Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret miljøbelastning

3. Dansk Sejlunions kommentar til manuel rensning på land

I forbindelse med miljøprojekt 384/98 [1] blev det i styregruppen debatteret, om man kunne tage lystbådene på land og rense dem for begroning i stedet for at anvende biocidholdig maling. Der har ikke tidligere været lavet forsøg med at tage både på land for rensning og man havde derfor ingen viden om, hvorvidt dette kunne fungere. Indeværende projekt repræsenterer således de første erfaringer med at bringe både på land.

Projektet har omfattet forsøg med et antal både i 6 havne. I kapitel 5 Referencepaneler og fysiske parametre, kan man læse nærmere om mængde og art af begroning på de blanke paneler. I dette kapitel behandles de erfaringer, der blev indhøstet omkring det at tage bådene på land og rense før de igen blev søsat.

Procedure

De udvalgte havne havde forskelligt grej til at tage bådene på land med og et bredt udsnit af de mest anvendte metoder i vore lystbådehavne blev testet.

Selve rensningen af båden var overladt til den enkelte bådejer, idet en række muligheder blev stillet til rådighed

Ved de enkelte inspektioner skulle Dansk Sejlunion og Hempels repræsentanter inspicere såvel biocidfrie og biocidholdige både. Inspektionerne var således altid planlagt til at skulle starte kl. 17, hvorefter bådene var tilsagt med mellemrum på 15 – 20 minutter alt efter havnens muligheder for at håndtere bådene.

3.1 Kort om de 6 havne i forsøget

Jyllinge

Jyllinge lystbådehavn, som har en ny travelift og god plads på land, kunne håndtere bådene således, at der blev arbejdet konstant med optagning og søsætning. En total inspektion i Jyllinge tog alligevel ca. 3,5 time svarende til 30 minutter pr. båd, uanset om der var tale om biocidfrie, som skulle vaskes eller biocidholdige, som blot skulle inspiceres.

Rungsted

Rungsted Havn, som har en ældre travelift og meget lidt landplads, havde meget svært ved at håndtere bådene, da arbejdet udenfor normal arbejdstid kl. 17.30 var forbundet med meget store besværligheder. Ser man bort fra disse problemer, betød den ældre travelift og den meget lille landplads, at processen oftest blev meget langtrukken. En inspektion i Rungsted ville som regel tage ca. 1 time pr. båd.

Svendborg

I Svendborg anvendte vi industrihavnen og en af havnevæsenets faste kraner, som anvendes til at laste og losse skibe med. Kranen fungerede meget fint, selv om den skulle løfte bådene med mast på. Kranens rækkevidde betød at der kunne sættes 3 både til rensning på land, mens de biocidholdige blev løftet ud af vandet for inspektion. Bådejerne måtte hjælpe hinanden med at styre båden, mens den var løftet, ligesom man måtte hjælpe med at flytte stativer, da kranen ikke kunne styre hen til stativet. Disse forhold betød at selve vaskeprocessen gik langsommere og at der således kunne opstå perioder, hvor kranen ikke kunne arbejde. Den gennemsnitlige arbejdstid i Svendborg blev således ca. 40 minutter pr. båd. Det skal bemærkes, at der i Svendborg ikke var én inspektion, hvor alle både var tilstede. Havde dette været tilfældet ville tidsforbruget have været betydelig længere, da kranen på grund af sin rækkevidde ville have haft svært ved at placere bådene på kajen.

Silkeborg

Silkeborg benytter en travelift på skinner der ikke er selvkørende med et elspil til løft. Det at traveliften ikke kunne forlade skinnerne betød, at man kun kan tage en båd ad gangen. En god organisering, hvor flere hjalp hinanden gjorde, at de relativt små både hurtigt blev renset og søsat igen. Ca. 45 minutter pr. båd, men her må man huske at bådene i Silkeborg ikke var begroet i særlig høj grad og at mange både blev taget med centerløft.

