hvilket vil være vanskeligt. Evt. kan en stor del af komposten udlægges som et dæklag efter plantning i stedet for at blive indarbejdet i jorden. Der bør ikke tilføres mere end 1,5 cm husholdningskompost ad gangen for at undgå skade på plantevæksten. Forholdsvis næringsfattig husholdningskompost, hvor der f.eks. kun indgår lidt madaffald i råmaterialerne, kan dog tilføres i større mængde. ______________________________ 3 Ca 70% af total fosfor i kompost er citratopløseligt. Dette kan dog variere fra komposttype til komposttype. Ca. 90% af total kalium i kompost er vandopløseligt. Andelen af vandopløseligt kalium kan dog være væsentligt lavere, hvis komposten indeholder større mængder af muld, ler eller silt (denne fodnote udbygget maj 1999). 1 m3 kompost pr. 100 m2 = 10 liter kompost pr. m2 = 1 cm tykt lag kompost
6. Brugernes vurdering af produktbladet6.1 Spørgeskemaundersøgelse Det var vigtigt at opnå så mange brugerreaktioner som muligt under udviklingen af det Standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål. Det endelige udkast til et produktblad blev afprøvet i reelle afsætningssituationer i foråret 1998. Dette sikrede, at produktbladets udformning og indhold var af værdi for brugerne. Et stort antal komposteringsanlæg fik på en konference i efteråret 1997 forelagt produktbladet og flere jordbrugskonsulenters holdninger hertil. Denne tidlige informationsindsats overfor anlæggene blev anset for vigtig for at fremme den senere brug af produktbladet. 6.1 Spørgeskemaundersøgelse Dronninglund, Køstrup, Nymølle og AFAV komposteringsanlæg anvendte produktbladet som informationsmateriale ved afsætning af kompost i maj 19986. Samtidigt blev brugernes vurdering af produktbladets relevans og udformning undersøgt gennem uddeling af et spørgeskema. Dronninglund havde indarbejdet produktbladets to sider i en lille folder, som også beskrev komposteringsproces, kompostpris og anvendelse. Oplysningerne om anvendelse var fra de områdespecifikke anbefalinger (f.eks. ‘Køkkenhave’, ‘Plantning af større træer og buske’) anført i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål: vejledning til komposteringsanlæg", afsnit ‘4.3.1 Have-parkkompost til private haveejere’. Produktbladet blev udleveret til brugerne, når de afhentede komposten. Køstrup udleverede produktbladets to sider samt de to sider fra afsnit ‘4.4.1 Husholdningskompost til private hdaveejere’ i ovennævnte miljøprojekt. Nymølle tilsendte produktbladets to sider og en 1-sides brugsvejledning udarbejdet på baggrund af afsnit 4.3.2 Have-parkkompost til anlægsgartnere (grønne områder). AFAV uddelte produktbladets to sider, og private haveejere fik endvidere en 1-sides brugsvejledning udarbejdet på basis af afsnit 4.4.1 Husholdningskompost til private haveejere, mens landmændene udover produktbladet fik tilsendt en 1-sides brugsvejledning med udgangspunkt i afsnit 4.4.3 Husholdningskompost til landmænd i Miljøstyrelsens miljøprojekt. 6.1.1 Spørgeskema, svarprocent og anvendelsesområder Der blev anvendt et 1-sides spørgeskema, som er vist i tabel 6.1. AFAV anvendte et lettere modificeret spørgeskema, se tabel 6.2. Antal indhentede/opnåede svar må anses for tilstrækkeligt stort til at konkludere på undersøgelsen (se tabel 6.3). Dog indgår der kun svar fra tre landmænd, hvilket skal tages i betragtning i det følgende, når der konkluderes mht. dette brugersegment. Der var også forventet svar fra landmænd fra Århus, som imidlertid ikke deltog i undersøgelsen. Den forholdsvis lave svarprocent fra anlægsgartnerne skyldes, at undersøgelsesperioden (maj) er deres absolut travleste tid på året. Tabel 6.1 Spørgeskema til brugere af kompost anvendt hos Dronninglund, Køstrup og Nymølle i maj 1998. Spørgeskemaet er vist i komprimeret form.
