Oprensning af blandingsforurenet jord

Henvendelse til jordbehandlere

Jordbehandlerne fik alle tilsendt et spørgeskema med anmodning om at svare på spørgsmål vedr. jordmængder til behandling på deres anlæg samt omhandlende teknikker, som de satsede på i den fremtidige rensning af jord. Bioteknisk Jordrens, Hovedstadens Jordrens og K.K. Miljøteknik besvarede spørgeskemaet og er refereret i de nedenstående afsnit. Spørgeskemaet er vedlagt sidst i bilaget efter en kort beskrivelse af Danmarks to øvrige jordrensere Dansk Jordrens A/S og Marius Pedersen A/S. Der forekommer desuden jordrensning i begrænset omfang på enkelte kommunale lossepladser, men mængden vurderes at være så begrænset, at de ikke er medtaget i denne beskrivelse.

A/S Bioteknisk Jordrens har hovedkontor i Kalundborg men har desuden anlæg til biologisk rensning af olie- og benzinforurenet jord i Esbjerg og Ålborg. Anlæggene modtog i 1997 ca. 250.000 ton og i 1998 ca. 290.000 ton.

Bioteknisk Jordrens i Kalundborg modtog i 1997 ca. 5-10.000 ton blandingsforurenet jord, det vil sige jord som skulle renses både for organiske komponenter og tungmetaller. Jorden indeholdt derfor både organisk forurening og tungmetaller på klasse 4 niveau i henhold til Jordplan Sjælland, som ses i bilag 1.

Bioteknisk Jordrens modtager kun en mindre mængde tjære/PAH-forurenet jord til biologisk behandling. Der er gennemført forsøg med tilsætning af forskellige stoffer til at fremme den biologiske omsætning af PAH’ere. Der køres i øjeblikket forsøg med at stimulere den biologiske omsætning ved at sende elektrisk strøm gennem jorden, hvilket traditionelt er blevet kaldt geo-oxidation. Det er ved besøg på anlægget forklaret, at man ikke ser teorien om geo-oxidation bevist, men at den elektriske påvirkning stimulerer den biologiske nedbrydning samt medfører en øget frigivelse af ellers ikke tilgængelige PAH’er i jorden, således at disse komponenter kan nedbrydes efterfølgende af bakterierne. Traditionelt beskrives geo-oxidation som en elektrisk nedbrydning af forureningskomponenter, uden at det i øvrigt teknisk er bevist, hvilke processer det er, der finder sted. Resultater fra forsøgene er endnu ikke tilgængelige.

På anlægget i Kalundborg har man efter en årrække med forsøg indledt elektrokinetisk oprensning af tungmetalforurenet jord, og der er søgt om miljøgodkendelse til opstart af et anlæg i Esbjerg. Der er indhentet størst erfaring med oprensning af bly, chrom, kobber og zink men også forsøg med arsen, cadmium og kviksølv er gennemført. Oprensningen er kostbar, og det kan derfor kun betale sig at gennemføre den på kraftig forurenet jord, det vil sige på jord indeholdende tungmetal over det niveau, som normalt accepteres deponeret på specialdepoterne (svarende til klasse 4 jord i henhold itl Jordplan Sjælland, se bilag 1). Anlægget er nu i drift og behandler ca. 80 ton jord pr. batch, og en rensning af jorden tager gennemsnitlig ½-1 år. Lerjord har vist sig nemmere at oprense end sandede jorder på grund af lerens bedre evne til at lede strømmen i jorden. Afstanden mellem elektroderne er ca. 1 m og miledybden er i det eksisterende anlæg ca. 1 m. Det er planlagt, at der i løbet af 1999 etableres endnu 4 anlæg i Kalundborg og desuden er et mobilt anlæg taget i brug til rensning on site.

Ved oprensning af jorden på anlægget i Kalundborg oprenses størsteparten af jorden til niveau 1 i henhold til Vestsjællands Amts kriterier, se bilag 2, men jorden deponeres som oftest på Vig Losseplads idet, der kun sjældent findes aftagere af renset jord.

I tabel 3 ses en oversigt over rensemetoder anvendt hos Bioteknisk Jordrens.

Hovedstadens Jordrens A/S er placeret i Kalvebodkilen syd for København. Jorden behandles på biologiske rensningsanlæg i Nordsjælland og på Amager. Man modtog i 1997 ca. 43.000 ton jord og i 1998 ca. 40.000 ton jord. Hovedstadens Jordrens fungerer desuden som midlertidig deponeringsplads for jord fra Københavnsområdet, hvor forureningsgraden er ukendt samt som mellemdeponi før deponering i specialdepot. Denne type af jord andrager ca. 10.000 ton i 1997 og ca. 30.000 ton i 1998.

Jord indeholdende organiske komponenter blandet med tungmetal renses først ved biologisk behandling/stripning og siden ved deponering. Hvis jorden indeholder tungmetal klasse 4 i henhold til Jordplan Sjælland (se bilag 1) mellemdeponeres jorden indtil der er samlet tilstrækkeligt til en transport til Tyskland. I Tyskland vaskes jorden hvorefter restfraktionen deponeres og den rene fraktion genbruges. Der gennemføres for tiden forsøg med oprensning af gadeopfej ved vask, men metoden er endnu ikke afprøvet på jord.

