Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret miljøbelastning

1. Kortlægning af eksisterende erfaring med mekanisk rensning

1.1 Bådvaskere

Som en del af miljøprojekt nr. 384/98 [1], gennemgik man meget kort eksisterende alternativer til kemiske antibegroningsmidler. Denne gennemgang var primært baseret på styregruppens eget kendskab til eksisterende alternativer.

Hempel og Dansk Sejlunion besluttede derfor, som en del af dette projektet at lave en større undersøgelse af, hvilke erfaringer man havde i ind- og udland med mekanisk rensning som alternativ. Undersøgelsen af området er sket gennem en kontakt til fabrikanter i ind- og udland og gennem en skriftlig kontakt til Dansk Sejlunions søsterorganisationer i Tyskland, Holland, UK, USA, New Zealand og Australien. Endvidere har man på et nordisk seminar, afholdt i København, udvekslet viden og erfaringer med de øvrige skandinaviske lande.

Egentlig respons på den skriftlige henvendelse er kun kommet fra Deutsher Segler Verband, mens vi har fået reaktioner fra USA og New Zealand om, at man ikke havde kendskab til mekanisk rensning, som alternativ til biocidholdig maling.

Udover kendskab til erfaringer med mekanisk rensning er der kommet viden om en række produkter, som ikke omhandler mekanisk rensning, men som alligevel kan være alternativer til kemiske antibegroningsmidler. Vi har valgt at lave en samlet liste over disse produkter, se bilag A, men vil i det følgende kun gennemgå de produkter/metoder, som omhandler mekanisk rensning.

Stark Boatwasher er udviklet i Finland af firmaet Starkmatic Oy.

Stark har været anvendt i Sverige især på østkysten. Bådvaskeren er oprindeligt udviklet til brug på v-formede motorbåde/joller uden indbordsmotor.

Princip

Princippet i bådvaskeren er 4 børster, som kan roteres både fremad og bagud. Hvert par kan styres uafhængigt. Båden trækkes ved hjælp af en wire hen over børsterne. Vaskerens børster og motor er spændt op på et stativ mellem to pontoner, som flyder i vandet. Arrangementet kræver en plads på 20 m x 6 m med en minimums vanddybde på 2 m.

På grund af sin konstruktion kan vaskeren ikke håndtere både med en bredde på mere end 2,2 meter og både med køl.

Vaskeren kan håndtere 2-3 både i timen.

Stark blev i sæsonen 1995 testet af Kemikalieinspektionen i Sverige ved et forsøg med både fra den stockholmske skærgård. Resultaterne af det svenske forsøg er beskrevet i publikationen PM nr. 1/96: Holmer, Efficiency test of the Stark Boat Washer [2].

Resultater fra Stark boat Washer test

Testen startede med 58 bådejere der skulle deltage i testen, idet deres både udelukkende skulle holdes fri for begroning ved hjælp af bådvaskeren.

De både som deltog i testen blev behandlet på forskellig måde, idet 24 både ikke fik ny bundbehandling, men anvendte den maling, som blev smurt på året før. 6 både fik påført biocidfri maling oven på den eksisterende maling, mens 2 både fik påført silicone. 26 både gennemførte ikke testen.

Testen viste, at kun få af bådene mistede fart på grund af begroning og havde et øget forbrug af brændstof. 93% af bådejerne mente, at bådvaskeren var et brugbart alternativ, hvis antifoulingmaling blev forbudt og 80 % ville bruge vaskeren, selvom der ikke kom et forbud, hvis vaskeren var tilgængelig i nærheden af bådpladsen og hvis prisen ved brug ikke var for høj.

Ved inspektionen i slutningen af sæsonen viste det sig, at der var meget lidt begroning på de både, som havde anvendt vaskeren. Begroningen forekom især på hæk, trimflaps, og de dele af motoren som var nedsænket i vand. Der forekom ligeledes begroning på overgangen mellem bund og køl på de par både, som havde en lille køl.

Dansk Sejlunions kommentar til testen

Intensiteten af begroning på den svenske østkyst er væsentlig forskellig for den i de danske farvande. Testen er gennemført med et år gammel biocidholdig bundmaling, som forsat må skønnes at være aktiv, især da man i rapporten kan læse, at den påførte maling i en del tilfælde har taget skade og er faldet af, som følge af behandlingen. Vaskeren har senere været demonstreret på både beliggende i Gøteborg. Svenska Båtunionen har oplyst, at Stark Boat Washer efter deres vurdering ikke har kunnet demonstrere et tilfredsstillende resultat på bådene i Gøteborg. Der er i 1998 konstrueret en ny model, som kan håndtere kølbåde, med en køldybde på 1 meter. Der er ikke foretaget egentlig effektivitetstest af den nye type, men den er anmeldt til Sjöfartsverkets test i 1999.

Stark oplyser til KEMI, at de har haft positive erfaringer med rensning i saltvand fra Marina Marabella, Spanien; Provincie, Holland, Lakeside Marina, Florida og Italien.

Firmaet oplyser desuden, at der er udviklet et system til opsamling af det afvaskede produkt.