Brugernes anvendelse af kompost fremgår af tabel 6.3. De private haveejere henter 1-2 m3 kompost 1-2 gange årligt. Anlægsgartnerne henter en mængde kompost svarende til et lastbiltræk adskillige gange i løbet af et år, mens landmændene anvender meget store mængder af kompost i efteråret inden såning af vinterafgrøder. De private haveejere anvender først og fremmest komposten i køkkenhaven, til staudebedene og indarbejdet i jorden som generel jordforbedring. Den næringsrige husholdningskompost anvendes desuden i høj grad som gødning, - den mere næringsfattige have-parkkompost anvendes også i plantehuller til større træer og buske. Anlægsgartnerne anvender primært have-parkkompost som jordforbedringsmiddel, enten udlagt eller indarbejdet, samt i plantehuller til større træer og buske. De bruger også kompost som dæklag til forbedring af vækst hos etablerede planter. Landmænd anvender husholdningskompost som gødning primært til vinterafgrøder. Tabel 6.2. 6.1.2 Vurdering af produktbladet I spørgeskemaet til brugere hos Dronninglund, Køstrup og Nymølle anvendes ordene "brugsvejledning" og "garantiparametre". "Brugsvejledning" antages at blive opfattet som primært den vedlagte uddybende brugsvejledning, sekundært som produktbladets side 1. "Garantiparametre" omfatter hele produktbladets side 2, men forventes især at blive opfattet som oplysninger om tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fordi ordet anvendes i forbindelse med spørgsmål om det miljømæssigt forsvarlige i anvendelse af kompost. AFAV’s spørgeskema anvender ordene "brugsvejledningen (side 1)", "deklarationen" og "deklarationen (side 2)". "Brugsvejledningen (side 1)" forventes at være opfattet af brugerne primært som den vedlagte 1-sides brugsvejledning, sekundært som produktbladets side 1. "Deklarationen" opfattes sandsynligvis som såvel side 1 som side 2 på produktbladet, mens "deklarationen (side 2)" må dække produktbladets side 2 med garantiparametre. I forbindelse med at være tryg ved at anvende kompost (som opfølgning på spørgsmål om det miljømæssigt forsvarlige i at anvende kompost) bruger AFAV ordene "vejledningen" og "brugsvejledningen/ deklarationen". Ved opgørelse af resultaterne er det antaget, at brugerne har opfattet sidstnævnte begreber som omfattende alt udleveret materiale. Detaljeret brugsvejledning er en fordel - stort ønske om bedre vejledning Langt hovedparten af brugerne indenfor alle segmenter finder, at det er en fordel med den detaljerede brugsvejledning (80% jævnfør tabel 6.4), og tilsvarende har næsten alle læst deklarationen (79% jævnfør tabel 6.5). En tredjedel af alle brugere har hidtil været i tvivl om, hvordan kompost bedst anvendes, og der er med andre ord et markant behov for bedre oplysning. Selv blandt brugerne, som ikke hidtil har været i tvivl om bedste anvendelse, er ønsket om bedre oplysning markant (38% jævnfør tabel 6.4). Det er også en tredjedel af alle brugere, hvor brugsvejledningen har ændret den måde, som de anvender komposten på (31% jævnfør tabel 6.4), eller hvor de angiver at bruge oplysningerne fra deklarationen (42% jævnfør tabel 6.5). Brugerne af AFAV’ kompost har først og fremmest ændret anvendelse ved at anvende lidt mindre kompost end tidligere, mens de ikke i så høj grad som brugere fra de øvrige anlæg er blevet gjort opmærksom på nye anvendelsesområder. 42% af alle brugere anvender komposten som hidtil og er ikke blevet opmærksomme på nye anvendelsesområder. 76% af alle brugere finder brugsvejledningen klar og entydig, 12% finder den for detaljeret (tabel 6.4). Mere trygge pga. oplysninger om garantiparametre Det er meget markant, at langt størstedelen af de private haveejere, som anvender kompost, ikke er i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige ved denne anvendelse. Alligevel har oplysning om garantiparametrene (vel især tungmetallerne) medført, at ca. 60% af alle private haveejere nu er mere trygge ved det miljømæssigt forsvarlige i anvendelsen. Der er således brug for oplysning om garantiparametre overfor de private haveejere, som i dag anvender kompost. Halvdelen af dé private haveejere, som ikke var i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige i kompostanvendelsen, er nu alligevel mere trygge pga. oplysninger om garantiparametrene (Dronninglund: 52%; AFAV: 11% + 26% nævnt i fodnote 3; jævnfør tabel 6.4). Professionelle jordbrugere er mere i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige ved at anvende kompost (36% af anlægsgartnerne, to af de tre landmænd), men over halvdelen af anlægsgartnerne, som var i tvivl, er blevet mere trygge pga. garantiparametrene (21%/36%). Hertil skal lægges de 43% af alle anlægsgartnerne, som ikke før var i tvivl, men som nu trods dette er mere trygge ved anvendelsen pga. oplysninger om garantiparametrene. De to landmænd, som var tvivl, er stadigvæk i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige i anvendelsen. Dette skal ses i lyset af, at landmændene altid har modtaget oplysninger om kompostens indhold af tungmetaller. Tabel 6.3 Brugernes anvendelse af kompost, jævnfør spørgeskemaundersøgelse maj 1998. Se her Tabel 6.4 Vurdering af produktbladets relevans og udformning hos forskellige brugersegmenter, jævnfør spørgeskemaundersøgelse maj 1998 (% af alle svar med nævnte svar). Se her