Jord indeholdende tjære/PAH-komponenter samles ligeledes på anlæggets deponier v. København og derefter gennemføres termisk behandling. Det er planen at forsøge med et mobilt termisk anlæg, men planerne er endnu ikke konkrete. Der har været kørt forsøg med forbrænding af jord på Amagerforbrændingen. Med hensyn til oprensning af jorden var resultaterne gode, men der var visse problemer med arbejdsmiljøet, og der har ikke været vilje til at forsøge at løse disse problemer.

K.K. Miljøteknik har et biologisk anlæg i Rødby og deponeringsplads ved Klintholm på Fyn og er endvidere ansvarlig for driften af ovnen F1 på Kommune Kemi i Nyborg. Der er i 1997 og 1998 modtaget ca. 56.000 ton/år hvoraf ca. 23.000 tons er blevet omsat biologisk på anlægget i Rødby. Langt den største del af jorden til K.K. Miljøteknik gennemgår en forbehandling inden rensning påbegyndes. Forbehandlingen består af frasortering af sten og byggematerialer, fjernelse af metaldele med magnet samt neddeling af store lerklumper.

K.K. Miljøteknik har oplyst, at jord indeholdende organiske forureninger næsten altid også indeholder tungmetaller dog som oftest på lavere klassificeringsniveau end den organiske forurening. Blandingsforureninger skønnes at svare til ca. 55 % af den modtagne jord, og der renses kun for den organiske del. Den organiske forurening bestående af oliekomponenter renses biologisk, hvis der er tale om stoffer indeholdende færre kulstofatomer end 26 og ved termisk behandling for de tungere oliekomponenter. Hvis der er tale om chlorerede opløsningsmidler behandles jorden ved stripning. Tungmetallerne bliver i jorden men vurderes efter termisk behandling at være stærkere bundet, hvorved evt. udvaskning mindskes. Dette er påvist ved udvaskningstests over en årrække /13/. Efter behandling genanvendes jorden i bygge- og anlægsarbejder eller deponeres afhængigt af tungmetalindholdet, men ofte i specialdepot. Alt renset jord disponeres efter behandling afhængig af tungmetalindholdet, men som oftest i specialdepot.

Knap halvdelen af den modtagne jord indeholder tjære/PAH-komponenter. Jorden behandles termisk på Kommune Kemi og kontrolleres efterfølgende for indholdet af tungmetaller. Ovnen kan behandle 10-15 ton/time.

K.K. Miljøteknik planlægger at etablere et jordvaskeanlæg i Rødby. Anlægget vil have mobil karakter således, at det kan flyttes fra den faste placering til on site-aktiviteter på eller nær forurenede grunde.

Anlægget påtænkes primært anvendt til behandling af tungmetalforurenet jord og sekundært til jord forurenet med organiske komponenter. Jorden skal være vaskeegnet, hvilket vil være afhængig af jordens kornkurver, og jo mere sandet jorden er, des mere velegnet vil vasketeknikken være til behandling af jorden.

Vaskeanlægget kombinerer mekanisk og fysisk behandling med en efterfølgende separation. Princippet i jordvask er beskrevet i afsnit 4.1, og bygger som nævnt på, at langt den største del af forureningen er adsorberet til de fine partikler (0,063 mm - 2 mm). Det centrale i processen er derfor, at de grove partikler sorteres fra ved forskellige sorteringsprocesser. De fine partikler underkastes en vask i særlige hydrocykloner, hvor tungmetaller vaskes af de fine partikler.

Procesvandet behandles efterfølgende i et integreret vandrensningsanlæg, hvor et bundfældede slam udskilles og afvandes f.eks i sibåndpresse. Filterkagen vil indeholde størstedelen af forureningerne fra den oprindeligt forurenede jord.

Anlæggets kapacitet vil være ca. 10-15 ton i timen.

Marius Pedersen A/S

Marius Pedersen A/S har to anlæg til behandling af forurenet jord. Det ene er lossepladsen Sandholt-Lyngelse, der ligger ved Fåborg. Her er foruden deponering indrettet landfarming anlæg til nedbrydning af organiske komponenter med op til 1 % olie. Desuden driver Marius Pedersen sammen med Renovationsselskabet 4S et lavtermisk anlæg v. Skive, hvor der modtages jord med op til 5 % olie. Det lavtermiske anlæg behandler primært de lettere olier hvorefter rensningen efterfølgende suppleres med biologisk behandling ved landfarming.

Marius Pedersen A/S har ikke ønsket at oplyse mængden af forurenet jord, som behandles på anlæggene.

Dansk Jordrens A/S

Dansk Jordrens behandler forurenet jord ved biologisk nedbrydning på anlægget i Vemmelev v. Korsør. Der modtages benzin- og olieforurenet jord til biologisk behandling og de tungere tjæreforureninger sendes til termisk behandling f.eks. hos Kommune Kemi. Hvis jorden indeholder tungmetaller udover den organiske forurening deponeres jorden efterfølgende på et tilknyttet specialdepot. Det eneste man ikke kan modtage er jord indeholdende kviksølv.

Spørgsmål til jordbehandlere: