Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret miljøbelastning

2. Pilotforsøg med mekanisk rensning

I indeværende projekt er to forskellige biocidfrie bundmalinger blevet undersøgt i kombination med rensning på land, med henblik på at evaluere hvorvidt dette har et potentiale i fremtiden.

2.1 Procedure og metoder

Afrensningsudstyr

Projektet blev planlagt således; at det afrensnings værktøj og udstyr som blev anvendt skulle være almindeligt tilgængeligt i enhver lystbådehavn. Derfor blev der anvendt koste, bilbørster og andet tilgængeligt udstyr.

Specielt til kvantificering af slip-let egenskaberne blev der anvendt 4 forskellige 3M-svampe med varierende grovhed.

Valg af biocidfrie bundmalinger

Med henblik at afprøve biocidfrie bundmalinger kombineret med mekanisk rensning blev den eksperimentielle silikone holdige maling; 86330 og en epoxy; High Protect 35651 valgt. I 1998 var 86330 en eksperimentiel maling og High Protect 35651 et kommercielt epoxyprodukt; oprindeligt udviklet til forbyggelse mod osmose, men som anvendes i dette projekt som en meget mekanisk stærk maling.

Silikone holdig bundmaling

Begrundelsen for dette valg af biocidfri maling er at kategorien; silikone baserede malinger indtil dags dato, er de mest succesfulde biocidfrie produkter. Princippet er dannelsen af en malingsoverflade der er glat og samtidig har en lav overfladespænding. Disse to egenskaber tilsammen bevirker, at marine organismer (algaer, dyrelarver etc.) har svært ved at hæfte sig til malingsoverfladen. De organismer, for hvilke det lykkes at fæstne sig, sidder relativt dårligt fast. Dette bevirker, at organismerne vil kunne fjernes igen, enten ved bådens friktion gennem vandet, eller ved afrensning med en blød svamp på land. Produkter af denne type er ikke så mekanisk stærke som de konventionelle biocidholdige og er samtidig væsentligt dyrere.

Produkttypen er udvalgt i indeværende projekt for at få et bedre kendskab til princippets velegnethed i kombination med mekanisk afrensning - for en række begroningsforhold i Danmark. Der findes idag ingen kommercielt tilgængelige silikonebaserede bundmalinger til lystbåde på det danske marked, kun til erhvervsfartøjer.

Epoxy som bundmaling

Den anden biocidfrie malingstype der er valgt, er epoxy High Protect 35651. Dette produkt skaber en meget hård overflade, princippet er ofte blevet nævnt som værende velegnet i kombination med mekanisk rensning. Det forventes, at malingsoverfladen vil begro, men den hårde overflade giver mulighed for at der kan anvendes relativt "skrappe" midler (hårde svampe eller skraber om nødvendigt) i forsøget på at fjerne begroningen mekanisk.

Valg af havne

Med henblik at opnå en koordineret og håndterbar inspektion og afvaskning af lystbådene, blev der udvalgt 6 havne/områder til at indgå i projektet. De 6 specifikke områder blev udvalgt med det formål at dække så bredt et spektrum af begroningsorganismer og så mange grader af begroning som muligt: Grenå (åbent hav), Svendborg (rurer), Rungsted (Øresund, alger),Horsens (åben fjord) og Silkeborg Søerne (ferskvand). Se under kapitel 5, for evaluering af valgte havne.

Som beskrevet i Miljøprojekt nr. 384/98 [1], er der gennemført forsøg med vaskemaskiner, som er under udvikling i Danmark (KBK bådvaskeren). Siden bådvaskeren under indeværende projekt ikke blev færdigudviklet, men derimod skilt ad, var det ikke muligt at afprøve KBK bådvaskeren på både som deltog i herværende projekt.

Udvælgelse af testbåde

Dansk Sejlunion udvalgte blandt deres medlemmer i havnene; lystbådeejere der var interesserede i at deltage i den praktiske afprøvning af biocidfrie malinger i kombination med mekanisk rensning. Lystbådeejerne blev ved hvervningen informeret om hvad denne del af projektet indebar for dem. Der blev udarbejdet skriftlige aftaler med samtlige implicerede bådejere. Der var ialt 29 deltagere i denne del af projektet.