6.1.3 Supplerende bemærkninger På adskillige af spørgeskemaerne har brugerne skrevet supplerende bemærkninger. Enkelte af disse bemærkninger er af uddybende karakter til et konkret spørgsmål på spørgeskemaet, og i disse tilfælde er bemærkninger indført som fodnoter i tabellerne 6.3 - 6.5. På en del af svarene var der skrevet "tilfreds, "meget godt" eller lignende kommentarer uden, at disse kommentarer var tilknyttet konkrete spørgsmål. Sådanne småbemærkning er ikke optalt, men holdningen bag dem forventes at fremgå af svarerne på de stillede spørgsmål. Alle andre bemærkninger refereres ordret i det følgende: Private haveejere (Dronninglund):
Private havejere (Køstrup):
De to spørgeskemaer fra Køstrup med sidstnævnte svar indgår ikke i opgørelserne i tabellerne 6.3 og6.4, fordi Køstrup deltog i undersøgelsen med husholdningskompost, og brugerne her anvendte have-parkkompost. Private haveejere (AFAV): ingen bemærkninger. Anlægsgartnere (Nymølle):
Landmænd (AFAV):
Bemærkningerne understøtter, at der er behov for oplysninger om kompostens indhold af ukrudt, svovl og kalk. Hvis indholdet af synlige urenheder er større end 0,5 % af tørstof, vil nogle opfatte det som et visuelt problem (indhold af synlige urenheder var 0,8% af tørstof i husholdningskompost fra Køstrup, jævnfør Hedeselskabets afprøvning). Anlægsgartnere har behov for detaljerede informationer - gerne specificerede i forhold til de plantearter, som de anvender. Endelig er oplysninger/forsøg om den mest rationelle udbringning meget vigtig for landmænd, som jo anvender meget store mængder i løbet af en meget kort periode. Mht. oplysninger til landmænd om udnyttelse af næringsstoffer i komposten, skal vægten (hos AFAV) åbenbart lægges på udnyttelsesprocenter ved efterårsudbringning af kompost. 6.2 DAKOFA-konference nov. 1997 DAKOFA arrangerede i samarbejde med ORGAF-udvalget en heldagskonference den 24. november 1997 om "Afsætning af organiske restprodukter". Det primære formål med konferencen var at få fremlagt og debatteret udkastet til det standardiserede produktblad for kompost. Programmet var udsendt til alle danske komposteringsanlæg med tilbud om, at én person fra hvert anlæg kunne deltage uden betaling af konferencegebyr. Der var 24 forskellige komposteringsanlæg repræsenteret, - konferencen havde i alt 97 deltagere. I det følgende refereres udvalgte hovedpunkter fra konferencen. PR-ekspert Indledningsvis fik forsamlingen en frisk opsang fra PR-eksperten Peter Elley, Grey Communications Group A/S, som bedyrede, at det ikke nytter noget at se biologisk behandling og afsætning af restprodukterne som et bortskaffelsesfænomen. Man må lære at tænke på komposten som et produkt med en egen værdi og så søge at promovere dette produkt. Elley mente, at en reel produktinformation ikke bare var en god idé, men et must for at komme videre, og han opfordrede til dannelse af en brancheorganisation. I en række oplæg kommenterede brugerne det kommende standardiserede produktblad for kompost. Kerteminde-Munkebo komposteringsanlæg Jette Dirksen, Kerteminde-Munkebo kommune (og komposteringsanlæg) fremlagde deres egen nuværende deklarering og sammenlignede denne med det kommende produktblad. Dirksen fandt, at der var mange positive takter i produktbladet og fremhævede bl.a. ukrudts-testen. Denne parameter overvejede hun hurtigt at inddrage, da der var en vis skepsis blandt brugerne overfor ukrudt i komposten. Landforeningen Danske Anlægsgartnermestre Kim Tang, Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre/Have- og Landskabsrådet, var sikker på, at anlægsgartnerne ville få stor nytte af produktbladet, og fremhævede især behovet for præcis brugsanvisning. Tang fandt det vigtigt, at parametre som f.eks. tungmetalindhold relateres til grænseværdier. Nordvestsjællands Planteavlsrådgivning Kim Enemark, Nordvestsjællands Planteavlsrådgivning, sagde til en indledning, at landbruget næppe kunne siges at have brug for byens organiske restprodukter, og at afsætning afhang af prisforhold og sikkerhed. Med hensyn til prisen mindede han om, at man kan købe kvælstof i form af kunstgødning for ca. 4 kr/kg, og at gødningsværdien af f.eks. have-parkkompost næppe overstiger 10-12 kr/ton. Enemark fandt, at et produktblad er en god ting, men han fremhævede, at det var svært at lave et blad, der både er dækkende for fru Jensen og landmanden. Enemark