Test af mekanisk rensning af skibsbunde og antibegroningsmidler med reduceret miljøbelastning

Sammenfatning

I lystbådesæsonen 1998 gennemførte Dansk Sejlunion og Hempel dele af indeværende projekt: Praktisk afprøvning af biocidfrie malingers potentiale kombineret med mekanisk rensning samt praktiske afprøvninger med biocidholdige malinger med forventet reduceret miljømæssig belastning. Udover disse praktiske afprøvninger undersøgte Dansk Sejlunion, hvilke muligheder der internationalt set eksisterer for mekaniske rensning af begroning på lystbåde.
Foruden ovenstående undersøgelser har VKI i indeværende projekt gennemført økotoksikologiske undersøgelser af Sea-Nine og Zinkpyrithion, som ifølge miljøprojekt 384/98 [1] potentielt har en bedre miljømæssig profil sammenlignet med Irgarol og Diuron. Sidstnævnte biocider har været kommercielt anvendt i biocidholdige malinger til lystbådemarkedet i Danmark indtil nu.
VKI har yderligere i indeværende projekt udarbejdet risikovurderinger på de to biocider samt på kobber.
Desuden har VKI gennemført økotoksikologiske undersøgelser på de biocidfrie bundmalinger, som er blevet testet i den praktiske del af projektet. Alle de vurderinger og undersøgelser VKI har foretaget rapporteres seperat af VKI. I det følgende findes konklusioner og sidenhen sammendrag fra Dansk Sejlunion og Hempel.

Bådvaskemaskiner og metoder

Der blev i indeværende projekt identificeret tre bådvaskemaskiner (Stark Boatwasher, KBK Boatcleaner samt Marina-tec), et løftesystem (Magnum Boat Lift), et system til højtryksspuling i vandet (Rule) samt et koncept hvor dykkere og fjernstyrede børster tænkes at fjerne begroning (IMS). Stark, Rule og Magnum Boat Lift findes i dag på markedet.
Ingen af de undersøgte bådvaskerne har efter Dansk Sejlunions informationer, kunnet løse problemerne med at håndtere forskellige skrogfaconer og rense både som henligger i saltholdigt vand.
For samtlige identificerede vaskemaskiner og metoder, må der forventes at være både logistiske (placering, kapacitet, præference for tidspunkter), økonomiske og miljømæssige (bortskaffelse af afrenset begroning) problemstillinger.

Manuel afrensning af biocidfri bundmaling

En række af de deltagende bådejere påførte epoxy på den ene side af bunden og en eksperimentiel silikone maling 86330 på den anden side. Ved inspektionerne af bådene, blev der observeret væsentlige mængder begroning på begge malinger. Den mest fastsiddende begroning blev observeret på epoxy-siden, især rurers bundplader kunne ikke afrenses.
På grund af mængden af akkumuleret begroning på den eksperimentielle silkone maling, var det nødvendigt at anvende hårdere svampe for afrensning end forventet og da silikonemalingerne af natur er mere mekanisk svage end de konventionelle typer bundmaling, opstod der under afrensningen skader i malingsfilmen, hvilket formentlig har givet øget mulighed for at begroningen kunne hæfte sig til overfladen.

Inspektionsintervaller kontra afrensning

Bådene blev hejst på land, inspiceret og renset 4 gange i løbet af projektet. Interval mellem inspektionerne var;
inden 1. inspektion : 2-4 uger
mellem 1. og 2. inspektion: 8-11 uger
mellem 2. og 3. inspektion : 5-7 uger
mellem 3. og 4. inspektion : 4-6 uger

Specielt ved 2. inspektion var bådene meget begroede, perioden mellem 1. og 2. inspektion var den længste, og tilmed også den periode hvor begroningen var på sit højeste. Det blev derfor konkluderet, at intervallet mellem 1. og 2. inspektion var for langt.
Det blev ikke i indeværende projekt identificeret hvor ofte bådene skulle tages på land og afrenses, for at holde bunden fri for begroning, idet dette ikke var en del af målet. Men baseret på resultaterne fra dette projekt kan det sluttes at perioden mellem afrensningerne er meget afhængig af begroningen i den specifikke havn, samt hvor ren lystbådeejeren ville have sin båd.

Spørgeskemaundersøgelser

I spørgeskemaundersøgelsen ved afrensningerne, hvor 57 spørgeskemaer ud af 116 blev returneret, nævnte 43%, at silikonen tog skade ved afrensningen, mens kun 11 % havde observeret skader i epoxyen.
Under projektforløbet har mange deltagere løbende kommenteret hvor uacceptabelt det ville være at skulle afrense sin båd som gjort i indeværende projekt, og i spørgeskemaundersøgelsen foretaget ved sæsonens afslutning hvor 25 ud af 29 deltagere svarede, mente hele 92% at de ikke kunne acceptere at afrense deres båd fremover, som de havde gjort i 1998 sæsonen. Baseret på de resultater vi har opnået i projektet, er det Hempels vurdering, at der skal videreudvikles på slip-let egenskaberne af den eksperimentelle maling 86330. Det skal imidlertid nævnes, at der ikke i 1998 sæsonen var nogle kommercielle biocidfrie silikone baserede bundmalinger på det danske marked.

Mekanisk afrensning i havnene

Der har ikke tidligere været gennemført forsøg med at tage både på land for rensning. Forsøgene repræsenterer således de første erfaringer.
De udvalgte havne havde forskelligt grej til at tage bådene på land med og et bredt udsnit af de mest anvendte metoder i danske lystbådehavne blev anvendt. Afhængig af havnen varierede den anvendte tid for inspektion af en båd fra 30 minutter til en time. Dette tidsforbrug var afhængigt af om processen var en løbende proces, hvor en bådejer kunne rense båden, mens andre både blev taget på land. Tidsforbruget som inbefatter sejlads til kran, løft, rensning og søsætning skønnes til at være 1½-2 timer i snit per båd.
Dansk Sejlunion konkluderer på basis af erfaringerne fra indeværende projekt, at skal bådene i fremtiden tages på land, skal der etableres spulepladser, hvor alle installationer og maskiner er tilstede hele tiden. Ligeledes skal stativer være automatiseret og uafhængig af bådstørrelse. Vaskevandet skal kunne opsamles og renses automatisk. En sådan vaskeplads skal minimum kunne håndtere fire både, hvis man skal kunne holde optagnings/søsætningsprocessen igang uden unødvendige stop.
Dansk Sejlunion konkluderer endvidere at det vil være forbundet med uoverstigelige vanskeligheder og meget store investeringer, hvis bådene skulle bringes på land for rensning. Mange steder vil det ikke kunne lade sig gøre og sejlsporten som fritidsaktivitet ville decimeres.

Praktiske tests med biocid-holdige testmalinger

De to biocidholdige eksperimentielle bundmalinger Hempel's Bundmaling 87910 (Cu + Zinkpyrithion) og Hempel's Bundmaling 8191C (Cu + Sea-Nine) blev afprøvet i dette projekt, da de forventes at have reduceret miljømæssige påvirkninger i forhold til de nuværende kommercielt tilgængelige malinger til lystbådemarkedet.
Den observerede antibegroningseffekt for de to biocidholdige eksperimentielle malinger, levede op til deltagernes forventning om en effektiv bundmaling.