Klargøring af testbådene

Efter deltagerne blev identificeret skulle samtlige både der deltog i denne del af projektet, have sandsvirpet al eksisterende bundmaling af deres båd, ned til intakt primer. Hempel skrev en procedure for sandsvirpningen og specielle sandblæsningsfolk blev udvalgt. Dansk Sejlunion stod for at koordinere sandsvirpningen. Efter svirpningen valgte mange af deltagerne at reparere GRP (Glassfibre Reinforced Polyester) bådene for at stoppe eventuel begyndende osmose.

Forbehandling og påføring af bundmaling

Parallelt med sandsvirpningen distribuerede Hempel en samlet pakke til hver deltager. Pakken indeholdt bundmalingerne som skulle afprøves, påføringsværktøj, sikkerhedsudstyr (4H-handsker, briller og dragt) sikkerhedsdatablade samt påføringsinstrukser.

Der var helt bevidst valgt påføringsværktøj (pensel og rulle) som lystbåde ejerne normalt har tilgængeligt. Det skal med rette nævnes at professionelle malere påfører med sprøjte, og den færdigpåførte overflade bliver derved oftere mere glat end den rulle- og penselpåførte overflade. Det har imidlertid været vigtigt for dette projekt, at de anvendte påføringsværktøjer er almindeligt tilgængelige og kendte af de deltagende lystbådeejere.

Ved de første påføringer af produkterne deltog Hempel eller Dansk Sejlunion, for at sikre at der ikke var nogle generelle problemer eller tvivlsspørgsmål forbundet med denne delaktivitet.

Lystbådeejerene påførte den eksperimentielle 86330 bundmaling på bagbord, og epoxy på styrbord. Deltagerne udfyldte efter påføringen spørgeskemaer og disse blev analyseret. Se næste delafsnit i dette kapitel.

Inspektionsprocedure

I løbet af 1998 sæsonen blev lystbådene inspiceret 4 gange. Første gang umiddelbart før Sankt Hans dernæst medio august, ultimo september samt ved optagning af båden i oktober/november. De specifikke datoer for inspektion blev koordineret mellem Dansk Sejlunion, Hempel, den havneansvarlige og bådejeren. I det følgende er der en liste over ugerne hvori inspektionerne fandt sted:

Rungsted uge 25, 33, 39 og bådene blev taget op i ugerne 42, 44 og 46. Jyllinge uge 26, 34 og 39 der blev ikke foretaget en 4. inspektion.
Grenå uge 24, 35, 40 og 45.
Silkeborg uge 24, 35, 40 og 45.
Horsens uge 25, 35, 40 og 46.
Svendborg uge 25, 34, 40 og 44.

Ved hver inspektion af en given båd var de samme 4 personer tilstede. Proceduren var som følger; båden blev hejst på land, Hempel tog fotos og inspicerede hvilken type samt hvor meget begroning der var på hhv. silikone og epoxy siden. Derefter afgjorde Hempel hvor svær begroningen var at rense af. Proceduren for dette var at Hempel prøvede at rense af med den blødeste svamp (svamp 1), kunne denne svamp ikke efterlade overfladen ren blev den næstblødeste svamp anvendt osv. Dette blev også fotograferet. Der var 4 forskellige svampe, med varierende hårdhed. Den hårdeste svamp var ståluld monteret på et håndtag. Efter kvantificeringen af slip let egenskaberne var det op til lystbådeejerne at afrense båden, vha, højtryksrenser, svampe eller andet. For at minimere fejlkilder ved inspektionerne var det den samme person fra Hempel der inspicerede hver gang. Ved hver inspektion og afrensning fik deltagerne udleveret et spørgeskema, som gik på aspekter vedrørende afrensning.

Referencepaneler

Desuden blev der i samtlige involverede havne anbragt referencepaneler. Disse plader omfattede: High Protect 35651, eksperimentiel bundmaling med silikone 86330, Hempels bundmaling 87910, Hempels bundmaling 8191C og en kommerciel biocidholdig reference Mille Dynamic 7170A og et blankt ubehandlet panel. Hempel har påført de omtalte paneler og udarbejdet en instruks for inspektion af panelerne. Hempel har stået for opsætning samt inspektion af panelerne. Inspektionerne har fundet sted samtidig med optagning og inspektion/afrensning af bådene. Se resultaterne i kapitel 5 Referencepaneler og fysiske parametre.