foreslog derfor udarbejdelse af et særligt tillæg rettet mod jordbrugere. Landsforeningen Økologisk Jordbrug Søren Gabriel, Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), fandt som udgangspunkt, at et produktblad var en god idé, og bemærkede, at LØJ var positiv overfor at få recirkuleret næringsstofferne. Gabriel påpegede eksplicit, at kalium i kompost var interessant for det økologiske jordbrug, hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt af dette næringsstof. Gabriel fandt, at så længe man ikke ved præcis, hvad der er af forurenende stoffer i komposten, må man være skeptisk, og han betragtede de fastsatte grænse- og afskæringsværdier mere som forureningstilladelser end som beskyttelse. Gabriel mente, at der måtte være tale om en dynamisk proces, hvor man hele tiden nedbragte koncentrationerne til det lavest mulige. Han problematiserede, at afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer typisk var fastsat på basis af slam-scenarier, mens der ved anvendelse af kompost var tale om tilførsel af væsentligt større tørstofmængder - og dermed også af totale mængder miljøfremmede stoffer. Det jydske Haveselskab Erik Kiel, konsulent for Det jydske Haveselskab, gav et oplæg til den efterfølgende debat, om et standardiseret produktblad kunne styrke afsætningen af kompost. Kiel mente, at det ville være svært at afsætte komposteret spildevandsslam til private haveejere, som forventer at finde rester i dette slam fra alle de effektive vaskemidler mv., som der reklameres for i TV. Han fandt, at den jordforbedrende effekt af kompost kunne fremhæves meget mere af producenterne. Således var kompost det bedste jordforbedringsmiddel til lerjorder, som han kendte, mens anvendelse af spagnum på lerjorder kun førte til, at "jorden blev uden struktur og krøb op ad skaftet og ned i gummistøvlerne". Kiel nævnte også, at forbedrede leveringsforhold vil være til gavn for haveejerne, - herunder levering ind over en høj hæk. I debatten uddybede Gabriel sine tidligere fremførte synspunkter og anførte, at der sandsynligvis ville være behov for at redesigne de systemer, der skal tilbageføre næring og organisk stof til jorden, før byens organiske restprodukter kan accepteres. Fra tilhørerne i salen påpegedes det, at der manglede en væsentlig positiv parameter - nemlig det forhold, at kompost bringer liv i jorden. Der var enighed herom, men ingen mente, at der i dag findes en pålidelig parameter, der kan dokumentere det. Svenska Renhållningsverksföreningen Simon Lundeberg, RVF - Svenska Renhållningsverksföreningen, redegjorde i et af de afsluttende oplæg for behandlings- og afsætningsforholdene for organiske restprodukter i det øvrige Skandinavien. Lundeberg fandt, at der generelt er folkelig opbakning til at slutte kredsløbet hvad angår det organiske affald, hvilket kan betragtes som en art lakmusprøve på, om vi er villige til kredsløbssamfundet. Han slog til lyd for øget skandinavisk samarbejde om kvalitetssikring og deklarering. Strategiske Miljø forskningsprogram II Christian Grøn fra Forskningscentret Risø præsenterede "Centret for bæredygtig arealanvendelse", som er et netop iværksat treårigt forskningsprojekt under det Strategiske Miljøforskningsprogram II. Dette projekt skal afsløre, om og hvordan de organiske restprodukter kan tilbageføres miljømæssigt forsvarligt til jorden. Konferencens dirigent, Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet, konkluderede bl.a., at ressource- og miljøhensyn koster noget, at vi tilsyneladende ikke er helt færdige med produktkvalitetsdiskussionen (f.eks. hvordan definerer og påviser vi "liv i komposten"), at økologerne kræver fortsat udvikling af renere teknologi, hvis de organiske restprodukter skal accepteres, og at genanvendelse af organisk affald måske er et nødvendigt middel til et rent og forsvarligt kredsløbssamfund. Konferencen viste, at indhold og udforming af produktbladet i stort omfang dækker de forskellige brugergruppers behov. Det gælder i særlig grad, når der tages hensyn til de specifikke brugsvejledninger, som er udarbejdet efter gennemførsel af konferencen. Udarbejdelse af brugsvejledninger indgik ikke i projektet fra begyndelsen. Produktbladet må siges at være et væsentligt skridt i den af PR-eksperten anbefalede retning: reel produktinformation om et produkt med egen værdi. Driften af Århus Nord Komposteringsanlæg til madaffald var indstillet dec. 97 - apr. 98 pga. problemer med regulering af luftilførsel, og al kompost var anvendt til slutafdækning af deponi. Ny kompost forventes klar til august 1998. Vejle komposteringsanlæg ved Genbrugsterminalen gennemførte ikke spørgeskemaundersøgelsen, fordi driften af containerpladsen inkl. udlevering og afregning af kompost var under ændring
