Uddrag fra tabel 9.1 i Miljøstyrelsens Depotredegørelse omhandlende registrerede affaldsdepoter /11/. Desuden er hentet oplysninger fra Amternes erfaringsopsamling /12/ og /13/.

Der er i tabellen i /11/ ikke nævnt alle brancher men kun de virksomhedstyper, som forekommer i stort antal. For eksempel er garverier og træimprægneringsanstalter ikke medtaget, selv om de må betragtes som en virksomhedstype, hvor der ofte konstateres forurening.

Benzinstationer og dermed sager fra Oliebranchens Miljøpulje er udeladt af tabellen, idet blyforureningen vurderes at være af langt mindre betydning end forurening med benzin- og olieprodukter. Det vurderes altså, at der kun i meget få tilfælde vil være tale om en decideret blandingsforurening, hvor begge forureningstyper skal behandles /14/.

Autoværksteder er derimod medtaget, idet mange værksteder også har plade- og svejsearbejde, som kan forårsage forurening med tungmetaller sammen med oliekomponenter og opløsningsmidler. På enkelte autoværksteder er desuden konstateret forurening med tjærekomponenter.

2.2.5 Andre opgørelser

Danske Entreprenører har i både 1997 og 1998 lavet en opgørelse over, hvor meget jord der er modtaget til rensning på jordbehandlingsanlæggene i Danmark /15/. De 5 jordbehandlingsfirmaer i Danmark er:

• A·S Bioteknisk Jordrens (anlæg i Kalundborg, Esbjerg og Ålborg)
• Dansk Jordrens A/S (anlæg i Vemmelev v. Korsør)
• K.K. Miljøteknik A/S (anlæg i Rødby, Nyborg og Klintholm)
• Hovedstadens Jordrens A/S (anlæg i København og Hornbæk)
• Marius Pedersen A/S (anlæg ved Fåborg og i Skive)

Der er i 1997 modtaget 669.000 ton jord til rensning og i 1998 modtog man 522.900 ton jord til rensning, men i disse sammentællinger indgår ikke opgørelser fra Marius Pedersen. Der indgår heller ikke den jord, som er modtaget på de kommunale lossepladser til rensning. Det vurderes at være så begrænsede mængder, at det ikke ændrer ved det samlede billede.

2.3 Konklusion af opgørelser

De mange forskellige opgørelser kommer frem til mange forskellige resultater, og det vurderes som umuligt at ramme det "sande" tal.

Baggrunden for at det er vanskeligt at finde det "sande" tal for mængden af forurenet jord i Danmark er kompleks, men nogle af årsagerne skal nævnes her:

• Mængden af forurenet jord afhænger af, hvornår jorden defineres som forurenet. Meget af byjorden er forurenet, men den indgår ikke i opgørelserne før end den er gravet op og kemiske analyser påviser, at den er forurenet og skal sendes til rensning eller deponering.
• Definitionen på jordens renhed afhænger også af anvendelsen af det areal, hvorpå jorden ligger. Miljøstyrelsens Jordkvalitetskriterier er fastsat på baggrund af toksikologiske overvejelser og udfra kriteriet om, at lokaliteten skal kunne anvendes til meget følsom arealanvendelse såsom boliger eller institutioner /8/. Jordkvalitetskriterierne er primært gældende for den øverste meter jord. Hvis jorden graves op og skal bortskaffes, gælder andre regler. På Sjælland og Lolland-Falster skal jorden bortskaffes i henhold til reglerne i Jordplan Sjælland, og renjordskriterierne er heri for nogen stoffer lavere end i Miljøstyrelsens vejledning, hvilket skyldes risikoen for udvaskning ved deponering. Dermed er jorden ren så længe den bliver liggende, men den kan ved opgravning ændre status til forurenet jord. Der er dog i Jordplan Sjælland lagt vægt på, at kriterierne ikke må anvendes ukritisk.

Det vil derfor ikke blive forsøgt i denne rapport at lave en opgørelse over mængden af forurenet jord, men der vil i afsnit 2.5 blive trukket konklusioner frem om, hvilke erfaringstal der eksisterer fra miljø- og anlægsprojekter, hentet både hos amterne og hos jordbehandlerne.

2.4 Resultater af henvendelser til amterne

Landets amter og amtskommuner fik tilsendt et spørgeskema om de mængder af jord, som de ville estimere var forurenet med blandingsforureninger eller tjære/PAH-forureninger. Otte af de adspurgte 16 amter har besvaret det tilsendte spørgeskema, som i øvrigt kan ses i bilag 3. Målet med spørgeskemaet var ikke præcist at fastlægge mængden af jord men snarere at få amternes vurdering af, om der var et omfattende problem med de nævnte typer af forurening.

2.4.1 Blandingsforureninger

Ifølge de besvarede spørgeskemaer kan følgende hovedtræk opsummeres.

• Amterne konstaterer blandingsforureninger i flere forskellige sammenhængende, men det er gennemgående, at industrier med forarbejdning/tilformning/legering af metaller ofte har medført forurening med både organiske komponenter og tungmetaller.
• Desuden er konstateret enkelte steder med blandingsforureninger ved gasværker og benzin/olieforurening kombineret med blyforurening.
• Jordmængden svinger fra få tons til ca. 1000 tons pr. lokalitet.
• De fleste steder er tungmetallerne primært konstateret i overjorden, mens den organiske forurening fortsætter flere meter under terræn. I enkelte tilfælde har amtet dog konstateret tungmetaller i sekundært grundvand.
• Ved gennemførelse af afværgeforanstaltninger er jorden blevet gravet op og enten blevet termisk eller biologisk renset efterfulgt af deponering.
• I København skønnes ca. halvdelen af den forurenede, opgravede jord at være forurenet med bly og PAH’ere.