Reetablering af bådene

Efter sidste inspektion og afrensning skulle bundene reetableres. Den eksperimentielle silikone holdige bundmaling blev sandsvirpet af, ned til intakt primer og der blev leveret maling til reetablering. Bådejeren har selv stået for påføringen af bundmalingen. Hempel har udarbejdet instruktion for reetablering af bunden og Dansk Sejlunion har koordineret sandsvirpningen af bådene.

Tilfredshedsskema

Ved den afsluttende inspektion fik deltagerne udleveret et spørgeskema som skulle klarlægge deltagernes samlede tilfredshed med deltagelse i indeværende projekt. Senere i dette kapitel findes en analyse af spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne er udarbejdet af Dansk Sejlunion og Hempel.

2.2 Spørgeskema for påføringen af epoxy og silikone

Ved påføringen af bundmalingerne blev der udleveret spørgeskemaer som skulle besvares for at identificere eventuelle problemer med påføringen. Spørgeskemaerne blev udarbejdet af Dansk Sejlunion og Hempel. Der blev besvaret seperat for High Protect 35651 og den eksperimentielle Silikone bundmaling 86330. Der blev modtaget 25 svar ud af 29 mulige.

High Protect 35651

Samtlige deltagere påførte High Protect med rulle og plettede op med pensel. 88% mente at de fik en meget jævn overflade, mens 12 % mente at den kun var acceptabel. 76 % af deltagerne anvendte det medsendte sikkerhedsudstyr, mens 24% ikke anvendte det pga. "det var for varmt at have på ". "Handskerne var af dårlig kvalitet". Det skal med rette nævnes, at de medsendte handsker var 4H handsker, som er nogle meget stive handsker, men som beskytter mod langt de fleste opløsningsmidler i 4 timer.

Silikone 86330

Ved påføring af den eksperimentielle silikone bundmaling på bagbord, anvendte 92% af deltagerne rulle og 24% valgte at plette op med pensel. 60% mente at silikonen var jævn efter tørring, 20% mente at den var acceptabel, mens 12% mente, at overfladen ikke var jævn. 72% af deltagerne havde ingen problemer med at anvende det medsendte sikkerhedsudstyr, mens 28% mente at der var problemer forbundet med at anvende udstyret, kommentarerne var som under påføringen af epoxy: Et generelt problem ved påføringen af både den eksperimentielle silikone og epoxy var, at de ruller der var valgt, gik i stykker under påføringen og efterlod hår i den færdige film.

2.3 Resultater fra praktisk afprøvning af biocidfrie malinger

Praktisk afprøvning på både

Efter bådene var blevet påført med epoxy på styrbord og den eksperimentielle silikone bundmaling på bagbord, fandt søsætningen sted. Proceduren for inspektionerne var således, at den havneansvarlige i samarbejde med Dansk Sejlunion tilrettelagde optagningen. Hempel inspicerede så bunden; der blev taget billeder af den ikke rensede bund, mængden og typen (slim, alger, dyr) af begroning blev kvantificeret for både vandlinie, kølen og ror. Begroningsorganismerne blev ikke arts-bestemt.

Derefter blev slip-let egenskaberne undersøgt, ved hjælp af 4 svampe. Der blev først prøvet med den blødeste svamp (svamp1), såfremt begroningen ikke kom af blev en grovere svamp anvendt (svamp 2) og så videre. Hempel tog billeder af de rengjorte områder.

I det følgende vises resultaterne fra inspektionerne af de 5 både fra Rungsted havn, som deltog i denne del af projektet. Rungsted havn er specielt udvalgt siden det er en af de havne der havde medium begroningsintensitet, se yderligere dokumentation for dette i kapitel 5 Referenceplader og fysiske parameter.

For at visualisere den observerede begroning på hver båd præsenteres resultaterne som histogrammer. I histogrammerne præsenteres hvor meget hhv. slim, alger og dyr der blev observeret. Hver af de tre typer (slim, alger og dyr) giver udslag i et tal fra 0 til 5 afhængig af hvor stort et areal de dækker bundmalingen, således at jo højere tallet er, jo større areal af bundmalingen er dækket af den enkelte type. Hver type kan maksimalt opnå 5. Denne metode er udviklet af Hempel.

I det følgende vises der histogrammer for begroningsintensiteten i Rungsted ved de 4 inspektioner.

Figur 2.1. Histogrammer for begroning på epoxysiden før afrensning ved samtlige 4 inspektioner i Rungsted.