7. Fremtidig revidering7.1 Kompoststatistik Analysering af kompost udfra ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og med analysemetoderne beskrevet i denne rapport vil være til stor gavn for brugerne af kompost. Det vil give komposteringsanlægget incitamenter til en løbende forbedring af bl.a. kompostkvaliteten og af rådgivning om anvendelse. Imidlertid vil en revidering af det standardiserede produktblad være påkrævet med få års mellemrum. Dette gælder optimering af analysemetoder, tilpasning af produktbladet til faste restprodukter fra biogasanlæg (når disse restprodukter foreligger i væsentlige mængder), ændrede miljøregler, osv. 7.1 Kompoststatistik Når de fleste kompostanlæg benytter kompostdeklarationen, som den anbefales i denne og tilknyttede rapporter, bliver der et bedre grundlag for at opsamle pålidelige data om kompostkvalitet på et nationalt plan. I dag indberetter de fleste anlæg modtagelse af affald og salget af kompost til Rendan´s kompoststatistik. Rendan beder endvidere om fremsendelse af en kompostdeklaration, og et mindretal af anlæggene fremsender en sådan. De fremsendte deklarationer kan desværre ikke danne grundlag for en brugbar statistik (bortset fra oplysninger om tungmetaller), fordi næringsstofindhold mv. angives på meget forskellig vis. Fremover bør der også indsamles oplysninger om analysehyppighed, og det bør afklares i hvilket omfang, at komposteringsanlæggene deklarerer alle parametre eller kun enkelte af de i det standardiserede produktblad anbefalede parametre. Gennem Rendan’s opsamling af deklarationer fra samtlige komposteringsanlæg, får anlæggene hvert år pålidelige referenceværdier at sammenligne deres eget produkt med. Desuden kan miljøstatus i dansk kompost følges bedre, end det er tilfældet i dag. 7.2 Ekspertgruppe Der lægges op til, at en ekspertgruppe mødes ca. hvert 3. år for at revidere de til laboratorierne anbefalede analysemetoder, herunder grænseværdierne opstillet i tabel 3.1 for beregning af stabilitetsgrad. Ekspertgruppen bør også justere tekstforslagene til brugsvejledninger opstillet i kapitel 4, bl.a. ud fra de forbedrede oplysninger om typiske analyseværdier for kompost. Ekspertgruppen kan sammensættes med udgangspunkt i DAKOFA’s arbejdsgruppe for biologisk affaldsbehandling, og suppleres med repræsentanter fra:
7.3 Kvalitetskontrol De fleste komposteringsanlæg har i dag en intern kvalitetskontrol (egenkontrol), men omfanget varierer meget. Nogle anlæg har et fuldt udbygget, skriftligt dokumenteret system, medens andre udelukkende anvender ikke-nedskrevne procedurer. Ekstern kontrol af kompostprodukter foretages gennem den lovpligtig anmeldelse til Plantedirektoratet, som udtager stikprøver blandt producenterne. I Sverige arbejdes på at indføre en certificeringsordning for kompost (Lundeberg et al., 1998). Denne ordning vil indeholde elementer af intern og ekstern kontrol. Det svenske system ligner på mange måder det tyske, som er beskrevet og vedligeholdes af Bundesgütegemeinschaft Kompost (BGK, 1992). En vigtig forskel er, at den svenske certificeringsordning lægger op til kvalitetsstyring på komposteringsanlæggene. I den tyske ordning er kravene udelukkende baseret på kvaliteten af slutproduktet. Der er fordele ved certificeringsmodellen, idet der opnås ensartethed og ensartede krav til kompostproduktet. Certificering kan være med til at øge anlæggets troværdighed hos brugerne, idet et uafhængigt organ foretager kontrol af anlæg og produkt. Omfang af ekstern kvalitetskontrol og efterfølgende certificering kan være forskellig. I den tyske ordning tages der i vid udstrækning hensyn til, at også små komposteringsanlæg kan fremstille kvalitetskompost. I det svenske forslag vil mange mindre komposteringsanlæg få vanskeligt ved at bliver certificerede alene pga. et krav om udarbejdelse af et ret omfattende, skriftligt dokumentationsmateriale (Lundeberg et al., 1998). Det falder udenfor nærværende projekts formål at opnå konsensus om ét kvalitetskontrolsystem eller en certificeringsmodel for danske komposteringsanlæg. Den danske model er i dag en kombination af offentlig godkendelse via miljøgodkendelsen af anlægget, og krav til produkterne via lovgivning fra miljømyndigheder og landbrugsmyndigheder. Kvalitetskontrollen på det enkelte anlæg er i stor udstrækning af intern, individuel karakter. Forståelse for kvalitetskontrol og -styring ude på anlæggene er dog særdeles vigtig for at opnå gode, pålidelige produkter og for at kunne deklarere disse ordentligt. Vigtige elementer til kvalitetskontrol beskrives derfor i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål: vejledning til komposteringsanlæg". Det forventes, at de kommende år vil vise om selve deklarationsarbejdet kan fører til yderligere initiativer til en frivillig, ekstern kontrolordning og certificering. En forudsætning for en frivillig ordning vil være, at anlæggene vurderer, at afsætningsmulighederne kan øges gennem den opnåede tillid til produkterne, som en kontrolordning kan give brugerne
