Oprensning af blandingsforurenet jord 1. Indledning1.1 Formål 1.1 FormålNærværende rapport er en udredning om anvendte og nye teknikker til oprensning af blandingsforureninger og tjære-/PAH-forureninger i jord. Projektet er finansieret af midler fra Miljøstyrelsens Teknologi-udviklingspulje for jord og grundvand. Formålet med udredningen er:
Rapporten bygger på videnindsamling fra forskellige kilder:
Oplysninger via internationale tidsskrifter, konferencemateriale og personlige kontakter. 1.2 Opbygning af rapportenRapporten er opbygget således, at der i dette kapitels følgende afsnit er en kort beskrivelse af de typer af forureninger, som de udvalgte rensningsmetoder forventes at kunne oprense. I kapitel 2 gives en beskrivelse af problemets omfang. Der gennemgås her de forskellige opgørelser af mængder af forurenet jord og resultater af henvendelser til amterne refereres. Afslutningsvis er opstillet en række bud på forureningens omfang i Danmark. Kapitel 3 omhandler indledningsvist en kort beskrivelse af, hvilke metoder der benyttes i Danmark til rensning af forurenet jord. Herefter gennemgås opbygningen af de to næste kapitler indeholdende status for kendte og nye teknikker til henholdsvis blandingsforureningerne (kapitel 4) og til tjære/PAH-forureningerne (kapitel 5). Et centralt dokument i forbindelse med gennemgangen i kapitel 4 er Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 407/1998 "Oprensning af tungmetalforurenet jord"/1/, som er en systematisk gennemgang af teknikker til oprensning af jord for tungmetaller. Da tungmetaller udgør det ene element i blandingsforureninger vil der i vid udstrækning blive henvist til dette projekt. I kapitel 6 diskuteres udviklingstendenserne samt mulighederne for afprøvning af nye teknikker i Danmark, og den administrative praksis beskrives kort. I kapitel 7 er samlet anbefalinger til, hvilke metoder der på baggrund af rapportens erfaringer synes velegnede til at prøve på forurenet dansk jord. Der tages her endvidere fat på, hvilke lokalitetstyper der kan udpeges som interessante for afprøvninger og hvilke kontrolprogrammer, som vil være relevante for nye tekniker. Kapitel 8 indeholder rapportens konklusioner og kapitel 9 er en referenceliste. 1.3 Beskrivelse af blandingsforureningerMed blandingsforureninger forstås i denne sammenhæng forureninger i jord, hvor der forekommer tungmetaller og organiske forureninger samtidigt. De almindeligst forekommende metaller er bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink, samt på visse grunde arsen og kviksølv. De organiske forureninger er typisk benzin- og oliekomponenter, chlorerede opløsningsmidler samt tjære og PAH-komponenter. Der er en lang række virksomhedstyper, som i særlig grad har givet anledning til blandingsforureninger. Disse virksomhedstyper er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.3 og 2.2.4. Endvidere vil jord fra byområder ofte være blandingsforurenet fordi, der samtidig forekommer bly og uforbrændte kulbrinter hidrørende fra trafikbelastningen. 1.4 Generelt om tjære/PAH forurenigTjære- og PAH-forureninger forekommer især på gamle gasværksgrunde og generelt i byområder, hvor der har været påvirkning fra industri og trafik. Betegnelsen PAH (= polyaromatiske hydrokarboner) og tjære dækker over en lang række forskellige kemiske komponenter. For polyaromatiske hydrocarboner giver betegnelsen næsten sig selv, idet det er komponenter, hvori der forekommer 3 eller flere aromatiske ringstrukturer i den kemiske forbindelsen. PAH forekommer i oliekomponenter, og giver anledning til forurening ved f.eks. ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer. Med tjære menes i almindelighed stenkulstjære, som er den destillationsrest, der opstår, efter at stenkul under en opvarmningsproces afgiver sine flygtige stoffer (gassen). Der er store ligheder mellem PAH og tjære. Generelt er tjære en kompleks blanding af stoffer og består for en stor del af PAH-forbindelser, men indeholder også forbindelser med kvælstof, svovl og ilt i ringstrukturen, de såkaldte NSO-forbindelser. 1.5 Generelt om byjord/diffus forurenigGenerelt gælder det for byområder, at der ofte må forventes en diffus forurening af overjorden med specielt tungmetallet bly, men også ofte af de øvrige tungmetaller samt evt. PAH-komponenter. Den diffuse forurening kan enten stamme fra trafikbelastningen, luftbåren forurening fra industri eller fra områder, hvor der er anvendt slagger eller gasværksaffald som anlægsmateriale under stier, veje eller ved kloakker. Desuden skal det nævnes, at slagger fra affaldsforbrænding, slagger fra gasværksproduktion, kraftværker m.m. ofte bliver anvendt som bærelag i forbindelse med anlægning af stier og kørebaner. En anden kilde til diffus forurening er anvendelsen af tjære til overfladebehandling af jernbanesveller, plankeværk, tage, hussokler m.m. Det har været almindeligt at påsmøre tjære på bl.a. træoverflader, og det er blevet gjort med jævne mellemrum (f.eks. 1 gang om året) for at bevare tætheden af overfladen. Denne udbredte brug af tjære har medført spredning i miljøet, som kan sammenlignes med diffus forurening. Den diffuse forurening skaber ofte problemer, når overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder i byområder skal bortskaffes. Overskudsjorden kan indeholde tungmetaller og/eller tjære/PAH-forbindelser over acceptkriterierne, og jorden må derfor bortskaffes som forurenet jord. En undersøgelse i Århus by /16/ og en undersøgelse på Østerbro i København /17/ viser, at overfladejorden ofte indeholder PAH-komponenter over jordkvalitetskriterierne. 1.6 GasværkGasværkerne indtager forureningsmæssigt en særstilling i byområder. Der har været i alt lidt over 100 kulgasværker i Danmark /2/. Næsten alle gasværker har været placeret centralt i de større byer. Der er således tale om en virksomhedstype, som resulterer i en arealkonflikt, idet de lokaliteter, hvor gasværkerne har været placeret på, ofte ønskes anvendt til relativt følsomme formål, som f.eks. beboelse, institutioner, park, legepladser, m.m. På næsten alle gasværker findes jordforureninger med især tjære, cyanider i brugt myremalm, slagger og ofte tungmetaller. Selvom det snart er 25 år siden, at det sidste gasværk lukkede i Danmark, findes der stadig høje koncentrationer af tjærekomponenter på mange gasværker. Så selv om tjærekomponenter generelt kan siges at være biologisk nedbrydelige, så gælder det, at den naturlige biologiske omsætning er uhyre langsom. For så vidt angår PAH'ere vil man derfor ofte kunne konstatere, at der på gasværksgrundene forekommer koncentrationer af PAH'ere i overjorden, som overstiger den gældende kravværdi for "ren jord" på 5 mg/kg. Hvis København bruges som eksempel, så skal det fremhæves, at tjærebassiner på alle de fire store gasværker Østre, Sundby, Valby og Frederiksberg gasværk er delvist oprenset inden for de sidste 8 år, og alle fire steder har der været fri fase af tjære i bassinerne. Koncentrationsniveauerne på 20-40.000 mg/kg jord i bassinerne har ikke været usædvanlig. Statusundersøgelser på de fire gasværker fra 1998 /3/, /4/, /5/ og /6/ viste, at der generelt var sket en reduktion i koncentrationer af de lettere tjærekomponenter, BTEX'er og phenoler, mens niveauerne for de tungere tjærekomponenter ikke havde forandret sig synderligt over en 10 årig moniteringsperiode. |