Oprensning af blandingsforurenet jord 6. Diskussion6.1 Generelle udviklingstendenser i udlandet og
i Danmark 6.1 Generelle udviklingstendenser i udlandet og i DanmarkVurderinger i dette afsnit med hensyn til udviklingstendenser, administrativ praksis, barrierer, m.m. retter sig alene mod teknikker som dette projekt omhandler, nemlig oprensning af blandingsforureninger og tjære/PAH-forureninger. In situ-teknikkerne rettet mod de lettere forureninger som f.eks. BTEX'er og chlorerede opløsningsmidler berøres ikke. I Danmark er den generelle tendens, også bekræftet af svarene fra amterne, at blandingsforurenet jord kun yderst sjældent underkastes egentlig rensning for så vidt angår tungmetaldelen. Jord med blandingsforurening som leveres til jordbehandlingsanlæggene underkastes først en biologisk behandling for fjernelse af de organiske komponenter, hvorefter jorden med restindhold af tungmetaller deponeres
I udlandet er den typiske behandlingsform også deponering, når det gælder tungmetaller. Endvidere anvendes i begrænset omfang jordvask på de mere sandede jorde. De teknikker som kan være et alternativ til deponering er:
Jordvask synes at være en oprensningsteknik, som vil kunne anvendes på visse danske forurenede jorde, primært sandjorde. K.K. Miljøteknik AS er netop (maj 1999) gået i gang med afprøvning af jordvask i fuldskala på blandingsforureninger. Tungmetalrensning er den mest interessante udvikling i større skala, A·S Bioteknisk Jordrens A/S forsøg med elektrokinetik. En teknik som især er interessant, fordi den er velegnet til lerede jordtyper. Det vurderes på baggrund af oplysninger indhentet til dette projekt, at det vil være teknisk muligt at oprense for blandingsforureninger ved elektrokinetik. Det vurderes dog som hensigtsmæssigt, at der inden sådanne forsøg igangsættes, forinden er indhentet tilstrækkelig med erfaring indenfor de to typer af forureningskomponenter hver for sig. Forsøg med bl.a. phytooprensning er iværksat, men før der foreligger troværdige resultater, vil der gå nogle år. Stabilisering er en metode, som i dag er almindelig anvendt i USA. Teknikken vurderes at kunne få betydning fremover i Danmark, hvis myndighederne begynder at acceptere denne form for behandling som et alternativ til de traditionelle behandlingsmetoder. Problemer med at dokumentere stabilitet for langtidsudvaskning har hidtil umuliggjort godkendelse hos myndighederne. Stabiliseringsteknikken er meget afhængig af forureningskomponenterne og jordtypen og kræver derfor indledende forsøg, før fuldskalaprojekter bør igangsættes. For så vidt angår tjære/PAH-forureninger, altså f.eks. gasværksjord, er den gængse behandlingsteknik termisk behandling. Dette har indtil videre stort set udelukkende været på F1-ovnen på Kommunekemi AS, idet man her har en driftsikker metode til at fjerne tjærekomponenterne. I forbindelse med gennemførelse af Miljøstyrelsens gasværkspakke (1992-1995) blev der, som nævnt i afsnit 5.2.2, gennemført forsøg på 5 gasværker
For så vidt angår de biologiske behandlinger, kan forsøgene kun siges at være gennemført med begrænset held. Der kan påvises en biologisk omsætning, men den er langsom, og det har vist sig svært at optimere omstændighederne ved behandlingerne, således at hastigheden for den biologiske omsætning har kunnet sættes væsentlig i vejret. On site termisk behandling viste sig at være anvendelig med en god omsætning af tjære- og PAH-komponenter, men teknikken kræver en meget intensiv forbehandling af materialerne. Kapaciteten er ikke med det nuværende anlæg særlig stor, og oprensningen er dyr at gennemføre. På nuværende tidspunkt er de teknikker, der blev afprøvet under gasværkspakken ikke søgt implementeret i andre afværgeprojekter. De teknikker, som kan være et alternativ til termisk behandling, er:
Som for blandingsforureninger vurderes det, at jordvasketeknikken bør afprøves på danske jorde. Elektrokinetisk oprensning af tjære/PAH-forureninger vurderes at være en mulighed som bør afprøves, når gode oprensningsresultater er opnået for tungmetallerne. Biologisk behandling er endnu ikke faldet så heldigt ud i danske forsøg, men det vurderes på baggrund af udenlandske erfaringer at være en teknisk mulighed. 6.2 Implementering af nye teknikkerHastigheden hvormed nye teknikker til behandling af jordforurening implementeres, er ikke særlig stor. Bortset fra de nu begyndende forsøg med elektrokinetik, så må det konkluderes, at der hverken i Danmark eller i udlandet er sket store teknologiske spring inden for det seneste årti. Dette vurderes bl.a. at skyldes de meget høje omkostninger ved at bevæge sig fra laboratorieskala til fuldskala. Der findes mange kreative forsøg i laboratorierne rundt om på universiteterne (f.eks. ekstraktion med superkritiske væsker), men mange bliver sandsynligvis aldrig afprøvet i praksis på grund af de økonomiske begrænsninger og konkurrencen fra billigere deponeringsløsninger. Med hensyn til barrierer for nye teknikker skal henvises til Miljøprojekt nr. 4 fra 1995: "Barrierer mod udvikling og anvendelse af nye afværgeteknologier /93/, og her skal blot opsummeres de forhold, der oftest fremhæves af jordbehandlere i Danmark. Det koster mange penge at udvikle nye teknikker, og mulighederne for specifikt at udvikle teknikker i Danmark er bl.a. begrænset af, at det danske marked er meget lille, og at det derfor ikke vil være rentabelt for jordbehandlingsfirmaerne at medvirke ved udviklingen. 6.2.2 Tidligere udviklingsprojekter Der er tidligere investeret både offentlige og private midler i udvikling af nye rensningsmetoder for kraftig forurenet jord. Her kan nævnes Ren Jord A/S's ekstraktionsanlæg, Risø/NKT's vask/vådoxidation, Stignæs Industrimiljø's vådoxidation, Soil Recocery's lav termiske behandling, og FLS Miljø's forsøg med brug af cementovn til behandling af tjæreforurenet jord. Ingen af disse metoder benyttes i Danmark i dag og det må fortolkes som en svaghed med hensyn til omkostningsniveauet i forhold til rensningseffektivitet, og de har ikke kunne konkurrere med de etablerede metoder. 6.2.3 Den problematiske danske moræneler Det hører også med til det samlede billede, at leret jord for de fleste teknikker ikke gør oprensningen lettere. Ses der bort fra elektrokinetikken, som virker bedst på lerede jorde, så gælder det generelt, at tilgængeligheden af forureningskomponenter er meget vanskelig i moræneler. |
|||