8. ReferencerPersonlig kommunikation Al kommunikation er gennemført i perioden marts 1997 - marts 1998. Josef Barth. Direktør for firmaet "Informa" - Ingenieurbüro für Information und Marketing in der Abfallswirtschaft. Oelde, Tyskland. William F. Brinton. Ph.D. Direktør for firmaet "Woodsend Research Laboratory Inc.", Mt. Vernon, Maine, USA. Bev Cooper. Formand for arbejdsgruppe 4 (WG4) under CEN TC 223. Bishops Wood, Stafford, UK. M. Denecke. Ph.D. Lektor ved Abfallwirtschaft, Fachbereich 10, Universität Gesamthochschule Essen, Tyskland. Ilonka Domela. Civilingeniør, materialestrømsovervågninger. Rendan - Videncenter for Affald & Genanvendelse. Søborg. Eric Evans. Ph.D. R&D hos firmaet "Woodsend Research Laboratory Inc.", Mt. Vernon, Maine, USA. Simon Lundeberg. Civilingeniør, biologisk affaldsbehandling. RVF - Svenska Renhållningsverksföreningen, Malmö. H. Meyer-Spasche. Ph.D. Direktør for laboratoriet "Institut für Bodenökologie und Umweltbewertung", Gerdau / Bohlsen, Tyskland. John Terry. UK Secretariat to CEN/TC 223. British Standards Institution, London. Litteratur Adani, F., Genevini, P. L. & Tambone, F. (1995): A new indeks of organic matter stability. Compost science & utilization, 3: 2: 25-37. Becker, G. & Kötter, A. (1996): Bewertungskriterien für qualität und rottestadium von bioabfallkompost unter berücksichtigung der verschiedenen anwendungsbereiche. Endbericht band 1. Fachhochschule Münster, Labor für Abfallwirtschaft, Siedlungswasserwirtschaft, Umweltchemie. pp 132 + bilag. BGK (1992): Qualitätskriterien und güterichtlinien für das RAL-gütezeichen "kompost". Frischkompost. Fertigkompost. 2pp. Der weg zum RAL-gütezeichen "kompost". 4pp. Begge udgivet af Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V., Køln, jævnfør Gütesicherung kompost, RAL-GZ 251, fassung januar 1992, RAL - Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung e.V., Bonn. BGK (1994): Methods book for the analysis of compost. 3. ed.. Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V., Køln. 125 pp. BGK (1998):Methodenbuch zur analyse von kompost. 4. auflage, juli 1998. Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V., Køln. 154 pp. Carlsbæk, M. & Brøgger, M. (1995): Afsætning af kompost og bioafgasset dagrenovation. Forundersøgelse om markedsforhold. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 32, 1995. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Carlsbæk, M. (1997): Organic pollutants in Compost. In: Johansson, C., Kron, E., Svensson, S.-E., Carlsbæk, M. & Reeh, U.: Compost quality and potential for use. Literature review and final report. Part VI, 25pp. Swedish Environmental Protection Agency, AFR-Report 154. Carlsbæk, M. & Reeh, U. (1997): Anvendelse af kompost i grønne områder 1990-95. Park- og landskabsserien, nr. 12, 1997. Miljø- og Energiministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab. 81pp. Carlsbæk, M. & Reeh, U. (1998): Kompost til topdressing og gødskning af boldbaner. Park- og landskabsserien, nr. 19. Miljø- og Energiministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab. 173pp. CEN (1996): Soil improvers and growing media - part 2: determination of a quantity. Draft prEN 12580, September 1996. 9pp. CEN (1998a): Soil improvers and growing media - sample preparation for chemical and physical tests, determination of dry matter content, moisture content and laboratory compacted bulk density. Revised draft PrEN 13040 (June 1998). Document CEN/TC 223 N 185. 17pp. CEN (1998b): Soil improvers and growing media - determination of organic matter content and ash. Revised draft PrEN 13039 (June 1998). Document CEN/TC 223 N 186. 9pp. CEN (1998c): Soil improvers and growing media - sample preparation for chemical and physical tests, determination of electrical conductivity. Revised draft PrEN 13038 (June 1998). Document CEN/TC 223 N 187. 10pp. CEN (1998d): Soil improvers and growing media - determination of pH. Revised draft PrEN 13037 (June 1998). Document CEN/TC 223 N 188. 