1.1.2 "KBK Boatcleaner"

KBK Boatcleaners ApS, Ambolten 23, 6000 Kolding

KBK Boatcleaner er en prototype. Projektet om mekanisk rensning havde taget kontakt til KBK med henblik på at teste en biocidfri båd i bådvaskeren. Aftalen var også indgået, men desværre have KBK pludselig afmonteret prototypen, hvorfor en test ikke kunne gennemføres.

Princip

Vaskeren består af to pontoner, som er indbyrdes forbundet via en stålbjælkekonstruktion. På hver ponton er der monteret en leddelt arm med en roterende børste, som drives af en hydraulikmotor.

Adgang fra den ene ponton til den anden foregår via en oplukkelig klapbro. Alle trædeflader er enten dørkplade eller gitterriste.

Betjening af de enkelte funktioner sker via en transportabel betjeningsbox.

Rengøringsprocessen sker ved, at båden sejler frem mellem de to pontoner til en forudbestemt position og fikseres ved hjælp af liner fra båden til pontonerne. Operatøren starter en cyklus ( en gang børstning frem og en gang børstning tilbage). Børsterne – en fra hver side- bevæger sig symmetrisk mod skibssiden i et konstant niveau i forhold til vandoverfladen. Når børsterne rammer skibssiden, øges trykket i det hydrauliske system, og det er signal til næste punkt i programmet. Børsterne sættes i rotation. Når børsterne har nået kølspidsen, gives signal til at reversere processen, og når børsterne har nået udgangspositionen, er cyklus afsluttet.

Ved rengøring af stævnen, foran og bagved kølen samt ved skrue og ror kan cyklus stoppes og reverseres manuelt. Resten af cyklus foregår automatisk.

Når cyklus er afsluttet forhales båden 1,5 til 1,8 meter, og en ny cyklus kan begynde.

Kapacitet

Kapaciteten oplyses til 20 min. pr. båd, svarende til 3 både i timen eller 24 både på en 8 timers arbejdsdag.
Med ca. 500 både i havnen ville man teoretisk kunne nå alle bådene på ca. 3 uger.

Økonomi

Selve bådvaskeren forventes at ville koste ca. 1.5 mill. kr. Pris pr. vask ventes at blive 150 til 200 kr.

Dansk Sejlunions bemærkninger

Med erfaringerne fra sommerens forsøg med biocidfri bundmaling skønnes at man fra sæsonstarten ult. april til ultimo august skal rense 4 gange og yderligere 1 gang inden båden tages på land. Samlet pris for rensning for en sæson bliver med andre ord ca. 1000 kr. svarende til maling med traditionel biocidholdig bundmaling.

Status primo marts 99

Projektkoordinator Niels Kristian Dahlsgaard Jepsen oplyser, at man p.t. arbejder på at færdigmontere en videreudviklet vasker.

Man forventer at have vaskeren klar til drift primo maj 99. Der arbejdes på at finde en let tilgængelig østjysk havn til placering, hvor man fra et større geografisk område vil få adgang til vaskeren.

Dansk Sejlunions bemærkninger

Demonstration 28. november 97.

For en indbudt kreds af interessenter blev vaskeren demonstreret den 28. november 1997.

Dansk Sejlunion var representeret af Vagn R. Hansen formand for Fredericia Sejlklub og medlem af Dans Sejlunions miljøudvalg. Vagn R. Hansen refererer kort:
Vaskeobjektet var en 26 fods glasfiberbåd med kort bulbkøl af jern, propelaksel med foldepropel samt spaderor.
Fartøjet blev under vaskedemonstrationen positioneret ved hjælp af krydsfortøjninger.
Vasketuren tog ca. 30 min. inkl. enkelte stop i det hydrauliske system, formentlig forårsaget af relæudfald i strømforsyningen.
Efter vask blev båden taget på land for inspektion
Inspektionens hovedindtryk:

Dansk Sejlunions yderligere bemærkninger

Dansk Sejlunion anser det for afgørende, at båden renses inden evt. rurer har sat sig. Fastsiddende rurer kan ikke børstes af. Med udgangspunkt i erfaringerne fra sommeren 98 må det forventes, at der skal vaskes med 3 til 4 ugers intervaller i maj, juni, juli og august måned. Afgørende vil være, at der renses inden rurer har sat sig. En indikator der kan fortælle bådejeren hvornår det er tid at vaske båd, vil være af stor betydning.

Ud over selve kapacitetsproblematikken må det forventes, at der bliver en række praktiske opgaver omkring rensning med bådvasker, som skal løses.

Placering i den enkelte havn, med let adgang fra vand og landside.

Bådpressen og Dansk Sejlunion kunne efter demonstrationen endvidere påpege følgende svagheder ved bådvaskeren. Om end vaskerens fleksibelt ophængte børste kan indstille sig efter skroget facon er der områder som vanskeligt/slet ikke kan nås med børsten

1.1.3 Marina-tec: Boat Washing Systems

Udviklet af marina-tec boat washing sytems GmbH & Co. KG, Friedrichstrasse 15, Gummersbach, Tyskland. Dansk agent er Præsident Marine i Rungsted.

