3. Gennemgang af eksisterende og nye teknikker 

3.1 Overordnet metode strategi
3.1.1 Danmark
3.1.2 Udland
3.2 Systematik i gennemgangen
 

3.1 Overordnet metode strategi

De informationer, der ligger til grund for gennemgangen af metoder er indhentet fra:

• kontakt til danske og udenlandske jordbehandlere
• kontakt til danske og udenlandske rådgivere
• søgning på Internettet

Søgeprofiler på Internettet med adresser på benyttede databaser og søgemaskiner ses i bilag 2.

3.1.1 Danmark

For så vidt angår danske rensningsteknikker, har der været rettet henvendelse til de danske jordbehandlere. De fik alle tilsendt et spørgeskema med anmodning om at svare på spørgsmål vedr. jordmængder modtaget til behandling på deres anlæg samt anvendte teknikker. Desuden var der spørgsmål vedrørende de teknikker til rensning af jord, som de satser på at anvende fremover. Bioteknisk Jordrens, Hovedstadens Jordrens og K.K. Miljøteknik besvarede spørgeskemaet. Besvarelserne er refereret mere detaljeret i bilag 4, der ligeledes indeholder spørgeskemaet. Efterfølgende i samme bilag er Danmarks to øvrige jordbehandlere Dansk Jordrens A/S og Marius Pedersen A/S kort beskrevet.

Udover de førnævnte jordbehandlere udføres der jordrensning på adskillige kommunale lossepladser. Disse lossepladser er ikke registreret som jordrensere i Danske Entreprenører, og det vurderes, at de behandlede jordmængder er så begrænsede, at det ikke ændrer på helhedsindtrykket, at lossepladserne ikke er medtaget i opgørelserne.

3.1.2 Udlandet

Henvendelser til udenlandske jordbehandlere, rådgivere og universitetsfolk har til formål at afklare, hvilke tendenser der er i udviklingen af rensningsteknikker. For at indsamle oplysninger blev der benyttet et firmarelateret netværk, som dækker store rådgivende ingeniørfirmaer i Europa. Firmaerne vurderes at være på forkant med det nationale niveau indenfor jordrensning. Henvendelserne skete primært til firmaer i England, Tyskland og Holland og sekundært til Belgien og Italien. Desuden blev EU’s LIFE-projekter gennemgået, idet LIFE-programmet står for afprøvning af fuldskalaprojekter eller demonstrationsprojekter indenfor jordrensning. Endelig blev der suppleret med henvendelser til rådgivere og institutter, som gennem artikler, foredrag eller på Internet har offentliggjort resultater indenfor oprensning af jordforurening. De konkrete projektledere blev i flere tilfælde kontaktet, og som oftest blev henvendelsen besvaret. Resultater af disse henvendelser kan ses i bilag 5.

Centrale dokumenter for så vidt angår status i USA er en opsummering fra tidsskriftet "Environmental Science and Technology 18/ samt andre amerikanske tidsskrifter fundet via DTV's database, se bilag 2. Mod slutningen af projektet blev der desuden rettet henvendelse til Walter Kovalick ansat i det amerikanske Miljøministerium EPA, som bidrog med oplysninger om væsentlige databaser. Der var stort set sammenfald mellem de databaser, som Walter Kovalick anbefalede og de databaser, som i forvejen var gennemgået i forbindelse med rapporten, så det anses for sandsynligt, at status i USA er veldokumenteret.

Formålet med henvendelserne har været at afklare, hvordan man i praksis gennemfører oprensninger efter jordforureninger i de lande, der er blevet kontaktet. Resultater fra oprensninger i pilotskala-forsøg er dog kun medtaget, hvis resultaterne af oprensningen har været positive.

Der er i flere tilfælde henvist til projekter, hvor resultaterne ikke er offentliggjorte i artikler, ved konferencer m.m. Der er derimod i bilag 5 gengivet navne, e-mail adresser eller telefon- og faxnumre for de personer og firmaer, der har bidraget med oplysninger. I bilag 5 er desuden en sammenskrivning af resultaterne af disse henvendelser.