9pp. Chanyasak, V. & Kubota, H. (1981): Carbon/organic nitrogen ratio in water extracts as measure of composting degradation. Journal of fermentation technology, 59: 3: 215-219. Chanyasak, V., Hirai, M. & Kubota, H. (1982): Changes of chemical components and nitrogen transformation in water extracts as measure during composting of garbage. Journal of fermentation technology, 60:5: 439-446. Chanyasak, V., Katayama, A., Hirai, M. F., Mori, S. & Kubota, H. (1983a): Effects of compost maturity on growth of komatsuna (Brassica rapa var. pervidis) in Neubauers pot: 1. Comparison of growth in compost treatments with that in inorganic nutrient treatments as controls. Soil science and plant nutrition, 29:3: 239-250. Chanyasak, V., Katayama, A., Hirai, M. F., Mori, S. & Kubota, H. (1983b): Effects of compost maturity on growth of komatsuna (Brassica rapa var. pervidis) in Neubauers pot: 2. Growth inhibitory factors and assessment of degree of maturity by organic-C/organic-N ratio of water extract. Soil science and plant nutrition, 29:3: 251-259. Chen, Y. & Inbar, Y. (1993): Chemical and spectroscopical analyses of organic matter transformations during composting in relation to compost maturity. In: Hoitink, H. A. J. & Keeneer, H. M. (eds.): Science and engineering of composting: design, environmental, microbiological and utilization aspects, pp 551-600. Renaissance Publications, Worthington, Ohio, USA. ISBN 0-936645-15-6. Dansk Standard (1983): Vandundersøgelse. Prøvetagning, transport og opbevaring af prøver til mikrobiologiske undersøgelser. DS 2250. Dinel, H., Schnitzer, M. & Dumontet, S. (1996): Compost maturity: chemical characteristics of extractable lipids. Compost science & utilization, 4: 1: 16-25. Domela, I. (1997): Kompoststatistik 1996. Rendan A/S, Søborg. EU (1998): Kommisionens beslutning af 7. april 1998 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til jordforbedringsmidler (98/488/EF). De Europæiske Fællesskaber Tidende, L 219/39-43; 7. august 1998. Grundmann, J. (1991): Reifegradbestimmung von komposten durch huminstoffanalytik - eignung und methode. Müll und abfall, 5: 268-273. Hauke, H. Stöppler-Zimmer, H. & Gottschall, R. (1996): Development of compost products. In: De Bertoldi, M., Sequi, P., Lemmes, B. & Papi, T. (eds.): Proc. The Science of Composting, 477-494. Glasgow: Blackie Academic & Proffessional. Hirai, M. F., Chanyasak, V. & Kubota, H. (1983): A standard measurement for compost maturity. Biocycle, 24: 54-56. Hirai M. F., Katayama, A., & Kubota, H. (1986): Effect of compost maturity on plant growth. Biocycle, 27: 4: 58-61. Holgersen, S. (1994): Jordbundsanalyse og gødningsplan. En væsentlig men tilsidesat del af vores fag i genfortælling. Grønt Miljø, 2, 29-36. Hue, N. V. & Liu, J. (1995): Predicting compost stability. Compost science & utilization, 3: 2: 8-15. Iannotti, D. A., Pang, T., Toth, B. L., Elwell, D. L., Keener, H. M. & Hoitink, H. A. J. (1993): A quantitative respirometric method for monitoring compost stability. Compost science & utilization, 1:3: 52-65. Iannotti, D. A., Grebus, M. E., Toth, B. L., Madden, L. V. & Hoitink, H. A. J. (1994): Oxygen respirometry to assess stability and maturity of composted municipal solid waste. Journal of environmental quality, 23: 1177-1183. Iglesias Jiménez, E. & Pérez García, V. (1992): Relationships between organic Carbon and total organic matter in municipal solid wastes and city refuse composts. Bioresource Technology 41: 265-272. ISO (1995): Soil quality - Determination of carbonate content - volumetric method. ISO 10693. 1st ed. Jensen, H. A. (1992): Indhold af spiredygtige ukrudtsfrø i forskellige typer af kompost og i afgasset gylle. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 22, 1992. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Jensen, M. B. & Reeh, U. (1998): Kompost til have- og parkbrug. Forsøg med anvendelse af kompost ved dyrkning af porre og perikon. Park- og landskabsserien, nr. 18. Miljø- og Energiministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab. 51pp. Jourdan, B. (1988): Zur kennzeichnung des rottegrades von müll- und müllklärschlammkomposten. Stuttgarter berichte zur abfallwirtschaft, band 30. Erich Schmidt Verlag, Bielefeld. Kron, E. (1997): Stability and Maturity of Compost. In: Johansson, C., Kron, E., Svensson, S.-E., Carlsbæk, M. & Reeh, U.: Compost quality and potential for use. Literature review and final report. Part III, 21pp. Swedish Environmental Protection Agency, AFR-Report 154. LAGA (1985): Qualitätskriterien und anwendungsempfehlungen für kompost aus müll und müll/klärschlamm. Anhang 1: Bestimmung der Atmungsaktivität von kompost - selbsterhitzungsversuch. Merkblatt 10 der Länderarbeitsgemeinschaft Abfall (LAGA). In: Hösel, G., Schenkel, W. & Schnurer, H. (eds.): Müllhandbuch, MuA (Müll und Abfall) Lfg. 1/85, kennziffer 6856. Erich Schmidt Verlag, Berlin. LAGA (1995): Qualitätskriterien und Anwendungsempfehlungen für Kompost. Merkblatt 10 der Länderarbeitsgemeinschaft Abfall (LAGA). In: Müllhandbuch, MuA (Müll und Abfall) Lfg. 1/85, kennziffer 6856. Erich Schmidt Verlag, Berlin. Landskontoret for planteavl (1996): Håndbog for plantedyrkning. Århus N: Landbrugets Informationskontor. 206pp. Lundeberg, S., Johansson, C., Kron, E., Sandström, M., Norin, E., Carlsbæk, M., Palm, O. & Brunes, L. (1998): Förslag til certifieringsstystem för kompost och rötrest från organiskt avfall. Slutrapport. AFR-report 216. Redigeret af Svenska Renhållningsverksföreningen (RVF). Udgivet af AFN, Naturvårdsverket, Sverige. 