Oprensning af blandingsforurenet jord 7. Anbefalinger7.1 Hvilke metoder kan anbefales til afprøvning 7.1 Hvilke metoder kan anbefales til afprøvningBlandt de metoder, der er gennemgået i denne udredning, findes flere metoder, som ikke eller kun i begrænset omfang er forsøgt anvendt i fuldkalaforsøg i Danmark, men som med en del held er anvendt i udlandet. Det drejer sig om bl.a. jordvask, elektrokinetik, stabilisering til både organiske og uorganiske forureninger samt om biologisk behandling af tjære/PAH-forureninger. Blandingsforureninger: Det foreslås, at der via støtte fra bl.a. Miljøstyrelsen teknologipulje arbejdes videre med at indhente dokumentation for effektiviteten af følgende teknikker som fuldskalaprojekter:
Stabilisering er vel som teknik i sig selv ikke så interessant ud fra et teknologisk synspunkt, men vil sandsynligvis blive anvendt i projekter, hvor en sådan løsning synes oplagt. Tjære/PAH-forureninger: Det foreslås, at der via støtte fra bl.a. Miljøstyrelsen teknologipulje arbejdes videre med fuldskalaprojekter med følgende teknikker:
Inden for dette område, må det generelt siges, at de projekter der tidligere er gennemført med biologisk oprensning, ikke har været særlig vellykkede. Der mangler derfor flere afprøvninger af de biologiske teknikker i Danmark. Da man i udlandet har haft flere positive erfaringer med denne oprensningsteknik, vurderes det som en mulighed at hente ekspertise herfra. Videre forsøg med ekstraktionsanlæg kan komme på tale, men belært af Ren Jords erfaringer vurderes det umiddelbart, at det nok er svært at finde en dansk partner, som er interesseret. Det er ligesom at skulle starte forfra med en teknik, som der tidligere blev investeret 2 cifrede millionbeløb i at udvikle uden held. 7.2 Hvilke lokalitetstyperEgnede lokalitetstyper til afprøvning af de nye teknikker kan være:
7.3 KontrolprogrammerGenerelt skal kontrolprogrammer for implementering af nye teknikker indeholde vurdering af rensningsmetodens effektivitet, restfraktionernes genanvendelighed samt en vurdering af metodens miljøpåvirkninger på omgivelserne. Det er væsentligt ved nye rensningsmetoder, at de ikke producerer mere forurening end de fjerner. Det vurderes ikke nødvendigt at udarbejde en decideret livscyklusanalyse for oprensninger, men en kort vurdering af f.eks. energiforbruget, hvis det er meget højt, anbefales udført ved afprøvning i pilotskala. Desuden skal tidsforbrug og økonomi holdes op mod oprensningsmetodens resultater. Med hensyn til kontrolprogrammer for de enkelte metoder skal her skitseres følgende problemstillinger: Jordvask Denne teknik skal afprøves for effektivitet over for forskellige jordtyper. Den forventes at virke effektivt på sandjord, men hvor går grænsen for indhold af lerpartikler? Teknikker skal endvidere prøves i forhold til organiske forureninger, herunder tjære- og PAH-forureninger. Elektrokinetik Der mangler mere viden om teknikken, når der er tale om flere metaller samtidigt. Endvidere kunne det være ønskeligt at afprøve teknikken in situ og kombinere tungmetalrensning med oprensning for organiske komponenter. Biologiske metoder Om de biologiske metoder er der fortsat mange uafklarede forhold. Det er givet, at der naturligt forekommer mikroorganismer, der er i stand til at nedbryde selv meget tunge PAH’ere. Det er ligeledes givet, at den naturlige nedbrydning foregår meget langsomt. Der mangler data om, hvad der skal til for at optimere omsætningen. Uden at overfortolke gasværkspakkens forsøg på Frederiksberg Gasværk og Esbjerg Gasværk, så tyder det på, at strukturmaterialer, detergenter, ilt og næringsstoffer kun i begrænset omfang stimulerer nedbrydningen. Der bør i grundforskningen mere fokus på de komplicerede nedbrydningsmønstre for PAH'er og på hvilke faktorer og mekanismer, der har betydning for den biologiske omsætning. Phytooprensning Der er iværksat flere forsøg med phytooprensning, og vi har ikke på nuværende tidspunkt det fulde overblik over, hvad der sker, men det er interessant i denne sammenhæng at få afprøvet, om en samtidig omsætning af tungmetaller og organiske komponenter er mulig. Det er ligeledes interessant at få belyst, i hvilket omfang man ved phytooprensning er i stand til at omsætte også de tunge olier og PAH'erne. Endvidere skal der ud fra et anvendelsesorienteret synspunkt søges givet nogle mere præcise bud på tidshorisonten ved phytooprensning. Der bør endvidere sideløbende med projekter foretages en vurdering af det videre livscyklusforløb for de tungmetaller, som optages i planterne. Dette vil være en relevant opgave for forskningsmiljøerne. |
|||