Som det kan ses af figur 2.1 og 2.2 var begroningsintensiteten størst ved anden inspektion, hvorefter den tredie inspektion i september og den sidste i november havde klart mindre begroning.

I det følgende er det valgt at præsentere data fra 2. inspektion siden det var den inspektion, hvor den største mængde begroning blev observeret.

Figur 2.3. Histogrammer for begroning på epoxysiden før afrensning ved 2. inspektion i Rungsted.

Som det kan ses af ovenstående graf er der relativ marginal forskel mellem de individuelle bådes begroningen på epoxysiden i Rungsted havn.

For begroningen på silikone-siden også ved 2. inspektion i Rungsted, ser figuren sådeles ud:

Figur 2.4. Histogrammer for begroning på silikone siden før afrensning ved hver inspektion.

Som det kan ses af ovenstående graf, er der også her relativ marginal forskel på begroningen på silikone-siden af bådene. Sammenlignes figur 2.3 med figur 2.4, kan det ses at epoxy siden er en del mere begroet end silikone siden. Den primære forskel er den højere densitet af alger og dyr på epoxy siden.

Ud over den akkumulerede begroning på silikone- og epoxysiden, var det projekts formål at bestemme hvor nemt det var at afrense begroningen. Af natur har silikone malingen en relativ lav overfladespænding og har derfor væsentlig bedre sliplet egenskaber i forhold til epoxyen. Se nedenfor hvor slip-let egenskaberne er blevet bestemt for de samme 5 både i Rungsted havn, både på epoxy- og silikonesiden.

Inspektionen blev udført således, at der blev bestemt slip-let egenskaber for tre områder af hver side; vandlinie, skrog og køl. Den angivne slip-let egenskab for hver båd, er et gennemsnit af den blødeste svamp som kunne fjerne begroningen på hver af de tre områder. Slip-let egenskaberne blev også bestemt for hver båd, se resultatet for epoxy- og silikone siden nedenfor:

Figur 2.5. Slip-let egenskaber for epoxy- og silikone-siden ved 2. inspektion i Rungsted.

Som det kan ses af ovenstående graf var slip-let egenskaberne væsentlig bedre for silikone-siden i forhold til epoxysiden. For epoxy-siden var det nødvendigt at anvende mindst svamp 3 for at afrense begroningen, mens silikone-siden kun krævede svamp 2 for at opnå en afrenset side.

Som det kan ses af figur 2.5 er der relativ marginal forskel mellem de forskellige både der deltog fra Rungsted. Dette var også tilfældet i de øvrige havne. Derfor sammenlignes begroningsintensiteten og slip-let egenskaberne i de forskellige havne, ved at lave et gennemsnit af de både der deltog fra hver havn.

På nedenstående graf sammenlignes begroningen på epoxien mellem de forskellige havne:

Som det kan ses af ovenstående graf er der virkelig stor forskel i begroning på epoxy siden i de seks forskellige havne. Der er generelt den samme mængde slim på epoxy siden i de seks havne, men mængden af alger og dyr var meget variabel.

Figur 2.7. Begroning på silikone sammenlignes i de 6 havne ved 2. inspektion.

Som det kan ses af figur 2.7, er der ligeledes stor forskel på den begroning der er akkumuleret på silikone-siden i de forskellige havne. Når der sammenlignes med den foregående graf er tendensen klar. Horsens og Jyllinge er de to havne der har den højeste intensitet af begroning, mens Grenå, Rungsted og Svendborg har lavere intensitet og tilsidst er der Silkeborg, som udmærker sig ved at have relativ lidt begroning i form af alger og dyr.

Slip-let egenskaberne blev også bestemt for både epoxy- og silikonesiderne i de seks havne; se nedenstående graf.

Figur 2.8. Slip-let egenskaber på epoxy- og silikonesiderne i de 6 havne ved 2. inspektion.

Som det kan ses af ovenstående graf skulle der i fem havne anvendes mindst svamp 3 til at afrense epoxysiden. Forskellen mellem havnene følger tendensen for mængden af begroning. I Horsens og Jyllinge var slip-let egenskaberne dårligst, fulgt af Grenå, Rungsted og Svendborg. I Silkeborg var slip-let egenskaberne af epoxy siden marginalt bedre end i de andre fem havne, på grund af at den akkumulerede mængde af begroning var lavere end i de andre havne.