Grenå

I Grenå blev lystbådehavnens faste kran med udliggerarm benyttet. Dels blev stativer sat parat på kajen så både kunne stilles af for rensning, mens andre både blev besigtiget/renset hængende i kranen. Begroningen i Grenå var beskeden og håndteringen gik forholdsvis let med ca. 40 til 45 minutter pr. båd.

Horsens

I Horsens blev hele tre optage metoder benyttet samtidig. En mindre fast kran til max. 2 tons blev benyttet til de mindre både. Et par både blev stillet af i stativer på kajen og renset her, medens en anden blev besigtiget eller renset hængende i kranen. En båd blev taget op på industrihavnens bedding, og de resterende blev taget op ved hjælp af en kran monteret på en lastvogn. Når man tager i betragtning, at bådene med biocidfribehandling var meget begroede, så gik det rimeligt hurtigt. Der var flere både, som blev renset samtidig fordi der var mandskab og krankapacitet til stede. Gennemsnitstiden lå på ca. 45 min.

3.2 Generelle erfaringer

Generelt kan man kort liste en række vigtige punkter omkring det at tage bådene på land for mekanisk rensning, ud fra de erfaringer der blev gjort i forsøget:

Afrensningsmetoder

Rensning af de både, der var med biocidfri bundmaling, varierede fra havn til havn, idet der var stor forskel på begroningsmængden og den enkelte bådejers ønske om rensemetode.

Følgende metoder blev anvendt:

I de havne hvor begroningsmængden var begrænset – Grenå og Silkeborg – var højtryksrenser og eller børste med vand gennem børsten den foretrukne metode. Højtryksrenser med roterende børste var en god hjælp langs vandlinien, men var typisk kun istand til at fjerne en mindre begroningsmængde. Meget små rurer kunne fjernes med disse redskaber. Med lidt omtanke kunne der arbejdes på begge sider af båden samtidigt, uden at operatørerne blev oversprøjtede.

Den hårdeste børste blev foretrukket i en bredde på 15 cm. De kraftige højtryksrensere er at foretrække, idet kapaciteten er større; men ofte vil vandforsyningen ikke være tilstrækkelig idet det kræver ¾ tomme hane og slange. Ligeledes kræves 380 volt elforsyning, hvilket ikke normalt er tilgængeligt.

Ved store mængder begroning var en indledende afskrabning med spartel nødvendig. Større rurer kan ikke fjernes med børste eller højtryksrenser. Det er ikke muligt at rengøre båden helt, idet der sidder en kalkdel tilbage, som ikke umiddelbart lader sig fjerne ad mekanisk vej. Afskrabning med spartel er fysisk anstrengende og langsommeligt og kræver at flere hjælper hinanden.

Logistik

På trods af de få både, vi skulle aftale inspektionstidspunkt med, har vi oplevet, at der har været spildtid på grund af manglende fremmøde. Det manglende fremmøde skyldes dårlig kommunikation, pludselig opstået situation på arbejde, glemsomhed, manglende information om ferie etc. Denne spildtid vil efter vores vurdering vokse proportionalt med antallet af både, som skal håndteres.

De manglende antal af installationer på de danske lystbådehavne har udgjort et problem. Vand- og elstik er i dag placeret jævnt fordelt over havnens vinterplads. Langt de fleste steder var der et begrænset antal stik i nærheden af det sted, hvor bådene blev løftet på land. Disse manglede installationer har betydet at man skulle transportere bådene længere eller opfinde løsninger, der gjorde at flere maskiner kunne køre på samme el-/vandstik.

Minimums krav

Skal bådene i fremtiden tages på land skal der etableres spulepladser, hvor alle installationer og maskiner er tilstede hele tiden. Hvor stativer er automatiseret og uafhængige af bådstørrelse. Hvor vaskevand opsamles og renses automatisk. En sådan vaskeplads skal minimum kunne håndtere 4 både, hvis man skal kunne holde optagnings-/søsætingsprocessen i gang uden unødvendige stop.