Det skal bemærkes, at de ca. 1900 fyld- og lossepladser fordelt over hele landet ikke er medregnet i amternes besvarelser med mindre, at de nævnte forureningstyper specifikt er fundet på fyldpladsen. Fyld- og lossepladser kan potentielt indeholde alle typer forurening her iblandt også blandingsforureninger og tjære/PAH-forureninger.

2.4.2 Tjære/PAH-forureninger

Ifølge de besvarede spørgeskemaer kan følgende hovedtræk opsummeres:

• Amterne finder tjære/PAH-forureninger på de nedlagte gasværker samt på asfaltværker og værksteder. Tjære- og stejlepladser i Fiskerihavne, f.eks. i Skagen, er også områder med tjære/PAH-forureninger.
• Det er for gasværkerne meget tydeligt, at de forurenede mængder jord er væsentlig større end for de typiske blandingsforureninger, det vil sige mellem 1.000 og 15.000 tons pr. lokalitet. Ved Tøndedepotet i Vejen (Ribe Amt) blev der i alt fjernet 45.000 tons jord og tønder.
• Jorden opgraves typisk og sendes til enten termisk eller biologisk rensning efterfulgt af deponering.
• I København er der konstateret en udbredt forurening med PAH’ere stammende fra trafikbelastningen, industri m.m.

Generelt kan det konstateres udfra besvarelserne, at man i amterne ikke går med planer om afprøvning af nye metoder til oprensning af hverken blandingsforureninger eller tjære/PAH-forureninger.

Københavns Kommune har ved besvarelse af spørgeskemaet uddybet spørgsmålene om jordmængderne. Der håndteres i Københavns Kommune årligt ca. 1 mill m³ jord, hvoraf de 500.000 m³ jord skønnes at være ikke-erkendt forurenet og de 100.000 m³ jord vurderes på forhånd at være erkendt forurenet. Ud af de 100.000 m³ jord skønnedes det, at ca. 30.000 m³ var klasse 4-jord, og heraf blev ca. 20.000 m³ anvist til rensning.

Det skønnes af Københavns Kommune, at ca. halvdelen af kommunens 200-250 årlige oprensninger består af blandingsforurenet jord. Ved de seneste store undersøgelser af fyldlaget i København er det kommet frem, at store dele er forurenet med bly og tjære/PAH-forbindelser. Der kan også være andre tungmetaller i jorden, men det er oftest bly, som er udslagsgivende for klassificeringen.

I de tilfælde hvor jorden indeholder både organisk forurening og tungmetaller i klasse 4 (se bilag 1), anviser kommunen jorden til termisk behandling som rensningsmetode. Hvis jorden indeholder både tungmetaller og tunge organiske komponenter på klasse 3-niveau, anvises jorden til deponering. Det er generelt kommunens holdning, at så stor en del som muligt skal renses eller behandles, og så lidt som muligt skal deponeres.

2.5 Konklusion vedrørende mængder

Det er meget vanskeligt at finde opgørelser over jordmængder, der kan forventes at være nogenlunde korrekte. Men på basis af besvarelser af spørgeskemaer udsendt i forbindelse med denne rapport, og opgørelser nævnt tidligere i dette kapitel, vurderes det skønsmæssigt at:

• I det forberedende arbejde til den nye jordforureningslov vurderes det, at der restere ca. 10.000 punktkilder i Danmark i alt og ca. 20 km² diffust forurenet jord på følsomme arealer ved lovens ikrafttrædelse den 1. Januar 2000.
• Ca. 1-10 % af den forurenede jord i Danmark indeholder blandingsforureninger, hvor både indholdet af tungmetaller og organiske komponenter er på klasse 4-niveau i henhold til Jordplan Sjælland.
• Mellem 40 og 60 % af den opgravede jord i Danmark er blandingsforurenet jord, hvor indholdet af tungmetal oftest er på et lavere niveau end indholdet af organiske forureninger.
• Kun en meget lille del af den opgravede jord indeholder blandingsforureninger med begge forureningstyper på klasse 4-niveau.
• Mængden af forurenet overjord i København og i større byer stammende fra diffus forurening overstiger forholdsvist mængden af diffus forurenet jord i det øvrige Danmark. Store dele af den opgravede overjord i København må derfor køres til rensning/deponering.
• Indholdet af bly i jorden er oftest bestemmende for slutdisponeringen i København i modsætning til det øvrige Danmark.
• Der renses i Danmark mellem 5-700.000 tons jord pr. år på små og store jordrensningsanlæg.

Det har ikke været muligt at skønne mængden af jord forurenet med tjære/PAH-komponenter, men i Depotredegørelsen er der optalt i alt ca. 300 registrerede grunde med tjære/PAH-forureninger samt 1960 fyld- og lossepladser, som potentielt kan indeholde tjære/PAH’er. Derudover findes der en udbredt diffus forurening med PAH’er fra trafikbelastede områder som f.eks. i København.

Jordmængderne er altså ganske betydelige og problemet med både blandingsforureninger og tjære/PAH-forureninger vil være aktuelt mange år endnu.