Det kan ses af ovenstående graf, at slip-let egenskaberne for silikonesiden er meget varierende fra havn til havn. Specielt Horsens udmærkede sig ved at have en meget dominerende rurer begroning som var meget svær at afrense. Derfor skulle der i Horsens bruges svamp 4 og tilmed blev der anvendt metal skrabere til at fjerne begroningen med.

I de andre havne ses den samme tendens som med begroningen på silikonen. Jo mindre begroning, jo bedre slip-let egenskaber.

Generelt kan det siges, at overfladen af de påførte malinger var mindre glatte end hvad man ville kunne forvente hvis malingerne var påført af en professionel maler med sprøjteudstyr. Jo, mere ujævn en malingsoverflade er, jo større mulighed har begroningsorganismerne for at hæfte sig til overfladen. [3].

Generelt kan det siges, at den akkumulerede mængde begroning var højest ved 2. inspektion, mens der ved 3. og 4. inspektion blev observeret væsentligt mindre begroning. Den store mængde akkumulerede begroning der blev observeret ved 2. inspektion i august kan skyldes, at der i perioden juni til august var gode lysforhold, øget vandtemperatur, tilgængelige næringstoffer og fødetilgænglighed i forhold til resten af sæsonen. Se også de målte vandtemperaturer i kapitel 5.

Referencepaneler og fysiske parametre.

Udover de sæsonsmæssige begroningsforskelle, var der gennem hele sæsonen den samme forskel i de seks havne som identificeret ved 2. inspektion.

2.4 Afrensningsspørgeskemaer

Under de praktiske afprøvninger i undersøgelsen af biocidfrie bundmalinger i kombination med mekanisk rensning, blev der ved hver af de fire inspektioner i løbet af lystbåde sæsonen udleveret et spørgeskema, hvor lystbådejeren skulle give sin mening tilkende, vedrørende afrensning af båden. Svar til epoxy- og silikone-siden blev besvaret seperat. Der var 29 deltagere i denne del af projektet og siden deltagerne ved hver af de fire inspektioner fik udleveret et spørgeskema blev der ialt udleveret 116 spørgeskemaer. Det er desværre langtfra et komplet datasæt der foreligger, da en del af deltagere ikke afleverede deres spørgeskemaer ved afrensningen af deres båd. I det følgende angives antal svar ud af antal mulige svar i parentes. Jyllinge (16) 10 svar, Svendborg (20) 11 svar, Silkeborg (20) 5 svar, Grenå (20) 13 svar, Horsens (16) 4 svar og Rungsted (20) 14 svar. Ialt 57 skemaer er modtaget, hvilket betyder at svarprocenten er lidt under 50 %, og dette skal der derfor tages højde for når spørgeskemaundersøgelsen læses igennem. I den følgende tekst er spørgsmålene fra spørgeskemaerne skrevet i kursiv. Alle spørgsmål såvel som svar er præsenteret i den følgende gennemgang.

Hvilken metode anvendte du til at få begroningen af ?

Figur 2.9. Cirkeldiagrammer der illustrer hvilken metode der blev anvendt til at fjerne begroning med.

Svarene var næsten ens for hhv. epoxy- og silikonesiden. Som det kan ses af ovenstående figur 2.9, anvendte langt størsteparten (ca. 60%) af deltagerne højtryksspuler til at afrense deres båd med. Det kan desuden ses at, ca. 25 % af deltagerne også anvendte andet afrensnings udstyr end de i projektet specificerede bla. stive koste og skrabere. Det skulle i princippet ikke have været nødvendigt at anvende stive koste, her kunne have været anvendt de grove svampe. Skrabere var ikke blandt det afrensnings udstyr som blev anbefalet, idet det var forventet at den groveste svamp kunne fjerne den begroning der sad bedst fast.

Figur 2.10. Cirkeldiagrammer der illustrer hvor svært det er at få afrenset hhv. Epoxy- og silikonesiden.

Som det kan ses af ovenstående figur 2.10, fandt deltagerene det væsentligt mere svært at rengøre epoxysiden end silikonesiden. Der var endda 9 svar ud af 57 der selv bemærkede at silikone-siden var nemmere at rengøre end epoxien.

Hvor meget tid brugte du på at få begroningen af ?

Figur 2.11. Cirkeldiagrammer der angiver hvor meget tid der blev anvendt til at rengøre bunden.

Som det kan ses af cirkeldiagrammerne på figur 2.11, har silikonen overordnet set været hurtigere at rengøre end epoxien. Det skal dog her bemærkes, at denne afrensning blev foretaget 4 gange i løbet af 1998 sæsonen, men bådejerne er vant til at have biocidholdig bundmaling på, som kun typisk får en let afrensning ved sæsonens afslutning.

Figur 2.12. Cirkeldiagrammer der angiver hvorvidt malingen tog skade ved afrensningen.

Som det kan ses af figur 2.12 var det kun 11% af deltagerne der observerede at epoxy siden tog skade ved afrensning, mens 43 % observerede at den eksperimentielle silikone bundmaling tog skade ved afrensning. For silikonens vedkommende kan det hermed konkluderes, at den var for mekanisk svag til den type afrensning som krævedes, primært fordi silikonen akkumulerede mere begroning end forventet og man derfor var presset til at anvende skrappere afrensningsværktøjer fx. skrabere.

Generelt grupperer de supplererende kommentarer sig omkring følgende:

Overraskelse over, at epoxy og silikone produkterne begror så meget. For de havne hvor der har været relativ meget begroning, er der også kommet kommentar om, hvor stort et arbejde det er at afrense en båd, samt at det er tidskrævende.

Et illustrativt eksempel på supplerende kommentar er en deltager fra Rungsted:

1. insp.

Epoxy/Silikone: "Helt uacceptabelt begroning på så kort tid. Farttab 1,5 knob. Hvem betaler mit forøgede brændstofforbrug ?"

2. insp.

"Farttab siden sidste afrensning målt til 2,4 knob. Dette delresultat viser, at for at bunden kan holdes nogenlunde ren, må båden op til trykspuling med 3-4 ugers mellemrum. Farttabet mellem søsætning og første afrensning var 1½ knob."

3. insp.

"Træt af afrensninger, ikke realistisk selv for en ikke kapsejladser. Farttab siden sidst mindst 1 knob."

2.5 Tilfredshedsspørgeskema

Ved den afsluttende inspektion fik deltagerne udleveret et tilfredshedsspørgeskema. Dette tilfredshedsspørgeskema var udarbejdet af Hempel og Dansk Sejlunion.Der er modtaget 25 spørgeskemaer ud af 29 mulige. I det følgende ses resultatet af disse skemaer.

Figur 2.13. Cirkeldiagram der illustrerer om deltagerne var tilfredse med den udleverede information.

Som det kan ses af ovennævnte figur mener 88 % af deltagerne, at den information de har fået har været tilstrækkelig. Dette må konkluderes at være tilfredsstillende. En af de deltagere der mente at informationen var middel havde kommentaren: "Der har været mange gode instruktioner om produkternes anvendelse. Dårlige omkring sandsvirpning m.v." Den anden kommentar var: "Selve påføringstid og størkningstider mangler." Imidlertid skal det oplyses, at informationsmappen som deltagerne fik udleveret i forbindelse med malingen indeholdt datablade for produkterne. Informationsniveauet har ifølge svarene været rimeligt men det kan også ses, at det kan være svært at nå alle deltagere med skriftlig materiale.

Figur 2.14. Cirkeldiagram der angiver hvorledes informationen har været undervejs ved inspektionerne

Som det kan ses af figur 2.14 mener 68 % af deltagerne, at informationen undervejs ved inspektionerne har været god. Der er imidlertid 28 % af deltagerne som mener, at informationen kun har været middel.

Der var en deltager som mente at informationen undervejs ved inspektionerne var dårlig.

Figur 2.15. Søjlediagram som illusterer hvorvidt epoxy og silikone har levet op til deltagernes forventninger

Svaret til dette spørgsmål er i høj grad afhængig af hvilken forventning deltageren havde. Det kan ses af figur 2.15, at de fleste deltagere mente, at silikonen ikke levede op til deres forventning. Cirka halvdelen fandt at epoxien ikke levede op til deres forventninger, mens den anden halvdel fandt at den levede op til deres forventninger. Desværre er spørgsmålet formuleret på en sådan måde, at man ikke ved om deltageren havde forventet at produkterne begroede på højde med et ubeskyttet areal.

Som det kan ses af figur 2.16, har 84% af deltagerne været tilfredse med Dansk Sejlunion's/Hempel's rolle i projektet, en deltager har skrevet: "Det har været en særdeles seriøst gennemført afprøvning af 'biodcidfri' sejlads sæson 1998."

Der er imidlertid 16% der har givet vurderingen; middel, en enkelt har givet en kommentar der knytter sig til denne vurdering; "Lidt koordineringsproblemer i starten, men generelt godt."

Figur 2.17. Cirkeldiagram for hvor mange deltagere der kunne mærke forskel på deres sejlhastighed.

Som det kan ses af figur 2.17 er der 84% som reelt kan mærke forskel på deres sejlhastighed, hvor 16% ikke kunne. Deltagerne skulle også angive hvor meget fart de havde tabt, enkelte mente at de havde tabt omkring 1½ knob og langt størsteparten mente, at de havde tabt 2-3 knob. Det kan dog udfra spørgsmålet ikke siges, hvornår dette farttab blev observeret. Som eksempel på hvor stor indflydelse, den store mængde begroning havde, skal det med rette nævnes at en bådejer i Horsens var tvunget til ikke at anvende sin båd i 2 uger før inspektionen i august på grund af for dårlige manøverings egenskaber. Dette var efter at båden havde ligget i vandet i seks uger.

Figur 2.18. Cirkeldiagram som illustrerer hvorvidt deltageren fremover kunne acceptere, at afrense båden som deltageren har gjort i indeværende sæson.

Som det kan ses af figur 2.18 mener 92% af deltagerne, at de ikke kunne acceptere at skulle afrense deres båd som de har gjort i indeværende sæson. De 8% (2 deltagere) som kan acceptere denne form for afrensning er begge fra Silkeborg.

Hvis ikke, hvad skal der til for at du mener at mekanisk afrensning er en rimelig løsning?

7 deltagere ud af 25 mener, at en bådvasker hvor båden kan blive i vandet er en rimelig løsning, og det skulle fungere som når man får vasket sin bil i en vaskehal.

Figur 2.19. Cirkeldiagram illusterer hvorvidt 3 optagninger i løbet af sæsonen var acceptabelt i forhold til mængden af begroning.

Som det kan ses af figur 2.19, er der 72% af deltagerne der mener at der burde være mere end 3 optagninger i løbet af sæsonen, mens 28 % mener at 3 optagninger er tilfredsstillende.

Som det kan ses af figur 2.20, mener hovedparten af deltagerene at deres båd skal afrenses mellem 3-6 gange i løbet af sæsonen. Deltagerne har svaret på dette spørgsmål udfra deres erfaring i den specifikke havn og med deres forskelligartede behov for en begroningsfri båd. På baggrund af dette, vil antallet af nødvendige afrensninger være forskellige fra havn til havn og indenfor samme havn endda fra ejer til ejer.

Et godt eksempel på dette, er svarene fra deltagerne i Rungsted, 1 deltager mente at båden skulle afrenses 3 gange i løbet af sæsonen, 1 deltager mente 4 afrensninger var rimeligt, 2 deltagere mente 5 afrensninger og 1 deltager mente at der skulle 6 afrensninger til i løbet af sæsonen.

Kunne du tænke dig at være med i et lignende projekt en anden gang?

Som man kan se af figur 2.21 svarede 87%, at de gerne ville deltage i en lignende afprøvning. Det er imponerende så mange deltagere der er positivt stemt over for at deltage i et lignende projekt, velvidende hvilken tid og hvilket arbejde de har lagt i deltagelsen af denne afprøvning.

Hvis nej hvorfor?

Nogle svarede, at de syntes at det var et meget stort arbejde at afrense båden, andre at der var meget tid forbundet med at deltage. En svarede: "Min alder - nu må vi nyde kommende sejlsæsoner, indtil det bliver helt umuligt at sejle pga. begroning." En anden svarede: "Båden skal flyttes til en anden havn."

Det sidste spørgsmål i denne spørgeskemaundersøgelse (Hvilken betydning mener du et forbud mod brug af bundmaling vil få for dig?) skal ses i lyset af, at skemaet blev udarbejdet i starten af oktober 1998 hvor der endnu ikke var en afklaring på hvilke forbud der ville komme i fremtiden.

Hvilken betydning mener du et forbud mod brug af bundmaling vil få for dig?

Svarene fra dette spørgsmål kunne grupperes i fem grupper: