Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret miljøbelastning

5. Referencepaneler og fysiske parametre

Ved hver af de 4 inspektioner af lystbåde, i de 6 involverede havne, blev der også foretaget en måling af de fysiske parametre (pH, salinitet, vandtemp) og referencepladerne blev inspiceret.

5.1 Fysiske parametre

De fysiske parametre blev målt ved hver af de 4 inspektioner i løbet af sæsonen. Disse målinger blev foretaget i umiddelbar nærhed af referencepanelerne, hvilket betyder cirka 1 meter under vandoverfladen i havneområdet. I det følgende ses resultaterne af disse målinger.

Figur 5.1. Graf for pH ved de 4 inspektioner

Figur 5.3. Graf for vandtemperatur ved de 4 inspektioner.

Graferne for de fysisk parametre er blot øjebliksbilleder og kommenteres ikke yderligere.

5.2 Referencepaneler

Der blev sat referencepaneler ud i samtlige involverede havne. Disse paneler omfattede: High Protect 35651, eksperimentiel silikone bundmaling 86330, Hempels Bundmaling 87910, Hempels Bundmaling 8191C, en kommerciel biocidholdig reference Mille Dynamic 7170A og et blankt ubehandlet panel. Hempel påførte referencepanelerne og udarbejdede en instruks for inspektion af panelerne. Der blev fremstillet en kraftig plastramme hvorpå panelerne blev monteret. I samarbejde med havnefogden blev der udvalgt et passende sted i havnen, hvor rammerne kunne hænge, uden at blive påsejlet, og hvor det var nemt at trække dem op af vandet og inspicere dem. Rammerne blev placeret således, at den øverste kant af rammen var 1 meter under vandoverfladen, for at sikre at panelerne var vanddækket ved lavvande.

Ved inspektion af panelerne blev begroningsmængden og typen (slim, alger, dyr) observeret, hvorefter panelerne blev sænket ned i vandet igen. Personen fra Hempel inspicerede referencepanelerne. For at visualisere den observerede begroning på hvert panel præsenteres resultaterne som histogrammer. Slim, alger og dyr er kvantificeret således, at bundmalingens dækning af den enkelte type begroning, giver udslag i et tal fra 0 til 5, således at jo højere tallet er, jo større areal af bundmalingen er dækket. I det følgende er det valgt at præsentere data fra den sidste inspektion, og den observerede mængde begroning er derfor den i hele sæsonen akkumulerede mængde begroning.

Figur 5.4.  Se her

Som det kan ses af ovenstående graf er der meget stor forskel på mængden af begroning der er akkumuleret på biocidfrie bundmalinger 86330, 35651 samt det blanke panel i forhold til den akkumulerede mængde på de biocidholdige bundmalinger 87910, 8191C og Mille Dynamic 7170A. Der er kun lille forskel på hvor meget begroning der er akkumuleret på eksperimentiel silikone bundmaling 86330 i forhold til epoxy. Den markante forskel mellem begroningsmængden på biocidholdige malinger i forhold til biocidfrie malinger kunne genfindes i alle 6 havne.

Begroning i de 6 havne

For at få et overblik over begroningen i hver af de deltagende havne, er der nedenfor beskrevet hvilken type begroning der blev observeret på de blanke acrylpaneler ved den afsluttende inspektion i november. I det følgende vil begroningen blive beskrevet for hver af de seks deltagende havne.

Rungsted havn (Øresund); de dominerende begroningstyper er slim, blågrøn alge, amphipod-rør og mosdyr. Desuden blev der observeret få muslinger og rurer.

Jyllinge havn (Roskilde Fjord); her blev observeret slim, amphipod-rør, alger og mosdyr.

Grenå havn (Kattegat); de dominerende begroningstyper er slim, amphipod-rør og små trådformede alger.

Silkeborg havn; primært slim og trådformede grønalger.

Horsens havn (Horsens Fjord); den dominerende begroningsorganisme er rurer. Igennem sæsonen observeredes en høj væksthastighed af ruer, der er ikke i indeværende projekt fortaget nogle målinger der kan forklare dette.

Svendborg havn (Svendborgsund); her observeredes slim, røde alger, amphipod-rør, rurer samt få hydroider og tunikater.