3.2 Systematik i gennemgangen

Systematikken i gennemgangen af de forskellige metoder i kapitel 4 og 5 er den samme, som er anvendt i Miljøprojekt 407, 1998 /1/. Som det fremgår af de beskrevne metoder, er der tale om et forholdsvist stort overlap, hvorfor der benyttes henvisninger i den udstrækning, det har været naturligt.

Med den anførte systematik gennemgås hovedgrupperne af metoder i følgende fem afsnit:

 Afsnit 1: Teknisk beskrivelse

Afsnit 2: Status

Afsnit 3: Rensningseffektiviteter

Afsnit 4: Omkostninger

Afsnit 5: Sammenfatning

Hvert af de metodebeskrivende kapitler indledes med en teknisk beskrivelse af metoden, forskellige grundlæggende processer og de principielt forskellige hovedtyper indenfor teknikken.

Derefter gives der en status over metodens stade i Danmark og i udlandet. Der er primært refereret til teknikker afprøvet i fuldskala, men det er ikke nødvendigvis teknikker, som ligger som et færdigt koncept for rensning af den pågældende forureningstype.

Kapitlets tredje afsnit indeholder en oversigt over dokumenterede rensningseffektiviteter i form af oprensningsprocenter og koncentrationsniveauer. Det er forsøgt at belyse, om der findes naturlige begrænsninger for metodens anvendelighed.

Da det er forskelligt, hvorledes udviklingsforløbet har været indenfor de forskellige typer af teknikker, er det også forskelligt, hvordan og i hvilket omfang, der foreligger dokumentation. Er det en teknik, som primært er udviklet via overførsel af teknologi fra andre områder (f.eks. råstofudvinding) er udviklingen som regel hovedsageligt sket i kommercielt regi. Der foreligger derfor af konkurrencemæssige årsager ofte ikke fuldstændige oplysninger om f.eks. anvendte additiver eller veldokumenterede oprensningsforsøg. Er teknikken primært udviklet på universiteter og offentlige institutter, er der som regel en god beskrivelse af bagvedliggende mekanismer og også i et vist omfang kvantitative oplysninger om rensningseffektiviteter.

Der er angivet både rensningsprocenter og rensningsniveauer i kapitel 4 og 5 over opnåede rensningseffektiviteter i det omfang, det har været muligt ifølge oplysninger i referencerne. Det har endvidere som oftest været effektiviteten af en metode under forskellige forhold, der har været fokuseret på, og den foreliggende dokumentation giver ofte ikke grundlag for en vurdering af, om en specifik koncentration kan opnås med den undersøgte metode. Det er således vurderet, at metodernes afhængighed af diverse faktorer (herunder også startkoncentrationerne) bedst sammenlignes ved hjælp af rensningsprocenterne.

Det er et gennemgående træk, at der ved amerikanske oprensninger tilsyneladende ikke eksisterer samme krav til slutkoncentrationer for forureningerne, som man ser i danske projekter. En oprensning kan godt blive betegnet som succesfuld, hvis der er oprenset til 1000 mg/kg, idet udgangskoncentrationerne ligger meget højere end i de fleste danske projekter. Da det har vist sig, at ved næsten alle oprensningstyper er de højeste koncentrationer de letteste at fjerne, og at den sidste del af forureningen ned til jordkvalitetskriterierne er den vanskelige del, må resultaterne tages med forbehold, inden de overføres til danske forhold.

I det omfang der foreligger oplysninger om omkostningsniveau, er det angivet i kapitlets fjerde afsnit, både hvad angår økonomi og tid. Der er generelt ikke i de givne oplysninger skelnet mellem anlægs- og driftsomkostninger. I dette afsnit er priserne m.v. refereret direkte som angivet i den pågældende reference.

I afsnit fem er givet en kort sammenfatning over metoden og dens status samt de eventuelle muligheder for at kunne anvendes i Danmark.

Der er beskrevet et antal teknikker til oprensning af blandingsforurenet jord (kapitel 4) og et antal til oprensning af tjære/PAH-forurenet jord (kapitel 5). Der er mellem de beskrevne metoder et vist overlap, idet nogle metoder vil kunne virke på begge forureningstyper. Metoden vil i sådanne tilfælde være beskrevet under den forureningssammensætning, som er den mest oplagte type af forurening at benytte metoden til, og i det andet kapitel vil der så være en henvisning. Problematikken er skitseret i nedenstående figur: