[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

XTitelX

Indledning

Baggrund

Inden for affaldsområdet er der i stigende grad fokus på genanvendelse af organiske affaldsfraktioner som spildevandsslam, kildesorteret organisk dagrenovation og andre organiske affaldsprodukter. Disse affaldstyper kan efter behandling i komposteringsanlæg eller biogasanlæg føres tilbage til dyrkningsjorden og erstatte en del af gødningstilførslen. Herved opnås en økologisk set mere fornuftig balance i de stofstrømme, der relaterer sig til fødevareproduktion og forbrug.

Anvendelse af affaldet til produktion af biogas er energiøkonomisk set mere favorabelt end kompostering, idet behandling i biogasanlæg genererer en netto energigevinst i form af metangas, mens behandling af affald på komposteringsanlæg kræver en netto energitilførsel ved optimal behandling. I begge tilfælde kan restproduktet udbringes på landbrugsjord, under forudsætning af at indholdet af miljø- og sundhedsmæssigt set problematiske stoffer er tilstrækkeligt lavt.

Den samlede årlige produktion af spildevandsslam er i dag ca. 1.175.000 ton. Der anvendes på nuværende tidspunkt ca. 25.000 ton spildevandsslam i biogasanlæg, hvilket svarer til ca. 2% af den samlede mængde spildevandsslam. For kildesorteret organisk dagrenovation er det opgjort, at der i Danmark er potentiale for at indsamle 575.000 ton årligt. Der behandles årligt ca. 2000 ton kildesorteret organisk dagrenovation på biogasanlæg svarende til ca. 0,3% af potentialet (Energistyrelsen, pers. komm.)

Når affaldsstrømme recirkuleres er der en potentiel risiko for, at der samtidigt sker er recirkulering af miljø- og sundhedsmæssigt set problematiske stoffer og patogene mikroorganismer. Risikoen for smittespredning via biogasanlæg og metoder til at reducere og kontrollere denne er beskrevet i rapporten "Smitstofreduktion i Biomasse" (Veterinærdirektoratet, 1995). Rapporten beskriver håndteringen af affaldstyper med potentielt højt indhold af smitstoffer, og krav til driften for at opnå en tilstrækkelig hygiejnisering. Desuden omtales eventuelle skærpede krav til særligt problematiske affaldstyper som spildevandsslam og organisk dagrenovation.

Danske undersøgelser udført i 1994-1998 har i enkelte tilfælde vist, at spildevandsslam, komposteret organisk dagrenovation, og gylle kan indeholde visse miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der kan gøre disse affaldsfraktioner uegnede til anvendelse i jordbrug.

Mulige metoder til at nedbringe mængden af disse miljøfremmede stoffer i affaldet er i prioriteret rækkefølge: regulering eller udfasning fra produktions- og forbrugsleddet, opsporing og frasortering af affaldstyper, der indeholder de problematiske stoffer, samt anvendelse af behandlingsmetoder, der kan reducere eller fjerne stofferne fra affaldet.

Der foreligger en lang række videnskabelige undersøgelser, der påviser nedbrydning af organiske miljøfremmede stoffer under anaerobe betingelser. Det er f.eks. påvist, at mange aromatiske og chloroaromatiske forbindelser, phthalater, chlorerede alifater samt visse pesticider kan nedbrydes anaerobt. Der er således indikationer for, at anaerob behandling kan være en relevant metode til at reducere indholdet af visse miljø- og sundhedsfarlige stoffer i affaldsprodukter.

Den eksisterende viden om stoffers anaerobe nedbrydelighed er dog utilstrækkelig til at vurdere potentialet ved denne behandlingsform. Dette skyldes især, at de undersøgelsesbetingelser, som anvendes i studier af anaerob nedbrydelighed ofte ikke er sammenlignelige med forholdene i en biogasreaktor. Generelt må forholdene i en biogasreaktor anses for at være gunstige for en biologisk omsætning: stor mikrobiel aktivitet, tilstedeværelse af fordøjelsesenzymer fra gylle, adgang til let omsætteligt kulstof og mulighed for adaptation af mikrofloraen. Det er derfor sandsynligt, at nedbrydningspotentialet i en biogasreaktor er større end i almindelig anvendte undersøgelsesmetoder for anaerob nedbrydelighed.

Der er på denne baggrund et behov for mere viden om miljøfremmede stoffers nedbrydelighed under anaerobe betingelser i biogasanlæg. Det aktuelle projekt fokuserer på omsætningen i biogasanlæg og rådnetanke af en række stoffer, som kan udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem ved recirkulering af organisk affald.

Projektet omfatter:

  1. Litteraturundersøgelse- En sammenfatning af den eksisterende viden vedrørende anaerob nedbrydelighed af miljøfremmede stoffer.
  2. Screening- En undersøgelse af egnetheden af standardiserede testmetoder for anaerob nedbrydelighed til forudsigelse af nedbrydeligheden af stoffer i biogasanlæg. Formålet med at anvende en screeningsmetode er, at minimere de økonomiske omkostninger, idet konventionelle kemiske analyser er omkostningskrævende.
  3. Specifikke parametre- Undersøgelse af nedbrydningen af udvalgte problemstoffer. Dette omfatter såvel undersøgelser i batch som kontinuerte forsøg i CSTR-reaktorer (Continous Stirred Tank Reactors). Formålet er at søge at belyse om der er faktorer af særlig betydning for nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, hvilket i så fald kan udnyttes i driften af biogasanlæg.
  4. Aerob behandling- Det undersøges om en aerob efterbehandling af slam udrådnet i et laboratorieskala biogasanlæg (CSTR-reaktor) stimulerer en efterfølgende nedbrydning af problematiske stoffer i affaldet.
  5. Retningslinier- De opnåede resultater og erfaringer anvendes til at opstille nogle generelle retningslinier for drift af biogasanlæg med henblik på optimal nedbrydning af organiske problemstoffer.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]