Det har været meget svært at skaffe konkrete oplysninger om vaskemaskinen, ud over det salgmateriale agenten har kunnet stille til rådighed.

Princip

Vaskemaskinen er spændt op på en hesteskoformet ponton, hvor båden parkeres, hvorefter børsterne bevæger sig horisontalt og vertikalt hen over bådens undervandsskrog og køl. Børsterne bevæger sig på spor, som er fastgjort til vaskemaskinen.Vaskeren er udstyret med fleksible børster og skulle derfor kunne vaske alle typer af både. Producenten anslår at maskinen kan anvendes på 90% af bådene. Firmaet anslår vasketiden til ca. 20 minutter pr. båd.

Der har været vist en prototype på "Boot 99" i Düsseldorf. I april 1999 vil man sætte en vasker op i Wismar, således at vaskeren kan testes gennem sejlsæsonen 1999.

Prisen er foreløbigt sat til ca. 250.000 DM for en vaskemaskine uden filtrering af vaskevandet.

1.2 Dykker og fjernstyrede børster

Inwater Marine Service Aps. Drosselvej, 2680 Solrød Strand

Inwater Marine Service (IMS) har ud fra deres arbejde på kommercielle skibe udviklet et koncept, som de mener kan anvendes ved vedligeholdelse af lystbåde uden biocidholdig maling.

Konceptet består af børster, som kan fjernstyres af bådejer eller en anden person efter en kort instruktion. Disse børster skal suppleres af en til to årlige inspektioner og rengøring af dykkere.

Konceptet forudsætter at en del bådejere pr. havn tilmelder sig en abonnementsordning, hvorefter IMS leverer børster med fjernstyring til havnen og tilrettelægger inspektioner. Teknologien omkring børster og fjernstyring er kendt fra IMS nuværende arbejdsområde.

IMS anser det for sandsynligt at abonnementet vil koste det samme som bådejeren på nuværende tidspunkt betaler for antifouling maling.

IMS ønsker i den kommende sæson at afprøve sit koncept.

Dansk Sejlunion mener at konceptet lyder interessant og vil naturligvis følge de resultater firmaet opnår gennem test. DS har påpeget, at der er et problem omkring de organismer som afvaskes. Dels er det et spørgsmål om det er tilladt ikke at opsamle disse organismer og dels er det et spørgsmål om mængden kan få betydning for dybdeforhold og iltmiljøet i havnen.

Rule Båttvätten AB, Kardanvägen 42, 461 38 Trollhättan, Sverige. Rule vasker undervandsskroget ved hjælp af højtryksspuling. Båden fikseres mellem to 20 m lange pontonbroer, hvorefter båden rengøres af to højtryksrensere, der er fastgjort til robotarme, som automatisk følger skroget form. Rule kan håndtere både op til 4 meter i bredden og 16 meter lange. Højtryksrenserene kan vaske i en bredde på 60 cm og renser ca. 25 cm pr. sek. Dette giver en kapacitet på 2-3 både pr. time.

Rule har været testet i 1995 i Pampas Marina, men det har ikke været muligt at skaffe resultater fra denne test. Rule er tilmeldt Sjöfartsverkets test i 1999.

1.4 Løft til antibegroning og mekanisk rensning

1.4.1 Magnum Boat Lift

Boat Lifts Unlimited, Deale, Maryland, USA

Princip

Magnum Boat Lift er en metal vugge som kan løfte motorbåde ud af vandet. Systemet fungerer ved at man sejler sin båd hen over metalvuggen, som er sænket ned i vandet. Vuggen løftes ved hjælp af en elmotor, som driver 4 ruller der løfter arrangementet ved hjælp af blokke og wirer. Løftesystemet kræver 4 pæle, hver på 36 cm i diameter. Magnum kan max løfte både på 16 til 20 fod i længden.

I USA findes der flere lignende systemer, men de fleste er konstrueret med henblik på mindre motorbåde, jetski, kanoer og lignende.

Systemet bruges i USA til at løfte båden ud af vandet så begroning undgås, for at stabilisere båden ved stærkt tidevand, til at løfte båden for at foretage mekanisk rensning eller i tilfælde af vedligeholdelsesarbejde under vandlinien. De steder hvor liften anvendes idag har hver bådejer sin lift.

Dansk Sejlunions kommentar

Systemet kan efter Dansk Sejlunions mening ikke anvendes til antibegroning i danske havne, da det dels vil betyde en stor investering og fordi pælene der skal bære konstruktionen risikerer at blive skruet op af isen i kolde vintre. At montere og demontere systemet, hvert år vil tage længere tid end søsætning og optagning af alle både i havnen. Som løftesystem til mekanisk rensning og vedligeholdelse af motorbåde har det eventuelt et potentiale, hvis systemet kan gøres fleksibelt, således at det kan håndtere både af varierende størrelse. Problemer med kødannelse og lignende kan ikke løses med en boatlifter, ligesom en kran forsat vil være nødvendig på havnen.