[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Reduktion af krom(VI) i grundvand ved hjælp af jernspåner

7. Perspektivering

På baggrund af de fremkomne resultater og under antagelse af værdier for øvrige parametre, kan en forventet levetid for filteret ved Sct. Clara Vej beregnes. Af de parametre, som indgår i beregningen, er først og fremmest den gennemsnitlige kromatkoncentration i indløbet svær at estimere. I nedenstående regneeksempel for levetiden af filteret, er antaget følgende:

•  Dimensioner på filter (lxbxh) 3,0 m x 2,5 m x 1,0 m
•  Flow 1,5 m3 / time
•  Kromatkoncentration i indløb 5 ppm
•  Længde af nedbrydningsprofil Max. ca. 15 cm
•  Massefylde (bulk) af jernspånerne 2,6 ton / m3
•  Kapacitet (svarende til kolonne I) 3,1mg Cr(VI)/g Fe0

Den estimerede værdi for indløbskoncentrationen (5 ppm) er svær at estimere, men det vurderes at 5 ppm er en høj værdi, hvilket svarer at nedenstående beregning repræsenterer en ’worst-case’ situation.

Jernmasse i filteret 7,5 m3 x 2,6 t/m3 19,5.106 g
Til rådighed (-’stående’ profil) 0,85 x 19,5.106 g 16,6.106 g
Krom-flow 1,5 m3/time x 5 g/m3 7,5 gram/time
Samlet kapacitet 16,6.106g x 3,1 mg/g 51,4.106 mg krom
Forventet levetid 51,4.103g /
(7,5 g/time)
6851 timer
= 285 døgn

Den beregnede levetid for filteret er direkte proportional med den anvendte kapacietet, ovenfor 3,1 mg/g. Af tabel 5 fremgår, at forskellige kapaciteter er fundet afhængig af de varierede parametre. Værdien på 3,1 mg/g, er for kolonnen med 100% jernspåner (Kolonne I), som i filteret på Sct.Clara Vej. Nedenfor er i tabel 7 angivet den beregnede levetid såfremt andre værdier for kapaciteten anvendes:

Tabel 7: Beregnede levetid for filter ved antagelse af forskellige kapaciteter.

Beskrivelse

Kolonne

Kapacitet
(mg/g)

Beregn. levetid
(ca.dage)

Mindste observerede

K

1,1

100

Største observerede

N

8,4

770

Gennemsnitlige værdi

Alle

2,0

185

100% Fe0 ; lavere flow

I

3,1

285

50% Fe0 ; ca. samme flow

L

1,3

120

På baggrund af tabel 7 vurderes en realistisk levetid for filteret ved Sct Clara Vej (1m tykt; 1,5 m3/time; 5 ppm) at være ca. et halvt år ligesom det vurderes, at et udledningskrav på helt ned til 3 m g/L uden problemer kan overholdes.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]