24pp + 9 bilag og 3 orienterende bilag. Mathur, S. P., Dinel, H., Owen, G., Schnitzer, M. & Dugan, J. (1993): Determination of compost biomaturity. II. Optical density of water extracts of composts as a reflection of their maturity. Biological agriculture and horticulture, 10: 87-108. McDonnell, E. & Regenstein, J. M. (1997). Evaluation of Solvita compost maturity test kit. Special report, January 1997, 11 pp. USA: Cornell University, Ithaca, NY. Miljø- og Energiministeriet (1996): Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. 14pp. Miljø- og Energiministeriet (1998): Miljø- og Energiministeriets høringsudkast af oktober 1998 om revidering af bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Revideret bekendtgørelse forventes at træde i kraft april 1999. Nordisk Ministerråd (1993): Compost products: declaration and control of environmental and quality parameters. Nordiske seminar- og arbejdsrapporter, 1993:608. Udarbejdet af VIAK AS & BioPlan Miljøkonsulenter ApS, februar 1993. Udgivet af Nordisk Ministerråd, København. 125 pp + bilag. PlancCoTec (1996): Rahmenangebot. Hygieneprüfung auf kompostierungsanlagen gemäss LAGA M 10. Firmaet og laboratoriet "PlanCoTec", Neu-Eichenberg, Tyskland. 6pp. Plantedirektoratet (1993a): Officielle analysemetoder for gødninger, jordforbedringsmidler, voksemedier m.m. Fastsat af Landbrugsministeriet i 1978, udgivet af Plantedirektoratet, juli 1993. Plantedirektoratet (1993b): Bekendtgørelse nr. 612 af 19. juli 1993 om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Landbrugsministeriet, Plantedirektoratet. 2pp + bilag 4, afsnit III. Ændringer til og med 1998 vedrører ikke kompost. Ændringer pr. januar 1999 er indarbejdet i nærværende rapport (jævnfør kapitel 1). Plantedirektoratet (1994): Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser. Landbrugsministeriet, Plantedirektoratet, marts 1994. Plantedirektoratet (1996): Bekendtgørelse nr. 831 af 19. september 1996 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsafald m.m. til jordbrugsformål. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Plantedirektoratet. 5pp. Plantedirektoratet (1997a): Gødninger m.m. Deklarationer. Producenter og importører. Landbrugs- og fiskeriministeriet, Plantedirektoratet, 177pp + bilag 9pp. Plantedirektoratet (1997b). Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og af komposteret husholdningsaffald. Maj 1997. 8pp+1 side bilag. Plantedirektoratet (1998): Vejledning og skemaer, mark- og gødningsplan, gødningsregnskab, plantedække, harmoniregler, 1998/99. Udgivet juli 1998 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet bl.a. i henhold til Folketingets Vandmiljøplan II. 48pp + bilag. Seekins, W. D. (1996a): Study of a compost maturity test. Technical report, June 1996, 13pp. USA: Maine compost team (members from four State Agencies/Entities: e.g. Seekins is with the Maine Department of Agriculture, Food and Rural Resources). Seekins, B.. (1996b): Field test for compost maturity. Biocycle, August: 72-75. Stöppler-Zimmer, H., Bergmann, D., Hauke, H. & Marschall, A. (1994): Kompost mit gütezeichen für den garten- und landschaftsbau mit öffentlichem grün und rekultivierung. Tyskland, Köln: Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V. 23pp. Stöppler-Zimmer, H. & Gottschall, R. (1992): Kompost mit gütezeichen für ihren hausgarten. Tyskland, Köln: Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V. 7pp. Stöppler-Zimmer, H., Gottschall, R. & Bahlke, A. (1992a): Kompost mit gütezeichen für ihren gartenbaubetrieb. Tyskland, Köln: Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V. 23pp. Stöppler-Zimmer, H., Gottschall, R. & Bahlke, A. (1992b): Kompost mit gütezeichen für ihren wein- und obstbau. Tyskland, Köln: Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V. 23pp. Svenska Torvproducentföreningen (1997): Handledning för volymbestämning enligt Jordsektionen, Svenska Torvproducentföreningen. (Huvudsakligen basseret på förslag till Europastandard enligt CEN TC 223, jævnfør møde i Barcelona sep. 1997). 3p. Scematisk skiss över mätutrusning för volumbestämning enligt Jordsektionens normer. 1p. Udleveret af Claes Bohlin, Hasselfors Garden. Vester, J. (1989): Kemikaliefri ukrudtsbekæmpelse i grønne områder. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 6, 1989. København: Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Woods End Research Laboratory (1997): Solvita Validation /Certification. Side 1 på internet-adressen: http://www. maine.com / woodsend / solvita.htm, downloaded 23. september 1997. Zevenhoven, M. A., Jacobs, L. A. J. & Keijzer, R. A. W. (1997): 5. Present weed test for peat and potting soils. In: Plants in peatlands, p 11- 12. 2. udgave. Holland: Stichting Regeling handelspotgronden, Naaldwijk.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||